
Hjertet Si'r
En samtale-podcast om at leve og fortælle fra hjertet. Jeg følger mit eget hjerte og taler med passionerede sjæle, om det særlige de bidrager til verden med og brænder for.
'Hjertet Si'r' er til dig, der vil skrue op for livsglæden og intuitivt resonerer med et ønske om at gøre verden til et bedre sted.
Dig, der har lyst til at undersøge det at gå hjertevejen og gå på opdagelse i langtidsholdbare måder at være i verden og arbejdslivet på.
De underliggende spørgsmål er: Hvem vil vi være som mennesker? Hvad er det for et samfund, vi ønsker? Og hvad gør os glade?
Jeg håber, du finder inspiration, der bringer dig nærmere nuet og en magisk og meningsfuld tilværelse – med hjertet forrest og plads i kalenderen til, at livet kan ske.
Hjertet Si'r
Fremtidens journalistik
I dette afsnit ta’r jeg – med medstifter og international chef på Zetland, Jakob Moll, som min første gæst – hul på en serie om fremtidens journalistik. Vi taler om, hvad fremtidens journalister må mestre – og hvad vi har brug for at aflære. Om at ta’ ansvar for, at vi skaber verden, som den ser ud i hovedet på de mennesker, vi servicerer. Og om at finde ind til, hvad vi hver især vil bidrage med for at udfylde fremtidens journalistrolle.