
Hjertet Si'r
En samtale-podcast om at leve og fortælle fra hjertet. Jeg følger mit eget hjerte og taler med passionerede sjæle, om det særlige de bidrager til verden med og brænder for.
'Hjertet Si'r' er til dig, der vil skrue op for livsglæden og intuitivt resonerer med et ønske om at gøre verden til et bedre sted.
Dig, der har lyst til at undersøge det at gå hjertevejen og gå på opdagelse i langtidsholdbare måder at være i verden og arbejdslivet på.
De underliggende spørgsmål er: Hvem vil vi være som mennesker? Hvad er det for et samfund, vi ønsker? Og hvad gør os glade?
Jeg håber, du finder inspiration, der bringer dig nærmere nuet og en magisk og meningsfuld tilværelse – med hjertet forrest og plads i kalenderen til, at livet kan ske.
Hjertet Si'r
Den klasseløse journalist
I dette afsnit i serien om fremtidens journalistik taler jeg med journalist Silke Penzien-Mikkelsen om hendes kandidat-speciale, hvor hun undersøger klassebevidsthed i journalistikken. Vi taler om et nødvendigt opgør med den klasseløse journalist. Om formidlingsmagt, kodeesprog og om måder at skabe større mangfoldighed i journalistfaget på.