
Den Blå Café
I Venstres Den Blå Café samler vi dem, der har noget på hjerte. Her mødes nysgerrige sjæle for at dykke ned i tidens store spørgsmål og politiske strømninger.
Gæsterne varierer fra gang til gang: Det kan være Venstres egne politikere, politiske modstandere, fagfolk, eksperter, meningsdannere eller andre med indsigt i de emner, der former vores samfund – både herhjemme og ude i verden.
Den Blå Café bliver også filmet. Afsnittene er tilgængelige på YouTube.
Den Blå Café
Morten Dahlin og Emma Plantener: Krav til ungdommen - nødvendige eller benspænd?
I seneste sæson af Den Store Bagedyst kunne vi følge 23-årige Emma Plantener hele vejen til semifinalen. Her blev hun kendt som en arbejdsom og passioneret ung kvinde, der både forventer at hun selv og folk omkring hende gør sig umage.
Men hvor går grænsen mellem at gøre sig umage og at ville fremstå perfekt? Og hvilke krav vil Emma selv stille til sine fremtidige børn?
Det har minister Morten Dahlin inviteret Emma ind til en snak om i Den Blå Café.
Afsnittet findes også på Youtube.