De grønne produktioners klub

Episode 35: Tør kulturen tage magtkampen om den grønne omstilling?

Green Producers Club Danmark Season 2 Episode 35

Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.

0:00 | 50:22

Hvad kræver det at turde sige højt, at uendelig økonomisk vækst er et fjollet mål på en planet med biofysiske grænser — og at vi har brug for et andet system end det, vi har nu?

Det er noget af det, vi tager fat på i dette afsnit af De Grønne Produktioners Klub, hvor vi har Tanja Gotthardsen i studiet. Tanja er stifter af Continual og en af Danmarks skarpeste stemmer inden for anti-greenwashing.

Vi taler om, hvorfor kulturbranchen sidder på en unik mulighed — og et ansvar — for at rammesætte den grønne omstilling på en måde, som politik og erhvervsliv ikke kan. Og hvorfor det kræver mod til magtkritik, hvis omstillingen skal være reel og ikke bare kosmetisk.

Vi kommer også ind på et af de mest udbredte dilemmaer i branchen lige nu: frygten for greenwashing-anklager har fået mange til at tie stille om deres arbejde med bæredygtighed. Men er tavshed egentlig et bedre valg — eller er den del af problemet?

Og så stiller vi det spørgsmål, som Tanja mener vi ikke stiller nok: Hvilket samfund er det egentlig, vi gerne vil leve i? For uden et svar på det, ved vi heller ikke, hvad vi omstiller hen imod.