.png)
Patienter som undervisere - fra patient til podie
"Patienter som Undervisere – fra patient til podie" er en oplysende og tankevækkende podcastserie bestående af fire episoder.
Ved at dele deres erfaringer med sundhedsprofessionelle oplever patienter og pårørende, hvordan kriser og livsomvæltninger i forbindelse med psykisk sygdom, kan give mening og skabe læring.
Vores håb er, at denne podcastserie vil være et værdifuldt redskab for undervisere og studerende, og at den vil bidrage til en mere inkluderende og forstående tilgang til psykisk sundhed.
Patienter som undervisere - fra patient til podie
Når pårørende gør en forskel
”Jeg har været pårørende hele mit liv," fortæller Nathalie om at vokse op med en mor med psykisk sygdom. Hør også Anne fortælle om vigtigheden af hendes pårørende, da hun selv kæmpede med psykisk sygdom.
I denne episode dykker vi ned i de pårørendes ofte oversete rolle. Vi undersøger både de udfordringer, de møder, og hvordan deres støtte kan gøre en enorm forskel, når psykisk sygdom rammer en nær.
Medvirkende: Pårørendeunderviser Nathalie Moselund, patientunderviser Anne Nysted og vært Jesper Gram Frandsen.