I TEATRET MED...
TAG I TEATRET MED NY PODCAST
Vi på Betty Nansen Teatret vil gerne skabe flere samtaler om teater. Om hvad det gør ved os, får os til at tænke over, mærke - eller ikke mærke. Derfor lancerer vi nu sammen med radiovært og teateranmelder Line Kirsten Nikolajsen podcasten I TEATERET MED....
I hvert afsnit inviterer hun en gæst, der normalt ikke går så meget i teatret, med ind og se en forestilling på Betty. Sammen taler de om det, de oplever, og bagefter mødes de med en af de medvirkende fra forestillingen, som de kan stille alle de spørgsmål, de har lyst til.
I TEATRET MED...
I teatret med Simi Jan
I det nye afsnit af I TEATRET MED… inviterer vært Line Kirsten journalist, udenrigskorrespondent og menneske Simi Jan med ind på Betty Nansen Teatret for at se danseforestillingen MARY VS. ELIZABETH I.
Simi viser sig hurtigt at have et langt og personligt forhold til teatret og fortæller blandt andet om at arbejde på billetkontoret på Betty som ung og om hvad det faktisk kræver at performe fra en krigszone på halvandet minut midt i Nyhederne.
Efter forestillingen mødes de med danser Astrid Elbo fra forestillingen til en snak om kvinder i magtpositioner og om at træne virkelig meget!