I TEATRET MED...
TAG I TEATRET MED NY PODCAST
Vi på Betty Nansen Teatret vil gerne skabe flere samtaler om teater. Om hvad det gør ved os, får os til at tænke over, mærke - eller ikke mærke. Derfor lancerer vi nu sammen med radiovært og teateranmelder Line Kirsten Nikolajsen podcasten I TEATERET MED....
I hvert afsnit inviterer hun en gæst, der normalt ikke går så meget i teatret, med ind og se en forestilling på Betty. Sammen taler de om det, de oplever, og bagefter mødes de med en af de medvirkende fra forestillingen, som de kan stille alle de spørgsmål, de har lyst til.
I TEATRET MED...
I teatret med Emil Kondrup
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Journalist og influencer Emil Kondrup kan virkelig godt lide tanken om at gå i teatret. Men om han nogensinde har været der, det kan man diskutere.
Sidste gang var i 2.g., hvor han sov gennem forestillingen, og siden er årene gået med små børn og meget lidt kultur.
I det her afsnit af I TEATRET MED.. kan du komme med Emil på hans første (vågne) teatertur, når han ser MARY VS. ELIZABETH I sammen med vært Line Kirsten Nikolajsen.
Sammen taler de om at være ny i teatret, det hotte i at være analog og om, hvordan man bedst bevæger sig forbi sine medpublikummer.
Efter forestillingen mødes de med medvirkende danser Tobias Prætorius til en snak om alt fra at danse street som balletdanser, at måtte improvisere sig ud af et kostumekiks på premiereaftenen og teateretikette. For må man egentlig have en sombrero på i teatret?