
SAMSKABELSE
Mit navn er Ditte Julie, og jeg er forfatter til bogen 'Hvem er jeg uden mit jeg?’ Min bogproes har åbnet mine øjne for, hvordan mange af os kæmper med at stille os selv det essentielle spørgsmål: 'Hvem er jeg?' , men derimod altid fortæller 'Hvad er jeg?’.
Denne podcast er en invitation til at dykke dybere ind i de emner, som vi sjældent tør tale om og udforske.
I en verden, hvor vi ofte måler vores værdi ud fra præstationer, titler, succeser og prestige, glemmer vi de menneskelige værdier, der virkelig definerer os. Når vi fokuserer på det ydre, mister vi forbindelsen til det essentielle spørgsmål om vores indre identitet og vores sande værdi som mennesker.
Jeg vil dykke ned i disse svære, men nødvendige samtaler om vores sande jeg og de årsager, der kan gøre det udfordrende at finde sin plads i livet. Jeg vil også udforske, hvorfor det kan være skræmmende at tage ansvar og leve det liv, vi virkelig drømmer om.
Jeg håber, du vil læne dig ind i samtalen, være nysgerrig og åben. Bruge samtalerne til refleksion og måtte noget irritere dig, udfordre dig eller trigge dig—ja, så håber jeg, du vil bruge dette samtale som et kærligt spejl til refleksion over, hvad det i virkeligheden handler om.
Med ønsket om at skabe et rum, hvor vi kan dele, lytte og lære fra hinanden, og sammen udforske alle de følelser, tanker og indsigter, der kan føre os mod en dybere forståelse af os selv og vores medmennesker.
Hjertelig velkommen til SAMSKABELSE!
SAMSKABELSE
SAMSKABELSE med Lenra, del I
I denne episode af SAMSKABELSE kommer du helt tæt på Lenra, en kommunikativ energi, der deler sin rejse med os. Hun er en person, der finder stor glæde og lykke blandt mennesker, og som stræber for at give og modtage kærlighed. Men selv med stærke relationer kan hun føle en dyb ensomhed, og hendes rejse med skam har været en central del af hendes liv.
Lenra taler åbent om sine skyggesider—de følelser, der kan føles kedelige og besværlige, men som også gør hende menneskelig. Hun har lært allermest gennem sine personlige oplevelser, især dem der har været forbundet med skam, og hun deler sin indsigt om, hvordan disse erfaringer har formet hende.
I denne hudløse ærlige snak vil vi udforske, hvordan skam relaterer sig til de udfordringer, vi står over for i livet, herunder forholdet til alkohol og følelsen af at være "for meget". Lenra vil hjælpe os med at forstå, hvordan vi kan se skammens gaver i øjnene og finde styrke i vores indre selv.
Vi vil også tale om, hvordan hendes selvværd er dybt forankret i integritet, og hvordan det at være sand mod sig selv—selv i usikre øjeblikke—er en nøgle til at styrke sit indre værd.
Lyt med, når Lenra deler sine indsigter, og lad dig inspirere af hendes rejse mod selvaccept og kærlighed.