Er du der for mig?
Hvordan kan du lykkes med kærligheden, når du har følelsesmæssige svigt med i bagagen?
Nogle af os kæmper med kærligheden mere end andre. Vi har noget med i rygsækken, som gør det svært for os at kommunikere åbent og sårbart med dem, vi elsker.
Af gode grunde har vi en forventning om, at vi bliver svigtet af dem, vi holder allermest af. Det er svært og meget opslidende både for os selv og for vores partner at navigere i. For vi slår os på hinanden lige dér, hvor vi har allermest brug for nærhed og tryg kontakt.
Denne podcastserie er til dig, som har oplevet svigt som barn, og som nu kæmper med kærligheden som voksen. For der er hjælp at hente, hvis du tør at pakke rygsækken ud og tage ansvar for, hvad du bringer med ind i relationen til din partner.
Vært: Martine Skov
Musik: Theo Irving Gramstrup
Produceret af Parrådgivningen Nordsjælland www.parsamtale.dk
Er du der for mig?
Jeg havner dér, hvor jeg føler mig fuldstændig ligegyldig og kun har lyst til at flytte og blive skilt
Hvilke tråde trækker det ind i dit kærlighedsliv, når du er vokset op med et alt for stort ansvar for at passe på dine forældre?Måske krævede de eller var helt afhængige af, at du opfyldte deres følelsesmæssige behov?
Oplevede du, at der ikke var plads eller overskud til det, du mærkede, har du har lært at vise noget andet end det, du selv har brug for. Præcis det samme vil udspille sig i relationen til din partner.
I denne episode undersøger jeg sammen med psykolog Marie Brixtofte hvad det betyder at blive udsat for følelsesmæssig incest som barn, samt hvilke udfordringer det medfører for parforholdet i voksenlivet.
Maries fortæller om sine erfaringer med at øve sig i at imødekomme de følelsesmæssige behov, der gemmer sig bag den umiddelbare impuls til at gøre det stik modsatte.