Jeg føler mig fuldkommen afhængig af dig og af vores kærlighedsrelation

Hvilke fantasier, urealistiske længsler og forestillinger bringer vi med ind i relationen til vores partnere, når vi har erfaringer med ikke at blive mødt følelsesmæssigt  i opvæksten?

I denne episode skal du møde Vitha Weitemeyer som er psykolog og forfatter til bogen: Forelsket i en drøm - når kærlighed bliver til besættelse. 

For ja, man kan faktisk blive helt besat af kærlighed. På en måde som er langt mere voldsom og destruktiv end en helt almindelig forelskelse.

Jeg har selv erfaringer med at føle mig afhængig af kærlighed på en meget destruktiv måde, og i denne episode skal vi se nærmere på hvad der er på spil, når længslen efter kærlighed udvikler sig i retning af afhængighed.

Både Vita og jeg deler ud af vores erfaringer med at blive suget ind i stormfulde og passionerede kærlighedsforhold, som gradvist bliver mere og mere uhensigtsmæssige for begge parter at være i.

Over tid udvikler relationen sig nemlig i retning af kontrol og manipulation. Du føler dig så afhængig af din partner i et omfang, som betyder, at du konsekvent må sikre din egen oplevelse af være betydningsfuld og uundværlig i relationen.

Transcript

SPEAKER_04 0:00

Hvordan rækker du ud efter kærlighed og nærhed? Hvad bringer du med dig ind i en kærleds relation, når du har erfaringer med svigt i din opvækst? Og hvilken betydning får det for de forventninger, du møder både dig selv og din partner med. Hvis du ligesom mig gerne vil vide om, hvordan følelsesmæssig sjov og arme, sperder ben i dit park med her. Jeg hedder Margine Sår, jeg er psykolog og pareterape. Velkommen til Podcast serien. Er du der for.

SPEAKER_01 0:50

Jeg udvikler så til at blive en form for kontrolske. Og vi bliver skuffet gang på gang. Jeg kan ikke lave op til de der krav. Han kan ikke være den forældre. Fordi det er jo ikke det, han er. Han er jo et lige stillet menneske. Han er ikke hverken vores mor eller far eller en kombination. Og det er det, vi tager far, det er det, vi kommer til barnet i os kommer til at lave den forvirksing. Man kan godt sige, at man på den måde er man lidt skyder. Man har så meget skyglapper på i forhold til alt, hvad der ikke passer ind i drømmen. Det kan i hvert fald sige for mit eget med. Det er sådan en form for sund syn på den anden af. Fornægtigelse, hvor der i virkeligheden foregår. Det kan jo være med til at forklare, at en partner begynder at føle det meget trangt. Og begynder at få behov for at komme væk. Og gøre oprør den måde og ligesom bliver sat ind i en bestemt på.

SPEAKER_04 2:19

I den her episode skal du møde Vita Vejemer, som er psykolog og forfatter til bogen for elsket en drøm, når kærlighed bliver til besættelse. Og ja, man kan faktisk blive helt besat af kærlighed. På en måde som er meget mere voldsom og destruktiv end ved en helt almindelig forelskelse. Jeg har selv erfaring med at være besat af kærlighed på en meget destruktiv måde. Og i den her episode skal vi se lidt nærmere på, hvad det er, der er på spil, når længsen efter kærlighed udvikler sig i retning af afhængighed. Afhængigheden vokser ud af erfaring med at føle sig for læ som barn. Det betyder, at vi træder ind i en kærlighedsrelation med en dyb og voldsom længsel efter at vores partner skal tage følelsesmæssigt varer på os. Ubevidst forventer vi, at vores partner skal give os det, vi egentlig skulle have fra vores forældre. Og på en måde kommer vi til at opleve os akkurat lige så afhængigt af vores partner, som vi var af vores forældre. Min overlevelse føles helt afhængigt af dig. Det gør relationen både meget intens, dramatisk og destruktiv. For vi havner i en intens liv eller død fornemmelse hver gang vores partner ikke ager præcis sådan, som vi har brug for. Og det bliver meget overvendende for os at stå i. Derfor er der disparate dele i os, som vil træde til for at beskytte os. De dele i os vil gøre alt hvad de kan, for at vi aldrig mere vil blive forladt. Og derfor agerer de både ekstremt, dramatisk og destruktivt, hvis det bliver nødvendigt. Når vi har udviklet en afhængighed af vores partner, kommer vi til at forlade os selv, og i stedet rette opmærksomheden mod vores partner. Vi går på jagt efter en helt bestemt adfærd og en helt specifik idé om, hvem de skal være for at opfylde vores behov. Og det stiller sig tot i vejen for, at vi ser og anerkender, at vores partner er et selvstændigt individ. Når du er afhængig af kærlighed, har du ikke en reel kontakt med dig selv eller med din partner. Du er styret af de dele i dig, som hegere efter aldrig nogensinde og blive forlad igen. Over tid udvikler relationen så mere og mere i retning af, at du forsøger at kontrollere og manipulere din partner på en måde, som skal sikre din egen oplevelse af at være betydningsfuld og fuldstændig uundværlig i relationen. Hvis du oven i købet finder en partner, som virkelig har brug for dig, så kan det på en måde sikre dig imod ikke at blive foret. Omvendt kan du heller ikke tillade dig at gå. Fordi du selv er afhængig af din partner, forsøger du at holde fast i et billede af, at din partner også er afhængig af dig. Du vilder dig selv ind, at din partner ønsker at forandre sig og lave sig selv om. Kun fordi og for jeres kærligheds skyld. Jeg har jo glædet mig virkelig meget til at tale med dig. Og jeg har jo læst din første bog af flere omgangen faktisk. Det er den, der hedder Forelsket i en drøm. Når kærlighed bliver til besættelse. Og det er. Jeg tænker, det er nok meget, den, hvor vores samtal i dag tager udgangspunkt i. Og jeg ved, at du har også skrevet en bog derudover. Hvad er det nu, den hedder?

SPEAKER_01 7:08

Den hedder, når drømmen er bristet. Den har jeg stadig til god. Det er en lille kort bog. Og fylder heller ikke så meget. Den kan nemt være en håndtaske. Og den er jo så selvfølgelig skrevet til mennesker, som har været i et svært forhold, og som stadig har mange ambivalente og komplekse følelser i den forbindelse.

SPEAKER_04 7:36

Så det er på en måde lidt en forlængelse.

SPEAKER_01 7:38

Det er lidt en forlængelse, ja, hvor jeg summer ind på det med soven efter at have været i et svært forhold, og ligesom jeg gerne vil legitimere, at selvom et forhold har været måske nedbrydende på den måde dårligt, så har der også været noget godt ved det. Og derfor kan man godt savne en, der har behandlet en på en måde, der var uværdig. Ja det er den dobbelt der. Lige præcis den dobbelned den ambivalens.

SPEAKER_04 8:13

Og man ikke temet for den her podcast serie, er det her med, hvad er det, det gør ved os at vokse op med nogle måske fysisk mæssige svigt fra vores forældre. Og hvad er det på den måde betyder, at vi tager med os videre end iparforholdet. Og der kan jo ske det, at det på en eller anden måde, netop som du skriver om, at vi bliver sådan på en måde lidt besat af kærlighed. Og det betyder, at der er noget, vi begynder på en eller anden måde at gå lidt på jagt efter hos vores partner, men også fra forholdet. Og det udvikler sig lidt i retning af afhængigheden. Og det synes jeg er, det er noget, jeg selv har kunne genken. Altså fra mine første kærlighedsforhold. Altså hvordan jeg på en eller anden måde fik fornemmelsen af at blive suret ind i noget, der var så voldsomt og føles på en måde meget liv og døde agtig. Og det tænker jeg, jeg passer enormt godt ind i det her med afhængigheden. Eller sådan lidt som om at hele min eksistens nærmest var bundet op på den der meget intense relation. Og det var på en måde både sådan, at det følte, som om det var helt rigtigt. Det var nærmest, som om jeg havde mødt en, som virkelig kunne nærmest gøre mig helt igen. Eller sådan på en anden måde. Det følte så rigtigt præcis. Og samtidig var det virkelig destruktivt også. Og det er og det kan være så svært på en eller anden måde, virkelig at begribe, hvad det er, der præcis foregår det. Og hvad det er for nogle dynamikker, der går i gang der, og hvad det er, man bliver så optaget af sådan. Og det er det, jeg ligesom håber på, vi kan fordybe os lidt i dag, også to, ikke?

SPEAKER_01 10:44

Jo. Jeg er rigtig glad for, at du har inviteret mig, fordi jeg kan høre, at, og jeg har også på forhånd virkelig godt kunne fornemme, at du interesserer dig rigtig meget for de her dynamikker. Hvad det, der sker i sådan et forhold, hvor man oplever det som en afhængighed, en besættelse.

SPEAKER_04 11:12

Ja, og jeg ved, at du også selv har erfaring med det i tæring. Jo. Så jeg tænker, at der er virkelig god bund for en god snakk i det.

SPEAKER_01 11:23

Ja, det tror jeg bestemt også på. For det er meget genkendigt det, du siger. Om have den følelse, at det følte så rigtigt. Det følger så på mange måder så tæt og så dybt, og så intens og innerligt og samtidig, så bliver det så destruktivt og bliver det mere og mere. Og det er jo også det, der har, det, at jeg selv har erfaring med det. Det er jo det, der har gjort, at jeg har gået i gang med hele den her undersøgelse af. Hvad sådan er det for nogle mekanismer, der er i det her.

SPEAKER_04 12:12

Så har du nogen idéer til, hvad vi kunne starte med, eller hvad vil det være et godt sted, ligesom og går ombord. Altså fordi jeg tænker, at der kunne være noget omkring det her med hvordan det er to på en måde sårrede børn, der ligesom finder hinanden, og bliver voldsomt forelsket i hinanden, ikke? Jo. Så det er på en måde et gensidigt møde mellem to indre børn, som er forsøgte på en eller anden måde, følelsesmæssigt.

SPEAKER_01 12:46

Og det synes jeg er fint, vi kan tage udgangspunkt i. Fordi så synes jeg egentlig, at vi kommer ind til selve kernen i det, som jeg meget ser det. Man kan sige, at der er flere lag i, man kan tale ud fra. Men det her med at møde mellem to mennesker, som begge har været børn, der på en eller anden måde er såret. På en eller anden måde har lidt afsagnen, kan man sige. Jeg har behov, der ikke er blevet mødt. Det synes jeg er noget meget grundlæggende. Det synes jeg er fint. Vi kan ligeste det. Det er i hvert fald, der optager mig rigtig meget. Det der med den dybe genkendelse, der finder sted. Og jeg tror, at mange tænker om bare forhold med psykisk vold, eller vold, eller anden form for nedbryning. At der er en krænker og et offer. Og sådan vil jeg heller ikke udelukker, det nogle gange faktisk er, eller mere er. Men det der er min egne erfaring, og det jeg tror egentlig mange, og det lyder også, som om det er også din erfaring. Det er, at der er en gensidighed i det kærlighedsforhold. Der er to mennesker, der konnægter, uden selv egentlig tror jeg, at forstå, hvordan eller hvorfor det bliver så, det kommer til at føle så dybt. Og det er også noget, jeg har oplevet rigtig mange klienter har genkendt, hvis jeg taler med dem om det er. Som også en måde at anerkende deres kærlighed til det her menneske modsat og sige, hvorfor gik du dog ikke bare. Så at tale om, jamen, hvad var det? Hvad var det for en følelse? Så giver det mening, når vi taler om, at du følte en særlig kontakt, en særlig forbindelse med det her menneske. Og det gør det meget ofte. At der ligesom er sådan en følelse af, at vi har noget særlig sammen.

SPEAKER_04 15:19

Ja, det er på en måde. Jeg husker det næme som sådan. Altså magnetisme på en eller anden. Det er magnetisk kræft. Og det var som om, at da jeg ligesom så her med øjnene for første gang, så var det bare sådan noget. Altså, der er jo derme. Men voldsommed tog mig. Altså sådan uden overhovedet at kunne forklare det, så jeg kan meget godt genkende det, du siger. Altså. Det er svært at forklare det. Men det er bare på en eller anden måde. Nog, der drager en.

SPEAKER_01 15:52

Noget, der drager en, ja. Og den der magensisme, det igen, det er meget genkendigt for mig selv. Og jeg har også hørt klienter og udtryk det på den måde. Tit har det faktisk været nogen meget sådan velreflekterende. Oftest kvinder, men der har også været mindre. Mennesker der egentlig, også havde en god uddannelse, og som ligesom har undret sig over, hvad det er for en magnetisme, jeg har oplevet. Og de har netop genkendt sig selv i det ord, jeg tror, jeg har skrev det på min hjemmeside en gang eller sådan. Der var netop en, der sagde ja, magnetisme. Det var det, der gjorde, jeg ville tale med dig. Fordi du forstår det ovenbart det her. Jeg ved ikke, om jeg forstår det, men jeg forstår det i hvert fald som noget, jeg kan genkende. Præcis. En særlig tiltrækning. Og det er jo sådan, jeg har haft lyst til at undersøge. Hvad er det for noget?

unknown 17:17

Men det er mere.

SPEAKER_01 17:37

Jeg af det ting, jeg synes der er det. Det er faktisk. Altså det er det, at vi er ud over, der er en følelse af en genkendelse af det såg i anden. En der godt ved, hvad det handler om at være et barn, der på en eller anden måde er blevet omsorgsviget, følelsesmæssigt for lat. Det kan man jo blive på mange måder. Det er jo ikke nødvendigvis, fordi man er blevet anbret på et børnhjem eller sådan noget. Men på en eller anden måde har der været en forladhed, som man genkender i den anden. Og nogle gange tror jeg også, jeg nævner i bogen den første bog, jeg skrev der, at jeg kalder det narcistisk samspil. Jeg mener ikke nødvendigvis noget nedsætning med det, men bare det, at det handler om det stadie i vores udvikling. Næsten førsprogigt, tror jeg for mange. Hvor vi sørger sammen med nogen, der har det samme den samme længsel efter. Og så prøver vi som to voksne mennesker. Uden at vide af det, vi gør. Der er meget ubevidst i de her ting. Men så forsøger vi at skærpen den helhed sammen med den anden. Og det følge vid underligt i den første fase i den der forældskelsesfase. Så følge det bare helt fantastisk. Og så ved vi jo godt, at så sker der noget andet hen af vejen. Men når jeg sagde proktion lige før, så er det fordi. Det var fordi jeg selv har oplevet, at jeg møder et menneske, som på mange måder er meget forskellige fra mig selv. Og det er egentlig det, der skaber magnet, men også det modpuller, der møde sig. For mit vedkommende kan man sige den pæk derfdende studerende, der passer i ting og sådan noget.

SPEAKER_04 20:02

Ja, det var der.

SPEAKER_01 20:03

Det var nemlig meget. Og så er en gadedreng. Som er spændende, meget levende, meget spontan. Meget impulsdyret, kunne jeg også sige, ikke impulsiv. Der er ikke så langt fra tanke til handling. Og der sker noget.

SPEAKER_04 20:30

Det er på en måde kan man også sige, det er dine skygesider der.

SPEAKER_01 20:35

Ja, det kan man nemlig af. At det er noget, jeg ser hos den anden, som fascinerer mig. Ford det er noget, jeg ikke selv udleve. Og for mit vedkommende var det faktisk en mand, som var kriminel, og som havde et hasmisbrog, og som når de tænkt så har sagt, kan man sige, var utrolig chamerende. Og nogen taler om, at man bliver fanget ind i et forhold med en narcisist eller en psykopat eller sådan noget, som bevidst beregnet af chammerende. Men det kan jeg ikke få mig selv til at tro på for mit eget vedkomme. Og jeg tror for mange andre. Der tror jeg stadigvæk på, det var en forelskelse, og den var gensidig. Han så også noget hos mig, som han ligesom mangelede, og også noget, han kunne spejle sig i. Men man bliver meget. Og ligesom man skubber kendskærningerne til side for trænger på. Det gjorde jeg i hvert fald. Fordi jeg virkelig blev søet i den her særlige følelse.

SPEAKER_04 22:00

Men det føles jo også som noget, som man faktisk ikke kan sige nej til. Det er næsten som om, at man ikke har et vand, men det er som om det på en måde bare givet. Altså det lyder sådan hele sådan ophredlig, men det er faktisk sådan. Jeg kan huske, at det så meget skabtenagtigt. Plus at det passede enormt meget ind i sådan hele den der idé om at møde prinsen på den hvide hest. Eller du ved det der meget romantiske, passionerede altsådan, det passer meget ind i den der Disney historie om kærlighed på en måde.

SPEAKER_01 22:41

Jo. Ja, så den følelse, man har, den er så overvædende stærk. Og skæb nøjagtigt, som du siger.

SPEAKER_04 22:51

Jeså det er som om. Hvad kan man sige, alle de ligesom de ting, der kunne få alarmklokkerne til at ringe hos dem, der ikke er vokset op med følelsesmæssigt afsagn. Det er også. Det er ikke nogen, som på en eller anden måde overhovedet er i fokus.

SPEAKER_01 23:15

Det er rigtigt.

SPEAKER_04 23:16

Det er træder helt i baggrunden. Ja det tror jeg. Det er så stormen. Det andet.

SPEAKER_01 23:26

Det er sådan en tsunami. Tsunami er en kræft, der tager en. Så noget er næsten her, det sker for en. Og føles uundgåligt.

SPEAKER_04 23:39

Ja, det er det. Og jeg tænker, måske er der også et element af, det er uundgået. Fordi, at der er noget, vi har brug for. At få kontakt med og udvikle, eller sådan lidt. Så det nærmest faktisk, kun kan ske i mødet mellem et andet såret barn. Giver det mening?

SPEAKER_01 24:03

Det giver så meget mening. Altså. Og det er. Jeg synes ikke, det er særligt tit, at jeg taler med nogen, der har den forståelse. Det er jo. Den tror jeg kun, man. Det er måske for meget sagt. Men det siger det alter, jeg tror kun, man får den. Når man selv har været der. For man har oplevet det som den der uundgålig tsunami, der er sådan som noget, der skulle ske. Det tror jeg meget på. P mange måder med mange ting, der sker i livet. At det sker, fordi det skal ske, fordi der er noget, vi skal lære af det. Det kan lyde sådan en lille smule fluske og spirituelt. Men ja at der er noget, der har lige præcis ført os sammen med den her person. Og det, jeg så gerne vil, det er at anerkende den betydning af sådan et forhold. Og at man kan savne det bagefter, og det kan være meget svært at slippe. Det kan være utroligt svært at blive slippe på, fordi det bliver som en afhængighed. Man bliver ligesom afhængig af den der følelse, de giver en. Og man kan svære ved at forstå, at den følelse afhånden, bliver meget blandet med alt det problematiske, der begynder at ske i sådan et forhold. Så bliver man meget forvirret faktisk ikke, synes jeg.

SPEAKER_04 25:53

Jo, jo, og samtidig, at jeg tænker, at vi skal tale lidt mere om, hvad det selvfølgelig er, der går ind og bliver problematiske. Fordi det er jo en ret stor det. Og der er rigtig mange virkelig vigtige dimensioner af det også. Men det er også meget forståelig, hvordan selvom at det virkelig bliver for nogens vedkommende, virkelig både turbulent og destruktivt, voldsomt, voldeligt. Alt muligt, hvad det kan udvikle sig til lidt, så vil det stadig være den der ekstreme følelse af meningen eller forbindelse, intense forbindelse, som så vil være der måske i meget korter små øjeblikke, eller sådan ikke. Så vil det stadig være det, der på en eller anden måde er med til at legitimere forholden.

SPEAKER_01 27:03

Og holde vi lige, at gøre, at man fortsætter langt ud over, hvad andre ude fra set ville synes, hvor fornuftigt.

SPEAKER_04 27:15

Og det er jo så meget håb i det. Eller der er så meget. Jamen det var det. Jeg kan husker, hvordan det var i begyndelsen. Og der er så meget håb i. Der er knyttet til det. Så jeg har en længsel om, hvis bare jeg er et eller andet, så kommer vi tilbage til den der helt fantastiske fornemmelse, vi havde til en start, som jeg nærmest tænker, jeg ikke kan leve uden. Eller sådan. Så det er som om, man ligesom har smagt et stykke af paradis. Ja? Og så bliver der mindre og mindre af det, men man har stadig sagt det. Eller sådan. Man ved godt, hvordan det fandtes ja. Og derfor er man på en måde villigt til at se igen finger med som helst.

SPEAKER_01 28:05

Ja, jeg synes, du siger det meget præcist, og den der længsel efter paradis. Så kommer vi måske lidt ind på det barn, man var engang. De barn, vi jo kommer fra, og som har sat de der dybe spork. At det er den paradisænksel. Der driver os. Vi oplever nemlig, at vi har mærket, at vi har oplevet stykke af paris. Og det er det, vi har så svært ved at slippe. Og det tror jeg, hvis man har været et mere trygt barn. Jeg har jo grædret af ting. Så har man ikke den samme det samme drive eller den samme træng til at skabe sådan en symbiose, som det nærmeste er med et andet menneske, følelsesmæssigt, det her.

SPEAKER_04 29:16

Nej, og det har man ikke, fordi den symbiose opstod jo, tænker jeg. Der hvor den skulle. Altså sammen med de betydningsfulde voksne der var omkring. Jo præcis. Det var der, symbiosen skulle finde sted.

SPEAKER_01 29:33

Der skulle den finde en sted.

SPEAKER_04 29:35

Så det er der, paradiset var sådan ikke faktisk. Og sammensmeltingen for et lille barn, og ikke altså være så tæt med mor eller far. Eller sådan ikke. Og det der med, at jeg kunne finde sin egen ben og afskiller sigdan. Men hvis ikke det har fundet sted, så vil så vil den længde efter samme smækning og paradiset ligesom følge en meget enig med dig i det.

SPEAKER_01 31:00

Der var en gang, jeg tog på et kurus, der hedder Tidlig for Lathed og Spirituel længsel. Det gav jeg mening den title. Det er der med, at hvis vi på et meget tidlig tidspunkt i vores liv. Sikkret for før sprogligt, har oplevet sådan en dyb for lathed. Så giver det også en trank til at ligesom foren os med noget, der er større selv, tror jeg. Og jeg er sådan lidt ud på noget, der er lidt svært at sætte ord på. Men jeg tror, det er det der med til at drive os ind i ligesom den der. Vi ønsker den symbiologisk.

SPEAKER_04 31:41

Men det er i hvert fald en eller anden mangel tilstand på en måde, ikke? Jo, altså sådan. Jamen det er det jo, ikke. Der er et eller andet, som vi ikke har. Som ikke har fået.

SPEAKER_01 31:55

En mangel tilstand en indre. Man kunne tale om det som en indre tomphed.

SPEAKER_04 32:01

Men også forkerthed faktisk.

SPEAKER_01 32:04

Forkerthed, ja. Som så ender med at blive forstærket i sidste ende at være i det forhold. Færre og færre omkring os, forstår, at vi bliver der. At vi har gået ind i det forhold. Og vi forstår heller ikke rigtigt selv, hvad det var. Og det er jo så det, der gør nogle af. Vi virkelig prøve at dykke ned i. Hvad det her for nogle mekanismer. Og noget af det, som du har lagt op til i vores samtale her, synes jeg, det er, at vi taler omvordan vi har en længsel efter at gøre en partner til den forældre, der kan give os lige præcis det der. Fyld det to mord.

SPEAKER_04 33:03

Som om vi rekruteret den ligesom i rollen som nu skal du spille den omsorsperson for mig, som jeg ikke ligesom kunne spille både op af som barn. Jeg er sådan lige nu af det.

SPEAKER_01 33:18

Og selvfølgelig er det ikke bevidst. Det er i hvert fald meget udgangspunkt for alt hvad jeg tænker sådan om de her ting. Det er, at der er utrolig mange. Der er meget ubevidste lag i det og mekanismer i det og følelser, som vi ikke har. Som vi ikke kan intellektualisere, som vi ikke klar over på den på det plan. Men som ikke dystor mindre er netop fordi det er bevidst, bliver så stærke drivkræfter. Så det er ikke sådan, jeg går ud og siger, okay, ham der. Han skal være den far jeg. Han skal være som den far ikke helt var, eller ikke var. Eller den far, jeg slet ikke havde, hvis det er sådan ikke, eller den mor eller begge dele. Men det sker på et følelsesmæssigt. Det følelsesmæssige kræfter, der er på spil her. Og hvor vi så vil gøre rigtig meget for, at hvis det en, der skal reddes, det var det jo i mit tilfælde, langt den her vej. Jeg hjælp her med at finde et sted at bruge. Jeg hjælpe ham med at komme i gang med en uddannelse, jeg hjælp her med at finde et job. Og hver gang så endte det i kærer, så han stak af og tog, penge med, og hvad det nu ellers var, han lavet, ikke. Han var en uregerig jædvik. Og jeg forsøgte på en måde, jo, man kan sige, at jeg havde behov for at have kontrol over ham. Jeg holde på ham. For ham gjort til den, der kunne stabilt blive hos mig. Fordi han havde jo givet mig. Han havde jo fyldt for en stund, givet mig det paradis og fylde det tomrum op inde i mig.

SPEAKER_04 35:17

Ja, og der var også en position, du på en måde at kunne tænke, altså, som føles rare for dig at være i. Altså den, der havde styr på det. Det er også.

SPEAKER_01 35:30

Helt rigtigt. Den, der har styr på det. Den der kunne bruge sin evne til at strukture her. Jeg have tjek på ting. Til at være den der redet, at det giver en identitet.

SPEAKER_04 35:47

Ja en betydning. En følelse af, jeg har virkelig betydning. For det for min partner her, ikke.

SPEAKER_01 35:58

Det er egentlig noget af det, vi kan koge det ned til, synes jeg, det er lige præcis det med, at vi har brug for at have betydning for den partner. Det har man selvfølgelig i alle normale forhold og i alle forhold, ikke. Men det bliver bare ekstra vigtigt her. Det bliver ligesom den måde, vi forsøger at virkelig og styrke båndet til partner. Og igen, det udvikler sig i en anden retning, for det udvikler sig til at blive en form for kontrol, faktisk. Og vi bliver skuffet gang på gang, fordi partner kan ikke leve op til de der krav. Han kan ikke være den forældre, fordi det er jo ikke det, han er. Han er et andet menneske. Han er jo et ligestillet menneske. Han er ikke hverken vores mor eller far, eller en kombination af de to. Og det er det, vi tager far, det er det, vi kommer til barnet i os, kommer til at lave den forveksling.

SPEAKER_04 37:05

Som i praksis også betyder, at vi kommer til at overfokusere på nogle bestemte dele af den anden. Jeg ikke. Og på en måde frasbald det, der ikke passer ind i det billede, jeg har af dig, som er meget vigtig for en særlig følelse, jeg har brug for at få med mig selv inde i retten. Det er sådan en meget snæver vej at gå på. Og partner. Og også for en silling.

SPEAKER_01 37:39

Man kan godt sige, at man er på den måde er man lidt skyder. Man har så meget skyglabber på i forhold til alt, hvad der ikke passer ind i drømmen og paradis længsel. At det bliver. Vi har været psykoiske, men vi har. Vi har godt nok lukket meget af realiteterne ud. Det kan jeg i hvert fald sige på mit ej med. For at det er sådan form for sundet syn på den anden af.

SPEAKER_04 38:19

Men det er også det, det et narkistisk element, faktisk kommer ind i på en eller anden måde. Jeg har et sorden i, som du skal udfylde på en helt bestemt måde, og det efterlad dig ikke med særlig meget spads overhovedet andet end lige det.

SPEAKER_01 38:38

Jeg synes, det er rigtig godt formuleret. Og det kan jo være med til at forklare, at en partner i sådan et forhold, som kan have det langt hen vejen på samme måde, haft de samme følelser, begynder at føle det meget trangt, og begynder at få behov for at komme væk, og gøre oprør mod den måde, at ligesom bliver sat ind i en bestemt bog.

SPEAKER_04 39:08

Det er meget fast låst. Det bliver meget riget på en eller anden måde, ikke.

SPEAKER_01 39:12

Det er et fast låst sted, ja. Fra at have følges som den helt store kærlighed, så det ender med noget af mindre og mindre er kærlighed faktisk. Ja.

SPEAKER_04 39:30

Men mere bliver besældelse afhængighed eller sådan noget.

SPEAKER_01 39:35

Kontrol.

SPEAKER_04 39:37

Kontrol er et vigtigt nu.

SPEAKER_01 39:40

Og fornættelse af der i virkeligheden foregår. Forvirelse er en stor del af virkeligheden.

SPEAKER_04 39:53

Og ombag den kontroll af. Det er jo på en måde, sådan virkelig. Kont er på en måde et udtryk for, eller en respons på det der med, jeg har sådan brug for dig. Jeg har sådan en brug for der, og jeg nærmest på en måde går til grunde, hvis ikke du er på en bestemt måde.

SPEAKER_00 40:20

Så du skal også have brug for mig. Og du skal forandre dig på min skylde.

SPEAKER_04 40:26

Ja, præcis. Og fordi det første der, kan jeg ligesom. Ogden lidt op andet. Det er første der. Jeg på en måde ved, nu er det godt anders.

SPEAKER_01 40:46

Og når du siger det på den måde, og den letter op, så kan man sige, at der er også et element af kontrollen. Det handler jo i virkeligheden om angst for noget, vi ikke kan kontrollere. Noget vi ikke tror, vi kan kontrollere. Barnet i os kan faktisk heller ikke kontroller det lille barn. Er 100 procent afhængigt af at der er nogen, der tager sig af det. Og bliver nødt til at tage forgivet, at det sker. Og så er det, at det sætter sig i det lille barns nærmesystem, hvis der sker svigt. Og det er det, vi tager med ind i det voksne forhold, uden at anne, at det er det, vi gør. Men så er det jo så, at vi kan gøre os bevidste om det, og så kan det blive til virkelig udvikling for os at lære selv og forsyner os med det, som vi har forventet partner, der skulle gig af, når vi begynder at lære det. Så er vi på vej til at komme til at stå på vores egne ben.

SPEAKER_04 42:05

Og vejen der til er jo netop igennem den angst, du taler om, altså sådan på en måde det, der er bare kontrollen, som er den der dybe, dybe grundst på en måde ikke. Og som kontrollen, ligesom holder godt på afstand af. Også hvis jeg har hele mit fokus over på min partner, så behøver jeg slet ikke at mærke ind i, alt det, der føles sådan fuldstændig, som kan gøre mig retslag. Eller sådan ikke. Det mærker jeg slet ikke, fordi det er dig, det handler om, og det er, du skal gøre for mig eller sådan ikke.

SPEAKER_01 42:50

Ja, og det du skal måske skal holde op med at gøre ikke om. Det kan være afhængig af et stof eller alkohol, eller hvad det nu er. Og så bliver vi ligesom også personligt såget over, at vedkommende ikke lige holder op med sit misbrug, fordi det burde han gøre for min skyld, ja hvis jeg betyder, hvis jeg betød så meget. Og det hele den der, det er jo set barlige i tankekang. Så vi er i processen med at gøre os fri, og nødt til at aflæge og egentlig. Og respektere, at den anden er altså et selvstændig individ. Og det er, det er hverden vores pligt at hjælpe ham med det der hans problematikker. Det er op til ham. Og det er heller ikke. Det er heller ikke vores privilegie så at sige. Altså det er hans ærende af hans, hvis det lykker ham at holde op med. For eksempel et misbrug, så. Så lærer det at se den anden som adskilt. Og det er jo det, det handler om. Det er at turer. Selv være adskilt. Kun være i det. Jeg kan kunne finde ud af. A den symbiose, jeg engang havde brug for, det har jeg faktisk ikke længere. For jeg kan være min ejem omsorgsgiver. Jeg kan være min egen mor, jeg kan være min egen farv. Jeg er stadig brug for andre mennesker, men det er fra et andet sted. Så det er det du var inde på et tidspunkt, det her med, at det virker skæben bestemt, at vi kommer ind i sådan en proces. Hvis vi ser på, hvad så formålet med det. Så tænker jeg, at det er netop det at udvikle integritet, kunne man sige. Samtidig med, at vi kender den soverhed i os selv. Og vi bliver ved mere, tror jeg. Altså et eller andet sted, vil der være et sted, der har den længsel, og som kan blive ramt igen. Det er der at sove, vi kan kalde det narkistiske sov. Altså det gamle sov kan springe op igen.

SPEAKER_04 45:24

Ja forlæde.

SPEAKER_01 45:26

Forlæthedsfølelsen er sig.

SPEAKER_04 45:29

Som jo meget naturligt nok kan blive trykket i et par forhold. Altså sådan ikke i ganske små situationer. Men jeg tænker, du er helt ret i, at det er den forlæthed. Forletthedspølgelser ved på en måde altid.

SPEAKER_01 45:48

Det kunne altid være der, og altid kunne trækes af et eller andet. Og et meget mere stabilt parfor. Og der kan ske et eller andet. Der kan blive sagt noget eller gjort noget trigger den igenle forlægede, så vi kan blive bedre og bedre til, det er at vi bevise om det. Og være bevidst om. Okay, det er min, og jeg må tage den.

SPEAKER_04 47:16

Og der kommer ikke nogen at kan fræse os fra det. Lige meget hvor meget vi forsøger at manipulere nogen i retning. A det. Så kommer der ikke nogen. Altså sådan, så den eneste, der kommer, det er jo selv, ikke? Altså. Og det kan være en rigtig lang og bølet vej, faktisk.

SPEAKER_01 47:38

Jeg er også. Jo, det kan det i hvert fald. Det kan være en meget lang og bøvet vej. Og det er hjælpsomt, synes jeg, hvis vi har en forståelse af der er noget, der er større i selv. Kan man sige, at der er noget, vi kan trække på. Det kan altså være tro på det, tro på universet, eller tror på Gud, eller hvad vi nu tror på. Det er en hjælp. Læ som forstå, jamen det. Der er en sjæl, kunne man også sådan, kan man også tale om, det synes jeg. Som skal lære noget af det her, og som har en udviklingsvej igennem det her at kunne hile i at ting er, som de er. Nogle gange gør de ond, nogle gange føler det godt. Vi behøver ikke at være afhængige af nogen af det ende.

SPEAKER_04 48:42

Ja, og det er jo, og det handler jo meget om, som du også beskriver i bogen omkring at ligesom udvikler nogle færdigheder i forhold til at stå i tomhed, i urog i følelsesmæssig smerte på en eller anden måde. Altså uden at blive så overværg. Altså, som det er. Fordi vi i det øjeblik på en eller anden måde faktisk, ligesom havner helt tilbage i den helt spæde.

SPEAKER_01 49:29

Og det forblædet af særlighed og overvældet. Fuldstændig overvældet hjælpe.

SPEAKER_04 49:35

Og ligesom gå til grunde fornemmingen ikke. Altså sådan. Og det naturligvis bliver nogle følelser og nogle sansninger, som kan være virkelig skrækkelinjægende og mærke, altså også som voksne mennesker, ikke. Fordi det bliver så overvalde, og der på en måde, hvis ikke vi er klar over, at det er det, der sker. Så kan vi blive retslagende. Fordi så giver det slet ikke nogen mening. Og vi har jo brug for på en eller anden måde, mening. En følelse af, at noget giver mening især, hvis det er vundsomt. Altså, så kan vi på en måde bedre holde balancen. Det synes jeg, at det giver meget mening. Og jeg tænker, jeg læste jo en masse bøger, blandt andet din også. Og det der med på en eller anden måde, få lidt et sprog for det, eller for ligesom, men det er derfor, eller sådan så er det da klart, at det føles virkelig ubehageligt for mig. At være helt alene nu. Og ikke har jeg nogen kæreste. Eller ikke. Altså du ved, der kan være rigtig meget. Der kan være mange situationer, som føler svære at håndter.

SPEAKER_01 51:00

Ja. Så netop den overvældethed, er synes jeg også er et nøgleord i det her. At vi bliver overvæletet. Når vi føler os for. Det er sådan en helt grundlæggende utryk.

SPEAKER_04 51:25

Jeg kan huske, at jeg havde det nogle gange sådan, at jeg nærmest ikke følge, at jeg kunne fungere. Det var virkelig den fornemmelse, jeg havde. Altså det var som om jeg nærmest ikke kunne tænke, og jeg kunne ikke. Jeg kunne ikke passe mit arbejde. Jeg kunne ikke lave mad. Det var sådan meget.

SPEAKER_01 51:56

Det er kom helt der ud, hvor du var så overvæletet, så du ikke kunne fungere. Det er genkendigt. Og så kan man sige, at på en eller anden måde er vi. Er det lykket så komme videre derfra. Men en bevidsthed om, hvad det er for en overvældelse. Vi ved, hvad det er. Vi har prøvet det, men på en eller anden måde, så lykkes det jo at komme videre. Og det er det der med blandt andet at kunne stå i al i den tilstand. Også måske når man har erfaret den nogle gange. Så har man i hvert fald erfaret, at man har overlevet det.

SPEAKER_04 52:54

Og jeg synes, du sagde noget vigtigt før jeg synes, så jeg synes væsent, vi har fortom, det er netop det der med afstand eller adskiltheden og det skift, der er imellem forbundet og adskilt. Altså, fordi jeg kan huske, i de perioder, hvor jeg så ikke havde en kæreste, så var det jo meget mine vinder på en måde, som jeg søgte den forbindelse med. Og jeg kan huske, det også, når vores aftalser var slut, eller sådan. Så kunne jeg mærke den der utryghed.

SPEAKER_01 53:37

Tomhed er uro.

SPEAKER_04 53:40

Og vi er alene i en alene føles nu. Altså så det der med, altså hvordan skiftet mellem adskildhed og forbundhed i sig selv er noget, der faktisk bliver meget vanskeligt at stå i, og så man på en eller anden måde skal vinde sig til. Det er ikke det. Man skal lære det.

SPEAKER_01 54:02

Man skal lære at håndtere det, ja. Og jeg tror, for hver gang, man gør erfaringen, jeg overlever det igen. Så er det med til at skabe en større tryghed eller hvad måske kalde det indre balance.

SPEAKER_04 54:26

Og det er jo både, jeg overlever det, men det er også, at relationen, der overlever det. For jeg tænker der også noget omkring det. At sådan har så meget brug for en relation, og også at være bange for, hvis nu vi adskaldte. Har jeg der så, altså, betyder jeg så stadig noget for der, eller sådan det, der navigere i det.

SPEAKER_01 54:47

Det at navigere i det. Det er i hvert fald, det kræver meget af en relation at holde til. Den der tran til sådan en symbiose. Så min egen erfaring, det er, at den relation, som jeg beskriver og fortæller lidt om i min bog der, og som vi har talt om nu her, den holdt det ikke. Der måtte ligesom gå igennem det der forfærlige pin og savn og særte. Ved, at det var slut.

SPEAKER_04 55:30

Var det din beslutning, at det var slut?

SPEAKER_01 55:34

Ja. Det var det. Og noget af det, der hjalp mig. Det var, at jeg skulle i gang med psykologistudiet. Faktisk var det lige præcis på det tidspunkt, det sket. Og det følte jeg mig meget, meget målrette med. Det er jo sådan ret sent tidspunkt. Jeg var 35 år på det tidspunkt. Så det fyldte godt op, eller det gav mig en retning at gå i. Det var ligesom sådan et eller andet med tal en beslutning om mit hoved og sige. Den her vej vælger. Det giver mening for mig. Detop mening af, som kunne fylde op. Men stadig var det svært i et godt stykke tid. Og så mærte fuldt. Og jeg må den ligesom minde mig selv om. Hvad er det, der bliver videre med at gå galt i det forhold, det her.

SPEAKER_04 56:33

Det er der, vi på en måde nødt til at trække på vores fornuft.

SPEAKER_01 56:36

Præcis.

SPEAKER_04 56:37

For jeg følge sådan det på en måde ved med at sige det samme. Sådan ikke. Altså sådan ikke. Hvis bare, og altså sådan ikke. Og det kunne være så. Men det er der, vi nødt til at have fat i fornuften på en måde.

SPEAKER_01 56:52

Fuldstændig rigtigt. Og det er jo helt parallelt til, hvordan man giver slip på en afhængighed, hvis det var alkoholafhængighed eller rygning. At man må bruge fornuften. Så ligesom lige at mindde sig selv om, hvorfor er det nu lige det en god idé, at jeg holder mig ud af det her. Selvom jeg har den trang.

SPEAKER_04 57:13

Jeg har trangen, men jeg ved, at det ikke er sjundt for mig. Præcis ikke.

SPEAKER_01 57:18

At anerkenden, ja, jeg kan godt mærke trangen. Jeg kan mærke impulsen. Og samtidig brug hovedet af. Og det er også det, vi kan hjælpe vores klienter med. Det er at sige, der er en fase, hvor man ikke kan se klart på det. Og hvor det handler om at bruge til en sådan fornuft. Hår man meget nemt bliver overvældet af et savn, men der stadig også er en fornuft, der siger noget om. Men hvad vil der ske, hvis du følger din impuls? Hvor er det så lige det før hen? Hvad er det, din erfaring siger om det?

SPEAKER_04 57:58

Jeg kan huske, at en gang læste et sted, at hvis man på en eller måde skal bevæge sig ud af en destruktiv relation, så har man nærmest brug for 90 dage uden kontakt med vedkommende, før man har en reel chance for på en eller anden måde. Ohre om at mærke noget andet i afhængighed.

SPEAKER_01 58:18

Og det synes jeg faktisk er en rigtig god reg. Jeg hørte en god terapeut en gang, som han sagde, at man skal frede det i et halvt år. Eller man skal frede hinanden i et halvt år.

SPEAKER_04 58:31

Ja, og fred betyder det uden kontakt.

SPEAKER_01 58:33

Og det betyder så ikke at have kontakt med lige præcis. Så der er noget tid til at finde tilbage til sig selv.

SPEAKER_04 58:46

Ja, det er overhovedet det at opdage sig selv. Tænker jeg faktisk ikke sådan. Og man selv har helt forsvundet. Man har jo forladt sig selv i den relation.

SPEAKER_01 58:58

Ja, det har man. Det får mig til at tænke på, at jeg har valgt at bruge et citat i min nummer to bog, sådan som indledning ud. Og det er Peter pløs, som siger, at det er så godt at blive fundet, når man først har været væk. Der er noget rørende ved det synes jeg. Altså man har faktisk mistet sig selv så meget, så man skal finde sig selv igen. Det kan somdan et poppet udtryk, men det er det at finde tilbage til, hvem er jeg egentlig. Når jeg ikke er den, der kæmper den her Cisus for skamp. For den kærlighed, der ikke kan fungere på den måde.

SPEAKER_04 59:48

Ja den kærlighed, som jeg på en måde tror er kærlighed, men som ikke er, som faktisk er noget andet. Det følge som kærlighed, eller sådan, eller det er et billede af kærlighed, som på en måde mere er. Hvad kan man sige?

SPEAKER_01 1:00:12

Og som måske, man kan sige, at også er kærlighed, men som samtidig er afhængighed. Besættelse. I en form for vandvid. Og som er det lille barn.

SPEAKER_04 1:00:32

Desparationen er.

SPEAKER_01 1:00:34

Disparation lige faktisk. Så udviklingsprocessen handler rigtig meget om at kunne lære og mærke desparationen uden at handle på den.

SPEAKER_04 1:00:47

Ja, så godt sagt. Ja, det har ikke set det. Det er det der med at kunne rumme den eller kunne tåle den, eller kunne sådan forstå den.

SPEAKER_01 1:00:59

Og jeg synes, det er rigtig godt, at vi også taler om det med, at det er noget, der bliver ved med at være i vores system eller nervossystem. Og som også kan. Det er faktisk min efaring, at det dukker os op igen i nye forhold. Og det kan tage lang tid at lære at være i, at nogle gange forlader han mig. Jeg har haft en partner i snart 20 år nu. Og vi er også blevet gift osv. Så det er meget stabilt. Men han havde i en længere periode en virksomhed, hvor han arrangeret rejser i Spanien, og var væk i treurs perioder og nogle gange to ovven i hinanden, så det blev en halv anden måden. Det gav mig faktisk en anledning til at arbejde med den der forlærhed. At den første dags tid og de første par dage, der kommer den. Der kunne jeg mærke den der tendens til at blive overveet. Den der. Ikke sådan, så jeg slet ikke kunne fungere. Men og det hjælp faktisk at lave noget fagligt eller arbejde på forskellig vis. Det har hjulp med at begynder at få mig tilbage til, hvem jeg er. Men det har ligesom været med til at hjælpe mig til. Ok, der kan godt være en voksne stabilitet, hvor han rejser væk, men han kommer hjem igen. Og vi har også kontakt undervejs. Men den der træning i at være alene.

SPEAKER_04 1:02:51

Det er den muskel, der skal trænes. Faktisk ikke. Det tit det billede, jeg bruger også egentlig. Så det er faktisk en muskel, der skal trænes. Det at kunne være alene eller sådan.

SPEAKER_01 1:03:03

Ja, det er rigtig godt billede, synes jeg er.

SPEAKER_04 1:03:06

Ja. Ja, og hvordan det med tiden på en eller anden måde. Faktisk kan gå hen og udvikle sig til noget, som virkelig sætter pris på. Og det er så svært at begribe på en eller anden måde, at man kan nå der til at stå der for mit vedgår, hvor jeg nærmest kunne fungere. Til at nu er det nærmest, jeg glæder mig eller mest til. Eller sådan ikke. Det er jo sådan helt paradoxalt, det? Altså det er bare. Og det har taget mange år.

SPEAKER_01 1:03:41

Ja, og nu der til, hvor du, hvor du kan lide dit eget selskab, og have det godt med, at du er et individ for dig selv.

SPEAKER_04 1:04:30

Og det er vigtigt at tale om, at det er på den måde. Og det er vildan at være der også selvom at jeg er et sted, hvor jeg virkelig værsætter og være i det. Så er der stadigvæk små momenter i relationen til min kæreste, som kan vægte. Det forstår jeg fuld. Men måske kan man tale om det som, at intensiteten gradvist er blevet mindre. Så det er ikke overvaldende. Det er ikke en tsunami nu, men det er stadigvæk noget, som virkelig kan bringe alle mine indre beskyttere frem. Altså kontrollen, vred. Sådan, der er virkelig noget, der kan røre på sig i det der øjeblik. Og samtidig står jeg på en måde hele tiden bag ved og kan sige, at nu er det, der sker.

SPEAKER_01 1:05:36

Jeg har lyst til at sige det. Det kræver sin partner. Og på den anden side kan man sige, at det er også en heldig partner, som er sammen med en, der er så bevidst, at hun kan så sige stoppe sig selv, eller hun kan være bevidst om. Sin inspiration igen uden at reagerer på den.

SPEAKER_04 1:06:03

Ja, det vil jeg så ikke sige, at jeg altid kan. Men jeg kan måske hurtigt og ligesom vende tilbage og siger, at det må du undskylde, eller sådan ikke.

SPEAKER_01 1:06:13

Det er godt, du siger det, fordi det er jo selvfølgelig sådan, det er. Vi vil næsten ikke være mennesker, hvis ikke det var sådan.

SPEAKER_04 1:06:23

Men forskellen er på en eller anden måde, at jeg hele tiden ved, det er mig, der har noget, jeg skal givet med. Det er mit andenlig.

SPEAKER_01 1:06:36

Jeg er, når vi lærer det, det er lige den vigtige forskel, at det er ikke ham, der skal laves om. Eller vi skal have ham til noget bestemt. Eller til at lade være med noget bestemt. Det er også selv.

SPEAKER_04 1:08:19

Altså i der destruktive dynamiker, og det der med at være forkert. Måske skal vi tale lidt mere om det. Hvad er det i samspillet, så på en eller anden måde at høre ens følelse af forkerthed. Samtidig med der er en hele efter at være rigtig. Altså at der er et eller andet med det.

SPEAKER_01 1:08:41

Og igen, tror jeg ikke, der er nogen vej uden om barndommen. Altså at skærm og forkerthed. Sylv er noget, vi har taget på os en gang for faktisk at have kontrol. Og man kan næsten sige det sådan ikke, at kontrollen er skylden fundsgået. Så det er det, vi får ud af gøre os selv forkerte faktisk at tænke om mig selv. Det må være mig. For en ting, der vil være endnu, det er jo ikke, fordi vi synes, det er rart at føle skyld eller skam, at vi beslutter, det vil vi gerne have noget mere af. Det er jo ikke sådan.

SPEAKER_04 1:09:31

Der er en overlevelsmekanisme.

SPEAKER_01 1:09:33

Det er en overlevelsmekanisme ja. Som handler om, at det, der er værre, det er, hvis mor og far forlader os. Så hvis jeg fortæller mig selv, at det, der sker, det må være min egen skyld, så kan jeg gøre noget.

SPEAKER_04 1:09:51

Ja, så har jeg en chance. Og det er der det der med, hvis bare flytter ind ikke. Hvis bare i der hovedet, det er der, der flytter ind af.

SPEAKER_01 1:10:01

Det er der bliver til en et håb og en drøm. Hvis bare, hvis bare. Der er en roman af en norsk forfatter, der hedder Vigtig Sjort. Som hedder, hvis bare. Og den handler lige præcis om sådan et besættelsesforhold, hvor de ikke kan slippe hinanden. Lige meget, hvor vanvittigt det er. Så mødes de alle mulige steder og sådan noget. Jeg tror, det er noget med. Det er sådan et udenomstigskærligt forhold.

SPEAKER_04 1:10:32

Og der forfatter ikke.

SPEAKER_01 1:10:33

Jo, det skal jo ikke nok passe.

SPEAKER_04 1:10:36

Det er nogle fantastiske bøger, hun har skrevet i jorden.

SPEAKER_01 1:10:40

Ja, det synes jeg også er. Og hun beskriver netop i roman form. Det der håb, der bliver ved med at være. Altså, hvis bare han nu kunne være der noget mere, eller han kunne ændre sig på den og den måde, det er bare.

SPEAKER_04 1:11:04

Kontrol af skyden sådan ud af.

SPEAKER_01 1:11:09

Jeg forstår det på den måde, at det, at vi føler skyld, det er ikke behagligt i sig selv. Men det giver også en kontrol over situationen. Det giver også handling mulighed. Hvis det er mig, der kan gøre noget ander. Hvis det er mig, der har gjort noget forkert, så kan jeg også gøre noget. Hvis jeg ingen kontroller, så er jeg også magsløs. Og det er jo set, der er meget det, vi skal lære. Det er faktisk lidt at opgive håbet om, at vi kan styre i forhold derhen, hvor vi ønsker, det skal være at kunne give slippe og opgive.

SPEAKER_04 1:11:57

Ja samtidig at give slipp på skyld.

SPEAKER_01 1:12:00

For det her. Det er gode ved det, ikke. Det er så det, der er lidt sådan ved det, det er, at samtidigt, så indser vi også, at vi ikke behøver at bære den der byrde af skyld. Så hvis vi kan klare at være i det, at jeg har faktisk ikke indflydelse. Jeg kan ikke forandre et andet voksne menneske.

SPEAKER_04 1:12:25

Ja, eller jeg tror måske ikke, jeg vil sige indflydelse, måske, jeg har ikke kontrol, har jeg ikke. Nej, jeg for det indflydelse skulle vi gerne have. Altså det er det, der bliver den skønne balance på en eller anden måde. Altså med at ligesom gå ind og være et ansvarligt menneske. Uden at være et skyldigt menneske, forstår du. Altså sådan ikke, så der var en ansvarlighed en voksne ansvarlig mind i et par forhold med det. Og vi er også igennem vores intentioner og vores adfærd, også til en vis grad har indflydelse på, hvad er det, der kan opstå i det parforhold, eller i relationen til vores partner, det er ikke sådan, så er vi bare så slipper vi alle ud.

SPEAKER_01 1:13:26

Så kan vi intet gøre, der har ingen indflydelse. Nej, det er netop ikke sådan. Og meget af den indflydelse, vi har, den får vi netop ved at tage ansvar for vores egne reaktioner. Så det ikke bliver, så det hele ikke kommer til at handle om overvældighed hos mig eller hos den anden.

SPEAKER_04 1:13:50

Og det er også der med, at vi på ikke noget hurtigere ved fange. Når den anden, når vores partner løber fra sit ansvar. Fordi jeg tænker, at det kan jo stadig godt finde sted eller sådan. Men det er som om, at der er noget, vi kan blive i stand til at se tydeligere. Altså.

SPEAKER_01 1:14:11

Hvad er vores, og hvad der er den andens lidt op. Så vi ikke får det blandet sammen.

SPEAKER_04 1:14:21

Ja, men som samtidig også kan ansborre os til at stå op for os selv. For det er der jo nogle situationer, som også kalder på, at vi ligesom trækker nogle grænser, eller sådan ikke. Men der er stadigvæk på en eller anden måde en knivskarp oplægning mellem at trække grænser og så udvikle kontroll over den anden. Så mere at sige på egne vegne, kan jeg mærke, at det her, det fungerer ikke for mig. Eller jeg har faktisk brug for noget andet eller sådan ikke frem for den mere kontrollagtig adfærd, som vil være. Hvis ikke du kommer hjem nu, så går jeg helt i spåner agtigt eller sådan.

SPEAKER_01 1:15:09

Og nu når du sidder og taler om det her, så viser du det faktisk også med dit krop, at når du taler om at have kontroll, så er du her, så du ligesom fremm med hånden der. Og når du taler om at tage ansvar, så er du hjem hos dig selv. Så det er et godt billede, synes jeg også at bruge det der med at blive på sin egen baner. Og spille spillet derf. Og det betyder ikke, at der ingenting sker, men at vi tager ansvar for vores egne følelser og handlinger, og overlader resten til den anden. Så siger jeg, at vi kan vente på et måspil, og vi kan afgrænser os, eller vi kan stå fast på nogle værdier for eksempel. Så er det to mennesker, der står på hver deres bane halvdelen. Men de er på den samme bane, kan man sige. De har et samspil.

SPEAKER_04 1:16:12

Og det er jo der, det bliver et voksent møde frem for de to små sårde børn, som vi laver ud med, ikke. Det er en helt anden dynamik og nogle helt andre regler, der ligesom er i et spil mellem to voksne.

SPEAKER_01 1:16:34

Jesker ikke, altså. Det er rigtigt. Og hvis man kan sige, at hvis den anden voksne ikke spiller et færre spil, hvor han ikke, bliver på sin bane held, så kan vi stadig, hvis vi virkelig vågner og bevidste, godt blive på vores bane af det. Og det som siger, okay, det du laver lige nu, det kommer der ikke rigtig noget godt spild ud af. Jeg tænker på det som sådan form for penge på hoger. Nu går du over på min bane her delet eller nu laver du brug i. Men hvis vi. Det kan faktisk være en god følelse af en integritet og mærke, okay, lige nu, der tror jeg altid ikke, det bliver konstruktivt. Så nu må jeg egentlig nok bare afvente, at det kan blive det. Og indtil det er der ikke rigtig noget, jeg kan gøre. Og ikke meget det sig.

SPEAKER_04 1:17:41

Hvor at i gamle dag til at sige. Der var det mere. Der vil rederen jo træet ind, eller fik sådan, eller en, der på en eller anden måde vil begynde at gå ombord i noget, så det kunne blive fiket, eller sådan ikke. Hvor den voksne. Den voksne vil mere, ligesom som du siger, afvendte. Når jeg er klar, når du er klar, eller sådan. Du kan sige til, når du er klar, eller sådan ikke jo.

SPEAKER_01 1:18:12

Og hvis vi mærker dispirationen inde i, fordi vi synes, det er godt nok frustrende, at vi ikke kan få en ordentlig kontakt, så er det op til dig selv at beroligt det. Lesom måske bare være med den. Jeg ved godt, du er der. Lidt ligesom det indre barn, vi taler til. Det er det. Jeg ved godt, det er svært det her. Men som den voksne fornuft, så ved jeg, der kommer ikke noget godt ud af, at vi prøver at kæmpe den her kamp. Det er ses. Og det er noget, der er. Det føles godt på en anden måde. Det der med at være voksne, når det lykkedes for os at være det, synes jeg. Det er en anden rog, det er en anden form for til friskillelse og glæde. Som er meget mere selvfærdige på en måde. Eller ikke så er ikke så dramatisk som det der forhold, vi havde engang. Nej, det er mere lavisk. Det er det nemlig også. Det er også en del af det, at nu skal vi have bilen tilværkste, og nu skal vi have fundet af, hvad vi skal spise til aftens med sådan noget.

SPEAKER_04 1:19:37

Så det stabile, og det voksne er ikke så passioneret, som du også beskriver i bående. Men der er noget ved det, der er virkelig skønt.

SPEAKER_01 1:19:52

Ja, så på en anden måde. På en anden slags, mere rolig måde. Mere rolig og mere sund og mere stabil. Man kan sige meget godt om det. Det er at kunne vilje meget mere i sig selv. Men jeg har det i hvert fald sådan, at den passion, jeg føle er, at jeg glemer det aldrig. Det er virkelig noget, der sådan på en måde har været livsforander, synes jeg. Fordi det er så stærke følelser i det.

SPEAKER_04 1:20:38

Jeg tror, jeg får mitkommende jeg mere et sted, hvor jeg er. Altså, jeg føler, at jeg er kommet meget langt væk fra det nu. På en måde, så er det nærmest mere noget. Det er det nærmest. Det følge som et andet liv eller sådan.

SPEAKER_01 1:20:57

Det kan jeg meget genkendte det, du siger. Det vil jeg så samtidig også det. Sådan ser jeg også på det, som ligesom det var noget, der skete i tidligere liv nærmest. Og det var det jo på en måde også.

SPEAKER_04 1:21:13

Men det er det jo ikke. Så vi tilbage i det der med det udviklende af. Og det her med, hvordan vi aldrig nog sådan forelsker også i den forkerte. Jeg ikke også. Fordi vi forelsker også i nogen, som både ligesom krænker os i en grad, hvor vi vores sjov bliver trykket. At der er noget, vi også får mulighed for at få løse lidt i relationen i.

SPEAKER_01 1:21:47

Det er nøjagtigt. Det er som om, der er et match i den måde, man kan krænke hinanden på, og ikke som. Og det synes, det er sådan super god den på, der hedder. Derfor forelsker du dig den forkert. Den kan sikkert godt provokere nogen. Men jeg synes, det er, der er en visdom i det. Ja. Der er et match. Der er både et vi kan kalde det kærlighedsmatch, eller noget, der sådan passer sammen på en måde, alle kan forstå. Men så er det der dybe match af i her. Som troren må matche, som om vi mærker, at her kan jeg blive krænket lige præcis på den måde, jeg har. Så ikke bare mulighed for at få løst det. For det her længe efter, ikke? Det er dybest set det, vi længe er efter, at vi kan få det op til bevidsthedens overflade, så vi kan arbejde med det på det. Så vi kan gøre noget med det, så vi kan komme i kontakt med det på den måde som voksne.

SPEAKER_04 1:22:57

Ja, så vi kan se os selv i alle afgrund. Altså for øje på alle dimensioner af os på en anden. Så der ikke er noget, vi nødt til at holde fra livet.

SPEAKER_01 1:23:16

Hold ude, ja. Så på den måde kan man næsten tale om sådan en proces, så smærtefuld, som den har været. Som en slags, nu er sådan meget højtid år på en måde, men en slags indvis, og en slags indvis til en anden måde at være i livet på, og oplever selv. Og det er derfor, vi også snakker om, selvom jeg siger, at jeg glemmer aldrig den person. Så er det som om det var et tidligere liv, en helt anden form for liv end i dag.

SPEAKER_04 1:23:54

Det er et radikalt andet sådan sforhold, eller hvis man skulle bruge et eller andisk år for det, eller sådan ikke andet samforhold af en anden relation til mig selv. Jeg samered her. Handet i.

SPEAKER_01 1:24:18

Det er meget spændende. Jeg synes virkelig, at vi har haft fat i nogle meget dybe lag af det her mekanismer. Der er mange måder, man kan beskæftige sig med problematiske forhold. Der er også mange, der skriver bøger på en måde, som også er hjælpsomme. Men det er jeg og fx sådan en som jyld-evilsøg har valgt at gøre det er jo ligesom at måske kunne man sige tage det spad og stik dybere ned i det.

SPEAKER_04 1:24:54

Ja, præcis.

SPEAKER_01 1:24:56

Jeg får vi forstå. Hvad er det, der er på spil.

SPEAKER_04 1:25:00

Det kan være en ryg på os.

SPEAKER_01 1:25:05

Noget, der driver os uden vi her det. Det er det.

SPEAKER_04 1:25:10

Og jeg kan som sagt virkelig anbefærge for dem, der lycter med at læse begge din bøger er sikker på.

SPEAKER_01 1:25:25

Jeg har været en fornøjelse at tale med dig.

SPEAKER_04 1:25:39

Jeg håber, at du er blevet inspireret til at finde flere gode i dit kan. Hvis du selv oplever at brug for mange kræffer på at få dit park til at fungere. Jeg er også meget velkommen til at kontakte mig. Tak fordi du lyskede med. Seret er produceret afgørende Frank. Og musiken er produceret af Ring.