Er du der for mig?
Hvordan kan du lykkes med kærligheden, når du har følelsesmæssige svigt med i bagagen?
Nogle af os kæmper med kærligheden mere end andre. Vi har noget med i rygsækken, som gør det svært for os at kommunikere åbent og sårbart med dem, vi elsker.
Af gode grunde har vi en forventning om, at vi bliver svigtet af dem, vi holder allermest af. Det er svært og meget opslidende både for os selv og for vores partner at navigere i. For vi slår os på hinanden lige dér, hvor vi har allermest brug for nærhed og tryg kontakt.
Denne podcastserie er til dig, som har oplevet svigt som barn, og som nu kæmper med kærligheden som voksen. For der er hjælp at hente, hvis du tør at pakke rygsækken ud og tage ansvar for, hvad du bringer med ind i relationen til din partner.
Vært: Martine Skov
Musik: Theo Irving Gramstrup
Produceret af Parrådgivningen Nordsjælland www.parsamtale.dk
Er du der for mig?
Jeg griber til vold - ikke for at ramme dig, men for at komme væk fra overvældende ubehag og afmagt
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Følelsesmæssige sår øger sandsynligheden for at du griber til enten psykisk eller fysisk vold mod din partner. Og der er mange flere som havner i en voldelig dynamik, end vi lige regner med.
Jeg har længe interesseret mig for, hvordan kan vi forsøge at forstå vold og voldens dynamikker uden samtidig at legitimere den. Jeg er inspireret af den norske psykolog Per Isdal som har skrevet bogen: Meningen med volden.
Vold er en måde at gøre noget med egne følelser på, ved at gøre noget med andre. Vi griber til vold for at håndtere følelser eller overvældende tilstande, som vi ikke har lært at rumme på anden måde.
Min erfaring er, at både kvinder og mænd griber til vold. Når kvinder udøver magt eller underminerer deres partnere er det ofte verbalt Ved at jorde dem, ydmyge dem eller gør dem mindre. Men det kan også være ved at ignorere eller undgå.
I denne episode skal vi se nærmere på de parforhold hvor vold er blevet en del af dynamikken. Vold vokser ud af et samspil, hvor der er aggression på begge sider. For at forebygge vold er vi nødt til at forstå, hvad der er på spil hos begge partner.
Jeg taler med Dicte Susse Larsen, som er parterapeut og har skrevet bogen: Kærligheden og den destruktive dans.
Hvordan rækker du ud efter kærlighed og nærhed. Hvad bringer du med dig ind i en kærleds relation, når du har erfaringer med svigt i din opvæst. Og hvilken betydning får det for de forventninger, du møder både dig selv og din partner med. Hvis du ligesom mig gerne vil vide om, hvordan følelsesmæssig sjov og og samme, sperder ben i dit park med her. Jeg hedder Marine Skov, jeg er psykolog og pareterap. Velkommen til PodCart serien. Hæm!
SPEAKER_00Hun er næsten bedre til at finde orne. Det vil sige, at hendes måde at håndtere volden på, er, at hun rentig meget. Det her, hun har magten. Så det vil sige, at når han ikke kan svare pasende, så bliver han netop som du ser magtestløs, men han bliver også til at føle, at han ikke er noget værd. Jeg kan ikke matche hende. Jeg føler mig dumen, som også har rødet tilbage i historien. Det har oftest rødder tilbage i historien både hos hende og hos ham. Og når han kommer ind i det hjørne, at han ikke rigtig kan svarer for sig eller giver en passende tilbage mænding, så går han i så rød. Og det er her, at han kan vise så desparat, så han slår. Så han kommer til kort. Du må da kunne forstå, at det kan han ikke. Det er meget lang væk fra hinanden. Og jo mere at han føler sig udmyg, og hverbagligt kan matche hinanden. Der kommer desperationen.
SPEAKER_03Følgelsesmæssig sorg øger sandsynligheden for, at du griber til enten fysisk eller psykisk vold mod din partner. Og der er mange flere par, som havner i en voldlig dynamik, end vi lige regner med. Jeg har længe interesseret mig for, hvordan vi kan forsøge at forstå vold og voldens dynamikker uden samtidig at legitimere den. Jeg er inspireret af den norske psykolog Per Istael, som har skrevet bogen Meningen med volden. Vold er en måde at håndtere egne følelser på ved at gøre noget med andre. Vi griber til vold for at håndtere følelser eller overvelde tilstande i os, som vi ikke har lært at rumme på anden måde. Hvis jeg er bange for at blive foret, lægger jeg dig i hånjer. For så føler jeg mig trykker. Hvis jeg føler mig lille, gør jeg dig endnu mindre. For så føler jeg mig større end dig. Hvis jeg føler mig afmigtig og magtesløs, dominerer jeg dig. For så føler jeg mig stærk og migtig. Hvis jeg er såret, sårer jeg dig. For så føler jeg mig mindre såret selv. Hvis jeg føler mig udstrækkelig, så fortæller jeg dig, hvor ubroelig du er, for så føler jeg mig bedre end dig. På den måde kan vi forstå intentionen bag en voldelig adfærd, og hvilke erfaring og tilstande, som ligger til grund for at gribe til vold som mistringstrategi. Min erfaring er, at både kvinder og mænd griber til vold. Når kvinder udøver magt eller underminerer deres partner, er det ofte væbalt. Ved at hore dem, udmøben dem eller gøre dem mindre. Men det kan også være ved at ignorere eller undgå dem. Men kvinder udsætter også deres partner for fysisk vold. I denne episode skal vi se nærmere på de forhold, hvor vold er blevet en del af dynamikken. Vold vokser ud af et samspil, hvor der er aggression på begge sider. For at forbygge vold er vi nødt til at forstå, hvad der er på spil hos begge parter. Du kan glæde dig til at møde dig til bogen, kærligheden og den destruktive dans. Jeg er så glad for, at du har lyst til at være med. Det er da virkelig vigtigt det du laver her. Det er så vigtigt. Det er så vigtigt. Fordi jeg tænker: det her med når man griber til vold. Så er det jo på en anden måde både en respons på noget, der er virkelig svært, inde i, men det er også en respons på en eller anden dynamik, man er havnet i med sin partner. Og du har jo skrevet en bog.
SPEAKER_00Ja. Jeg skrev en bog i 13. Fordi jeg var meget optaget af, at det er en dynamik, hvor at samfundet, og desværre ser det stadig sådan noget. Olever, at det er kvinden, der offer, og han er en bødel. Og jeg har en anden holdning, og jeg oplever det anderledes, eller i hvert fald, at der er en dynamik, hvor vold kommer som en kommunikationskåde, og har trodet tilbage i historien. Præcis som et par, der ikke har vold inde i deres forhold. Så på en måde er det ikke meget anderledes. Og det man kan sige, at det der er virkelig, virkelig svært. Det er jo, at de lyder lige meget.
SPEAKER_03Ja, og det er jo det, der er sådan, det er kontroversielt i det. Jo, at der er to, der lyder her.
SPEAKER_00Det er virkelig svært. Jeg har siddet med mænd, der både har udøvet vold, men også har været opre for volden. Som også bliver volet af deres partner, kvinnelige partner. Og det er endnu mere skampft, end når det er, at han selv udøver volden.
SPEAKER_03Og kan du prøve, det er der at sige lidt mere om præcis den dynamik eller sådan.
SPEAKER_00I forhold til når det er mandanden, der bliver offeret, hvor hun er ude øvrigt. Det, der går igen, og igen, det er, at hun har magten. Hun tager magten, og han prøver at både at forstå, men også at stoppe ved at ikke gør så meget.
SPEAKER_03Så når du siger magten, hvordan kan det så se ud?
SPEAKER_00Det kunne se sådan ud, at hun har brug for en respons fra ham. Men han får, at han lige præcis han kender jo dynamikken, og han er bange for at underisker det. Så han minimerer sig selv, og det fyrer virkelig op under hendes utryk.
SPEAKER_03Hun kræver et eller andet en respons. Eller sådan. Hun kræver en respons. Hvordan kunne det lyde? Hvad kunne hun siger?
SPEAKER_00Jeg havde et par i går, hvor hun længes efter, at han blot ser hinet i øjnene nogle taler til ham. Hun henvender sig. Hun rækker med sine øjne til ham. Og han kigger lige ud og har nu overgårs.
SPEAKER_03Så kontakt. Kontakt.
SPEAKER_00Og det er jo det hele handler om. Det er, at der er et stop i kontakten. Og hvis stoppet af for længe, så bliver hun desparat. På en måde lidt ligesom et par, der ikke har vold inden i deres forhold. Det er ikke meget anderledes. Det er bare meget mere markant og mere intenst, ja som du siger det rigtig godt ord. Og det, der så sker, det er jo, at siger, at lægger du mærke til, at du rækker ud efter hans ansigt, han blik, hans øjne. Lige præcis her bliver hun god af det, fordi der mærker hun var slidt hun er. Han kigger stadig lige ud med krogt arme og kigger ned. Ja hun når ikke frem. Hun når ikke frem. Hun kan ikke nå ham. Jeg spørger ham, hvad sker der med dig? Han siger. Jeg skal ikke. Det bliver for meget for mig. Det bliver forvængende. Så jeg kigger ned. Jeg ved godt, jeg gør det, men det plejer jo gå meget godt. Hun plejer at holde op med.
SPEAKER_03Det plejer at læse?
SPEAKER_00Okej, hvad mærker du ind i her? Jeg er sådan lidt følelsesløs, okay. Og det viser så tilbage i historien, at det er en minimering af sig selv, som han kender rigtig godt. Som ikke er forskelligt fra der har virkelig et udtryk, hvor de bruger vold som et middel til at opnå kontakt.
SPEAKER_03Ja, hvor det er godt det sæde.
SPEAKER_00Jamen, det er jo med slag, det er med roben, det er skrigen. Det er hivden i tøjet. Det er den klar for en ansigtet. Hallo er du derfor. Og jo mere hun gør det, jo mere trækker han sig. Og hvis det bliver for udtalt for ham, så kan jeg godt finde på slå igen. Men der skal der rigtig meget til. Det virker som om, at han er mere disparat.
SPEAKER_03Når han griber til vejen?
SPEAKER_00Fordi der også er en blanding af, at han er voldsomt ked af det.
SPEAKER_03Melt magtesløs. Fuldstændig magtesløs. Der er sådan afmagt det.
SPEAKER_00Og her er der noget, der er ret udtalt. At hun er væsenet bedre til at finde orderne. Det vil sige, at hendes måde at håndtere volden på, er, at hun rent hver dalt bliver rigtig meget. Det er her, hun har magten. Så det vil sige, at når han ikke kan svare passende, så bliver hanop som du ser magtesløs, men han bliver også kommer også til at føle, at han ikke er noget værd. Jeg er lidt nygdelig på enganden. Der er noget udnygende. Altså mindre værd. Jeg kan ikke matche hende. Jeg føler mig dum. Som også har rødd og tilbage i historien. Det har folk oftest rødder tilbage i historien både hos hende og hos ham. Så de vælger jo hinanden ubevidt. Og når han kommer ind i det hjørne, at han ikke rigtig kan svare for sig eller give en pasne tilbage melding, så går han i så rødt. Og det er her, at han kan blive så desparat, så han slår. Vold er jo også smidet med ting. Og materiel vold, psykisk vold, psykisk vold. Table gemt, siger fornederende ord.
SPEAKER_03Men det er jo også den psykiske vold, som på en eller måde kommer til udtryk, hvis hun jover hamt. Eller på en eller måde trækker ham rundt i mangen, på en måde, han sådan fylsmæssigt og varban, så ikke kan honorere. Hand ikke er trænet i.
SPEAKER_00Så han kommer til kort. Du må da kunne forstå, at det kan han ikke. Det er meget lang væk fra hinanden. Og jo mere han føler sig ud, og verbank kan matche hinanden. Der kommer dispirationen. Vi taler om par, hvor manden er følelsesmæssigt. Omsorgsviget. Vi taler ikke om psykopater. Det har jeg ikke arbejdet med.
SPEAKER_03Det er vigtigt, at vi lige understreger det her.
SPEAKER_00Det er par, der er følelsesmæssigt omsorgsviget. I forhold til der, hvor de kommer fra moren eller den familie, de har bruget i her. Så på en måde kender vi jo alle sammen til det at blive rasende eller vrede. Og vi kan også gribe til at råbe, eller gå ud af døren og siger.
SPEAKER_03Det er så står i det år.
SPEAKER_00Altså, så vi kender det jo godt i en mindre grad. Men her er der en disperation og en afmagt, som er så udtalt. Jeg bliver nødt til at stoppe det ubehag, så det gør jeg ved at slå.
SPEAKER_03Det er en måde at stoppe ubehavet.
SPEAKER_00Ja, det er en måde at stoppe ubehadet.
SPEAKER_03Kom væk fra det.
SPEAKER_00Ja, og så også det her med, at man som. Jeg beklære, men jeg er jo en gamle, eller i hvert fald godt op i ordentlig, så jeg har jo en mening om, at der er forskellig køn, men også. Så at udmyg en mand er meget, meget, meget vanskeligt for ham. At han føler sig udmødet. Så han er nødt til at hæve sin position, og det gør han ved at slå. For at stoppe det ubehaget af ydmøgel inde i ham. Giv er det mening?
SPEAKER_03Ja, det gør det. Det gør det.
SPEAKER_00Nu kan jeg sige. Er lidt for kvinder, nej. Det er bare ligger bare i vores kultur, at kvinder er blevet udmød i, i hvert fald underlagt. Der har været en magt underkastelse gennem generationer. Så på den måde, så ligger det i vores gener, at vi kender godt, til at kunne lige trække os og sige, okay, det er så sådan, du bestemmer. Men det er det ikke for mand. Nej. Vi er det af et patriarkt samfund tilbage i tiden, så han har det jo sin gener, at når han siger noget, så skal hun jo enten være på samme linje, eller så må hun lige bukser lidt under. Så det går ikke at have det før.
SPEAKER_03Er det den sådan. Er det den logik, du møder? Ja, eller den forventning, eller hvad skal vi kalde det?
SPEAKER_00I hvert fald, når det handler om par, hvor der er vold inde i forholdet.
SPEAKER_03Men jeg tænker, at det der med ydelsen er jo vigtig i den forstand, at det så at gribe til vold, bliver også en slags respons på, at der måske har været erfaringer med at blive udmød, og derfor giver det mening på en eller anden måde, fordi det så at gribe til vold bliver en måde at sige genopte respekten for mig som menneske. Ja. Fordi det jeg virkelig oplevet, at der er blevet tråd på, og nu har jeg muligheden eller sådan.
SPEAKER_00Ja, der er ikke den reflektion, men det er det, der sker ind i. Og dialogmodd lavede en undersøgelse for år tilbage, hvor de fandt ud af, at 92 procent af mænd, som slår, selv er blevet. Selvet i vold enten set var slog mor, eller også selv blev slået. 92%, det er relativt mange procent. Det er, det må man sige. Jeg lavede minundersøgelse dengang, jeg arbejdet i møder hjælpen. Og der i den sag, sammen, jeg havde, der var 65 procent af de kvinder, som blev udsat for vold. Så har levet i vold som børn. Så på den måde, så er det relativt mange par, der har vold ind i deres forhold. Så begge to her, har jeg en historie med vold. Det er jo på en måde meget forståeligt, ikke. Jeg der også meget interessant med det her. Det er, at det er sex liv som regel er virkelig godt. Og det er passioneret se. Over selv and 10 i 15 år. Altså, der er ikke noget, der klinger af. Personen klinger ikke af. Fordi hver gang der er et drama, så det livet.
SPEAKER_03Og det holder ligesom liv i.
SPEAKER_00Det holder liv i den passion. Det holder liv i den passion for hinanden. Og derfor der tricky part her. Det er noget det er, at deres passioneret sikksliv. Er på den måde, så har de også en forestilling om, at når det nu føles så stærkt, så må det være rigtigt at være samme. Det må være rigtigt for mig, når jeg nu har, altså der er så stærke følelser, så det må. Jeg kan ikke have så stærke følelser, hvis det er, at det ikke er sandt. Så må det være ment to be. Ja, ment to be, ja.
SPEAKER_03Ja, det kan også forklare, hvorfor det kan være svært at gå. Og det er at bryde ud af en destruktiv retordning. Fordi at på en eller anden måde fortæller hele ens kroppe er noget andet.
SPEAKER_00De skriver på en måde, når de er gået kvinderne, det er ofte dem, der går. Og de går typisk, fordi børnene lider. Eller den store teenager siger, hvis ikke du går for far, så går jeg ud af dør nu. Eller at den store teenager går i mellem paret. Derfor kvinden og øjnene op. Og hvad er det lever i? Hun ved jo godt, at hun er jo skamfuld omkring det. Men hun er også. Det er en dobbind, ikke også. Hun er også afhængig af ham. Ja, det er det. Kærlighedsmæssigt. Hun forveksler den her passion med meget stor kærlighed.
SPEAKER_03Gør han også.
SPEAKER_00Ja, det gør han. Det gør han. Altså. Så der er lige så stor ulykkelighed. Hun er gået frem. Jeg kan ikke undervejer. Jeg kan ikke leve uden. Jeg kan ikke leve uden. Så det griber jo. Det griber jo ned i liv død.
SPEAKER_03Og det er hjerteskærerne. Og det er derfor, det også bliver så måske så eksplosivt. Fordi det så på en eller anden måde taler ind. I det føles om, at jeg er ved at dø lige nu. Fordi jeg kommer sådan til kort i vores samspil. Og jeg er så gerne er så utilstrækkeligt, og jeg ved, hvor vigtigt hun er for mig eller sådan ikke. Altså, jeg kan ikke leve uden hende, så jeg er fuldstændig.
SPEAKER_00Altså jeg på her en smak, eller sådan jeg er helt. Men den der udstrækkelig, du nævner her også, det er lige præcis det, der rammer ham. Og når han mærker den udstrækkelighed, så er det, at han griber til vold. Men det, der også sker, det er at bagefter, så mærker han endnu mere utilstrækkelighed og angsten for, at hun går. Selvom hun, selvom der skal relativt meget til. Og tit og ofte finder de sammen igen. Tit og ofte så ender det, med mindre de går i pardi, og virkelig kigger indig især. Så ellers ændrer det sig ikke. Så bliver det bare værre. Det er den dårlige nyhed. Det bliver værre.
SPEAKER_03Og det skal man måske skampen over, at se sin elskede på en eller anden måde, altså virkelig komme til skade som noget, man selv har forvoldt. Det er jo meget forståeligt, hvordan den skamp på en eller anden måde vokser så stor. Samtidig med, at den kan gøre det endnu sværere på en eller anden måde at stå i svær øjeblik fremad. Så det, der bliver spiralen der, så jo større skam, desto flere episoder, hvor jeg har skade, der desto hurtigere været. Eller det mene, det sker i grænser i rykkes.
SPEAKER_00Så i starten siger han bare: det er bare sådan tygot. Den der kjole. Det går ikke. Okay, så tager vi en anden på. Men to år senere. Så er det helt anderledes af forden i fled. Jeg har sagt til dig, du skal tage en anden kjå på. Du skal ikke gå med den der. Så det bliver bare værre og værre og værre af de grænser, fordi magtdominans bliver så udt. Han tager virkelig magten, hun underkaster sig virkelig. Og så er vi inde i FT cyklus ikke også, hvor vi siger, jo mere, at hun trækker sig, jo mere skriver han op for musikken. Altså, jo mere opsøende bliver han. Fordi han jo dybest set længes efter den kontakt, for hver gang, da hun underkaster sig, så er der jo ingen kontakt. Hun gør det for at beskytte sig selv og ikke ekskaler. Men hun er ikke klar over, at det er, hun allerede gået fra ham i kontakten.
SPEAKER_03Desperationen ligger hos ham. Han kan ikke nå hin. Det vi starter med, var et eksempel, hvor hun forsøger at nå ham. Og hun på en eller anden måde. Der er noget med magt. Der er magt og dominans. Magtdominans, det er en del af deres samspild. Og det er på begge. På begge sider på en eller anden måde.
SPEAKER_00Fori der, hvor hun er værban virkelig, virkelig godt fungerende også. Der han ofte ikke så godt fungerende. Der har hun magten.
SPEAKER_03Så hvad er det, hvordan forsøger han at få magt, når hun vil at sige til en anden kul på, eller hvad er det for noget?
SPEAKER_00Jamen. Han siger på en måde sig han sådan implicit. Nu siger, hvad du skal gøre. Så gør hun det. Så får han ret.
SPEAKER_03Er det det, det her. Så det er ikke noget med. Jeg kan mærke, at det bliver lidt svært for mig, at du ser virkelig godt ud i den der kjole. For så er bange for at mister.
SPEAKER_00Og jo, det ligger også under nyen ikke også. Men til at starte på, altså på det øverste niveau, så er det, at jeg siger, hvad du skal gøre. Du gør det, jeg får ret.
SPEAKER_03Ja. Så en måde at på en eller måde udligne eller toppen den form for magt, hun praktiserer verbalt i retning af ham.
SPEAKER_00Så det bliver sådan lidt sådan en tænke skamp eller dårlig dans, dårlig, destruktiv dans.
SPEAKER_03Jeg så jeg føler mig så presset i den urimelige krav til mig. Så jeg på en eller anden måde går og bliver mere vred. Og får et behov for at sige nu det nok, jeg bestemmer også her. Eller er det det?
SPEAKER_00Ja, og selvom at manden ude overdold, så har han også en anden tendens, og det er, at han holder på ting. Han holder på det, der foregår på de indre linjer. Hvis han kunne indem at sige, at det er været, der er noget her, der er svært for mig, eller jeg ikke så vild, med du gør sådan, eller. Men det håber sig op.
SPEAKER_03Ja, fordi det taler i det, du sagde før med minimering. Fordi der både noget omkring, hvad det, mænd har lært, som adskiller sig fra, hvad kvinder har lært igennem tiden, altså hvis vi ligesom, hvis vi er tilbage i ting. Så det her med minimering. Kan du sige lidt mere om det? Hvad dine erfaringer med det? I forhold til mand. For det har jo været. Hvis man ser på fællesskaber blandt mindem tiden, så har det at minimere sig selv jo været sinds afgørende for på en eller anden måde, at kunne fungere eller respekteret.
SPEAKER_00Altså, jeg er jo helt tilbage til der, hvor kvinderne sidder rundt om bullet og passer børnene om gryden og dyrene er også. Han er ud skyde den bjørn. Og hvis det ikke kan stille, så kommer den bjørn ikke, og så får vi ikke noget at spid.
SPEAKER_03Nej, han skal ikke stå og sige, hvordan han har.
SPEAKER_00Så vi har optaget, eller har optaget. Han er optaget af provide, han har optaget af at forsørge og passer på. Og hun er optaget af relationerne inde i familien, og den holder stadig. I hvert fald ikke beginetisk, altså det ligger i vores gener eller slægt historie, kan man sige sådan. Det er ikke anderledes i dag. Der er stadig rigtig mange unge mænd på omkring 35-45 år, som har den opfattelse af sig selv, at de skal på vej det, de skal sørge for. Og kvinden vil rigtig gerne have en dyb samtale, og han er altså i gang med at de tjene penge, fordi nu skal der altså også bygges et tal eller nyt taler et eller andet. Det er også. Så det er stadig ikke sådan, at vi ved bare ikke rigtig, hvordan vi skal håndter det lige nu, fordi det kalder på noget andet. Det kalder på en anden slags mand i dag.
SPEAKER_03Det er det.
SPEAKER_00Og det er, det er svært for ham. Det er også svært for hinanden. Ja, det er svært for han. Det er meget svært. Det er meget svært. Men det er en anden. Det er en anden snak i forhold til, hvad er det, der sker med mandanden i dag. Og det er også det, der sker med ham, når han udøver vold, det er, at han kommer til kort, hun vil have noget andet fra mig. Jeg kan ikke give hende det. Og så slår han. Fordi han føler sig så utilstrækkelig og det minder ham om den gang.
SPEAKER_03Men netop når vi taler udstrækkelighed, er det jo sindssygt betydningsfuld, at ligesom ikke se det som en individuel, eller er noget galt med mig, siden jeg ikke kan det, men også at det er faktisk noget, der er en del af hele mit artsvæsen.
SPEAKER_00Jeg kan godt sige.
SPEAKER_03Og så er der selvfølgelig nogle personlige erfaringer med min egen opvæst og måder, jeg er blevet mødt eller ikke mødt af mine forældre, ikke?
SPEAKER_01Jo.
SPEAKER_03Men det kan tage noget skammen med måske.
SPEAKER_00Ja, hvis nu vi. Det er jo også det, der sker i de grupper, der laves i dialog modd, at den spejling, de får af de andre mænd, og det ved vi også fra grupper generelt, minimerer jo skarven. Som så gør, at han kommer hen et andet sted i sig selv. Og det er jo virkelig virkelig godt. Det er så et vigtigt stykke arbejde.
SPEAKER_03Ja, og det er så væsentligt at netop at tage fat i skærmen med jo. For det er den der er med til at lave alt for det i lige for det. Og det er også den, der bidder sig så fast, når vi liges når vi får forhibet på at ligesom at stæle ham som skurken.
SPEAKER_00Det er godt, du siger det. Jeg ser, at de begge to lider lige meget. De har bare forskellige udtryk. Og jeg er ked af, at vi ikke hjælper manden lige så i lige så høj grad, som vi hjælper kvinden. Der er også langt flere krisecenter for kvinder, end der er for mænd. Jeg tror faktisk kun der to til mænd, og så er der an 12, 18 stykker til kvinder over hele landet. Og det er det smærter mig, at vi ikke også anerkender, at han lider også. Det er ikke, fordi han er ond eller dumm, hun beskytter børnene. Så taler hun også til ham, mens børnene er der. Du skal holde op med at stå råb. Kan du ikke se børn bliver bange. Så det nu er tre om ham. Såfølgelig skal hun passe på sine børn, når han ikke gør det. Hun kan ikke gøre andet. Og det nedbryder ham. Så komplekset er jo enorm.
SPEAKER_03Så når hun kommer og siger, at han har råbser voldsomt om børn, der store og rystet. At for blik for, hvordan kan I forstå, at han står råbelt. Og hvad er det, han forsøger at råbe.
SPEAKER_00Hvad er din egen andel, kan jeg konen, når han kommer til at råbe. Hvad er din egen andel? Hvad er de træk? Hvad bidrag ind i jeres dynamik? Hvad er det, du gør?
SPEAKER_03Men jeg har jo lige sagt til dig, at han slår mig. Altså sådan. Ja, jeg hører dig.
SPEAKER_00Og det er heller ikke i orden. Det er ikke i ordentligt slå. Så hvad gør du, inden han slår? Lige inden han slår, hvad gør du der? Det er det, vi skal have frem, fordi du har også en anden. Det er ikke din skyld. Men du har også en anden. Og det er det, vi skal finde ud af. Og så han også kan få lejlighed til på den anden side og sige, jamen altså, når den står der med børnene og den ene hånd på det ene barn, og så en pegger op.
SPEAKER_03Ja det så, der bliver så svært ved her og bærer der på en måde, som virkelig, hvad kan man sige. For afmagten til at sprøjt rundt i kroppen.
SPEAKER_00Ja, og som lige så bliver brændstof til, at han løfter hånden eller han rober eller kaster med stolen. Og så.
SPEAKER_03Men det skal han jo ikke. Det kan bør. Det må han ikke.
SPEAKER_00Det er for budgt.
SPEAKER_03Det er tå. Nej. Det skal ikke. Jeg har læst, hvordan at børn virkelig tager skade.
SPEAKER_00Det er helt forfærdeligt. Det er helt forfærdeligt, og det skal han holde op med. Og det er det, vi skal hjælpe ham til. Ved at råme hans gang, og høre hans historie tilbage i tiden. For det har ikke været lidt for ham. Er du parat til det? Er du parat til at gå ind i sådan stykke og arbejde sammen med mig. Det er en måde at få et nyt liv på. Det kan godt da så gøre. Bjørnen er plastisk. Det at blive talt til på en måde, som er bekrænkende er lige så lige så hårdt og lige så nedbrydende som at få en spark i maven.
SPEAKER_03Ja, og det der er så væsentligt af en minte her. Altså fordi vi kan hurtigt tænke om det at blive sparket, det på en eller anden måde meget værre og meget mere nedbrydende.
SPEAKER_00Hun kan også blive rasken. Hun kan godt skifte imellem raseri og at underkaste sig.
SPEAKER_03Men også oferpositionen på den med, ikke. Og hun kan både være krænker, men hun kunne også være et offer.
SPEAKER_00De cykler rundt i den trekant medforde og krænker. Det er der også ret udtalt af, at når han er aller mest sårbar ikke, når hun får det, som hun virkelig længes efter en sårbarhed en rigtig sårbarhed. Ikke kun angre, men en dybfølge soverhed af han siger undskyld, hvor det er angren, men der jo sårbarheden. Når det sker der, kan hun blive vollig. Hvad belt.
SPEAKER_03Ja. Så det betyder så han, når han på en måde gør det, der er allermest svært for ham.
SPEAKER_00Jeg prøver at mærke ikke, altså vi kender det selv det her, når vi er allermest sovare, så har vi jo brug for en hånd. Vi har jo brug for et af på kinden, eller nej, så har du det virkelig sådan. Det vidste slet ikke. Men der får han bemærk, eller ikke mere. Hvad kunne hun sig?
SPEAKER_03Hvad kunne hun sige? Altså sådan en kunden, eller hvad?
SPEAKER_00Så sker der det, at hun gør det, som på en måde, han har oplevet tilbage i tiden, men som hun også selv har oplevet. Så bliver hun op, og så, så tager hun magten og bliver krænklig. Så hvad kunne hun sige? Det kan være med sig der ud. Jeg har hørt dine undskyldninger. Igen og igen. Det ændrer sig jo aldrig. Og så ligger han måske med hovedet i skyder på hend. Og så sidder hun, i starten kan hun måske sidde og af ham. Men så sker der noget. Så hænderne slap ned langs siden. Og så siger hun. Flytter. Flyt der fra min sky. Pæfet ikke. Og så trækker han sagmen igen. Altså, at vi skal forstå det her system, der hedder magt underkastelse. Vi kan også køre det ind i den her opredet krænker trikant. Når han bliver ofret, ser hund det som er, at hun har en mulighed for at tage magten netop og krænker. Og det er den dynamik, de hele tiden er i på en måde. A det hele tiden. Det er de også i det se rum.
SPEAKER_03La nogen sådan en kontrakt med dem? Det er det i forhold til det med vold. Jeg siger til dem.
SPEAKER_00Jeg skal holde op med at slå. Du skal holde op med at slå med ord, og du skal holde op med at slå med din hånd. Så nu er et rødt lys, og lige så snart du mærker det der røde lys kom op, så skal du vende om på hinen og gå ind i et andet år. Det er din første opgave. Og det skal du også have konen. Når du får lyst til at gribe hånden om det barn, og en pegger op i luft, og sige, du rober ikke af børnene. Det er der, der du venter om, kig ud af ventet eller et andet. Så vi skal stop. Det der så tit sker, det er, at volden bliver afløst. Altså den fysiske vold bliver afløst af psykisk vold. Det er jo ligesom misbrug, og han er nødt til sætte noget andet i stedet for den her flask også. Nu har han sat det i stedet, at han krænker med ord. For nu har vi jo aftalt, han må ikke slå. Men så arbejder vi med det. Og vi skal ned og mærke den skam. Og det er der, vi skal have fat i at kunne. Rumme den skam sammen med ham. Så han får fat i den lille dreng, der stod og kigget, eller genover sengen, eller løbet i haven i hullen, eller det er jo langve i behandling. Og nogen stopper før tid. Fordi de tror, de har fået bedre. Og så fortsætter volden bare i forhold til, at det bliver psisk vold. Og så lever de med det. Så jeg har ikke på noget tidspunkt haft hørt mig selv sige. Nu er jeg færdig behandlet. Gold arbejde. Det er en dårlig nyhed. Så de skal indstille sig på, hvis de vil have en anden slags liv inde i dem selv. Og imellem dem, så er det lang vejbetning. Vi taler omkring to tre år. Intensivt altså. Og også gerne i grupper.
SPEAKER_03Det er jo også noget økonomisk afskrevning, tænkte jeg.
SPEAKER_00Ja, der ønsker, at vi havde det ligesom nogle år, ikke kunne. Det er det. Hvor det bare, jeg mener, det er gratis, det er. Ja, det er det svært.
SPEAKER_03Derfor er det også godt netop med dialog mod, som jo også er gratis.
SPEAKER_00Ja, det er bare langt vente tid. Men derfor skal man jo gøre det alligevel. Man skal skrive sig op i os. Det er bedre end ikke at gøre det, ja. Men jeg tror ikke, vi stopper volden, før vi også rummer manden. Det tror jeg simpelthen ikke. Jeg kunne virkelig godt tænke mig, at der kom en debat omkring vores blik på manden. Samfundets blik på mandanden kunne sige sådan. Så man ligesom også blevet klar over, at det er ikke kun hende, der lider, det er også ham. Og han har også brug for hjælp. Hvis han vil have den. Han har også brug for hjælp, hvis han vil have den. Så vi som samfund også kigger lidt mere nuanceret på de par, hvor der forkommer vold. Og ikke stærk tyld på den måde, vi ser det i dag, at det er hende, der offer, og han er bydel. Det kunne jeg virkelig godt tænke mig, at der kom en debat omkring.
SPEAKER_01Ja.
SPEAKER_03Ja, og jeg synes også, heldigvis, jeg har set nogle tendenser til på en eller anden måde, og netop bare det at udfolde et emne som passiv og aggression, så det ikke kun bliver det fysiske udtryk. Jo. Fordi det andet er lige så nedbrydende, og kan være lige så skadeligt. Både for andre og relationen.
SPEAKER_00Ja, og netop være brændstof til, at han løfter sin hånd. Ja eller rober.
SPEAKER_03Så der er både ledelse begæk i steder, men der er også aggression. Det ikke i steder. Ja, det er der.
SPEAKER_00Og det skal vi også tur tale om. Det skal vi også ture om. Og netop og spørge ind til, okay, er der nogle gange, at du kommer til at slå ham. Fordi vi skal også finde ud af. Er der genig vold? Og de parer hvor der er genet i vold? Og det er der som ofest. Det er der som oftest. Enten er hun, som vi taler om før, verbal, eller at hun også nogle gange skubber til ham eller prikker til ham.
unknownThe wiz big.
SPEAKER_03Der omkring de der følelsmæssig sorg, som på en siden bliver brændt stoffet til at responderer med hinten verbald eller fysisk vold. Så det trængt frem til det.
SPEAKER_00Hvad var det? Hvornår starter? Nu, det starter tidligt. Ok. Prøv at fortælle det. Så hun klar over, hvornår det startede som første gang for hende, at hun blev ramt af hans adfærd. Hvor hun sådan træk så tilbage, ikke også? Så det er relativt tidligt i forholdet, at der sker, at der kommer et rødt flag inde i hende, som hun vælger at overhøre. Men hun er jo selv opvokset for det meste for langt de fleste kvinder, der lever i vold, er selv opvokset i vold. Så det er jo svært, for der kommer jo den her tiltrækning, og den tiltrækning virker beroligende samtidig med den er pigerne, og så er hun hugget.
SPEAKER_03Ja, så der er noget ved det at blive krænket, som taler ind i en krænkelse, som har fulgt en i gennem opvæsten. Ja, og som er tryg, selvom det er utrykt. Som føles, som det skal være. Lægen ikke sådan, som det skal være.
SPEAKER_00Det er sådan det. Det føles trygt, selvom det er utryk. Det er kærlighed. Der, hvor hun og han kommer fra, er der ingen voksne, der har vist dem, hvordan man regulerer så når det er, man kommer ud i en frustration. Eller for så vidt også glæde, men nu er det jo volden, som vi taler om. Så det og ikke have haft nogen voksne, der har gået ind og siger, at det er der ikke i jorden, eller det der går ondt. Fordi de selv har været ude af kontakt med sig selv, og har selv vist, at vol er en kommunikationsform. Og så det, at de bringer det ind i deres forhold som en måde at være sammen på. Samtidig med, at den ikke regulering, ikke er, altså er ukendt fare vand. Så bliver det svært, fordi når han ikke har lært, når hun ikke har lært at regulere sig, så bliver det jo fra 0 til hundred i løbet af ingen tid, og i de der på vej op ikke at kunne lige bruge. Hvad skal man sige, præfrontal kort tekst? Hvad hedder det? Ja, frontalerne. Hvis man ikke lige bruger frontaler, siger det går nok ikke. Jeg tror lige, at jeg vinder om, og kigger ud af vindet, eller prøver at tale om det på et andet tidspunkt. Det går ikke. Jeg kan mærke, jeg er alt for vred nu. Så den læring er ikke sket. Fordi farten og morgen har selv været ude af kontakt, og har selv gået over grænsen her. Og gjort det normalt. Så der er både en læring eller en der både det okay, jeg gør det ligesom far og morgen har gjort det, og jeg har ikke selv lært at regulere mig, fordi de har ikke lært mig det.
SPEAKER_03Ja, og reguler betyder ligesom at bringe sig selv tilbage til ro.
SPEAKER_00Når noget er ubehageligt. Som kan være svært for langt de fleste, hvor vi jo også vælge at sige, at det kan være rigtig godt, når I kommer ud i de her konflikter, at I lige trækker vejret, fordi næresystemet er op at køre en halv times tid, så selvom I lige kan holden pause. Og jo også lade være med at tale sammen. Og her vil det jo nok være virkelig svært at kunne bare vende sig om, og det kan vi jo se, ikke også det er svært. Det er svært for for, hvor der er vold, at stoppe volden. Og hvad skal de stille op med det rasser i? Det skal vi jo lære dem. Vi skal jo lære dem, at i den mellemlæggende tid, hvor de lærer selv og kontroller sig, hvad skal de så, hvad skal de gøre med sig i den tid? Og der skal vi jo lave en kolografi. Så vi simpelthen træne med dem, hvad kunne være et godt skridt for dig? Jeg skal du stå hoppe på gulvet, eller skal du løbe ud i gangen, eller skal du stikke udene, eller hvad skal det se ud? Det er nødt til at tale om. Så du kan være i dig selv, imens af nervet falder. Det er jo også en stor opgave for forældre og reguler deres børn. Og hvis ikke det sker, så kan der sker det her. Jeg har ikke kommet ud af sig selv, og når man kommer ud af sig selv, så er det, man kan gribe til. Til. Ja destruktion her.
SPEAKER_03Ja, så volden bliver en måde at beskytte sig selv på en tæns frygt. Cha. Jeg dør. Og jeg skal ikke kigge ned i den afgrund. Ja, og volden hjælper mig med at håndtere den. Så min intention er ikke at ramme dig. Min intention er at på en eller anden måde hjælpe mig selv?
SPEAKER_00Ja på det dybere niveau, ja. Men det er jo ikke det, vi ser. Vi ser kun overflade. Kan man ikke sige det sam? Og det er det hele psykiske arbejde ud på, det er at gå ned og arbejde med de her den her såde dreng, den her søde pig. Ja at forstå.
SPEAKER_03Hvordan kan vi forstå, at du havner der i livet død i det øjeblik? Hvad historien om det?
SPEAKER_00Ja, hvad historien, men også at tage hånd om det så, der har skabt. Og der har jo været en helt forfærdig ensomhed af. Altså lad alene efterlad, forlad.
SPEAKER_03Ja, og når man står helt alene med den slags følelser som barn, det er jo et voldsomt på en anden måde. Det er jo en voldsom aflagt, og på en eller anden måde kontrol, tab også, som kan liggen gøre det meningsfuld, hvorfor det her med at tage kontroll bliver så vigtigt som voksne. Så når jeg er stået i så mange afmædige følelser uden overhovedet, og føle, at jeg havde indflydelse på noget, som jeg har været så magtesløs. Så bliver den måde, jeg beskytter mig selv på på en anden måde at gribe til kontrol og styring og magt. Og det så føler jeg mig tryg og sikker.
SPEAKER_00Det kan jeg styr på det. Jeg større på det. Jeg stør på mig. Og det er også derfor, at man siger. Han siger, at du skal gøre, som jeg siger. Hun gør det. Det virker. Ja, så følger han så igen. Så har han kontroll, ikke. Og det er rundt for at kunne føle sig reguleret. Men det er ikke den vej, vi skal gå. Vi skal gå en anden vej. Der er lidt mere i kontakt med den lille dreng eller den lille pige. Jeg har fat i der, hvor hun og han har været allermest for let efterlad. Og så i et for stort ansvar med, hvad skal jeg stille op med farde ved at slå hinanden i hjælp. Eller de er bare dårlig stemning. Nu er det dårlig stemning på syvende år. Jeg er ikke, hvad skal gøre det.
SPEAKER_03Det er jo den der fortvivlende, overvældse, ikke, som vi skal i kontakt med. Og det er der, så bliver såbart. Hvis det så er netop der, hvor han nærmer sig sted. Det er fokus, at hun så hånder her. Jeg er så. Jo.
SPEAKER_00Jo, så det jo kunne rumme den sårhed, at nu siger det samme igen, kan jeg høre. At kunne den soverhed og den lille dreng, den lille pige, og er der for, at han som voksen sammen med mig, er der for det barn, det lille barn, det lille indre barn. Og det lyder virkelig helt. Og det er det også på en måde. Men det er det eneste, det er den eneste vej, jeg kender, for at kunne helbred, for at kunne hele det sor. Det er jo travme. Hvor er jo travme. Så det er jo også på en måde, og travmer er jo også et fast frostet billede. Hvis man kan sige det sådan, at det lille barn bliver udsat for noget, der er så overvældende, og ikke har kapacitet i nervosystemet til at kunne håndtere det. Der var heller ikke nogen andre, der kunne håndtere det fornet. Fordi de var også ude af kontakt med sig selv. Og der sker der en fastkrysning af billedet. Og det er det, man så kalder i travme. Og det er det travme, vi skal ind i, for at for at kunne skabe et nyt billede, som er mere sundt, og som kan givet noget ro på en siden og noget mere robust tid til at kunne håndtere, når de kommer ud i situationer, hvad især, som er svære at være i, altså for overvældende.
SPEAKER_03Ja, og have blik for de indre beskytter, som træder til ikke også, og som stiller op der, hvor traumet opstår, eller derefter, og som virkelig gør alt, hvad de kan for at sørge for at holde den særde, væk. Jo, blandt andet ved at være hård eller være krænklig.
SPEAKER_00Jeg giver så god mening i også. Det giver god mening at gribe til at blive hårde. Det er bare ikke. Det er bare destrukt. Det giver mening, og det er destruktiv.
unknownJeg har mere.
SPEAKER_03Jeg bliver optaget det der med, hvis det starter som en dank. Altså, hvis det er de første dansk. Det er i retning af det.
SPEAKER_00Det er rigtig det er faktisk meget vigtigt, at du siger det.
SPEAKER_03Hvis man kunne gå lidt på udkig efter. Dele af ens selv, som får lyst til at krænke den anden. Altså, at blive lidt optaget af dem. Altså, hvad er det, i hvilke situationer opstår det? Eller på en eller anden måde på sæt lidt spot på dem. Jeg synes, det er meget, meget, meget spændende fælle. Selden at jeg tænker sådan, nej, vi skulle have løst det. Vi skulle jo kække kurden, vi skulle jo alt muligt, men virkelig det der med øje for, hvor kompleks det fælle det er. Altså både som menneske, men også som fagpersoner. Og som samfund, måske har siget også. Men der er virkelig brug for at forstå det her.
SPEAKER_00Og en ting, som jeg synes er særlig vigtig, det er, at nysgerrig, ikke døbende. Jeg er nødt til at have den tilgang. Det er begge. Nisker, ikke døbende. De mærker alt, begin. Og de har så langet hænger. Jeg tror, det er længere end par, der ikke har været udsat for vold som børn. Så derfor kan de godt mærke, hvis du sidder og for dømende. Det kan også godt mærke, hvis du ikke er. Så derfor er det vigtigt. Nyskær ikke dø med dem om. Vi bliver nødt til at folde det her ud. Jeg har ikke morgen.
SPEAKER_03Det er virkelig at sænke på.
SPEAKER_00Lad at ske på det samme. Det skal nok gå.
SPEAKER_03Så vi er simpelthen nødt til at gå ombord i det.
SPEAKER_00Vi er nødt til at gå ind i det sammen med dem.
SPEAKER_03Og det kan vi godt. Jeg så, der er også noget. Der er et eller andet, som skal være lidt. Hvis ordet være. Netop ikke dømme, men også sådan, at vøjer ærmerne op. Og er sådan lidt tid på hinanden. Er det et forkert ord.
SPEAKER_00Nej, det er rigtig gode ord. Og du er nødt til at sige tingene, som de er. Jeg skal vide, det her tager lang tid. Er I villig til et godt stykke arbejde? Er I villig til at gå deren sammen med mig? Det kommer til at gøre ondt, men jeg lover jeg, det bliver bedre på sig. Jeg er mere hele vejen. Jeg kender selv til det at blive vred. Jeg kender selv til det at blive rask. Jeg kender selv til det at føle, at jeg ikke er noget, værk. Hvorfor? For det er menneskeligt.
unknownOg.
SPEAKER_00Vi kender det alle sammen. Og bliver desparet. Vi kender alle sammen til det at blive rasende. Det er mindskligt.
SPEAKER_03Jeg håber, at du er blevet inspireret til at finde flere grøje i dit kan. Hvis du selv oplever at brug alt for mange kræfter for at få dit par at fungere. Jeg også meget velkommen til at kontakte mig. Tak fordi du lytte med foret, at der måske er formittelig.