
Knoglestærk Fremtid
Velkommen til Knoglestærk Fremtid – en podcast om osteoporose og vejen til stærke knogler
Osteoporose, også kaldet knogleskørhed, er en skjult folkesygdom, der påvirker op mod 700.000 danskere, mange uden at vide det. Men med den rette viden, forebyggelse og behandling kan der tages store skridt mod at holde knoglerne stærke – hele livet.
Velkommen til Knoglestærk Fremtid – en podcastserie, der er blevet til i samarbejde mellem Osteoporoseforeningen og Danish Diabetes and Endocrine Academy.
Knoglestærk Fremtid dykker ned i årsager og risikofaktorer, de nyeste behandlingsmetoder, kostens rolle, og hvordan motion kan gøre en forskel. I seriens ti afsnit kombineres viden fra førende eksperter inden for sundhed, ernæring og træning med personlige beretninger fra mennesker, der lever med osteoporose.
Få inspiration, praktiske råd og evidensbaserede løsninger, der kan gøre en forskel i både forebyggelse og behandling, og bliv klogere på en stærkere fremtid – knogle for knogle.
Lyt til serien neden for eller på din foretrukne podcastplatform og få mere viden og hjælp på Osteoporoseforeningens hjemmeside.
Publisher: Danish Diabetes and Endocrine Academy
Producer: Mediehuset Periskop
Knoglestærk Fremtid
Afsnit 7: Implementering af ny teknologi i sundhedsvæsenet – udfordringer og muligheder
Hvordan sikrer vi, at ny teknologi som kunstig intelligens og maskinlæring bliver implementeret succesfuldt i sundhedsvæsenet?
Vi fortsætter samtalen med Jens Søndergaard, praktiserende læge og professor ved Syddansk Universitet. Jens Søndergaard deler sin viden om, hvordan ny teknologi kan forbedre behandlingen af osteoporose, men også hvilke barrierer der skal overvindes for at realisere potentialet.
Lytterne får et indblik i, hvordan fremtidens sundhedsvæsen kan udnytte teknologi til at reducere risikoen for knoglebrud, tilbyde bedre behandling og optimere brugen af ressourcer. Afsnittet afsluttes med et kig ind i fremtiden, hvor Jens Søndergaard beskriver, hvordan teknologi kan bringe mere tryghed og bedre livskvalitet for mennesker med osteoporose.
Podcasten er produceret i samarbejde mellem Osteoporoseforeningen og Danish Diabetes and Endocrine Academy.
Publisher: Danish Diabetes and Endocrine Academy
Producer: Mediehuset Periskop