
Knoglestærk Fremtid
Velkommen til Knoglestærk Fremtid – en podcast om osteoporose og vejen til stærke knogler
Osteoporose, også kaldet knogleskørhed, er en skjult folkesygdom, der påvirker op mod 700.000 danskere, mange uden at vide det. Men med den rette viden, forebyggelse og behandling kan der tages store skridt mod at holde knoglerne stærke – hele livet.
Velkommen til Knoglestærk Fremtid – en podcastserie, der er blevet til i samarbejde mellem Osteoporoseforeningen og Danish Diabetes and Endocrine Academy.
Knoglestærk Fremtid dykker ned i årsager og risikofaktorer, de nyeste behandlingsmetoder, kostens rolle, og hvordan motion kan gøre en forskel. I seriens ti afsnit kombineres viden fra førende eksperter inden for sundhed, ernæring og træning med personlige beretninger fra mennesker, der lever med osteoporose.
Få inspiration, praktiske råd og evidensbaserede løsninger, der kan gøre en forskel i både forebyggelse og behandling, og bliv klogere på en stærkere fremtid – knogle for knogle.
Lyt til serien neden for eller på din foretrukne podcastplatform og få mere viden og hjælp på Osteoporoseforeningens hjemmeside.
Publisher: Danish Diabetes and Endocrine Academy
Producer: Mediehuset Periskop
Knoglestærk Fremtid
Afsnit 8: Tidlig opsporing og forebyggelse af osteoporose med ny teknologi
Hvordan kan digitale værktøjer hjælpe med at identificere mennesker i risiko for osteoporose og knoglebrud – før skaden sker?
I dette afsnit af Knoglestærk Fremtid fortæller Katrine Hass Rubin, professor ved Syddansk Universitet, om sit banebrydende arbejde med algoritmen FREM. Denne model er designet til at analysere nationale sundhedsdata og støtte praktiserende læger i tidlig opsporing af mennesker med øget risiko for osteoporotiske knoglebrud.
Med fokus på fremtidens potentiale ser vi på, hvordan værktøjet kan hjælpe sundhedsvæsenet med at spare ressourcer og differentiere indsatsen, så kun de rette henvises til yderligere undersøgelser. Målet er at reducere antallet af osteoporoserelaterede knoglebrud og sikre, at forebyggelse bliver en integreret del af praksis.
Podcasten er produceret i samarbejde mellem Osteoporoseforeningen og Danish Diabetes and Endocrine Academy.
Publisher: Danish Diabetes and Endocrine Academy
Producer: Mediehuset Periskop