Slut med almen og special: På fynsk skole går alle i samme 9. klasse

På Brobyskolerne inddeler man ikke 9. klasses-elever i almen- og specialklasse. 

9. E og 9. Z er smeltet sammen til én klasse med en gruppe elever, der inddeles i hold efter fx taksonomisk niveau.

Nogle elever er visiteret til støtte, men elevgruppen behandles som en samlet flok. 

Ifølge lærer og trivselskoordinator på skolen, Karoline Gjørlund, betyder det, at der opstår et helt specielt fællesskab blandt eleverne

I episoden får du billeder på skolens Åben Dør-tilgang – det, som også går under navnet Slusemodellen. 

Gæster

Karoline Gjørlund, lærer og trivselskoordinator på Brobyskolernes afdeling Pontoppidan

Thomas Rørbeck Nørreby, chefkonsulent i EVA

Vært

Simon Brix, journalist 

SkoleSnak udgives af EVA og produceres i samarbejde med Podcastbureauet

Transcript

Karoline Gjørlund, lærer og trivselskoordinator

Start: 00:00:00.460

Jeg synes virkelig, vi ser nogle børn, der vokser, og det er jo begge veje. Det er jo ikke kun det, vi kalder speciale, det er jo også almeneleverne. Og det fællesskab, der opstår imellem de to klasser, som ikke ville være opstået, hvis vi havde valgt at skille dem eksempelvis.

Simon Brix, vært

Start: 00:00:14.480

Karoline Gjørlund er lærer- og trivselskoordinator på Brobyskolernes afdeling Pontopidan i Broby Værk på Fyn. Og hun er begejstret for den måde, eleverne kommer ud af det med hinanden i 9. E og 9. Z, som på papiret er en special- og en almenklasse, men i praksis bare er en gruppe elever, der deler to klasserum.

Karoline Gjørlund, lærer og trivselskoordinator

Start: 00:00:35.300

Jeg oplever nogle elever, der har haft rigtig svært ved det, der hedder indre styring. Og når jeg går fra min klasse nu, så arbejder de videre af sig selv, fordi de synes, det er vigtigt, at de skal opnå noget her i livet. De er blevet mega fagligt stolte selv. Og ja, så står man altså tilbage med en meget, meget rar og varm følelse, når man kigger ud over klassen.

Simon Brix, vært

Start: 00:00:54.620

I denne episode af Skolesnak fortæller Karoline om Brobyskolernes åbendør-tilgang, det som man hos Eva har døbt slusemodellen. Thomas Rørbeck Nørreby, der er chefkonsulent i Netop Eva, fortæller om fordelene ved at blande almen og specialklasse. Mit navn er Simon Brix. Velkommen til Skolesnak, en podcast fra Eva, der går tæt på lærernes arbejde.

Karoline Gjørlund, lærer og trivselskoordinator

Start: 00:01:16.860

9. klasse her på Brobyskolerne, det er en enhed af 33 elever. Det vil sige, at overgangen samlet set består af 33 elever. Vi har en Z-klasse og vi har en E-klasse. Og i sådan en klassisk forstand, så ville man sige, at E-klassen, det var vores specialklasse. Vi har på papiret omkring fire elever visiteret til E-klassen. Men i praksis, der har vi alt mellem 4 og 14 elever derinde, og det har vi, fordi vi samarbejder så tæt med almenklassen. Det gør vi blandt andet, fordi vi har parallellagte timer, hvor vi er tre lærere på hele årgangen, i stedet for at sige, at vi er opdelt i Z og E. Og i praksis betyder det, at vi sidder sammen og forbereder for eksempel dansk. Så ved vi, at de NESTe fire uger, der skal vi arbejde med romantikken. Og så inddeler vi hele årgangen i tre hold, som for eksempel kan være inddelt efter taksonomisk niveau. Og det betyder, at det ikke kun er E-klassen, der sidder og selv arbejder med det, men at der kommer måske fire elever ind fra Z. Og vi har også nogle elever fra E, som ligger taksonomisk et sted, så de kan være i en anden gruppe. Og på den måde, så er klasserne blandet alt afhængige af, hvilket forløb vi har. Vi sidder ikke sammen hver uge nødvendigvis, og vi ændrer heller ikke holdene hver uge nødvendigvis. Vi forsøger at give dem så stabilt et skema eller sådan en holddeling som muligt. Men vi skifter alt efter det forløb, vi har.

Simon Brix, vært

Start: 00:02:48.880

Og hvorfor har I valgt at gøre det på den måde?

Karoline Gjørlund, lærer og trivselskoordinator

Start: 00:02:50.780

Det har vi, fordi vi har den holdning, at alle har lige ret til fællesskabet. Vi har også den holdning, at vi som skole skal kunne løfte alle elever, uanset om vi har en special eller en almen klasse.

Simon Brix, vært

Start: 00:03:07.320

Men hvordan oplever du, at eleverne tager imod den her måde at blive fordelt på og undervist på?

Karoline Gjørlund, lærer og trivselskoordinator

Start: 00:03:14.520

Altså min oplevelse i 9. klasse, det er, at eleverne er så vant til det, at de nu omtaler sig selv som 9. Z-E. Det er ikke alle elever, der gør det, men det er der nogle elever, der gør, også selvom de ikke nødvendigvis var visiteret eller har været visiteret til vores E-klasse. Så det er det, man klassisk set ville sige, at det var en almindelig elev, der ville kalde sig for en E-klasse elev, altså specialklasse elev. Så jeg vil mene, at der er skabt en kultur, der gør, at det er helt normalt, at man er begge dele hos os.

Simon Brix, vært

Start: 00:03:43.220

Så når der er nogen, der vil sige, at åbendør-modellen her, som nogen kalder for sluse-modellen, at der kan de visiterede elever komme til og stå som værende, kan man sige, særlige elever, der bliver tilknyttet almenklassen, men alligevel står lidt udenfor. Den udfordring, den har I ikke her på skolen.

Karoline Gjørlund, lærer og trivselskoordinator

Start: 00:04:02.160

Den kan vi sige, at vi er udover i og med, at det jo også går den anden vej, og at den holddeling, vi har i de her fag, gør, at det er helt naturligt, at alle på et eller andet tidspunkt har været i et hold, som foregår i E-lokalet. Og omvendt, at alle har været i et hold, der foregår i S-lokalet. Så det er meget naturligt for dem bare at være begge dele.

Simon Brix, vært

Start: 00:04:25.760

Åbendør kalder de det på Broby-skolerne, men samme praksis går også under navnet sluse-modellen, og den kaldes sikkert noget tredje og fjerde andre steder. Men hvad er formålet med at inddele eleverne på den måde? Det er der ifølge chefkonsulent fra EVA, Thomas Rørbeck Nørreby, flere svar på.

Thomas Rørbeck Nørreby, chefkonsulent på EVA

Start: 00:04:44.880

Først og fremmest at sikre, at de her elever, som er visiteret til specialundervisning eller specialpædagogisk støtte, bibevarer en relation til almenklassen på deres overgang. Det er sådan det primære formål. Og det, der så er lidt et særligt formål ud over det ved slusen, det er faktisk at bevare en form for dynamik, hvor man ikke bare havner et sted, og så går man der, men hvor man faktisk løbende som personalet kan tage stilling til, hvilke elever, der skal modtage undervisning hvor og sammen med hvem. Det er jo en ret central del af slusens model det her med, at man løbende forholder sig til, hvor meget for eksempel en elev fra E-klassen skal ind i Z og omvendt. Hvis vi tager en given elev i E, så siger jeg, at det kan være, at den her elev har nogle udfordringer, der gør, at vedkommende skal have matematik ind i E-klassen, men måske fungerer super godt socialt, så er der måske mulighed for, at madkundskabstimerne og idrætstimerne, der kan eleven komme ind og være en del af det brede elevfællesskab. Og det forholder man sig så hele tiden løbende til for at se, hvor meget, altså for ikke at presse eleverne alt for meget, og for at give dem den ro, de samtidig kan have brug for.

Simon Brix, vært

Start: 00:05:54.880

Almenklasse, og så en gang imellem bliver nogen fra specialklassen inviteret… ind er måske ikke det rette udtryk, men man kommer med ind og undervises ind i almenklassen.

Thomas Rørbeck Nørreby, chefkonsulent på EVA

Start: 00:06:04.880

Altså kun på papiret. Jeg er sikker på, at de vil tale om det som to parallelklasser, kan man sige. Men på papiret har du jo, kan man sige, i E-klassen en større koncentration af elever, som er visiteret til specialpædagogisk støtte eller specialundervisning. Men ideen med slussen er jo, at pilen går begge veje. Så der kommer både elever fra E-klassen ind i Z og modtager noget undervisning. Der kommer også elever fra Z ind i E og modtager undervisning, kan man sige. Så overordnet set betragter de det jo som, kan man sige, en samlet gruppe elever.

Simon Brix, vært

Start: 00:06:35.480

Hvor udbredt er slussenmodellen i Danmark? Ved du det?

Thomas Rørbeck Nørreby, chefkonsulent på EVA

Start: 00:06:37.920

Nej, det ved vi faktisk ikke. Vores oplevelse har været, at efter vi har sat ord på, det var jo faktisk os, der fandt på at kalde det slusemodellen. Det var ikke det, den officielt hed. Men vi synes, det var sådan et fint billede, en fin metafor for, hvordan den egentlig fungerer. Fordi der ligesom er elever fra begge lokaler, der ligesom går begge veje. Så derfor kunne vi forklare det med sådan en slusemetafor. Vi har ikke nogen tal på, hvor udbredt den er. Men vores indtryk er, at den undersøgelse var noget, som der var rigtig mange skoler, der læste med stor interesse. Så jeg kunne godt forestille mig, at der er skoler, der har lade sig inspirere af den. Men hvor mange, der reelt set arbejder med den, det ved vi ikke.

Simon Brix, vært

Start: 00:07:19.320

Okay. Kan du sige lidt om, hvad der kendetegner den i forhold til de andre mellemformer, eller måske mere specifikt i forhold til NEST?

Thomas Rørbeck Nørreby, chefkonsulent på EVA

Start: 00:07:29.020

Ja, fordi man kan sige, at der findes jo rigtig mange forskellige mellemformer. Og så findes der nogen, kan man sige, som er variationer lidt over den samme mellemform. Men ud over slusen, så er en af de mest udbredte, det er helt klart den her NEST-model, som vi kender særligt fra Aarhus. Den helt store forskel mellem slussen og NEST er, at i NEST, der har du ikke, kan man sige, to klasser, der på den måde arbejder sammen eller er tilsnyttet. Der har du din egen lille isolerede klasse, typisk med færre elever. Det vil sige, typisk er der 16 elever i en NEST-klasse, og så har du fire elever, som alle tilhører samme målgruppe. Det vil sige elever, som har autisme-spektrumforstyrrelse. Og det adskiller også fra slusen, hvor de jo arbejder med en bred målgruppe, hvor der kan være forskellige diagnoser i spil. Altså generelt indlæringsvariationer. Det kunne også være autisme-spektrumforstyrrelse osv. Så i NEST, der har man altså kun de her autisme-spektrumforstyrrelse elever. Og det betyder også, at man indretter sig rent pædagogisk på en lidt anden måde. Altså hvor man er meget fokuseret på den pædagogik, som man ved tilgodeser den her særlige målgruppe.

Simon Brix, vært

Start: 00:08:33.900

Åbendør-princippet har eksisteret i de 20 år, der har været speciale klasser på brobyskolerne. Jeg forestiller mig, Karoline, at det her er måske ikke noget, man bare lige får til at fungere fra den ene dag til den anden. Kan du fortælle lidt om, hvordan forløbet har været frem mod, at 9. klasse fungerer så godt, som den nu gør i dag?

Karoline Gjørlund, lærer og trivselskoordinator

Start: 00:08:53.840

Jeg tror, at det er meget vigtigt at have et fælles mål for de to klasser. Og også et fælles børnesyn i de to klasser. Og man kan sige, at nu taler vi om, at det er en dynamisk proces, der har foregået over flere år. Der har jo også været sådan noget som inklusionsbegrebet, der pludselig bliver en del af hele skoleverdenen. Og her i Fåborg Midtfyn Kommune, der arbejder vi nu med noget, der hedder fællesskabende læringsmiljøer, som faktisk er noget af det, vi har gjort alle årene, som man gerne vil have ud på samtlige skoler i Fåborg Midtfyn Kommune. Så det er jo noget med både at stå stærkt i de mål og det børnesyn, man har. Holde fast i det.

Simon Brix, vært

Start: 00:09:37.060

Og hvad er det for et børnesyn, I har?

Karoline Gjørlund, lærer og trivselskoordinator

Start: 00:09:40.120

Vi går ud fra det børnesyn, der hedder, at alle børn gør det bedste, de kan i de rammer, de er givet. Det betyder, at vi er bevidste om, at det er os, der sætter rammen, og det er os, der har ansvaret. Og at børnene, de gør, hvad de kan.

Simon Brix, vært

Start: 00:09:54.660

Og når du siger, at det er vigtigt, at der er nogle fælles mål for dem, hvad er det for nogle mål, du tænker på?

Karoline Gjørlund, lærer og trivselskoordinator

Start: 00:10:00.400

Jamen lige her, der tænker jeg faktisk primært de faglige mål. Det, at vi har et fælles pensum og stiller nogle faglige krav til eleverne, det skal ikke være en pædagogisk sidevogn til en almen klasse. Vi skal faktisk stille de samme faglige mål til de her elever. Og det er vigtigt for det første for ikke at skabe en stor forskel i de to klasser. Men det er også vigtigt for elevernes selvforståelse at være blevet budt det, som alle andre bliver budt. Og vi ser, at det lykkes med den rette stiladsering.

Simon Brix, vært

Start: 00:10:38.320

Og hvis vi så går tæt på, kan man sige, at du har lærerens rolle, men også er trivselskoordinator. Hvad er det så, at I gør for at få det til at lykkes?

Karoline Gjørlund, lærer og trivselskoordinator

Start: 00:10:51.280

Jeg tror, at noget af det, der gør, at det lykkes, som det gør, det er, at vi har en fastetableret kultur. Vi har haft gang i det her i rigtig mange år. Og den kultur er jo noget, der kommer til udtryk til dagligt. Det kommer til udtryk i vores måde at omtale eleverne på, og måden det hele er struktureret på, som en helt naturlig del af hverdagen. Det kommer også til udtryk i vores møder. Vi adskiller ikke nødvendigvis møderne. Så vi kan godt nævne det her åbent dør-princip til alle vores møder, vores storteam-møder eller overgangsmøder osv. Så jeg tror, at noget af det, der er lykkedes for os, det er, at vi over tid har skabt så fast en kultur omkring det, at det er en helt naturlig del af hverdagen.

Simon Brix, vært
  Start: 00:11:39.200

Hvordan er det så for dig og for dine kollegaer at være en del af den her måde at gøre tingene på?

Karoline Gjørlund, lærer og trivselskoordinator

Start: 00:11:46.080

Nu har vi jo arbejdet med det her i rigtig mange år. Det vil sige, at dem, der har været her længe, og dem, som er vant til at arbejde i det, er jo helt trygge i den her ret dynamiske proces. Der er jo noget, man skal forholde sig til løbende, og der er jo også noget i forhold til fleksibiliteten, hvordan vi gør, som man måske ikke møder andre steder. Jeg kan fornemme, når vi får nye ind, at der er en overgangsfase, hvor de skal forstå måden at gøre det på, fordi det adskiller sig rigtig meget fra mange andre specialtilbud. Og der kan godt være en overgang, hvor man lige skal vende sig til, for eksempel det her med at italesætte det som en hel enhed, i stedet for to separate klasser osv., som skal tillæres, inden det ligger naturligt.

Simon Brix, vært
  Start: 00:12:36.340

Thomas Rørbeck Nørreby besøgte sidste år Karoline og Brobyskolerne for at blive klogere på, hvordan der arbejdes med åbendør-tilgangen.

Thomas Rørbeck Nørreby, chefkonsulent på EVA

Start: 00:12:44.260

Jamen der så vi jo, at de løbende faktisk forholdt sig til det her med en given elev inde i E-klassen, som har nogle timer inde i Z-klassen. Løbende forholder sig til, jamen hvordan ser det her ud? Hvordan går det? Er det en elev, som begynder at trives bedre og bedre? Jamen så kan vi skrue lidt op for tilstedeværelsen inde i Z. Er det på den anden måde en elev, som måske lige ser ud til at have brug for lidt mere ro på den? Så kan vi skrue lidt ned. Det vil sige, at den der indbyggede dynamik, hvor det er de professionelle øjne, altså fra lærerne og pædagogerne, som afgør, om der skal skrues op eller ned. Det er jo en enorm styrke.

Simon Brix, vært
  Start: 00:13:19.420

Du fortalte mig, da vi snakkede sammen her, inden interviewet gik i gang, at I har fået noget kritik på et tidspunkt af den her åbendør-praksis. Hvad er det for noget kritik?

Karoline Gjørlund, lærer og trivselskoordinator

Start: 00:13:37.110

Særligt er det jo forældre, der kan føle sig bekymrede, fordi de har nogle børn, som er sårbare, og de kan være nervøse for, hvad er det, børnene bliver mødt af, når de skal være i almen. Når nu de her børn har enten en visitation eller en diagnose, der gør, at der er noget at bekymre sig om i den sammenhæng. Så det vil være den primære kritik, og den har vi jo mødt tidligere fra kommunalside også. Der er jo en grund til, at man har kørt specialtilbud, som man har gjort det. Så det har nok været den kritik, vi har mødt.

Simon Brix, vært
  Start: 00:14:13.070

Forstummer den kritik så, når det er, at forældrene kan se, at det fungerer så godt, som det gør?

Karoline Gjørlund, lærer og trivselskoordinator

Start: 00:14:16.850

Ja, altså mit indtryk er, at de fleste forældre bliver enormt glade og stolte over, at de ser deres børn lykkes i det store fællesskab. Så som regel, så forsvinder bekymringen.

Simon Brix, vært
  Start: 00:14:28.170

Thomas, Karoline fortæller, at der er nogle forældre, der ind imellem udtrykker noget bekymring over åben-dør-tilgang på skolen. Er det normalt, at forældre kan være bekymrede?

Thomas Rørbeck Nørreby, chefkonsulent på EVA

Start: 00:14:39.450

Ja, altså helt generelt omkring mellemformer og inklusion i det hele taget, så er det en løbende diskussion, det her med forældre, som har et barn eller en ung med nogle særlige behov. Lige så snart de ligesom bliver visiteret officielt, så har de jo faktisk en ret til at få de her særlige behov opfyldt på en særlig måde. Det kan godt give nogle forældre et indtryk af, at så skal det faktisk helst ske i det her lidt mere isolerede, lukkede rum væk fra almen. Men det vi typisk også ser, det er, at den bekymring ofte mere er på papiret end i praksis. Altså lykkes man, som brobyskolerne gør, med at få implementeret en model, der fungerer, så vil man også typisk opleve, at forældrene bliver lidt mindre skeptiske, fordi de ser, at det fungerer i praksis.

Karoline Gjørlund, lærer og trivselskoordinator

Start: 00:15:29.310

Er der andre udfordringer forbundet med slusemodellen?

Thomas Rørbeck Nørreby, chefkonsulent på EVA

Start: 00:15:32.850

Ja, hvis nu vi igen sammenligner lidt med NEST, så er det egentlig lidt paradoksalt at sige, men så kan styrken egentlig godt lidt blive en ulempe. Hvis nu man har nogle elever, som har brug for rigtig meget ro, og har brug for det her lidt mere isolerede miljø, hvor der er meget fokus på struktur og genkendelighed, så kan slusemodellen godt, i og med at den er så dynamisk, som den er, jo godt være en model, der udfordrer visse elever. Altså det vil sige, at faktisk det her med, at den er så dynamisk, og at den er bevægelig, og at tingene ændrer sig hele tiden, det kan faktisk for nogle elever godt være en udfordring. Altså nogle af de elever, som har brug for meget tryggere og faste rammer. Men der vil jeg også sige igen, det er jo også vigtigt at nævne, når man taler om mellemformer. Der er jo aldrig nogensinde nogen mellemform, som vil tilgode se alle elever. Og sådan vil det jo også være med almindelig undervisning. Der vil altid være nogen elever, for hvem noget andet måske vil være lidt bedre. Så det er ikke nødvendigvis en ulempe ved slusemodellen, men der er ikke nogen mellemform, der tilgodeser alle elever. Der vil altid være nogen, som den passer bedre på end andre.

Simon Brix, vært
  Start: 00:16:34.750

Hvad så med lærerne? Altså er der nogen lærere, ved I det, som synes, at det kan være svært at arbejde med slusemodellen? Man bliver måske lige pludselig inviteret med ind i et rum, hvor man skal arbejde med en elevgruppe, man ikke har været vant til. Eller man skal i hvert fald arbejde på nogle måder, som man måske ikke har prøvet tidligt, eller føler, at man er uddannet i.

Thomas Rørbeck Nørreby, chefkonsulent på EVA

Start: 00:16:51.830

Ja, helt klart. Og det er jo der, hvor skolen gør noget rigtig fornuftigt i at lave den her fælles forberedelse, som de har sammen. Fordi det er klart, at hvis man vælger at implementere en model som slusens, så forpligter man sig også lidt på at få skabt et rum, hvor de fagprofessionelle kan spare sammen. Altså det vil sige løbende. Ikke kun omkring deres faglighed, men også i høj grad omkring de enkelte elever. Fordi når man løbende skal forholde sig til behov på tværs af de her elever, så er det også enormt vigtigt, at man har et rum, hvor man professionelt kan sidde og tale om, hvordan man oplever, at de her elever har det. Så man kan sige, at selve det her teamsamarbejde, som bliver skemalagt og som foregår i de her klasseteams, det er jo enormt vigtigt og bliver meget bærende for det arbejde.

Simon Brix, vært
  Start: 00:17:42.740

Og hvad er der ellers brug for af rammer for, at det fungerer godt?

Thomas Rørbeck Nørreby, chefkonsulent på EVA

Start: 00:17:46.020

Jamen så kan man sige, så er der noget omkring, hvad hedder det, de fysiske rammer faktisk. Det var også noget, vi talte med dem om, da vi var dernede, at ideelt set, så ligger de her to klasselokaler for Z- og E-klassen jo lige ved siden af hinanden. Så er der mulighed for hele tiden at gå ind og ud. Og da vi var dernede, var der nogle steder, hvor man var lidt udfordret, for eksempel i de lavere klasser, hvor man ikke har nok visiterede elever til at skabe en E-klasse, hvor man så for eksempel, det var vi nede at se, så havde man en, jeg tror det var på fjerde årgang, så var E-klassen, dem stod af elever fra både anden, tredje og fjerde årgang. Og det vil sige, at de fjerde årgangselever, der gik i klassen, de havde fysisk lokale lige ved siden af almenklassen, men dem fra tredje og anden, de havde lidt længere fysisk afstand til deres almenklasse, kan man sige. Så det kan også være en, det kan lyde sådan lidt banalt, men det kan faktisk godt være med til igen det der med ikke helt at understøtte den her samhørighed, man gerne vil skabe. Så er der noget omkring de fysiske forhold også. Så kan man sige, som du var inde på før, og det er jo det, man lidt understøtter med det her teamsamarbejde, at når man har en model som den her, som jo i modsætning til NEST, er tænkt som en model, der kan imødekomme elever med mange forskellige udfordringer og mange forskellige diagnoser, så er det klart, så bliver det også lidt ekstra udfordrende for personalet i forhold til, hvad det er for nogle specialpædagogiske kompetencer, der skal være til stede, kan man sige. Men det kan man jo så, igen, det kan man ikke nødvendigvis imødekomme, men i hvert fald understøtte ved at sikre, at man har et meget solidt teamsamarbejde, hvor de fagprofessionelle løbende kan spare sammen og så derigennem erhverve de kompetencer, som de har brug for.

Simon Brix, vært
  Start: 00:19:23.560

Karoline, hvilke rammer er vigtige for at få det her til at fungere?

Karoline Gjørlund, lærer og trivselskoordinator

Start: 00:19:27.800

Det er vigtigt, at vi ikke placerer klassen langt fra den øvrige årgang. Så kan der være noget i forhold til skemalægning, at man får lagt nogle moduler, så de ligger parallelt, sådan at det er nemt at samarbejde imellem klasserne. Nogle steder har vi gjort det med de praktiske fager, andre steder har vi gjort det med dansk og matematik. Og så er der jo det, som jeg nævnte i forhold til, hvordan man italesætter de her klasser, at det er vigtigt at få en snak om, hvad er det, man vil, og hvordan vil vi omtale klasserne.

Simon Brix, vært
  Start: 00:20:00.360

Og hvad er vigtigt, kan man sige, fra ledelsens side for tingene, de kommer til at fungere? Hvad har man brug for? Hvad er en god ledelse i den her sammenhæng?

Karoline Gjørlund, lærer og trivselskoordinator

Start: 00:20:09.700

Jeg tænker, der er en del medarbejderinddragelse i det, fordi man skal ikke underkende, at den medarbejder, der står ude på gulvet er den, der har med de her elever at gøre. Og selvom det måske kan lyde sådan lidt rosenrødt i min fortælling, så er der jo enormt mange udfordringer, vi støder på hver dag. Og det skal man jo som ledelse anerkende, at vi lærere er eksperterne på det her område, og derfor er med til at strukturere den måde, det skal gøres på. Derudover så skal der være en fleksibilitet i forhold til for eksempel nogle af de praktiske ting, der bliver nævnt, men også at det her tilbud undervejs i løbet af skoleåret kan ændre karakter. Vi har eksempler på nogen, der egentlig er startet opdelt, men er blevet lagt sammen osv. Så en vis fleksibilitet er også en nødvendighed fra ledelsen, vil jeg sige. Og jeg tænker, at ledelsen skal være lige så meget med på kulturen omkring, hvordan man italesætter, og hvad man vil med de her klasser.

Simon Brix, vært
  Start: 00:21:05.840

Og dermed slut på denne episode, men husk, at du kan finde masser af godt læsestof om studiemodellen og andre mellemformer på Evas hjemmeside. God fornøjelse med det, og på genhør.