Praksisfaglighed: Kan man bygge ”point of no return” i Lego?

Mød Laura Lykkegaard, der har arbejdet med praksisfaglighed i undervisningen i 10 år – længe før, det blev så udbredt, som det er i dag. 

Undervejs har Laura bedt sine udskolingselever om at bygge "point of no return" fra en roman i Lego, og det fik klasserummet til at summe af aktivitet. 

Episoden går også tæt på begrebet praksisfaglighed og ser på, hvad det egentlig går ud på, og hvordan man arbejder med det. I praksis.

Gæster

Laura Lykkegaard, lærer på Søholmskolen i Birkerød

Thomas Rørbeck Nørreby, chefkonsulent i EVA

Vært

Simon Brix, journalist

SkoleSnak udgives af EVA og produceres i samarbejde med Podcastbureauet 

Transcript

Laura Lykkegaard:

Start: 00:00:01.070

Efter at have arbejdet med berettermodellen og forstået den, så bad jeg eleverne i grupper om at bygge Point of No Return i Lego. Og de diskuterede jo længe og byggede løs og var aktive om, hvor i bogen det her måtte være, og man kunne høre, hvem der havde læst bogen, og hvem der ikke havde, og det tog cirka en halv times tid.

Simon Brix:

Start: 00:00:22.810

Laura Lykkegaard er lærer på Søholm Skolen i Birkerød, og hun har gode erfaringer med at arbejde praksisfagligt. I denne episode fortæller Laura for eksempel om at få elever i udskolingen til at bruge Lego i dansk, mens chefkonsulent i EVA, Thomas Rørbeck Nørreby, tegner et billede af, hvordan der arbejdes med den praktisk orienterede undervisning rundt omkring på skolerne. Velkommen til EVA’s podcastserie Skolesnak, hvor vi går tæt på lærernes arbejde. Denne episode handler om praksisfaglighed. Mit navn er Simon Brix, og jeg spurgte som det første Thomas om, hvordan de hos EVA definerer praksisfaglighed.

Thomas Rørbeck Nørreby:

Start: 00:00:59.410

På EVA definerer vi det som en dimension i skolens undervisning, som handler om at give eleverne mulighed for at gøre sig erfaringer med at løse konkrete praktiske problemer, eller gennemføre konkrete praktiske aktiviteter knyttet op på nogle specifikke faglige formål. Det vil sige, lidt mere kort sagt, så handler det om at integrere praktiske aktiviteter og praktiske opgaveløsninger med den faglige læring. Det vil sige, hvis man for eksempel arbejder med et aktivt element, hvor eleverne får brugt deres kroppe og sanseapparater, så gør man det ikke separat fra det, man lærer i for eksempel matematik, men så gør man det som en del af det, man lærer i matematik.

Simon Brix:

Start: 00:01:36.090

Og det var der, hvor vi snakkede om her, inden optagelsen gik i gang, at hvis man tager matematikeksemplet, så kan man ikke bare sende børnene ned i gården, og så kan de lege lidt rundt dernede i 20 minutter, så de måske øger deres evne til at indlære matematik, når de sætter sig ind i klasseværelsen igen, tingene skal kobles sammen.

Thomas Rørbeck Nørreby:

Start: 00:01:55.910

Ja, i hvert fald hvis vi taler praksisfaglig undervisning, det er jo vigtigt at sige, det vil jeg måske kalde sådan en brain break, det tror jeg der er mange lærere, der også vil gøre, og det er absolut super fint at arbejde på den måde, det vil vi bare ikke kalde praksisfaglighed, fordi i det eksempel, der foregår den fysiske aktivitet separat fra den faglige læring. Der hvor vi taler om noget praksisfagligt, det er når man får integreret de to ting.

Simon Brix:

Start: 00:02:17.190

Lad os få bragt et rigtig godt eksempel på praksisfaglighed i spil, Laura. Jeg ved, at du har brugt det i dansk undervisning, i udskolingen.

Laura Lykkegaard:

Start: 00:02:25.130

Ja, det har jeg. Og eksemplet her er fra 9. klasse, hvor vi har arbejdet med en bog, der hedder “Dig og mig ved daggry”, og vi har analyseret og læst og arbejdet helt klassisk undervisningsmæssigt med det, men efter at have arbejdet med berettermodellen og forstået den, så bad jeg eleverne i grupper om at bygge Point of No Return i Lego. Og de diskuterede jo længe og byggede løs og var aktive om, hvor i bogen det her måtte være, og man kunne høre, hvem der havde læst bogen, og hvem der ikke havde. Og det tog cirka en halv times tid, og det var en rigtig god undervisningsomgang der.

Simon Brix:

Start: 00:03:08.270

Okay, godt. Det vender vi tilbage til om lidt. Thomas, hvor udbredt er praksisfaglighed i dag i Danmark?

Thomas Rørbeck Nørreby:

Start: 00:03:16.150

Jamen altså, de nyeste tal, vi har, de stammer fra en kortlægning, vi lavede tilbage i, den blev offentliggjort i 2023, men stod på noget data, vi indsamlede i 2022. Og dengang kunne vi se, at der særligt i udskolingen for nogle fags vedkommende, blandt andet danskfaget og også sprogfagene og kulturfagene, at der fyldte det ret lidt. Vi var faktisk nede på for danskfagets vedkommende, at det var nogle steder kun 12 procent af undervisningen, der inkorporerede praktiske elementer.

Simon Brix

Start: 00:03:46.190

Og hvad skyldes det, at det ikke fylder mere?

Thomas Rørbeck Nørreby:

Start: 00:03:48.430

Jamen altså, det er et godt spørgsmål, og som en del af undersøgelsen talte vi også med lærerne, og noget af det, som er ret centralt i den forbindelse at understreget, er, at vi jo ikke kortlagde intentioner. Og det, der stod ret klart, når vi talte med lærerne, det var, at det absolut ikke skyldtes, at de ikke havde lyst til at arbejde praksisfagligt. Det skyldtes derimod, at de så nogle barriere i form af nogle afgangsprøver, der var lige om hjørnet. Nogle så også nogle barriere i forhold til manglende forberedelsestid. Altså det vil sige, det her med, hvis man skal inkorporere nye elementer, så kan det kræve lidt ekstra tid. Hvis man ikke har den, så er det nemt at forfald til den undervisning, man kender. Og så så vi også nogle pege på de fysiske rammer. Altså det her med, hvis man ikke har adgang til et megaspace eller noget værksted eller et eller andet, så kan man også se det som en barriere i forhold til at arbejde praksisfagligt.

Simon Brix:

Start: 00:04:34.290

Har I opstillet nogle succeskriterier for, hvor udbredt det skal være?

Thomas Rørbeck Nørreby:

Start: 00:04:37.710

Nej, det har vi ikke. Vi ved jo fra, man kan sige, vi laver jo, den kortlægning, vi lavede, det var primært for at opnå et indblik i, hvordan det så ud rundt omkring. Der var sådan set ikke andet formål i det, kan man sige. Men fra politisk hold arbejder man jo på nogle nye fagplaner, hvor det indgår som et ret centralt element. Det her med, at man vil styrke skolernes forudsætninger for at integrere mere praktisk opgaveløsning i undervisningen. Så man kan sige, der er en bevægelse også fra politisk side i gang, for at få skolerne til at gøre det mere.

Simon Brix:

Start: 00:05:10.450

Men i hvilket sammenhænge mener du, at det sådan for alvor giver mening, at anvende praksisfaglighed i undervisningen?

Thomas Rørbeck Nørreby:

Start: 00:05:17.050

Jamen, der mener vi jo faktisk på EVA, at det gør det i alle fag, og det gør det både i indskolingen og på mellemtrin og i udskolingen. Og så kan man sige, at nogle af de tal, vi så står på, de viser, at måske er der brug for en særlig opmærksomhed i udskolingen, men det betyder ikke, at det kun er der, man skal arbejde med det. For os at se, så kan man sagtens gøre det i alle fag og for alle elever.

Simon Brix:

Start: 00:05:36.670

Men udskolingen er i hvert fald et af de steder, hvor du har brugt det, Laura. Vil du fortælle lidt om, hvordan det var, at du gik i gang med det i sin tid? Fordi det gjorde du jo faktisk længe inden, at det her blev en varm politisk kartoffel. 

Laura Lykkegaard:

Start: 00:05:49.010

Ja, det gjorde jeg, da jeg underviste på 10. klasse. Fordi jeg oplevede nogle unge mennesker, som jo af forskellige årsager havde valgt at tage et år mere i folkeskolen, men stadigvæk var det jo en anden slags skolegang, de skulle have. De havde fået samme slags undervisning i mange år nu, og nu synes jeg, at det skulle være noget andet. Fordi jeg kunne se, at nogen af dem reagerede med at gå i stå, eller sige nej, eller have modstand på, når de fik de der traditionelle opgaver. Eller også krydsede de det bare af med venstre hånd, var jeg ved at sige. Så jeg tænkte, at nu skulle de overraskes med noget andet. Og noget af det, jeg fx gjorde med 10. klasse, det var, at når vi læste en bog eller en novelle, så i stedet for at tage en analysmodel, så kunne vi undre os. Eller vi kunne finde en vigtig scene og illustrere den, enten tegne den eller lave en collage og hænge op. Og så når vi talte ud fra det fælles, så kom vi faktisk omkring de punkter, som man også kommer omkring, når man analyserer. Og når man så bagefter kunne vise dem, eller snakke om, hvad var det egentlig, vi lavede her, så kunne de godt se, at det var det samme. Vi havde analyseret, vi havde fortolket, men via en anden vej. Altså ved at klippe og klister, eller tegne, eller bygge, hvis det var det.

Simon Brix:

Start: 00:06:59.770

Altså var det alle eleverne, der tog positivt imod at gøre det på den her måde?

Laura Lykkegaard:

Start: 00:07:04.490

Ja, det var det. Altså der var nogen i starten, hvis jeg lavede collage fx med dem, så synes de, det var måske lidt... Altså vi går ikke i indskolingen, sagde de så. Og så sagde jeg, nej, det er jeg klar over, men bare vent og se, det skal nok blive fint. Så var der også noget oprydning, der hørte med, som ikke var lige så sjovt som det andet. Men alle var på med deres undringer, og deres, hvad hedder det, viden om, eller nysgerrighed for det sted i bogen, som de havde valgt. Og var tilfredse bagefter med deres egen præstation. De havde faktisk været med til at analysere, uden at blive nervøse, eller trække sig fra samarbejdet, eller noget andet.

Simon Brix:

Start: 00:07:39.530

Lad os spole frem til Legoklodseksemplet, som du nævnte lige før. Altså hvor kommer den idé fra?

Laura Lykkegaard:

Start: 00:07:45.650

Den kom egentlig fra en kollega, jeg har, der arbejder med anderledes måder at gøre det på, en kollega, jeg havde fra ministeriet, som havde bygget noget med nogle indskolingselever. Og så tænkte jeg, det kan jeg godt prøve med de store også. Så tog jeg Legoklodserne med. Og de var meget overrasket, da den kasse kom på bordet jo, fordi vi skulle bare have dansk. Og så tænkte jeg, at grupper, det var en god måde for dem at diskutere og bygge imens. Så den kom lidt ud af mit eget hoved, men også inspiration fra mine kollega fra indskolingen.

Simon Brix:

Start: 00:08:20.870

Og hvad var det, du sagde? De byggede Point of no return?

Laura Lykkegaard:

Start: 00:08:24.490

Ja.

Simon Brix:

Start: 00:08:25.510

Hvordan gør man det?

Laura Lykkegaard:

Start: 00:08:26.970

Det gør man dels, at vi selvfølgelig kender modellen og har forstået teorien. Og så diskuterede de frem og tilbage, hvor er det i handlingen, i fortællingen, at der ikke er nogen vej tilbage. Og det var faktisk det, de diskuterede. Det var ikke alt muligt andet. Så de var meget, meget aktiv og optaget af den her faglige diskussion, som det var. Og så byggede man, og jeg havde jo sagt, at det der Lego ligner jo ikke noget fra bogen, så det skulle de se bortfra, og det kunne de godt. Og så byggede de, nogen byggede en hospitalscene, andre byggede en anden scene. Og så delte de det med hinanden bagefter, eller fremlægge for hinanden. Og så gik diskussionen så igen, fordi, så hvis ikke de havde valgt sammen scene, så skulle vi også snakke om, hvorfor var den ene måske mere rigtig end den anden, hvis det var sådan. Så jeg oplevede jo faktisk nogle meget, meget aktive elever, engagerede elever. Og dem, der ikke havde læst bogen, de kunne jo faktisk ikke være med. Fordi deres kammerater sagde, stop, vi kan ikke, vi kan høre, at du snakker ud fra dit eget synspunkt, vi er nødt til at tale ud fra hovedpersonen i bogens synspunkt. Og det er jo det, som man faktisk ønsker sig som dansklærer, at det er det, der foregår.

Simon Brix:

Start: 00:09:33.310

Så der var jo måske faktisk ligefrem flere, der læste bogen, end der ellers ville have været?

Laura Lykkegaard:

Start: 00:09:37.730

Og der var flere, der var med i den der analysesituation også, når der bidrog til den, ja, det var der.

Simon Brix:

Start: 00:09:43.710

Hvor meget bruger du så praksisfaglighed i din undervisning i dag?

Laura Lykkegaard:

Start: 00:09:47.470

Så meget som muligt. Og det er vigtigt for mig også at sige, at det er nemlig små greb. Det er ikke store projekter hver gang. Og det synes jeg heller ikke, det var med det her Lego. Det er det heller ikke, når jeg får dem til at dramatisere noget, vi har læst for eksempel. Og de selv siger, dels kan de godt lide det, men de siger også, at vi skal jo vide, hvad det er. Vi skal forstå det, før vi kan vise det med vores krop. Så jeg bruger det, altså i alle forløb skal der være noget. Og jeg vil rigtig gerne have, at der var lidt i hver lektion, men det er ikke altid, det sker.

Simon Brix:

Start: 00:10:26.710

Nej, for det er noget af det, jeg vil spørge ind til nu så, er det krævende af dig som lærer at få det her tænkt ind i undervisningen? Altså bruger du en masse forberedelsestid på det for eksempel, eller er der noget af det?

Laura Lykkegaard:

Start: 00:10:39.490

Altså jeg bruger jo undervisningstid på det, men jeg synes jo også selv, det er mere spændende og sjovere. Så derfor så føles det heller ikke som tungt arbejde for mig. Og for mig er det motiverende at se eleverne lære det, de gør ud af det, som jeg præsenterer for dem. Modsat andre lektioner, hvor jeg tænker, det var knap så motiverende og engagerende. Så jeg får jo også noget ud af, at det er dem, der er aktive og ikke mig i undervisningen. Men jo, jeg bruger tid på det, men det gør jeg jo på alt slags undervisning, også på den anden slags, så jeg synes det her er sjovere.

Simon Brix:

Start: 00:11:17.170

Alt kræver forberedelsestid.

Laura Lykkegaard:

Start: 00:11:18.790

Ja.

Simon Brix:

Start: 00:11:18.930

Men Thomas, man kan jo også hente noget inspiration hos jer her hos EVA, ikke?

Thomas Rørbeck Nørreby:

Start: 00:11:24.030

Jo, det kan man i høj grad. Og så får jeg lidt lyst til, når Laura fortæller om de der gode eksempler, faktisk at understøtte det lidt. Nu taler Laura rigtig meget om, at hun oplever, at det øger elevernes motivation og også giver flere lyst til at deltage. Og det er jo helt sikkert rigtigt, og det kan man faktisk også supplere med at sige, at der faktisk er nogle ret solide læringsteoretiske argumenter for, hvorfor man skal arbejde på den her måde. Altså fordi, når man gør det her, som Laura gør, hvor man sætter nogle aktiviteter i gang, hvor eleverne får lov til at bruge deres kroppe og være mere aktive, så er der faktisk noget, blandt andet noget nyere hjerneforskning, der understøtter, at når du får bragt dine hænder og din krop i spil, så er der faktisk også bedre forudsætninger for, at den læring, du får her i forbindelse med litteraturanalyse, lærer sig bedre i hovedet hos børnene. Så bare ligesom for at supplere det.

Simon Brix:

Start: 00:12:18.230

Nu synes jeg, vi skal tale lidt ind i, hvordan man så som lærer selv kan komme i gang med at bruge det derude. Har du nogle gode råd?

Thomas Rørbeck Nørreby:

Start: 00:12:30.660

Ja, altså man kan jo kigge i vores inspirationskatalog først og fremmest, og så kan man jo hente inspiration hos Laura også. Nej, altså vi ser faktisk mange forskellige, altså jeg tænker, at Laura er en historie, hvor der er en lærer på en skole, der begynder at få øjnene op for det, begynder at arbejde på den her måde, og så kan man være så heldig nogle gange, at andre lærere lader sig inspirere, og så spreder det sig lidt ud. Vi ser også mange eksempler nu her på hele skoler og faktisk også hele kommuner, der siger, at nu sætter vi strategisk ind, fordi vi faktisk rigtig gerne vil udbrede den her måde at undervise på. Så jeg vil sige, altså kan man gøre det, jo mere fælles man kan gøre det, jo bedre forudsætninger har man også for at gøre det. Altså jeg tænker, at Laura har stået i en svær situation, når man helt alene skal udvikle det her, fordi det der også er i det, det er, at hvis nu man gør det til en hel skolestrategi, så styrker man også forudsætninger for, at lærerne internt kan inspirere hinanden og dele erfaringer og så videre.

Simon Brix:

Start: 00:13:26.380

Hvad ligger der i at arbejde strategisk med det?

Thomas Rørbeck Nørreby:

Start: 00:13:28.520

Jamen der ligger det i det med, at man siger som skole, jamen vi vil faktisk gerne fremelske den her form for undervisning på tværs af vores fag. Og det vil sige, gør man det, jamen så sætter man jo også ind, hvor man tænker, så skal vi også skabe nogle gode forudsætninger for, at vores lærere rent faktisk kan gøre det. Så det ikke er op til lærerne selv at gøre det, men at vi skaber nogle rammer for, at de sammen kan udvikle den her undervisning.

Simon Brix:

Start: 00:13:47.900

Ja, og der ved jeg, Laura, der har du nogle gode pointer til, hvad det for eksempel kræver med, at man kan komme i gang.

Laura Lykkegaard:

Start: 00:13:54.000

Jo, og jeg vil også lige tilføje, at hvis skolen har det som indsats og som deres måde at undervise på, så er det også nemmere i kommunikationen både til elever og forældre. Og så står man heller ikke alene med det som lærer, hvis man skal kommunikere det. Jo, altså jeg er enig, at man skal jo arbejde sammen om det, og der skal afsættes tid til, at man kan samarbejde om det. Men det er også vigtigt, synes jeg, for os dansklærer, at man siger, at den årsplan, vi allerede har, og de forløb, vi allerede har i gang, vi kan sagtens putte det ind i det, så man skal ikke starte forfra på nogen måde. Og så skal man afsætte tid til det på teammødet for eksempel, 10 minutter, sige, hvad har vi arbejdet med siden sidst, inspirere hinanden. Og netop de der små greb at sige, lytte, skrive, læse, tale, det gør vi meget, kan vi gøre det på en anden måde også, i de forløb, vi allerede har.

Simon Brix:

Start: 00:14:43.220

Så det allervigtigste for, at det kan rykke sig, det er, at skolen siger, at det her er noget, vi gør, og vi afsætter tid til det på teammødet.

Thomas Rørbeck Nørreby:

Start: 00:14:52.300

Ja, og så måske for, i forlængelse af det, som Laura siger, for jeg er nemlig helt enig, så måske også det her med at få øjnene op for, at det ikke nødvendigvis kræver, at vi tager alt det, vi gør i forvejen, og smider ud af vinduet og siger, at nu skal vi lave noget helt nyt, men at vi faktisk godt kan tage de ting, vi gør i forvejen, og så tilføje nogle praksisfaglige elementer til det. Det tænker jeg nemlig også er en ret vigtig del af historien.

Simon Brix:

Start: 00:15:13.220

Men hvilke barriere er det? Du var inde på det tidligere i episoden, Thomas. Der er nogle barriere, som lærerne oplever, som holder dem tilbage i forhold til at komme i gang med at anvende praksisfaglighed ude i undervisningen. Er det ikke rigtigt?

Thomas Rørbeck Nørreby:

Start: 00:15:26.760

Jo, det er det. Det så vi som en del af den her kortlægning, hvor der så blandt andet som sagt blev peget på manglende forberedelsestid, de fysiske rammer, og så det her med, at afgangsprøverne er lige om hjørnet. Og det vil sige, at mange lærere oplever et pres i forhold til at nå det, de skal. Og så bliver sådan noget som nye aktiviteter og nye undervisningsformer, noget som man ikke nødvendigvis lige finder tid og overskud til.

Simon Brix:

Start: 00:15:51.200

Er der noget, man kan gøre for at imødekomme de her udfordringer?

Laura Lykkegaard:

Start: 00:15:54.020

Jeg synes jo, at man kunne tale om læringssyn og tale om, hvordan er det, man lærer. Altså, at det ikke er sådan, at der er en måde, alle bedst lærer på, at vi faktisk godt kan udvide vores syn på læring. 

Thomas Rørbeck Nørreby:

Start: 00:16:07.640

Ja, det er jeg meget enig i. Og så tror jeg også, at en central del af det, og det er jo noget af det, vi prøver at adressere med vores inspirationskatalog, det er også at få lærernes øjne op for, at praksisfaglighed ikke nødvendigvis kræver et kæmpe stort megaspace eller værksted, eller kræver, at man tager alt det, man gør i forvejen og smider ud af vinduet og siger, nu skal vi lave noget helt nyt. Men at man faktisk godt kan tage udgangspunkt i de aktiviteter, de undervisningsformer, man arbejder med i forvejen, og så tilføje praksisfaglige elementer til det.

Laura Lykkegaard:

Start: 00:16:36.280

Jeg har et eksempel, hvor vi arbejdede med folkeviser, hvor en kollega og jeg, vi lavede en video, vi havde sendt hjem til dem, de skulle se den hjemme inden, så de ikke skulle læse om det, men som de så også på skærmen, så vi også viste dem, at vi gjorde, ligesom de også gør en gang imellem, sender noget på skærmen til os. Og så endte vi med at lave en rap ud af det, sammen med en rapper, der hedder Kuku Agami, så de performede faktisk det rapvers, de havde lavet.

Simon Brix:

Start: 00:17:02.480

Har du også et eksempel på noget, som er super let at gå til?

Laura Lykkegaard: 

Start: 00:17:08.000

Ja, altså en lille ting, som at der nogle gange ligger en seddel på deres bord, når de kommer ind, og de så har trukket en seddel uden for døren, og skal ind og finde ud af, hvilken seddel passer sammen med den, der ligger på bordet. Og ingen må sætte sig før, at alle har fået hjælp af hinanden til at sige enten det her grammatiske spørgsmål og svar, hvor passer de sammen henne? Det er ret hurtigt og nemt, synes jeg.

Thomas Rørbeck Nørreby:

Start: 00:17:34.640

Jamen, jeg tænker også et andet eksempel fra Lauras undervisning, det er et af dem, vi har med i inspirationskataloget, hvor man tager sådan en ret traditionel aktivitet, som det her med, at man har læst en bog, og så skal man fremlægge noget for de andre, men så tilføjer Laura sådan et, jeg vil kalde det, det er jo nærmest et teateragtigt element i det, hvor eleverne i stedet for, at de skal stå og fremlægge, jamen så skal de bruge deres kroppe på måder i forhold til at få de andre elever til at gætte, hvad det er for en del af teksten, de har arbejdet med. Altså, så det her med at tilføje et lille teaterelement, som også involverer elevernes kroppe i en normal aktivitet, som er det her med at fremlægge, det er også en måde at tweake det lidt på.

Simon Brix:

Start: 00:18:15.180

Og lad os også lige runde det her med, at når det er, at vi nærmer os afgangsprøverne, så er der noget forældrebekymring, der opstår. Altså, hvordan kan man håndtere det, tænker du, Laura?

Laura Lykkegaard: 

Start: 00:18:24.680

Jamen, forældrene er jo selvfølgelig optaget af deres eget barns læring, og derfor er det vigtigt, at vi kan kommunikere tydeligt, hvorfor vi gør, som vi gør, og hvad vi forventer, de får ud af det, og hvordan vi så evaluerer på, om de lærer det, de skal. Så tydelig kommunikation med forældrene, og i øvrigt glade teenager, der kommer hjem, det er altid noget, der giver ro.

Simon Brix:

Start: 00:18:43.340

Har du noget at tilføjet til det, Thomas?

Thomas Rørbeck Nørreby:

Start: 00:18:44.540

Jamen, det er der igen, hvor jeg siger, det er nok, når vi taler det her med forældrekommunikation, og så videre, så er det i hvert fald et af de områder, hvor man med fordel som skole, kan gøre det til et lidt mere fælles projekt, fordi man kan sige, står man alene som lærer, så står man også i en lidt mere sårbar position, i forhold til de her forældre, der kan være utilfredse. Man kan jo endda opleve nogle forældre, som bliver bevidste om, jamen, inde i den anden klasse, der laver de traditionel undervisning, og så kan det give anledning til konflikter. Så der kan man sige, jo mere fælles man kan gøre det, så står man også på et lidt mere fælles grundlag, når man kommunikerer med forældrene og siger, men vi tror faktisk på, at det her, det er den gode undervisning for jeres børn, og de skal nok lære det, som de skal lære.

Simon Brix:

Start: 00:19:20.000

Okay, godt. Et fælles projekt. Godt. Jeg har synes, vi nåede omkring mange gode centrale pointer omkring praksisfaglighed, og hvordan vi kan forløse nogle af de udfordringer, som man kan opleve, der ligger i at opnå en større udbredelse af det ude på skolerne. Der er mere at snakke om, men vi når det ikke i dag. Tusind tak, fordi I var med, Thomas og Laura.

Thomas Rørbeck Nørreby:

Start: 00:19:39.460

Selv tak.

Simon Brix: 

Start: 00:19:40.480

Og det var de sidste ord i denne episode. Tilbage er blot at sige, at du kan finde masser af inspiration til selv at komme i gang med praksisfaglighed på EVA’s hjemmeside. God fornøjelse med det, og på genhør.