Faste møder med PPR forkorter vejen til hjælp

Tidligere var vejen til et møde ganske lang for lærerne på Havbakkeskolen i Als. 

Men nu er der skemalagt møder med PPR hver 14. dag, og ifølge lærer på skolen, Maria Gjerlev, gør de faste møder det meget lettere at få gode råd til at håndtere udfordringer i klassen eller med enkelte elever. 

Hør også, hvor vigtigt det er at sikre et smidigt samarbejde med PPR, så man kan sætte tidligt ind.

Link til Undersøgelse af kommunernes pædagogisk psykologiske rådgivning (2023): https://eva.dk/udgivelser/2023/jun/undersoegelse-af-kommunernes-paedagogisk-psykologiske-raadgivning-ppr

Gæster

Maria Gjerlev, lærer på Havbakkeskolen

Ditte Nissen Storgaard, chefkonsulent i EVA

Vært

Simon Brix, journalist 

SkoleSnak udgives af EVA og produceres i samarbejde med Podcastbureauet 

Transcript

Maria Gjerlev:

Start: 00:00:00.460

Det der med, at vi som lærere ikke føler, at vi skal ind og lave et timelang arbejde for at få en ansøgning igennem. Man kan måske skrive det ned til en halv sideagtigt, vi skal aflevere forud for det her møde. Det gør det bare rigtig nemt og rigtig tilgængeligt at komme i gang med.

Simon Brix:

Start: 00:00:18.580

Maria Gjerlev er lærer på Havbakkeskolen i Als uden for Hadsund. Og i denne episode af Skolesnak fortæller hun om gevinsterne ved, at de på skolen har skemalagt møder med PPR hver 14. dag. Mens chefkonsulent i EVA Ditte Nissen Storgaard forklarer, hvorfor det er vigtigt at sikre en smidig og rettidig inddragelse af PPR, som de har gjort det på Havbakkeskolen.

Ditte Nissen Storgaard:

Start: 00:00:39.340

Vi kan jo høre her, at lærerne oplever faktisk, at de nogle gange går fra mødet og har nogle konkrete råd, de kan bringe i spil med det samme.

Simon Brix:

Start: 00:00:46.980

Mit navn er Simon Brix. Velkommen til EVA’s podcastserie Skolesnak, hvor vi går tæt på lærernes arbejde.

Maria Gjerlev:

Start: 00:00:52.800

Vi har lavet et tiltag, som hedder samarbejdsforum, hvor vi har lavet nogle faste dage, hvor man har mulighed for at booke sig ind på et møde, hvor PPR er til stede. Man gør det på den måde, at man laver en lille ansøgning, meget kort ansøgning, hvor man beskriver udfordringen. Og så får man et tidspunkt på det her samarbejdsforum. Og så bliver der indkaldt de relevante personer. PPR sidder altid med, og ledelsen sidder også altid med. Og så kan vi ellers have vores vejledere i huset, sundhedsplejerske eller fys-ergo, eller hvem der nu ellers kunne være relevant.

Simon Brix:

Start: 00:01:34.460

Og hvad er det så, det kan hjælpe jer med?

Maria Gjerlev: 

Start: 00:01:35.820

Det kan hjælpe os med en sparring på, hvordan vi skal håndtere udfordringer, og gør det måske lidt mere overskueligt at komme i gang med nogle tiltag, som kan hjælpe. Og hvor man tidligere, altså meget tidligere kan man sige, man gik direkte ind og lavede en henvendelse til PPR, så kan man nu holde det på det her samarbejdsforum, som kan være anonymt og sådan lidt mere uforpligtende på en eller anden måde.

Simon Brix:

Start: 00:02:06.920

Hvad kan det for eksempel være?

Maria Gjerlev:

Start: 00:02:08.160

Vi sidder jo mange omkring bordet, når vi laver de her samarbejdsforum. Og det kan jo være, at man får noget sparring på, hvilke tiltag, man kan sætte ind med. Det kan også være, at man ligesom får taget en beslutning om, jamen det er måske vores AKT-vejledere, der kan hjælpe her, eller vores inklusionsvejledere. Det kan også være, at det er sundhedsplejersken, der skal gøre noget. Og den beslutning kan man altså tage på det her møde her, så man ikke kommer til at sætte hele møllen i gang, hvis man kan sige det på den måde.

Simon Brix:

Start: 00:02:39.360

Så hvis vi bare lige skal slå det helt fast for lytteren, hvad er det, der er anderledes i dag i forhold til for et og to år siden?

Maria Gjerlev:

Start: 00:02:47.100

Jeg vil sige, at for et og to år siden, der lavede vi en ret stor ansøgning eller henvendelse. Det var ret tungt arbejde for os som lærere at få sat gang i noget, hvor her er det et meget begrænset ansøgningsskema, hvor vi skal udfylde. Og så får vi tid forholdsvis hurtigt. Hvis ikke lige der er plads første gang, så er der i hvert fald næste gang. Sådan en oplevelse har vi i hvert fald. Så derfor får man den hurtige sparring i modsætning til, hvor vi tidligere lavede en rigtig lang og lidt uoverskuelig ansøgning. Og så skulle vi vente rigtig lang tid.

Simon Brix:

Start: 00:03:28.100

I 2023 udgav EVA en undersøgelse af kommunernes PPR, eller Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Og den viste blandt andet, at hele 9 af 10 skoler har en fast PPR-psykolog tilknyttet. Men på trods af det, synes vejen til PPR alligevel ofte at være lang. Det siger chefkonsulent i EVA Ditte Nissen Storgaard.

Ditte Nissen Storgaard:

Start: 00:03:48.320

Altså det vi ser i vores undersøgelse, det er, at samarbejdet mellem skole og PPR kan være kendetegnet af, at vejen til PPR er lang for skolerne. Og PPR-lederne peger jo også på, at her er der 8 ud af 10, som vurderer, at det er en udfordring i deres kommune, at de bliver involveret for sent i et forløb. Og den vej, der er til PPR, som typisk udgør den her organisering, det er sådan en vej med fire trin. Hvor første trin er, at det pædagogiske personale har en bekymring omkring en gruppe eller en enkelt elev, og drøfter med deres team. Hvis ikke de når i mål af den vej, så begynder de at drøfte med, altså at tage fat i afdelingslederen og drøfte med lokale ressourcepersoner, som for eksempel AKT-vejledere eller inklusionsvejledere, så vil der blive sat nogle pædagogiske tiltag i værk og fulgt op på dem. Og hvis heller ikke det er tilstrækkeligt, så er det, at man vil tage fat i PPR, og her vil man typisk afvente, at der er et af de her faste møder med den tilknyttede PPR-medarbejder. Og så vil det der blive besluttet i samarbejde, hvordan og om PPR skal inddrages. Og så er det først der, man egentlig starter det reelle samarbejde med PPR. Og det her, at vejen er lidt lang, og man bliver inddraget for sent, det kan give sådan en fælles oplevelse af, at man arbejder mere på bagkant af problemerne, end man arbejder forebyggende med de udfordringer, der er på skolerne.

Simon Brix:

Start: 00:05:12.520

I EVA’s undersøgelse fra 2023 svarer 9 af 10 PPR-ledere, at de oplever, at skoler i stigende grad har fået større behov for individuel udredning i løbet af de seneste tre år, fordi flere og flere elever har særlige behov, og det har konsekvenser.

Ditte Nissen Storgaard:

Start: 00:05:28.500

Og det medvirker til at lægge et pres på PPR og beslaglægge en stor del af PPR's tid på at arbejde med individsager. Og når de bruger meget af deres tid på det, så er der mindre tid til at gå ud og arbejde mere forebyggende omkring læringsmiljøerne ude på skolen. Samtidig ser vi det billede ude på skolerne, at de står med en mere kompleks opgave. Der er flere elever, som har særlige behov, og vi ser også, at der ikke altid er de specialpædagogiske kompetencer til stede på skolen til at løfte den her opgave. Og det kan jo så igen betyde, at der sker flere henvendelser til PPR. Så man kan sige, at til sammen står skolerne og PPR med færre muligheder for at sætte ind tidligt. Og det er med til at fodre den her negative og selvforstærkende spiral, hvor der kommer flere henvendelser til PPR.

Simon Brix:

Start: 00:06:18.440

Okay, så det har faktisk nogle ret negative konsekvenser. Det er vigtigt at få brudt med den her spiral.

Ditte Nissen Storgaard:

Start: 00:06:22.500

Ja, det mener vi er helt afgørende, at man gør nogle tiltag, så vi kan bryde det her op.

Simon Brix:

Start: 00:06:27.640

I den nye PPR-ordning på Havbakkeskolen fungerer det sådan, at teamet omkring klassen laver en kort ansøgning, hvor udfordringen beskrives, og  den er på et klasseniveau eller et individniveau. Derudover anføres det, om der er samtykke fra forældre eller om det er anonymt, for man kan begge dele. Og derefter får teamet en tid til et møde med de relevante fagpersoner.

Maria Gjerlev:

Start: 00:06:53.160

På det her møde er det altid lærerne, der starter med at præsentere udfordringen. Og så kan der herefter bydes ind fra forskellige sider, og så snakker vi sagen godt igennem, og der kan tages beslutninger om, om vi skal i gang med en indsats, som vi kan sætte i gang med det samme. Eller om der skal indkaldes til flere møder, eller der skal laves nogle test, nogle undersøgelser, PPV, eller hvad det nu er, man skal have sat i spil.

Simon Brix:

Start: 00:07:27.640

Og har du et eksempel på, at der er noget, der er blevet sat i spil?

Maria Gjerlev:

Start: 00:07:30.320

Ja, altså vi har for eksempel en klasse i vores ældste afdeling, som har nogle faglige udfordringer og nogle sociale udfordringer. Og dem har vi haft på det her samarbejdsforum. Og det har vi faktisk nu haft over to omgange. Men på det første samarbejdsforum, der blev der allerede efter første gang sat ind med noget ekstra støtte. Og da vi fik noget vejledning omkring at bruge nogle visuelle stilladser, som for eksempel, hvad hedder det, piktogrammer på vores planer på tavlen. Og så blev der planlagt et ekstra møde, hvor vi så skulle have sundhedsplejersken med på mødet også. Hun var ikke med på det første møde. Og nu sidder vi lige nu her i ventepositionen til et møde nummer tre.

Simon Brix:

Start: 00:08:22.760

Men I har allerede anvendt de her piktogrammer i klassen eller hvordan? Og har det så gjort en forskel?

Maria Gjerlev:

Start: 00:08:30.280

De er i hvert fald glade for det. Men ja, og måske også gør, at alle måske mere ved, hvad man skal, når man er i klassen. Så ja, en lille forskel, men vi er ikke i mål endnu.

Simon Brix:

Start: 00:08:42.640

Okay. Har du et eksempel mere?

Maria Gjerlev:

Start: 00:08:45.600

Jamen, så kunne jeg tage et eksempel, hvor det er en enkelt elev. Og det fungerer på samme måde. Vi laver den her henvendelse og møder op til mødet. Og der kan man sige, at der får vi også præsenteret. Og så bliver der taget en beslutning om, at der skal laves nogle forskellige tests. Og at psykologen fra PPR skal ind og arbejde lidt mere med den enkelte elev. Ja, så der er lidt forskel på de to eksempler, for man kan sige, at i nogle eksempler, der får vi noget vejledning, som vi kan bruge direkte, når vi går ud af døren. Og i andre tilfælde, så skal vi have sat gang i nogle ting.

Simon Brix:

Start: 00:09:27.580

Ditte på Havbakkeskolen i Als, der har de nu skemalagt PPR-møder hver 14. dag, for at give lærerne noget hurtigt støtte, når de mener, at der er behov for det, fordi der er opstået nogle udfordringer. Hvad tænker du om et tiltag som det?

Ditte Nissen Storgaard:

Start: 00:09:42.920

Jamen, det lyder jo som en rigtig god måde at gøre det på. Og som en måde at gøre den her vej til PPR, som jeg beskrev før, gøre den kortere. Og vi peger jo netop i vores undersøgelse på, at det er vigtigt med den her tidlige dialog og med en løbende dialog med PPR. Og det kan være med til at gøre, at man netop får taget nogle af de her udfordringer lidt i opløbet. Så lyder det også som om, at det her løser en måde at skabe den her lidt mere fleksible adgang til PPR, så man ikke skal vente på, at der ligger et møde i kalenderen med en fast kadance. Og at man kan få noget sparring, som er tæt på praksis og på undervisningen. Så kan vi jo også høre, at der er mulighed for både at drøfte fællesskaber, men også for at drøfte enkeltsager, fordi de har indhentet samtykke. Så på den måde er der også en fleksibilitet i forhold til, hvad det er, man kan drøfte, og mulighed for at tage nogle af de her enkeltsager ret tidligt i forløbet.

Simon Brix:

Start: 00:10:39.960

Og Ditte nu hører vi jo, at de på Havbakkeskolen faktisk har stor effekt af at sætte tidligt ind. Hvor vigtigt er det, at lærerne de sørger for det?

Ditte Nissen Storgaard:

Start: 00:10:53.540

Jamen det er jo rigtig vigtigt, at lærerne løbende er opmærksomme på, hvad for nogle udfordringer der er i deres elevgruppe, og hvordan de kan imødekomme dem. Og også her være opmærksomme på, hvad det er for nogle kompetencer, de selv står med, og hvilke kompetencer de kan trække på på skolen, og hvornår der så er behov for den her eksterne sparring. Og så kan man sige, at lærernes praksis spiller jo også en afgørende rolle. Så det vi peger på i vores undersøgelse, det er, at man kan se kompetencerne på skolen blandt det samlede pædagogiske personale og blandt PPR, som en del af et samlet støttesystem. Og her spiller det pædagogiske personale jo en afgørende rolle i forhold til at skabe et fundament med god undervisning hver dag, hvor de så bringer den nødvendige viden i spil fra ressourcepersoner og sikrer sig at kunne løfte den opgave. Så vil der jo være situationer, hvor de har behov for at trække på PPR i forhold til at få noget sparring og få noget kompetenceropbygning i forhold til at løse nogle opgaver, hvor der er brug for at sætte ind. Og endelig vil der være situationer, hvor man har brug for PPR’s specialistviden, fordi der er nogle elever, som har brug for denne her mere varrige og individuelle støtte.

Simon Brix:

Start: 00:12:11.680

Og Maria, hvad med de her tilfælde, hvor I får noget med det samme? I kan bruge. Hvilken forskel gør det for dig som lærer?

Maria Gjerlev:

Start: 00:12:20.080

Jamen det gør jo, at jeg synes, at jeg kan komme videre med mine udfordringer. Jeg kan i hvert fald lave nogle forsøg, og man kan sige, at vi kan jo i nogle tilfælde blive bekræftet i, at det vi har forsøgt allerede, at det er vi godt på vej med, og vi kan få noget sparring til, hvordan vi så kan videreudvikle på det. Så helt klart giver det mig nogle handlemuligheder, når jeg kommer ind og får en eller anden form for sparring. Og så er det bare rigtig fedt at komme ind til sådan et møde, hvor der sidder mange, som har tid til at høre på os lige der. Så i stedet for, at jeg skal op og snakke med min leder på et tidspunkt, og så skal jeg måske til inklusionsvejlederen på et andet tidspunkt, og så skal jeg se efter, om jeg kan få fat i den der psykolog fra PPR, så sidder de der faktisk alle sammen og har fokus på den udfordring, som vi som team sidder i. Og det har en kæmpe, kæmpe styrke, synes jeg.

Simon Brix:

Start: 00:13:12.820

Og hvad tænker du, hvilken styrke har det for klassen, eller for eleverne, som det jo handler om?

Maria Gjerlev:

Start: 00:13:20.440

Jeg ved ikke, om de kan mærke det sådan lige direkte, men jeg tænker, at det har den styrke, at vi kommer i gang lidt tidligere, end vi gjorde førhen. Fordi det der, som jeg også sagde, det store arbejde i at lave den der henvendelse til PPR, det var lidt sådan sidste udvej, dengang vi gjorde det, hvor nu er det ret nemt, hvis man kan sige det sådan, at få den der sparring og vejledning. Så derfor så gør vi det måske, inden at det bliver en kæmpestor udfordring.

Simon Brix:

Start: 00:13:55.980

Så I gør det måske ikke kun hurtigere, men måske også oftere?

Maria Gjerlev:

Start: 00:13:59.620

Ja, helt klart. Helt klart.

Simon Brix:

Start: 00:14:03.480

Men du siger også, at I måske ikke nødvendigvis er i mål endnu. Altså, der er stadig nogle udfordringer i samarbejdet med PPR. Er det ikke rigtigt? 

Maria Gjerlev:

Start: 00:14:12.700

Jo, det synes jeg, der er, fordi der jo stadigvæk et spørgsmål om, hvad der er tid til. Fordi vi har jo her på skolen besluttet at bruge vores PPR-timer på den her måde. I hvert fald nogle af dem. Men det gør jo også, at der måske bliver taget tid fra noget andet. Så jeg synes, at selvom det her samarbejdsforum fungerer rigtig, rigtig godt, så har vi jo stadigvæk udfordringer med at følge med, når der skal laves test og PPV og undersøgelser eller observationer i klassen på enten klasser eller enkeltbørn. Så ventetiden er stadigvæk en faktor.

Simon Brix:

Start: 00:14:53.480

Så det lyder til, at man kan snakke om, at der er et klasseniveau og der er et individniveau. Og på klasseniveau, der er der virkelig en mærkbar fremgang. Og på individniveau er der en fremgang, men der er også noget, der står i vejen for, at det sådan virkelig. I den førnævnte undersøgelse fra EVA svarer 95% af de adspurte PPR-ledere, at PPR bør opprioritere ressourcer til rådgivning, supervision eller sparring af det pædagogiske personale om læringsmiljøer, mens 74% mener, at PPR bør nedprioritere ressourcer brugt på individuelle udredninger. Ditte på Havbakkeskolen, der oplever man sig, at der stadig er nogle udfordringer, som for eksempel ventetid hos PPR-psykologen, og der kan være nogle lange forløb i forbindelse med PPV'er. Hvad tænker du, når du hører det, at det stadig er en udfordring, på trods af de ting, som de har sat i gang?

Ditte Nissen Storgaard:

Start: 00:15:45.520

Ja, altså det tror jeg er en udfordring, man kan genkende på rigtig mange skoler. Og faktisk viser vores undersøgelse også, at PPR-medarbejderne bruger knap halvdelen af deres tid på de her individorienterede sager. Så det er ikke overraskende, at man, selvom man gør de her tiltag med at have en mere fleksibel adgang til PPR, stadig står med den her udfordring. Altså det med andre ord, så gør det det ikke alene.

Simon Brix:

Start: 00:16:09.620

Så har du et bud på en løsning på det, eller hvordan kan man arbejde med det her på en eller anden måde, og få nedebragt ventetiderne?

Ditte Nissen Storgaard:

Start: 00:16:17.180

Altså noget af det, vi peger på i vores undersøgelse, det er at tænke lidt i en kulturændring i forhold til PPV'erne. Så for det første, at overveje nøje, hvornår det er nødvendigt med en PPV. Vi ser jo i undersøgelsen, at PPV'en tjener to forskellige formål. Dels udgør den det her juridiske dokument, som jo er nødvendigt, når der skal søges om specialpædagogisk støtte ud over dine timer, eller specialundervisning. Men at den også fungerer som et arbejdsredskab. Og her kunne man godt gå ind og tænke, hvad er det for nogle tiltag, vi kan sætte i værk, uden at der foreligger en PPV. Og det andet greb, det er, at der også er et potentiale i at tænke i en forenkling af PPV'en. Så vi hører de her beskrivelser af nogle meget lange dokumenter, der nogle gange ligger, som bygger på en masse forskellige tests. Og her kunne man godt tænke, hvordan man kan forenkle den proces, og hvordan man kan bringe flere medarbejdere i spil. Så det er måske ikke primært psykologen, der laver PPV'en, men flere fagligheder fra PPR kan bidrage til det arbejde.

Simon Brix:

Start: 00:17:17.340

Så det er ikke nødvendigvis kun et spørgsmål om, at der skal tilføres flere PPR-ressourcer?

Ditte Nissen Storgaard:

Start: 00:17:23.580

Nej, altså det, som vores undersøgelser jo peger på, det er, at man i PPR, altså de ønsker at bruge færre ressourcer faktisk på individuel udredning. Det er der, hvor vi ser, at vi spørger dem, hvad de vil ønske sig, hvordan de vil ønske at prioritere ressourcerne. Og der er det tre fjerdedele, som svarer, at de vil ønske sig at bruge mindre tid på de individuelle udredninger. Så der er faktisk et mismatch her imellem de ønsker, der er for, hvordan man arbejder på PPR-området, og så den praksis, der er lige nu. Altså en praksis, hvor der bliver brugt rigtig meget tid bag skærmen ved skrivebordet på at udarbejde dokumenter frem for at være ude i klasselokalet og samarbejde med lærerne.

Simon Brix:

Start: 00:18:05.000

Ditte, hvad er dine råd til skoler, som vil forbedre deres samarbejde med PPR?

Ditte Nissen Storgaard:

Start: 00:18:15.630

For det første er det vigtigt, at man har en samstemt forståelse af, hvornår PPR skal bringes i spil. Så man skal på skolen være klar over, hvad er det, vi kan løse i teamet? Hvad kan vi løse på skolen i samarbejde med lokale ressourcepersoner? Og hvornår har vi brug for noget ekstern sparring? Og her der spiller ledelsen en vigtig rolle i forhold til at vide, hvad det er for nogle kompetencer, man har, og hvordan de kan bringes i spil rettidigt. Så er det også vigtigt, at det er tydeligt for alle, hvordan den rette rådgivning nemt og hurtigt kan bringes i spil. Og det handler om at have en smidig proces, så man ikke oplever, at der er møder eller dokumentation, som bliver uhensigtsmæssige, og som gør, at den her proces hælder ud eller bliver ufleksibel. Og så er en sidste vigtig pointe det her med tilgangen i forhold til rådgivningen. Så man kan sige, at hvis man ser på skolerne, så er det vigtigt, at man fra skolernes side er åbne og nysgerrig på sin egen praksis, men også åbne i forhold til den rådgivning, som PPR kommer med. Og fra PPR's side kan man sige, at der er det jo så vigtigt, at de kommer med rådgivning, som er relevant ind i klasselokalet og som er tæt nok på praksis. Man kan sige, at de skal selvfølgelig komme med det her udefra blik, fordi de kommer med nogle andre kompetencer, men de skal også være tæt nok på praksis til at kende til skolerne og vide, hvad det er for en type rådgivning, der er relevant.

Simon Brix:

Start: 00:19:40.490

Og det blev de sidste pointer i denne episode af Skolesnak. I episodebeskrivelsen finder du et link til den omtalte undersøgelse af PPR i kommunerne. Tak fordi du lyttede med. Og på genhør.