Elevinddragelse: ”Eleverne var vilde med det”

Nogle gange skal elever have lov at få større indflydelse på undervisningen, fordi det motiverer dem at blive hørt og inddraget. 

Mød Camilla, der for nylig fik gode erfaringer med i et særligt forløb at give sine 3. og 4. klasses elever stor medbestemmelse i undervisningen.  

Og hør, hvordan elevinddragelse kan praktiseres både i den daglige undervisning og i større, sammenhængende forløb.

Gæster

Camilla Fjermestad Lang, lærer på Voerladegård Skole

Ditte Nissen Storgaard, chefkonsulent i EVA

Vært

Simon Brix, journalist 

SkoleSnak udgives af EVA og produceres i samarbejde med Podcastbureauet

Transcript

Camilla Fjermested-Lang

Start: 00:00:00.59

Men noget af det, som var lidt anderledes, det var, at nogle af de få børn, som godt kan være lidt udfordrende, og som ikke altid så let bliver motiveret, det kunne man ikke rigtig se i det her. Så dem, der ikke kendte de børn, så lige pludselig noget helt andet, at her var der bare nogle børn, som var i gang og optaget af det, de var i gang med.

Simon Brix (vært)

Start: 00:00:25.010

Camilla Fjermested-Lang er lærer på Voerladegård Skole uden for Skanderborg, og hun fik fornyeligt gode erfaringer med i et særligt forløb at give sine 3. og 4. klasses elever stor medbestemmelse i undervisningen for en stund.

Camilla Fjermested-Lang

Start: 00:00:38.370

Vi har sådan en hurtig evaluering, som vi nogle gange laver, hvor man lige kan give med sin hånd fra 1 til 5 på, hvordan man synes, at et projekt har været. Det giver sådan en hurtig overblik. Og der var det i hvert fald, altså oppe på 4 og 5 ved stort set alle børn.

Simon Brix (vært)

Start: 00:00:59.590

I denne episode af Skolesnak fortæller Camilla om sine erfaringer med at motivere sine elever ved at inddrage dem i beslutningsprocesserne. Og Ditte Nissen Storgaard, som er chefkonsulent i EVA, sætter nogle ord på, hvorfor elever nogle gange skal have lov at bestemme mere selv. Mit navn er Simon Brix. Velkommen til EVA’s podcastserie Skolesnak, hvor vi går tæt på lærernes arbejde. Denne episode handler om elevinddragelse.

Camilla Fjermested-Lang

Start: 00:01:26.010

Jamen det første vi gjorde, det var, at vi lavede en liste over alle de områder og alle de ting, vi gerne ville komme ind på i vores elevinterviews.

Simon Brix (vært)

Start: 00:01:37.130

Og hvad spurgte I dem så om?

Camilla Fjermested-Lang

Start: 00:01:38.290

Jamen så spurgte vi ind til en hel række af ting. Vi spurgte ind til valg af emne, altså hvad man kunne tænke sig at undersøge. Og så spurgte vi ind til, om man syntes, man arbejdede bedst alene eller sammen med nogen. Og vi spurgte ind til, hvorhen man gerne ville arbejde. Helt sådan lidt med henblik på, hvor lærer du bedst? Så ikke sådan egentlig bare ud fra, hvad er fedest og hvad er sjovt for dig, men med den vinkel, at hvorhen oplever du egentlig, at du selv lærer bedst?

Simon Brix (vært)

Start: 00:02:21.170

Forløbet med elevinddragelse foregik over knap to måneder på den lille landsbyskole med cirka 100 elever. Lærerne spurgte også, om eleverne ville skrive på computer eller i hånden, om de ville arbejde med programmer som pikstern eller læs og skriv, og om de havde særlige ønsker til pauser og en række andre ting. Hvorfor var det, at I interviewede børnene og stillede dem de her spørgsmål?

Camilla Fjermested-Lang

Start: 00:02:43.470

Allermest for at motivere dem. Og det der med at få lov til at vælge selv, det har vi i små dryp andre gange jo benyttet os af. Og det har bare ofte en virkelig stor effekt, at man faktisk selv er med til at kunne vælge og bestemme.

Simon Brix (vært)

Start: 00:03:07.990

At give eleverne mulighed for selv at bestemme, er ikke nogen helt ny idé i skolen. Faktisk blev elevinddragelse skrevet ind i folkeskoleloven som en del af den store skolereform fra 2013. Alligevel er der stadig mange elever, som ikke oplever at blive inddraget så meget. I den nationale trivselsmåling angiver 41% af eleverne på mellemtrinet, at de selv og deres klassekammerater enten sjældent eller aldrig er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen. Men ifølge chefkonsulent på EVA, Ditte Nissen Storgaard, er det en god idé at lade eleverne byde ind med interesser, idéer og præferencer.

Ditte Nissen Storgaard

Start: 00:03:45.070

Jamen elever, som har indflydelse på og medbestemmelse i undervisningen, motiveres af det. Så når eleverne bliver tildelt et ansvar, og de bliver vist tillid til, at de kan bidrage meningsfuldt, så engagerer det dem i undervisningen, og det bliver de motiveret af.

Simon Brix (vært)

Start: 00:03:59.330

Hvor sikker er du på det?

Ditte Nissen Storgaard

Start: 00:04:01.090

Altså vi ved fra forskningen, at det at blive involveret, det at have noget selvbestemmelse og autonomi, det er sådan et grundlæggende menneskeligt behov. Og det gælder også elever i skolen og i den daglige undervisning. Så når de bliver inddraget i beslutninger om undervisningen, og kan have indflydelse på, hvordan de skal arbejde, så motiverer det dem.

Simon Brix (vært)

Start: 00:04:21.650

Okay, og hvordan skal de så involveres?

Ditte Nissen Storgaard

Start: 00:04:24.750

Jamen man kan gøre det her på mange forskellige niveauer, altså fra de helt små didaktiske greb, der kan anvendes i den enkelte lektion. Altså for eksempel noget så enkelt som at spørge eleverne og lade dem selv bestemme, i hvilken rækkefølge de vil løse opgaver. Og så kan man også være mere ambitiøs og på den store klinge lade eleverne have indflydelse til fx et projektforløb, hvor de selv kan vælge arbejdsmetoder, arbejdssted eller fagligt indhold. Det kan også være mere eller mindre eksplicit for eleverne, at de bliver inddraget. Så læreren kan fx inddrage eleverne i den forstand, at man er nysgerrig på elevernes interesse og opmærksom på, hvordan man skaber koblinger til deres verden. Eller man kan gøre det mere eksplicit, hvor eleverne bliver taget med på råd og meget tydeligt bliver spurgt. Og det sidste kan faktisk være et vigtigt greb i sig selv, det her med at gøre eleverne opmærksom på, at nu bliver de inddraget, så de ved, at de har indflydelse på undervisningen.

Simon Brix (vært)

Start: 00:05:26.270

Efter at have interviwet eleverne dannede lærerteamet sig et overblik over besvarelserne og fik fordelt de elever, der gerne ville samarbejde på nogle hold.

Camilla Fjermested-Lang

Start: 00:05:34.930

De var også blevet spurgt om, om det var vigtigere at samarbejde, end det var at få sit eget valg igennem i forhold til emne. Så det prøvede vi sådan at kortlægge, og så havde vi nogen inde igen, som vi lige skulle snakke med og høre om, hvis nu det bliver på den her måde, hvad tænker du om det? Og hvis du kommer til at arbejde sammen med din gode kammerat her, så betyder det, at du ikke kan få dit ønske om emne opfyldt. Hvad tænker du om det? Hvad vil du helst? Og så fik vi sådan lavet en plan ud fra det. Og så lavede vi sådan en arbejdsseddel, som hvert enkelt barn skulle være med til at lave deres egen, hvor de var med til at beskrive, hvad deres emne skulle være, og hvad for nogle programmer de ville arbejde med, hvordan de ville arbejde, sådan egentlig bare en punkt 1, 2, 3, sådan så de ligesom havde en opskrift liggende ved siden af sig. Så gik vi egentlig i gang, og så havde vi to dobbelt lektioner med den her arbejdsform.

Simon Brix (vært)

Start: 00:06:40.350

Okay, kun to dobbelt lektioner?

Camilla Fjermested-Lang

Start: 00:06:41.610

Ja.

Simon Brix (vært)

Start: 00:06:42.530

Så i virkeligheden en masse forberedende arbejde til to dobbelt lektioner?

Camilla Fjermested-Lang

Start: 00:06:46.430

Ja, ja.

Simon Brix (vært)

Start: 00:06:46.910

Og hvad var det for eksempel for nogle emner, som de her 3. og 4. klasses børn valgte?

Camilla Fjermested-Lang

Start: 00:06:51.470

Jamen, det var meget forskelligt. Nogle valgte at skrive om badminton, og så var der 3 drenge, der havde om Barcelona, og der var også to fyre, som var ovre i musik og endte med at skrive deres eget nummer.

Simon Brix (vært)

Start: 00:07:09.450

Så de kom vidt omkring, kan man sige?

Camilla Fjermested-Lang

Start: 00:07:11.810

Ja.

Simon Brix (vært)

Start: 00:07:11.950

Og hvad så da I satte undervisningen her i gang, hvordan forløb det så?

Camilla Fjermested-Lang

Start: 00:07:18.170

Altså, de var faktisk rigtig hurtige til at gå i gang, og i det hele taget havde vi jo ligesom købt konceptet og glædet sig til at gå i gang. Og ja, det var egentlig sådan en forholdsvis kort intro, som egentlig bare gentog de ting, vi havde aftalt. Og så gik de ud på de forskellige arbejdspladser. Altså, det er nogle gode børn, så det er ikke fordi, det er usædvanligt, at de egentlig er motiveret sådan for undervisningen. Men jeg synes alligevel, at det gav lige noget helt særligt, det her. Man fik jo faktisk forandret lidt på rollerne. Og jeg synes, at noget af det, som blev rigtig tydeligt i den her undervisningsform, det var, at det var jo deres projekt. Så de var jo egentlig dem, der var ansvarlige for deres projekt. Og vi var dem, der skulle hjælpe dem med at lære. Men jeg blev jo mere en vejleder ind i deres projekt.

Simon Brix (vært)

Start: 00:08:19.710

Og det var okay?

Camilla Fjermested-Lang

Start: 00:08:20.890

Det var bestemt okay. Det var mega fedt faktisk at prøve. Altså, det krævede sådan lige noget forarbejde i forhold til, at der var 19 forskellige emner, ikke? Altså, og vi skulle have fundet materiale til alle. Så det krævede sådan lige lidt, og nogle af tingene er heller ikke lige noget, som jeg nødvendigvis lige ved så meget om. Men alt i alt, så synes jeg, altså det var i hvert fald det, der blev observeret på, det var, at der foregik rigtig meget læring. Og jeg tror mere end vi egentlig måske har opdaget, ikke? Og så kan man sige, så er det jo ikke, altså det her er jo én undervisningsform, og selvfølgelig kan man ikke kun have den undervisningsform. Men jeg synes sammen med, at man også har klasseundervisning og bruger andre former for metoder, så synes jeg, det var mega fedt at prøve af det her. Og særligt i hvert fald i forhold til også at blive, ja, at børnene blev motiveret.

Simon Brix (vært)

Start: 00:09:28.410

Ditte Nissen Storgård var involveret som konsulent i Camillas arbejde med elevinddragelse på Voerladegård Skole. Jeg spurgte hende, hvad hun lagde mærke til i klassen.

Ditte Nissen Storgaard

Start: 00:09:37.650

Jamen altså, jeg lagde mærke til, at allerede på vej ind i klassen, da eleverne skulle tage i gang med det her projekt, selvbestemmer, som Camilla lige har forklaret om, jamen så var eleverne ivrige efter at komme i gang, og de spurgte, altså nærmest på vej ind i klassen, må vi godt gå i gang nu? Så så vi også elever, som var i gang med noget meget forskelligt. Jeg så for eksempel en, der lavede sådan nogle forsøg, hvor hun stillede frugtfarver i nogle forskellige glas, og så havde nogle blomster, hun skulle undersøge, om de træk farven op. En anden, der sad og var fordybet i arkitektur og historie, og så en gruppe drenge, der var optaget i at lave en planche om FC Barcelona. Så fagligt set nogle meget forskellige emner, de arbejdede med, men også nogle elever, som var optaget af det, de var i gang med. Og så så jeg, at de blev i deres arbejde. Man kan nogle gange, når elever arbejder i gruppe, se, at de har svært ved at holde fokus, og svært ved at blive i det, og måske forstyrrer hinanden. Vi så meget få forstyrrelser her, vi så elever, der var gode til at blive i det. Og vi så også elever, som blev støttet af lærerne. Lærerne var gode til at gå rundt og hjælpe eleverne. Og her var blandt andet de her arbejdssedler, som Camilla har fortalt om, et vigtigt redskab, fordi eleverne havde dem ved sig, og der var jo to forskellige lærere i undervisningen. Så ligegyldigt, hvem der kom hen, så kunne læreren lige spørge, hvor er du nået til her i din proces? Hvad har du gjort indtil videre, og hvad er så næste trin? Så de ligesom kunne hjælpe eleverne på vej hele tiden.

Simon Brix (vært)

Start: 00:11:05.350

Og hvad var noget af det, som de gjorde rigtigt på skolen her i lærerteamet?

Ditte Nissen Storgaard

Start: 00:11:08.890

Altså, man kan jo sige, at det, de var optaget af i det her lærerteam, det var at undersøge, hvordan eleverne bliver motiveret forskelligt. Så de var optaget af, at det at skabe variation i undervisningen og motivere eleverne ikke bare er ét greb, men kan være meget forskelligt fra elev til elev. Så de havde lavet de her interviews med eleverne. I første runde, så ved jeg, da de gentog det her, så lavede de en lidt mere forenklet version, hvor eleverne ikke blev interviewet individuelt, man udfyldte et lille skema, og det kan man måske lade sig inspirere af, hvis man synes, det virker som en stor mundfuld at lave individuelle interviews med alle elever. Det, de også var gode til, det var at kvalificere elevernes valg, altså hjælpe dem med at træffe nogle gode valg, så det ikke bare kom til at handle om, hvad jeg havde lyst til, men også at rette elevernes opmærksomhed i retning af, hvordan arbejder jeg egentlig bedst, og hvad kunne være et godt emne for mig at være for dybet i. Ja, så havde de som sagt de her ark, som jo var vigtige i forhold til os at forberede eleverne, sådan så de på denne her dag, hvor de jo faktisk i ret mange timer skulle arbejde selvstændigt, var blevet forberedt på, hvad der skulle ske, og også ligesom kunne se for sig, hvad de forskellige trin i arbejdsprocessen ville være. Og så tænker jeg også, en vigtig forudsætning her var, at det var nogle elever, der var vant til arbejde i projektarbejde. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at både projektarbejde og gruppearbejde, det er ikke noget, man bare gør. Det er noget, eleverne skal lære. Og der vil det selvfølgelig være vigtigt, hvis man gerne vil gøre noget lignende, at man tilpasser til sin elevgruppe, og man støtter dem i at opbygge de kompetencer, de ikke allerede har i forhold til for eksempel at kunne strukturere et projektarbejde.

Simon Brix (vært)

Start: 00:12:51.770

Forløbet på Voerladegård Skole løb i halvanden måned med to forskellige typer undervisning. Dels den, som Camilla netop har fortalt om med individuelt valgte emner og arbejdsformer, og så et andet forløb om vikingetiden, hvor Camillas kollega havde valgt emnet, men stadig gav eleverne stor medbestemmelse.

Camilla Fjermested-Lang

Start: 00:13:10.210

Og så brugte hun faktisk de samme interviews, altså den viden, de havde nået frem til i forhold til, hvordan de gerne ville lære, og hvad de synes, der var den bedste måde for dem. Sådan, så vi lige kunne bruge den viden flere gange. Og så var det bare på et fælles emne.

Simon Brix (vært)

Start: 00:13:30.310

Så den del har måske krævet lidt mindre forberedelsestid end til det individuelle projekt, og især fordi I kunne genbruge de her interviews.

Camilla Fjermested-Lang

Start: 00:13:38.570

Ja, helt klart.

Simon Brix (vært)

Start: 00:13:40.250

Hvad observerede I så, da I kørte det her projekt ud i undervisningen?

Camilla Fjermested-Lang

Start: 00:13:46.970

Også stadigvæk en rigtig høj grad af motivation. Nogle enkelte, der ikke lige synes, hvad skal vi med vikingetiden? Men sådan er det jo også i alle andre former for metoder, man bruger i sin undervisning. Og så var det selvfølgelig også lidt lettere at forberede sig til, fordi det ikke var 19 forskellige ting. Der ligger noget energi i, at man har fællesskabet, hvor det individuelle, jamen det kan noget, fordi at de dykker helt ned i noget, som de selv er optaget af. Men der ligger også en rigtig god energi i, at man jo har et fælles emne, så man er i gang med læring i fællesskab.

Simon Brix (vært)

Start: 00:14:39.070

Og hvad så nu? Nu har I færdiggjort de to undervisningsforløb, der lå i det her projekt. Kan I bruge noget fra det i det videre arbejde med elevinddragelse?

Camilla Fjermested-Lang

Start: 00:14:53.250

Helt sikkert. Vi bruger flere af elementerne i det. For eksempel den der med pause. Den bruger vi sådan jævnligt. Ikke at det er blevet lavet helt om til det, men nogle timer, der bruger vi det, at så får de to pausekort af ti minutter i sådan en dobbelt lektion. Og så kan de selv ligesom byde ind med, hvornår de trænger til en pause. Den har også udviklet sig til, at det er blevet til frivillige pauser. Og der er det nemlig også interessant, at det er heller ikke alle børn, der egentlig vil have pause. Nogle børn vil hellere fortsætte. Når de får valget, om de vil have pause eller fortsætte, så er der flere, der vælger at fortsætte. Og det synes jeg jo også er interessant, fordi det ville man ikke have forestillet sig. Så det der med, at jeg er blevet ved med at være nysgerrig på, hvordan ser det egentlig ud inde i elevernes hoveder? Jamen så har vi jo også brugt den del af det, at man har kunnet vælge, om man helst vil arbejde i gruppe, eller om man helst vil arbejde selv. Og så den med at have indflydelse på indholdet. Altså det er jo så lille greb ind i noget, som har en kæmpe betydning for, om man bliver motiveret.

Simon Brix (vært)

Start: 00:16:18.050

Så det lyder som om, at de her interviews i virkeligheden sådan er grundlæggende for det hele. Altså I spurgte eleverne, hvad kan I godt lide, hvad passer godt til jer, og det kan I bruge i jeres videre arbejde?

Camilla Fjermested-Lang

Start: 00:16:30.430

Så jeg tænker da, at det er noget vi, altså at have sådan nogle læringssamtaler, en til to gange om året, det giver rigtig god mening. Det er klart, at man kan jo ikke bare, altså man er nødt til at, at ligesom genoptage samtalen, fordi ting kan jo forandre sig, og det er jo ikke sikkert, at det bliver ved med at være den samme måde man lærer bedst på, men jeg forestiller mig at et par gange om året vil være rigtig godt givet ud.

Simon Brix (vært)

Start: 00:16:58.830

Ditte, hvad skal lærerne være opmærksomme på, når det er eleverne, der involveres i undervisningen?

Ditte Nissen Storgaard

Start: 00:17:05.490

Altså hvis man tænker, at man gerne vil i gang med at inddrage eleverne i undervisningen, som noget lidt nyt, så er en god opmærksomhed faktisk, at der er nogle lavthændende frugter. Man kan spørge eleverne f.eks. i afslutningen af en lektion? Hvad har virket i dag? Hvad kunne være anderledes? Og så kan man også simpelthen være nysgerrig på elevernes perspektiver, og så have det med som en opmærksomhed i tilrettelæggelsen af sin undervisning. Hvis man vil tage det skridtet videre, og lade eleverne få noget mere medbestemmelse, og tage dem af ind i maskinerummet nærmest, som vi ser her, hvor de både er med i noget forberedelse, og også har en stor stemme ind i selve undervisningen, så er det jo rigtig vigtigt at være klar over, hvad det er for en elevgruppe, man står med, som vi også var inde på før, og overveje, hvordan man bedst stiliserer deres arbejdsproces. Altså hvad er det, de her elever har brug for for at være godt klædt på til at kunne arbejde selvstændigt.

Simon Brix (vært)

Start: 00:18:08.730

Det kan være sådan noget,

Ditte Nissen Storgaard

Start: 00:18:09.470

Som at de netop skal vide, hvad for nogle trin, de skal arbejde igennem. Det kan også være, at der er behov for, at man tænker det ind i et lidt længere forløb, hvor man først opbygger noget viden, eller når til et vist sted i at udarbejde et eller andet produkt, og så efterfølgende har en periode, hvor eleverne arbejder selvstændigt. Så man ligesom hele tiden har en blik for, hvad skal der til for, at eleverne kan lykkes i at have den her medbestemmelse.

Simon Brix (vært)

Start: 00:18:34.730

Og hvad kræver det så fra ledelsens side, at lærerne kan komme i gang med at arbejde med elevinddragelse?

Ditte Nissen Storgaard

Start: 00:18:41.230

Altså noget af det, ledelsen jo kan gøre, hvis man gerne vil have, at lærerne i højere grad inddrager eleverne, er jo at sætte en retning og kommunikere en forventning om graden af elevinddragelse. Og noget af det, vi har set i de her projekter, hvor vi har været med på sidelinjen, når lærerne har udviklet deres undervisning til at være mere varieret og mere motiverende, det er, at man er rigtig glad for den her tid, der er afsat til at tale undervisning sammen. Altså sammen at være nysgerrig på undervisningen, sammen og observerer hinandens undervisning i de her små prøvehandlinger. Så det at kunne finde tid til at tale undervisning sammen, og også have nogle rammer, som tillader, at man kan gøre noget lidt andet, end det man plejer. Måske mulighed for at lave sådan en tema- eller projektdag, eller have mulighed for at være to voksne i undervisningen. Det kan være nogle af de greb, der kan være rigtig gode.

Simon Brix (vært)

Start: 00:19:34.050

Og så her til sidst, så vil jeg gerne lave en opsamling, hvor vi lige netop samler op på nogle af de tips, som du egentlig har været inde på undervejs. Hvad er dine bedste tips til at komme i gang med at arbejde med elevinddragelse?

Ditte Nissen Storgaard

Start: 00:19:48.930

Ja, men hvis man tænker, at det her er noget nyt, og man gerne vil i gang med det, så er der de her små didaktiske greb, som bare er at give eleverne ord. Altså at lade eleverne sige, hvad fungerede ved det, vi har arbejdet med i dag? Hvad kunne jeg tænke mig var anderledes? Det kan også være, at eleverne bare lige får lov til at sige dagens ord, at de simpelthen får lov til at få en stemme i forhold til undervisningen. Så kan man jo være nysgerrig på selv, hvad eleverne motiveres af. Hvad er de optagede af? Hvordan kan jeg skabe en krog til deres verden? Det kan være, at de skal undervises i noget, der ligger lidt langt væk fra deres hverdag. Vi så for eksempel et undervisningsforløb, som handlede om vulkaner, hvor læreren så valgte at lave en kobling til, hvordan vand bliver sprøjtet op i luften, hvis man slår hånden ned i en vandoverflade, når man er i svømmehallen, og på den måde skabe en meget tydelig kobling til elevernes hverdag, og noget alle havde prøvet at stå i. Og så en vigtig opmærksomhed er også, at når man spørger eleverne, så er det vigtigt også at lytte, så de faktisk føler sig hørt, og inddraget. Så hvis man har spurgt eleverne, hvad de kunne tænke sig at arbejde med, så skal de også gerne kunne få øje på, at det har en betydning inden i undervisningen.

Simon Brix (vært)

Start: 00:21:00.230

Og dermed slut på denne episode om elevinddragelse, men husk, at du kan finde masser af godt læsestof og inspiration til selv at komme i gang på EVA’s hjemmeside. God fornøjelse med det, og på genhør.