Sådan underviser lærerne Stine og Ida Marie sammen

Mød Stine og Ida Marie, der har tilrettelagt og undervist sammen gennem flere år. 

Hør deres oplevelser af, hvordan man pludselig sænker skuldrene og får mere rum til at udfolde sig som den lærer, man gerne vil være, når man indtager både forberedelses- og undervisningsrummet sammen.

Hør også, hvor udbredt tolærerordning, eller tovoksenordning, altså samarbejde om undervisningen mellem fx to lærere eller en lærer og en pædagog, efterhånden er blevet herhjemme, efter skolerne har fået mere frihed til at afsætte ressourcerne til det.

Gæster

Ida Marie Wisbom, lærer på Nivå Skole

Stine Andersen, lærer på Nivå Skole

Thomas Rørbeck Nørreby, chefkonsulent i EVA

Vært

Simon Brix, journalist 

SkoleSnak udgives af EVA og produceres i samarbejde med Podcastbureauet 

Transcript

Stine Andersen

Start: 00:00:01.580

Jeg synes, det fungerer godt, når man ret hurtigt ser, hvordan vores elever responderer på det. For det er jo det, der er hovedpointen i, at vi gør det her, for at skabe noget forandring. Og så giver det noget overskud, og så giver det noget arbejdsglæde at dele. Både når succeserne, stjernestunderne, dem kan man jo også nogle gange stå alene med. Det kan være svært at gå ud og fortælle andre, men det deler man lige så vel, som man deler det, der må bøvle.

Simon Brix, vært

Start: 00:00:27.360

Stine Andersen satte her nogle ord på det fede ved at forberede sig og undervise sammen. Jeg har besøgt Stine og hendes medundervisere på Nivo Skole, Ida Marie Visbom.

Ida Marie Visbom

Start: 00:00:40.160

Det man oplever, det er, at man får hørt og talt med alle elever, og eleverne får talt om det faglige stof. Fordi når vi for eksempel har værkstedsundervisning, så sidder man måske med syv elever, og alle de syv elever kan faktisk komme til over i en gruppe, og de kan få lov til at afprøve deres viden. Og det er meget tryggere for dem, og det er muligt for mig at høre dem. Det der med, at man får lov til at være tæt sammen med eleverne omkring et fagligt stof, og de får lov til at være sammen med noget, det synes jeg bare er virkelig... Altså, det er jo en af de grunde til, at man blev lærer.

Simon Brix, vært

Start: 00:01:11.420

Velkommen til EVA's podcast, Serie Skolesnak, hvor vi går tæt på lærernes undervisning. Denne gang handler det om to-lærer-ordning. Vi taler i dag om, hvad lærere og elever får ud af, at to lærere går sammen om at tilrettelægge og gennemføre undervisning. Jeg hedder Simon Brix, og jeg har også talt med Thomas Rørbeck Nørreby, som er chefkonsulent i EVA, hvor han er involveret i en større kortlægning af, hvordan to-lærer-ordninger praktiseres rundt omkring. 

Thomas Rørbeck Nørreby:
 Det, vi ser nu, det er, at det bliver brugt på rigtig mange forskellige måder. På nogle skoler, der er det stadig sådan lidt den her, kan man sige, kompenserende model, hvor man har for eksempel nogle udfordringer i en given klasse, som kan gå på det faglige eller det sociale, hvor man så sætter en ekstra lærer ind for netop at understøtte trivslen. Men vi ser også masser af eksempler på skoler, som går ind og gør det med henblik på at udvikle noget mere fx praksisfaglig undervisning, hvor man inkorporerer nogle lidt mere praktiske elementer og kommer væk fra stolene og bordene, hvilket kan være rart at gøre, når man så er to. Så det kan spænde ret bredt i forhold til, hvad det egentlig er, man bruger det til. 

Simon Brix, vært

Hvilken forskel er det egentlig med til at gøre for eleverne? 
 
 

Thomas Rørbeck Nørreby:
 Jamen altså det, vi hører fra rigtig mange lærere i dag rundt omkring, det er, at de mange steder oplever at stå med et klasselokale bestående af nogle elever, som har mange forskellige forudsætninger for læring, mange forskellige behov, og det betyder, at den her opgave, som vi kalder differencieringsopgaven, altså den her opgave, der består i at møde eleverne fagligt der, hvor de er, den er i mange lærers øjne blevet ekstra udfordrende, sådan som det er i dag. Og der kan det jo være rigtig rart, det her med at få en ekstra en ind til dels at planlægge noget undervisning, der i højere grad tager udgangspunkt i elevernes forskellige behov, og så har en lærer som tæt sparringspartner i forhold til at arbejde med det her, som er en stor opgave. 

Simon Brix, vært

Og hvad kræver det at få en to-lærerordning til at fungere? 

Thomas Rørbeck Nørreby:
 Ja, det er et godt spørgsmål. Jeg tror, at den første del af svaret skal være, at den faktisk kan fungere på mange forskellige måder. Det vi ser, når vi er rundt omkring på skoler, hvor vi både ser det praktiserede og taler med lærerne om, hvordan de arbejder med det, det er, at der er som sagt mange forskellige modeller for det. Den sådan, skal man sige, helt skrappede model, hvis man kan tillade sig at kalde det det, det er, at man en tirsdag eftermiddag får en ekstra lærer ind til at agere en form for, det bliver nærmest en form for assistent, det vil sige en ekstra lærer, som ikke har været med til at planlægge undervisning, og derfor heller ikke kender til det faglige program, men som kommer ind for at give lidt støtte. Det man typisk kan i de situationer, det er, at så får man en ekstra lærer ind, som kan tage sig af nogle af de her uforudsette ting, der kan ske i undervisningen, som nogle gange kan spænde ben for, at man når igennem det faglige program. Så det er ligesom den ene model, og så kan man også bevæge sig helt op i den anden ende af skalaen, hvor man har de her meget systematiske samarbejder, hvor de to lærere eller en lærerpædagog får tid til faktisk at planlægge undervisningen sammen, og så gennemføre den, og også evaluere den over en længere periode. Så det kommer lidt an på, hvordan man arbejder med det. 

Simon Brix, vært

På Nivå Skole Nord for København arbejder Ida Marie Visbom og Stine Andersen. De to har en del erfaring med at undervise sammen. Der er ikke altid tid til fælles forberedelse eller til at undervise sammen på en perfekt måde, men de to lærere er enige om, at de får rigtig meget ud af at være sammen om at undervise. Her fortæller de om et drømmescenarie, hvor de havde god tid til at tilrettelægge et grammatikforløb for en femte klasse.

Stine Andersen

Start: 00:04:48.040

I stedet for at gøre det sådan traditionelt ved at læreren står og fortæller først, hvad man skal lave på pågældende sider, så vil vi gerne gøre det på en anden måde. Så når man mødes, så har man selvfølgelig det faglige udgangspunkt. Hvad er det for et stof, vi godt vil have formidlet tidligere? Hvad er det, vi skal? Og så hvordan vil vi gerne gøre det? Og med udgangspunkt i de greb, vi har, hvor vi ved, at det er godt at gøre to, så er der forskellige måder, at man kan sammenstykke en lektion på, hvis man skal tænke på at så vidt muligt få alle med deltagende, men også tænke på at undervisningsdifferentiere og lave noget variation. Og så kan man vælge, man kan lave sådan en serie af forskellige metoder. Man kan også bare vælge at sige, nu står vi her og snakker sammen pingpong i tre kvarter. Det ville være ret kedeligt og ikke særlig varierende. 

Simon Brix, vært

Så man aftaler sådan ligesom, hvordan vil man introducere emnet? 

Stine Andersen

I det her tilfælde har vi valgt, at vi har bruget noget film, så det er ikke engang vores selv, der sagde noget, men man får ligesom også for det visuelle spil igen for at skabe noget variation. Indledningsvis har vi jo selvfølgelig fortalt eleverne, hvad det var, vi skulle arbejde med inden på en gældende time. Det handlede om grundled og udsagnsled. Men så har vi så stykket det sammen med en intro, hvor vi begge to så stod og snakkede sammen. Efterfølgende valgte vi så at bruge det, der hedder stationsundervisning. Nogle kalder det værkstedsundervisning, hvor eleverne skulle rundt og arbejde med det introducerede emne på forskellige måder. Og så afslutningsvis lavede vi en opsamling, hvor vi især, når man starter et nyt forløb op, er ret opmærksom på at evaluere, hvordan var det her? Hvad synes I om det? Fordi eleverne er jo de bedste til at fortælle os, om der er noget, vi skal gøre anderledes, eller om vi egentlig godt kan køre videre i det her spor. Og der oplevede vi ret hurtigt, da vi startede det her, synes jeg på skolen i det hele taget, at det kunne eleverne rigtig godt lide, at man var to, de får hurtigere hjælp, der er mere ro i undervisningen. Det er tydeligt at få dem, hvad de skal lave, og det med, at hvis man for eksempel bruger stationsundervisning, får lov til at rejse sig og bevæge sig, hvis man er et kvarter i hver station for eksempel, så man ikke bare sidder ned, og det er det samme, der sker over 45 minutter.

Ida Marie Visbom

Start: 00:07:13.800

Ja, så tænker jeg også, altså hvis man tænker på sådan decideret, hvad der sker i forberedelsen inden undervisningen starter, så opstår der måske også sådan lidt en ping-pong, og sådan en, ej, så kunne vi jo også gøre det. Nå, så får jeg den idé, når du siger det. Altså man associerer hele tiden videre på det, den første siger, hvor når man forbereder alene, så bliver det måske lidt, det gjorde jeg sidst. Det fungerer da meget godt. Så gør jeg det igen. Det der med at generere idéer, kan jo godt være lidt svære på egen hånd, men når man snakker med en anden, og man kan sige, Stine og jeg har også to forskellige måder, vi måske godt kan lide at gøre ting på, eller senere i det her forløb, hvor vi har om grammatik, så sagde jeg, skal vi ikke lave en leg? Og jeg har ofte lavet sådan noget, vi løber derhen og henter det der ord, og så vil jeg sige, jeg har den her idé, vi kan gøre det sådan. Åh ja, det plejer du også godt at kunne lide at gøre, lad os gøre det, ikke? Så man kan sige, en lektion bliver måske også, den bliver selvfølgelig mere varieret af den måde, at der er de der organisationsformer, men også bare af, at vi er to forskellige voksne, i en faglighed, som bringer nogle sider af os selv ind, så det gør også, at undervisningen bliver varieret, fordi jeg kan godt lide det der, og det har jeg overskud til, det er jo ikke, det er ikke, fordi Stine måske ikke har det, men det er ikke alle lærere, der synes, åh, det er lidt kaotisk, og det larmer lidt, og sådan noget, men så når man er to voksne, har man også mere lyst til, måske at gøre det, ikke? Ja. 

Stine Andersen

Start: 00:08:47.500

Den gruppe af børn, man har, hvis der er nogen, der har nogle særlige behov, eller hvor man måske, når man står alene, kan være udfordret på, hvordan søren når jeg dem, og det kan jo være i alle mulige afskygninger, og den er også meget god at vinde, når man forbereder, hvad er det for en form, vi skal vælge til det her indhold, som vi kunne forestille os, bedst muligt vil fange dem, så de bliver i undervisningen og deltager.

Simon Brix, vært

Start: 00:09:11.460

Og hvad så, når I så står i undervisningen, så har I også nogle klart definerede roller, lyder det til, som er lidt anderledes, end den rolle I står i, når I er der alene. Hvordan er det at stå i sådan en anden rolle, hvor du er halvdelen af et makkerpar?

Ida Marie Visbom

Start: 00:09:29.480

Jamen, altså, det er jo sådan, altså på en måde er det sådan, skuldrene ned, fordi jeg ved, at vi står i det her sammen, og vi har begge to hatten på, og vi ved begge to, hvad næste trin i undervisningen er, og jeg ved, at Stine ved lige så meget om de her elever, der sidder her, som jeg gør, men hun ved også lige så meget om det faglige indhold, og det gør også, at hvis man løber, af sporet kan man få hjælp, men også bare, eleverne ved også, jamen, Stine, hun ved det samme som Ida Marie, eller Ida Marie ved det samme som Stine, så de er en lige god hjælp for mig. Så altså, for alle synes jeg bare, det giver sådan en, man kan bare mærke, at alle har skuldrene lidt mere nede i undervisningen, og der er bare en, en mere positiv stemning. 

Stine Andersen

Start: 00:10:18.280

Jeg tror også, sådan følelsen er, at synes det er sjovere, at stå og undervise sammen med en, frem for at gøre det alene. Og det er ikke, fordi det behøver være sådan altid, men bare en gang imellem,

faktisk, sådan lidt, synes jeg, er et energibust.

Ida Marie Visbom

Start: 00:10:29.700

Ja. Specielt hvis man står med et klassefællesskab, hvor der er noget, der bøvler lidt, så er det faktisk meget rart, at dele ansvaret for en stund, og sørge virkelig givende.

Ida Marie Visbom

Start: 00:10:42.100

Ja, og man kan sige, det der med, at man, altså, jeg er mere rolig, det mærker eleverne, at jeg er mere rolig, det gør dem mere rolige, og derfor er der bare en bedre stemning, hvor der også er plads til det der med, at Stine siger, det er sjovt, altså, hvor man måske også bedre nogle gange kan gribe det sjove, fordi det kan ikke løbe, det løber heller ikke løbsk på samme måde, vel, fordi vi er her i det her sammen, og vi har to voksne, der kan hjælpe alle på vej,

Simon Brix, vært

Start: 00:11:10.820

Men er tolærerordning for alle lærere, eller kun for nogen, og bryder det ikke lidt med nogle traditioner, der findes for klasserumsledelse, hvor der er en, der bestemmer. 

Thomas Rørbeck Nørreby 
 Vi har lidt en tradition i den danske skole for at man… der er noget, der hedder sådan, den privat praktiserende lærer, som er ligesom sådan en udbredt fortælling om, at man har sit eget klasserum, sin egen elevgruppe, og det vil man egentlig gerne have for sig selv, og jeg ser i høj grad, den her større udbredelse af tolærerordninger, som lidt et opgør med den tanke, altså det her med, at man som lærer også får øjnene op for, at der faktisk ligger et enormt potentiale i, at åbne døren lidt op, og være fælles om undervisningspraksis, og også det her med at udvikle undervisningen. 

Simon Brix, vært

Ida Maria og Stine, I beskriver en masse positive effekter ved at undervise på den her måde. Er det noget, I tror har virket særlig godt for jer to, fordi I er de mennesker og læretyper, som I er, eller tror I, at det er for alle at undervise på den her måde?

Ida Marie Visbom

Start: 00:12:15.110

Jeg tror, det kan blive for alle. Jeg tror, det falder naturligt for Stine og mig, fordi Stine og jeg har en god kemi, og vi er gode kollegaer.

Stine Andersen

Start: 00:12:27.830

Vi er trygge i hinandens selskab.

Ida Marie Visbom

Start: 00:12:29.870

Ja, og det er selvfølgelig en forudsætning, for at det skal fungere godt, at man er tryg ved, at der er en anden med i ens undervisning. Men jeg tror, at hvis man får skabt en kultur, hvor det er sådan, det er, og man bliver vant til det, og man får lavet nogle gode aftaler inden og man får snakket om, hvis man synes, det er svært, at der er et rum, hvor man kan sige, jeg synes faktisk, det er lidt grænseoverskridende, du er med i min undervisning, eller jeg ved ikke helt. Altså, her kan jeg godt tænke mig, at der er nogle aftaler om, hvornår man træder ind og hjælper, eller ikke træder ind og hjælper. Altså, det der med at definere rollerne, og der kan man sige, det har vi gjort, men det har også ligget naturligt for Stine og mig, og der har vi jo bare været heldige, ikke?

Stine Andersen

Start: 00:13:17.690

Ja, men også, er det for alle? Det synes jeg er svært at sige, at noget er for alle. Skal man passe på med at sige? Det kan det jo blive i det, at man fra organisationen siger, at det skal man gøre her, og så er det jo for alle, så er det jo ikke noget, man kan sige, det vil jeg ikke. Men jeg tror, at den måde, vi har gjort det på, på niveau skole ved ligesom at lade det komme nedefra. Reelt er det jo mig som lærer, der har lavet det allerførste oplæg, og det er jo ikke fordi, jeg bare fik en fiks idé, men vi var nogle stykker, der snakkede om, hvordan søren får vi brugt egentlig, der var det start, og hvordan får vi brugt de ressourcer, vi har bedst muligt, så det kommer børnene til gavn. Og igen det her med at skabe deltagelsesmuligheder for flest muligt af vores børn, som er jo en daglig udfordring,

Det vokser lige så stille nedefra blandt personale, blandt en vejledergruppe, og det tror jeg har haft en betydning for, hvor godt det kan blive implementeret, og vi er langt fra i mål, det tager lang tid det her. Men det synes jeg et eller andet sted er en vigtig point, det er det, som man har valgt forledes tid, at det skulle præsenteres.

Ida Marie Visbom

Start: 00:14:23.510

Jo, det tror jeg også.

Simon Brix, vært

Start: 00:14:24.810

Thomas, hvad kræver det af sådan en ordning her fra ledelsens side? 

Thomas Rørbeck Nørreby 
 Ja, altså igen, hvis vi tager den der lidt skrappede model, så kræver den jo ikke særlig meget, fordi man ikke har den her fælles forberedelse sammen osv. Men går vi op i det der systematiske samarbejde, så har vi efterhånden set en del eksempler på, at man fra ledelsens side spiller en ret central rolle i at få det til at fungere. Hvis det for eksempel er en lærer og en pædagog, der samarbejder, så er det faktisk ikke nok, kan vi se, at man fra ledelsens side giver dem timer til fælles forberedelse. Det er faktisk vigtigt, at man også skemalægger de her timer, fordi hvis en lærer og pædagog får en time om ugen til fælles forberedelse, men får at vide, at de selv skal lægge den på et tidspunkt, så kan det faktisk være rigtig svært at få det til at passe ind i deres skema i forvejen. Så det kræver en høj grad af ledelsesunderstøttelse, og så kræver det selvfølgelig også, at man i samarbejdet er rigtig gode sammen. Og det kan være, nogle gange så kan det være op til de enkelte lærer, nogle gange så kan det være, at man på skole har en rigtig god, solid kultur for samarbejde, som så gør det nemmere, kan man sige. 

Simon Brix, vært

Hvad tænker I, Stine og Ida-Marie, om de rammer, som I har arbejdet med to-lærerordning under her på skolen?

Stine Andersen

Start: 00:15:42.510

Jamen, det har været sådan i vores skema, sådan så man har en pulje til rådighed. Det er ikke alle lærer, der har det, men alle teams har de her timer, hvor man er to i undervisningen. Og så har vi hver 14. dag skemalagt forberedelsestid. Så man kan sige, det er det, man fra ledelsessiden har valgt at sige, sådan vil vi gerne organisere det. Og så er det jo så op til os at finde ud af, hvordan vi vil gribe det an. Men tiden er givet, så på den måde, så kan man jo ikke komme udenom, at det også skal ske.

Simon Brix, vært

Start: 00:16:19.830

Og hvor meget tid kunne I godt ønske jer, eller kan I se, at det vil kræve? Nu beskrev I jo et rigtig fint eksempel til at begynde med, men jeg ved også, at I har undervist nogle sjetteklasser i dansk, og der var det ikke altid muligt at lave den slags to-læreordning, som I beskrev til at begynde med. Altså, hvad vil det kræve af jer for rammer, for at man kunne lave det der mønster-eksempel hver gang?

Ida Marie Visbom

Start: 00:16:47.230

Altså, det kræver tid hver uge, synes jeg til at kunne planlægge. Det kommer selvfølgelig også an på, hvor meget to-læreundervisning man har sammen. Men jeg synes, det kræver tid hver uge, og jeg synes i virkeligheden også, at det kræver tid i løbet af skoledagen, fordi det, der er svært, det er, at mange har møder efter undervisningstid med forældre eller andre samarbejdspartnere, andre med sit team, som er måske også nogle lidt andre ting, man skal snakke om. Så jeg kunne godt... Mit drømmescenarie var, at vi havde skemalagt tid i løbet af skoledagen til forberedelse af to-læretimer.

Simon Brix, vært

Start: 00:17:32.150

Det var de sidste ord om to-læreordning for nu. Husk, du kan finde masser af godt læsestof og inspiration til at komme i gang med to-læreordning selv på EVA’s hjemmeside. God fornøjelse med det, og på genhør.