Fremtidens arbejdsliv
Hvordan ser fremtidens arbejdsliv ud? Bliver pension skiftet ud med lang pauser, bliver travlhed som statussymbol en saga blot, og bliver det slet ikke attraktivt med høj løn, stjerner på skulderen og hjørnekontorer?
De fleste af os er nok nysgerrige på at vide, hvad vi kommer til at lave på vores job i fremtiden. Men er det overhovedet muligt at se ind i krystalkuglen, når det kommer til fremtidens arbejdsliv? Det dykker journalist og vært på podcasten Louise Graa Christensen og cand.scient.pol, tidligere medlem af Etisk Råd og fremtidsforsker Anne Skare Nielsen ned i i denne podcast. Der bliver zoomet ind på tre områder, hvor Anne Skare forudsiger store forandringer i vores arbejdsliv, og hvor vi allerede nu ser mange nye takter.
Interview med Anne Skare om fremtidens arbejdsliv
Interviewer: Louise Graa Christensen
Produktion: Heartbeats
Fremtidens arbejdsliv
Fra forfremme op til forfremme hen?
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Ifølge nye undersøgelser er det omkring 20-25 procent af voksne i Europa, der synes, deres job er meningsløst, så potentialet for at forme fremtidens arbejdsglæde er enorm.
Hvor det tidligere – og mange steder stadig – handler om at blive forfremmet og ”komme videre”, vil man i fremtiden blive forfremmet hen. Hen til det, man selv synes, er sjovt, spændende og meningsfuldt. Det kræver, at man ved, hvad det er ved at have tid til og få hjælp ude i virksomhederne til at finde ud af det . Men som akademiker bliver det ikke ledelsens ansvar at skabe motivation, mening og retning. Det er en personlig og fælles opgave. Formår man at komme i mål med det, behøver man ikke at sige op for at genopfinde sig selv.