Hvad virker?

#2: KRAP og personlig udvikling

Susanne Benderfeldt Season 1 Episode 2

I denne episode har jeg besøgt Lene Metner på PsykologCentret i Viborg, hvor vi dykker ned i den fascinerende historie bag KRAP – en pædagogisk metode, som i dag er en del af værktøjskassen for mange pædagoger og fagpersoner.

KRAP er en metode, der ikke kun har stor værdi i den pædagogiske verden, men også kan være en kilde til personlig udvikling for alle. Denne podcast er derfor både relevant for dig som privatperson og som fagperson.

Lene Metner er en utrolig energisk, dygtig og inspirerende kvinde, som har mange års erfaring indenfor pædagogisk arbejde, ledelse og organisationsudvikling. Hun har været leder og forstander i flere år, og siden 2004 har hun været privatpraktiserende psykolog. Lene er medlem af Dansk Psykologforening og SAKT (Selskab for Adfærds- og Kognitiv Terapi) og har undervist på en lang række efteruddannelser og kurser. Hun har også holdt oplæg og foredrag på både nationale og internationale konferencer om KRAP, den anerkendende tilgang og arbejdet med udsatte børn og unge, deres forældre og mennesker med særlige behov.

Lyt med og få et spændende indblik i både KRAP-metoden og Lene Metners omfattende erfaring inden for pædagogik, psykologi og ledelse.