#8: Psykoterapi i almen praksis

Mads er praktiserende læge i Odense og en læge efter mit psykolog-hjerte. Han tænker holistisk og har blandt andet taget en 4-årig efteruddannelse som psykoterapeut. Lyt med når vi snakker om fordelene ved at se på det hele menneske!

Transcript

SPEAKER_02 0:09

I dag skal jeg tale med mas. I ødan. Og jeg har kendt ham igennem mange år. Han er af de mest erfarne og dygtige læger, jeg kender. Og når jeg har nogle spørgsmål, så vender jeg mig i hans retning, fordi han altid har nogle meget afbalancerede holdninger til tingene, synes jeg. Det spændende ved Mads er også, at han har taget uddannelse som psykoterapeut, og det er faktisk fordi, at han i sit arbejde som læge, har kunne se, at han havde brug for nogle redskaber i forhold til at kunne tale med sine klienter. For han synes, hans uddannelse forholder så meget til den fysiske del af kroppen og knap så meget den psykiske. Så jeg er rigtig spændt på at høre, at fortælle mere om hans erfaringer med at inddrage det psykologiske aspekt i sin læge praksis. Så jeg glæder mig til at dele mit møde med ham mere. Jamen velkommen til. Jeg har glædet mig til at snakke med dig, som er helt vildt. Vil du ikke starte med at præsentere, hvem du er?

SPEAKER_00 1:18

Jo. Mit navn er Mads Bop, og jeg er 58 år, jeg bruger i Odense, og jeg arbejder som praktiseret af læge. Det går i mange år 24 år tror jeg, og så har jeg taget en uddannelse til psykoterapeut i 2012 i Aarhus. Og så har jeg taget en simple uddannelse, men det har jo ikke noget med det at gøre. Så har jeg to voksne børn og tre børnband.

SPEAKER_02 1:48

Og vi har jo kendt hinanden i mange år, haft et venskab i mange år. Og derfor så har jeg jo et syn på dig. Og også på dig som fagperson. Og du er en af de få lærer, jeg vil vælge at spørge til råd, hvis det er. Og fordi jeg synes, du er meget vidende og meget afbalanceret. Hvad tænker du om det?

SPEAKER_00 2:09

Jeg tænker, jeg er glad for at høre du, at det som du har det. Det tror jeg, du måske vil sige det, at jeg er meget holistisk, eller det vil jeg jo sige at det også gerne sige her. Jeg synes, at rummer og selv og legme, og synes, det er vigtigt, når man ser på, eller snakker med sine patienter, fordi rigtig mange ting er jo ikke rent fysiske, det er jo blanding. Det er heller ikke rent psiskisk altid, det er den blanding.

SPEAKER_02 2:36

Og det er jo det, man godt kan synes, det nogle gange mangler i sundhedssystemet den mere holistiske tilgang.

SPEAKER_00 2:42

Det er meget opdelt. Så laver du om lungbændser om gig til den slags og den slags, og så på psykiatri laver du om depression og angst og schitofræni og sådan, men du får ikke kombi en af stress og underd i ryggen, og kid af det og blastet livet af sådan så de der lidt mere svær for faglig kan man sige ting. Det er ikke noget, der sådan, som jeg ved, det underviser så meget i.

SPEAKER_02 3:08

Nej, og jeg tænker, nu har jeg selv har flere alvorlige tilfælde af sygdomme, hvor du er jo ikke også nogle gange. Jeg har haft en finger med spillet på den positive side og få en overlag til at få fingerne ud og giver mig nogle undersøgelser og sådan noget. Men der tænker jeg også lidt, jeg har jo også oplevet sådan. Så fjerner vi det halve dine tykdom. Fint far vel. Nu er det altså, ingen har snakket med mig om, hvordan det psykisk var at være i det der smerte helvede. Og kostmæssigt, hvordan lever man med en halv tykdom? Der tænker jeg også, der mangler det der med det hele mennesker.

SPEAKER_00 3:45

Jeg tror faktisk også, der er nogle mennesker, der har fået fjernet af del af deres underliv alt muligt, fordi de havde kroniske smerter, hvor det faktisk måske mere brug for. Og jeg nogen, der var holistisk og i tales af det. A din tidligere betente ikke leder kan sagtens forstyre dit hjerne, så du får kroniske smerter. Og da du samtidig lige er blevet skilt, så kan det også hænge sammen og så vidare. Og så kunne det værd kunne gå en operation, ikke. Så jeg tænker, det er jo ret groteske nogle gange. Man har den derparat fejlsmoder, at du har ondt, så fjerner vi det går ondt.

SPEAKER_02 4:20

Og det er mega interessant, du siger det. Den sidste podcast havde jeg med Lene Mætner, der er psykolog, og hun har også udviklet en hel metode, som på det psykologiske plan handler mere om at kigge på, hvad virker. Det er jo en helt og vending helt påhovedet, fordi både i psykologins verden og måske i den medicinsk verden, der er vores første fokus måske, hvad det, der ikke virker. Og måske er det også fordi, vores hjerne er gode til at tænke sådan. Men jeg synes, det er så fedt, at du har taget psykoterapeut uddannelsen. Hvad fik der i gang med det?

SPEAKER_00 4:54

Det tror jeg flere ting. Jeg kan jo fri for, at det også har noget at gøre med, at jeg heller ikke var kommet nemt gennem livet. Derfor var jeg jo på en måde meget interesseret i psykoterapi og terpi og psykiatri. Hvad kan det, og hvordan kan det hjælpe, hvis man har slået sig på livet eller har det personer, eller hvad man nu har. Så det var i hvert fald et argument. Derover, så sad jeg med mange patienter i min praksis, som jeg havde siden 2002. Og jeg synes, okay, hvis du har højttryk, så får du den pæl, hvis du har højt, så gør vi sådan, hvis du har unddt med du skulle til kigge. Men hvis du har hovedpingen hele tiden så dårligt ingen kontakt i den farve. Hvordan kan jeg som læge hjælpe den pågældende. Så er der nogen, der vil sige, om så sind du bare så psykolog. Men nogen har ikke råd. Nogen veden, der kan være så mange ting. Så jeg synes i hvert fald, jeg har manglet redskaber. Jeg har manglet viden, jeg har manglet pondus til det, jeg kaldt samtaler. Og jeg havde da samtaler på et tidligt tidspunkt. Men det var sådan et autodidakt. Det er jo heller ikke noget, man laver på studiet, synes jeg. Så jeg håber at blive bedre til at kunne føre samtaler med mennesker om, der ikke havde det godt psykisk. Og måske bedst falet og så nogen triks til, hvis du så angst. Hvad gør du så, hvis det så er.

SPEAKER_02 6:22

Så hvis du sidder og snakker med en, der får i langt andfald.

SPEAKER_00 6:26

Men så jeg må også have håbet. Hvad gør man som psykoterapeut, hvis du kommer ind med panikangskandfald, så skal du gøre sådan sådan. Hvad gør du, hvis du har ikke, der har spiser, så går det sådan. Det erfar jeg så af den retning, jeg læste, var faktisk ikke så meget som en værktøjskasse ting. Men det tror jeg faktisk var godt for mig.

SPEAKER_02 6:45

Det tror jeg også.

SPEAKER_00 6:46

Fordi lærer i forvejen meget optaget af apparet fejl, hvis du har af, så går du B ikke. Jeg finder lidt værktøj til det her.

SPEAKER_02 6:55

Og masser i samfundet tror jeg også, vi har optaget værktøjskasser. Der er så mange klienter, der siger til mig, at de kommer nærmest, nu skal det gå hurtigt. Jeg vil gerne have nogle redskaber. Og så starter jeg med at sige, det får du ikke ved mig. Og jeg kan ikke lide ordet i redskabet, for det kan du kun bruge til at få dårligt samvidhed. For hvis jeg har givet dig fem gode redskaber, så bør du få det bedre. Hvorfor får du ikke det, det også?

SPEAKER_00 7:18

Og det er jo det, jeg lærte ved det studiet, at det hele handler ikke om løsninger. Det handler om processen og samtalen og relationen til den, man taler med. Og det især kan være hele. Det er ikke altid kan løse problemet, men det kan være støttende og hænden, og det er jo det mange har brug for, fordi der er jo mange ting, der ikke kan helbredes. Man kan ikke helbred, hvis en har mistet et barn. Man kan ikke helbred, hvis en har været for en sæd. Og så videre. Så for mig gav det rigtig meget mening at komme meget væk fra det ledige med løsningsmodeller til noget, hvor man mere skulle være nærværende. Relationen skulle være det, der var afgørn. Og det er jo sådan set lige om, at man så var uddannet læse af mig eller socialgiver, eller bundekone, eller ikke andet. Så kunne man lære at bruge sig selv. Og det, man selv har fart at få indblik i sig selv, og så lærer at bruge det terapeutiske samtaler. Og det var meget under supervision af de her samtaler.

SPEAKER_02 8:12

Er det så gennemgår man så et personligt terapiforløb eller.

SPEAKER_00 8:16

Man kan godt sige i sådan en fire året uddannelse, så kan du sige i grod tegen de første to år. Ja de første to år, der er det jo meget med at få indblik i dig selv. Der er det sådan egen terapi og ikke i dig selv. Og det næste to år, der er du med i terapeut rollen. Og der handler det om at bruge meget af det, du har lært omkring dig selv og din baggrund, og så bliver terapeutisk. Hvor du kender til dig selv og dine trag, og hvad du er god til ikke er god til, så man bruger meget sig selv. Der er jo mange retninger in for psykoterapi. Men den retning, jeg fandt, synes jeg var god for mig.

SPEAKER_02 8:51

Ja, hvor er det spændende. Er det den skole, der er i Aarhus.

SPEAKER_00 8:55

Ja. Altså jeg har læst psykoterap til. Det hedder sådan bare psykoterapeutisk institut i Aarhus. Og det finder også i København, og der findes nok, jeg ikke på, hvis man kigger rundt i Danmark, måske 2030 skoler med forskellige flere tilgange. Jeg tænker faktisk på vej håb, hvis jeg er lige meget sige kort. Jeg synes, jeg siger faktisk nogle færd af forskel på den grundlæggende psykoterapi formor. Met kort.

SPEAKER_02 9:23

Og mas ikke vand, mens du snår af det gør også. Du må på vis, hvis du skal have.

SPEAKER_00 9:28

Det har ikke noget. Nej, så hedder det. Jeg synes, det er meget godt billede med den klassiske psykoterapi, det er jo det, man kalder psykoanalyse. Og klienten ligger på en bænk, og så står professoren. Den er meget klog at analysere alt muligt NF-fase og børnige ting i barndom og sådan noget. Det kan bruges, det en form. Sådan kogitiv terapi, som er meget brugt i dag, det er jo, det kalder lidt mere skolelær formen, hvor man lærer patienten og se sammenhængt mellem tanker og følelser adfærd og kropsige scaler, og så lærer man, hvordan man kan komme videre ud forståelse af sig selv. Og så er der mere systemisk terpi, hvor man fx har et barn, og så ser man barnet som et led. Det er en del af et stort system med forældre og bedste forældre og venner og skole og systemet og sådan. Det er ikke altid barnet, der er noget skærpen med det hele systemet, der skal i kældge i systemisk at. Og så er der min retning, som nok mere hedder relationsorienteret teri. Der er det mere, at det er relationen mellem terapeuten og klienten, der er helt med. Det bliver mere sådan du og jeg nem. Med det her professor til klient, eller lærer til klient. Det bliver mere sådan med, at vi to skal sammen prøve at undersøge, hvad der ligger dig på hjertet, hvad du har oplevet, hvad du oplever nu her. Og jeg må godt være ærlig og sige, hvordan jeg selv har oplevet ting eller oplevet det, du siger. Faktisk den retning, jeg læser hed oplevelses året psykoterapi. Så det er sådan, også man kalder en humanistisk eksistentiel retning. Men meget du og jeg og meget her nu, man sidder ikke og graver hele tiden fra start til slut nødvendigvis. Man går meget op i, hvad sker, hvad du optager i dag. Fordi det hænger sammen med din gamle traumer eller din personlighed. Og så arbejder man med det og hjælper hinanden. Og det skal gerne være meget varmt og personligt. Og næværende selvfølgelig i en professionel ramme. Det mener man så kan være hele den proces.

SPEAKER_02 11:34

Og jeg tænker, at det er noget af det, jeg også har lært af forskningen viser, at når man kigger på afkommen, altså hvad godt der kommer ud af terapi, så er en af de vigtigste faktorer faktisk af, hvordan relationen er. Og det kan jeg godt forstå. Og jeg tænker også, at når du så arbejder ud fra, at relationen skal være god, så tror jeg også, at du bruger elementer for de andre former for terapi. For du kigger på, hvad skal du ende måde at tænke på. Du kigger jo også på, hvad baggrunden for klienten, hvad kommer klienten med, og på den måde kigger du også på klientens ramme eller sådan.

SPEAKER_00 12:15

Og det tror jeg også, at det er meget moderne inden for psykoterapi. Det er faktisk den femte hovedretning, vi har kalder det. Det man kalder integrativ psykoterapi. Det er sådan set, at man blander integreret i forskellige retninger. Fordi man kan også sige, at kornytoterapi er jo typisk noget, man godt kan bruge i et forløb, men det kan nogle gange skal måske nogle gange ikke stå alene. Det er også vigtigt at have en kontakt og mærke følelser og alt sådan nogle ting. Det gør man ikke altid så godt i korisyoterapi, men det kan være et virkelig godt redskabt, især til nogle grupper. Så det tager lidt mere som noget, jeg kunne tage ind og bruge end jeg gadusoterapeut og søde og lave skemer på skærer fra 0 til 10. Det bliver for. Det må skrule læser med. For kemisk på en eller anden måde. Sådan har jeg i hvert fald selv.

SPEAKER_02 13:03

Hvordan foregår det så? Du har lavet praksis i uden så. Altså, i står der så læge og psykoterapeut, eller kan jeg som din patient sige, at jeg vil gerne i et samtalforløb ved der også, eller hvordan foregår det?

SPEAKER_00 13:16

Altså, der står faktisk ikke på mindre, og jeg er psykoterapeut, og jeg tror jeg står på min hjemmeside også. Men jeg må sige, at det er der den. Når jeg får nye patienter, så er det som recht idrætskærder og gynekologiske ting. Og der er det folk, der har hørt eller ved, at jeg interesserer mig for psykiatri og psykologi. Så jeg har nok et ret tungt publikum i virkeligheden også. Men jeg elsker det jo, fordi jeg synes, det er meget mere spændende end bumser og blød tryk, som også er okay. Men jeg har da lidt travl, fordi vi har ikke så meget tid i praktisk. Og man kan sige, at den reelle tid er nok 20-30 minutter til sådan her ting. Og tit skal jeg faktisk ved siden af det mennesker, der måske har det færdsdags lige forholde mig til, om det skal sygles. Og ikke sygme og reskøt. Og måske også forholde mig til, om der skal give spiller. Så jeg kan ikke bare sidde kun i den der nærværende samtale i 20-30 minutter.

SPEAKER_02 14:16

Det skal bare tage stilling til andre ting. Det er skørte, ikke.

SPEAKER_00 14:20

Men hvad skal man sige? Jeg må sysse mig lidt frem, jeg forvel min egen stil, og sådan ikke også. Men hvis der er nogen, der spørger mig, bruger du din psykoterapi, så plæder jeg sige. Ja, det gør jeg på en måde, fordi mine er ikke meget sådan en metode, det er ikke meget sådan du redskaber. Det er meget med at bruge mig selv. Og det jeg har lært, og det er, hvad jeg kan give. Og den personlig respons, jeg kan give på det, de fortæller. Så jeg følger, at jeg bruger min psykoterapi. Men det er ikke sikkert, at folk ved, at jeg udlandet psyk, for det. Vi har jo en god almindelig samtale.

SPEAKER_02 14:59

Men det sige, at du som udgangspunkt sætter en halv time af til alle dine patienter?

SPEAKER_00 15:05

Nej, det er jo selvfølgelig ikke alle mine patienter. Jeg tror, der er nogle gange, der var en rekort af dem.

SPEAKER_02 15:09

Det er bare med bumser eller.

SPEAKER_00 15:10

Ja, det var. Der fleste af også. Og så ikke lige bumser med andre ting. Men jeg kan da godt se, at nogle gange har jeg 25 mandag, hvor jeg har 6 samtaler i træk fra 15 til 18 eller sådan noget.

SPEAKER_02 15:21

Så må det være træk.

SPEAKER_00 15:22

Så er der selvfølgelig nogen. Det oplevet du vil også. Jeg hvert fald nogen, der har sygmelt med stress eller depression, der så kommer, og siger, nu har det faktisk virkelig godt. Og så sidder vi ikke i min praksis og går i dybden nyskil, så vender jeg lidt tid der ikke også.

SPEAKER_02 15:37

Jo, det er ikke.

SPEAKER_00 15:38

Så jeg har selvfølgelig fundet min form. Men det er vigtigt for mig også at så give mit personlig respons på, hvad det siger, altså det her lidt oplevelsoriet. Hvad oplever jeg, når du fortæller din historie. Det var indtryk på mig, da du sagde før. Det vil jeg gerne siger. Og det ved, jeg har nogle gange spurgt nogen, hvad var det vigtigste år i gang. Det var da, at du fortalte, hvad det selv gjorde ved dig. Eller at du selv havde haft en det person. Det var det andligt næsten ikke huske. Så det der med, og det der med at du som terapeut være åben og bruge sig selv. Du seret på den rigtig måde, det kan jeg mærke ret.

SPEAKER_02 16:20

Men det vil jeg sige, det oplever jeg også i min praksis. At det betyder noget for folk, at de kommer ind til et meget menneske i stedet for en specialist. Og jeg så er faglig funderet og har erfaring, det er jo vigtigt, og det giver tryghed. Men det der med at komme ind til et mennesker, der taler i øjenhåd. Jeg plejer selv at sige, at hvis man er mod i nok, så er man i et eller andet omfang lige så meget selv i terpi, når man taler med et andet mennesker. Og det elsker jeg. Hold fast af det, jeg har lært allermest af, det der af mine klienter. På hvad angår? Angst og depression og stress og alt muligt af det hd. Altså wow, hvor har jeg lært meget af kvinder.

SPEAKER_00 17:04

Det er så vidt. Jeg kommer lige så tænke på også, at jeg en dag mødte en professor, som var ved at gå på pension inden for almen medicin, altså det fag, som har med præcis lærer og. Og så siden har til andet møde, og så jeg har også været til eksamen ved at her for mange år siden i også. Og så spurgte han til mig, og så jeg lidt psykoterapeut, og han er også en, der har også lavet ph.d. og været professor, og lavet den der klassiske vej. Og så sagde han sige, han var 65, han sagde. Hvis jeg havde lært noget med mit liv som prakter og læge, så havde jeg lidt psykoterapi som dig. Det synes jeg var mega fedt at høre fra professorerne. Det var lidt næsten, om han ford, han ikke, at han havde lavet sin Ph.d. Det tror jeg ikke, han mente på den måde, men det var en stor anerkendelse. Det var det af en, der underviser og inden for det fag. Og jeg tror ikke om det var med ham, men jeg har også talt nogen om. Måske i virkeligheden, når et læsist af 6-8 år, så burde det måske være et til to år, der nævnste var psykoterapeutisk, og noget med samtaler og kommunikation.

SPEAKER_02 18:01

Men det kan man sige, at det burde da også være på mit studie og noget. Det er også. Vi havde et 14 dage noget, der hedder interventionsmetode. Og der kom der tre erfarne psykologer ud, og så skulle vi prøve alle mulige forskellige former for terapier. Men det var 14 dage på et hvis du gør det hurtigt fem års studiet, ikke. Så det skal man selv ud og lære. Og jeg tror, at mange psykologer også tager psykoterapeut ud andet. Hvordan var det for dig selv at være sådan i en i egen terapi i to år?

SPEAKER_00 18:33

Altså, sådan lige i første rundet umidbart. Kan jeg faktisk godt lide det mærkeligt nok, eller det er ikke mærkeligt. Og det kan jeg godt forstå. Jeg har ikke sådan. Det tror jeg, den synes, det var ubehageligt. Det er sådan relativt åben natur og reflekter det natur. Og heller ikke bange for den, at siger du ved. Jeg egentlig godt have sådan særlig feedback, ikke også. Men selvfølgelig må det da nogle ting igennem, fordi jeg jo også. Man forbearbejdet nogle ting konkret på studiet.

SPEAKER_02 19:06

Det må være specielt. Det er jo ikke sporinisk. Det er meget personligt da.

SPEAKER_00 19:11

Og man sad jo nogle gange på gulvet, så ligesom vi sidder over for hinanden nu, så sad man sådan på guld og som sig selv og som en af de andre studenter, der skulle øve så i være terapeut, og så sad der 16 uden om at så på, at den der samtale på, hvad sige. Så man var jo meget åben.

SPEAKER_02 19:28

Det er da ikke eksponer til ikke.

SPEAKER_00 19:31

Men til virkelig fik man også utrolig meget feedback. For så bag efter den terapi var færdig, så fik alle de andre studerer lov til at kommentere både terapen. Og selvfølgelig klanten, og hvad der havde gjort indtryk på dem og sådan noget.

SPEAKER_02 19:45

Nej, det må være en ret stærk oplevelse sådan.

SPEAKER_00 19:48

Så nogle ting har jeg prøvet.

SPEAKER_02 19:52

Du har ikke tanker om at start grubeterapi op, fordi det er jo ikke sådan grubedynamik i det, du beskriver det her.

SPEAKER_00 19:58

Ja. Jo, altså for siden havde jeg faktisk en gruppe i mit venbærelse med nogle ungevel 20 og 30, der havde det lidt svært. Og så skal vi sige, at det kørt lidt års tid eller sådan noget. Det var måske en gange om måneden, fordi der også grænser for meget tid, jeg har og kan bruge sådan et læge job, som er et fuldtidob. Så det oplever jeg i hvert fald var rigtig godt. Og mange af de unge synes det var rigtig godt. Og jeg har i hvert fald mindst en, der går hos siger, at han har prøvet alt psykologer, medicin og psykiatre. Det bedste i hand, at han var i gruppe, fordi han mødte andre. Så jeg tror helt sikkert på grupedynamik. Nogen hjælper det mere end andre. Og så har jeg faktisk et projekt med Region Syge omkring AHD-band. Der er jo lange vendelister, hvis man bliver henvist på font di gennose af det i dag som voksne. To år eller sådan noget. Det har jeg vist snakker om. Kan vi gøre noget ved de venter? Det kunne være, hvis praktiseret lærer fik uddannelse til at hjælpe og uddrade.

SPEAKER_02 21:05

Er du ved at starte åbning for det.

SPEAKER_00 21:08

Hvad?

SPEAKER_02 21:09

At praktiserende læger også kan være ind.

SPEAKER_00 21:12

Nej, måske ikke kunne lave en lille udvalg gruppe, som fik en special uddannelse til at udrede, og så er det bare ikke, det kan være, det har mere sådan noget.

SPEAKER_02 21:20

Det er spændende. Jeg tænker nogle gange med. Ged en slæge, bare kunne give en sådan lavt virkende af HD med i sin 14 dage. Og så kunne man mærke, virker det, eller virker det slet ikke? For hvis man kommer tilbage og siger, at jeg har det markant bedre, ro i hovedet for første gang i 20 år såvid, så skal vi nok videre.

SPEAKER_00 21:41

Der er faktisk meget interesse for min idé af at blive inventeret i Folketinget og fortælle om det til et medlem af Folketinget, der jo ikke lige kunne lovgive om det, jeg har også været til flere med regionen. Og har også fat i en psykiater i Nyborg. Og der var den med gruppe, der kommer vi også frem til, at en. Sort vigtig del af behandlingen af det er jo ikke kun medicin, det er også det der ikke medicinske behandling, altså psykoterapi. Og der kunne gruppebehandling, der havde vi så tænkt af vi to genskygen og mig skulle lave nogle grupper. Måske på prøvet år eller to, for at se, om det gave effekt på livskvalitet og så vidare. Så det har vi forlagt regionen, og der er sådan en diskussion frem og tilbage. Men de er så meget bange for økonomien, om det sådan bare bliver dyrt, og det ikke skærer.

SPEAKER_02 22:26

Og det er bare så dumt, det kan også, fordi det ved både, du og jeg. Det er meget økonomi. Det fandt mange penge at spare på den lang.

SPEAKER_00 22:33

Men jeg synes selv, det der gruppe dynamik er enormt spændende. Og det har jeg også prøvet meget på mit studie. Og jeg er også sige, at det er nogen, der spørg hver det bedste syg, nog så prøve. Det var gruppen til mig selv. Vår gruppen gave feedback eller selv den oplevelse at være i en gruppe, hvor man var 16. Det var mennesker, tror jeg, og det startet med fred af, man skulle tege et billede af sit liv som 13 år. Og så tegner man et liv af billede som 13 år, alle 16, og så hangt man op på en tavla, og så næste dag så tog psykologen, der var leder af det af os op en af gang en timme hele weekend, så vi alle sammen komme igen. Og hvis jeg så fortalt min historie, så sagde, hvad sket der så der, da du har træk. Min far med sin Bibler med mort. Så skulle jeg ud nævne en til at være min far en af min mor af de andre i selvskab, så rejser sig op. Så bliver blevet meget levende. Og jeg skulle også fx sædde i stå midt på gulet, og så skulle jeg sidde over for min lidt konservative forældre og fortæller om hvad der nu rør så i mig, og så skulle jeg vende mig om på et tidspunkt, og så skulle jeg sidde over for de ideelle, meget støttende forældre. Og han sagde så, at han skulle prøve at sætte over imellem. De to støtte forældre. Der ikke bare at kigge på dem over i sofandet mellem dem. Og det var meget sådan rørende faktisk. Og så sagde han i den her gruppe dynamik til den mand af sådan af en gammel gymnasiet. Han sagde prøvelt at lægge hånd på mas, og så se noget til ham. Og han var så en gammel bære gymnasiet fra land. Og han sagde sådan til mig, du en god der mand til mig. Altså det mente han jo. Og jeg skulle ikke, fordi det var så røret af hele den der. Og den anden lille scene, jeg også fortælle det. Det var et tidspunkt, jeg havde noget. Jeg har en religøs baggrund, hvor jeg blev lidt udskammet, da jeg gik ud af det. Og der var sex ledende, der skrev brev til mig om, hvor farligt det var, hvor dumt det var, hvordan det gik ud af min koner og sådan noget. Og så der nogen, der har sagt pas på med, at det her lidt til selvdestruktion af, din vej ud af det. Al det du gør nu, du på spændende. Du destruer på din familie og dine relationer der selv. Og så sagde han så. Nu skal de der sex, der tager 16, og kigge på, rejse op. Jeg skulle sex rejse op, og så skulle de page på mig og sige: Medst på. Det leder til selvdestruktion. Pas på. Så er han lyst til at sige. Og så ser jeg også lidt, folk, jeg er simpelthen så dumme. Jeg ikke at hør på det. De jovener, sgu skømme. Kan du følge mig?

SPEAKER_02 25:10

Jeg kan så meget for.

SPEAKER_00 25:12

Det var så vild det der gruppe til rum, som var meget levende. Og fornerne sidder ved nærmest i din kroppe. Det er virkelig noget af det husker bedst. Så når du siger gruppe, så kan jeg med, at der kommer en hel masse.

SPEAKER_02 25:27

Men masser af jegænker, nu har faktisk både du og jeg har haft en lidt skrab opvæst i noget streng religiøitet. Men jeg tror helt vildt mange mennesker, hvis de sådan du ved i terapeutisk øje med, forestiller sig, at de sidder i midten af nogle meget støttende forældre og får den der støtte arm, du er en guttermand eller Gudinde, eller det siger ikke også. Det går mange af jer rundt mangler. Nå nej, hvor det spændende. Vi skulle have en kort snakke i dag, jeg tror, vi bliver nødt til at hand en anden snak på et tidspunkt. Fordi det er så spændende. Mas et sidste spørgsmål, og det kan godt være, det er helt ud i ham. Men fordi jeg synes, du er så fantastisk. Kan man godt skifte Sygsikringsgruppe, så ved jeg have dig som læge?

SPEAKER_00 26:15

Ja, altså, jeg tror faktisk, for det første, man ikke behøver at skifte syghedsgruppe, men jeg har lidt patient, der bor i København og Kolding og sådan noget, så er selvfølgelig svært, at jeg skal halvsætter og sådan noget. Men i princippet er, så tror jeg ikke, man behøver være. Det du tænker på, der er noget, der hedder gruppe to, hvor man selv skal betale også. Der må man jo vælge alt. Men jeg kender ikke de præcis regler, og jeg tror principelt godt, man må skifte til en læge uden så et spel eller hvad man vil. H man er, men det er da klart, så jeg har da også er fejl med. Det kan være lidt bøvid, fordi så kan godt være, at der er nogle bestemming.

SPEAKER_02 26:48

Så er der nogle små ting, hvor det er lidt bøvl af ens læger i jorden.

SPEAKER_00 26:52

Så kan det godt være, at det fx at vi har haft et samtaleforløb, og de er tryg ved at tale med mig. Men hvis du så pludselig har en knyst på fåden, så vil de gerne have, vi skal ordentligt på telefonen, og jeg skal helste folk ind og det, så kan det godt blive sådan noget. Eller at kunne syge ikke, hvis du så pludselig fik långe sig løsgen, og kunne ikke komme ud døren, og så skal jeg køre sygesøg til selv. Men så finder man selvfølgelig ud af det og har en lokal læge, så det sker da.

SPEAKER_02 27:20

Hvis man nu tænkte, man havde meget brug for lige præcis en læge som dig, så kunne man jo godt skide skifte til gruppe, brug dig et år og så skift tilbage igen.

SPEAKER_00 27:29

Det kunne sagtens og i øvrigt har jeg ikke. I uden af universitetsby, så der er relativt mange læger, så jeg har ikke engang lukket for tilgangen. Så mange psykisk dårlig af der heller ikke udden til.

SPEAKER_02 27:40

Det er da altid noget. Mas jeg håber, rigtig mange fagfolk hører vores podcast også, fordi hvad har det været inspirerende at snakke med dig, og så håber jeg, at vi to kan tage en lidt længere. Snakk senere. Der er flere ting, jeg gerne vil spørge om. En af de ting, jeg kunne tænke mig at snakke med dig om, det er dine erfaringer med angst, fordi jeg oplever især mange unge mennesker. Der er det meget mere udbredt i dag. Jeg kunne også godt tænke mig at snakke med om psykofarika, fordi jeg oplever mange mennesker. Jeg er ved at fandt ud af sofan, hvis jeg siger og forslov noget, fordi de siger, at pillar jeg ikke så glad for, så det vil jeg gerne have snakke med om. Kan vi gøre det fedt på, det gør jeg gerne, og tusind tak fordi du er min gæst, maskle.