Fanget på Flue
Er du fluefisker på jagt efter den store havørred? Så lyt med her, hvis du høre de bedste tips, tricks og røverhistorier fra Kysten. I hvert afsnit møder du Danmarks mest inspirerende kystfluefiskere, som deler ud af deres viden om fisketeknik, grej, og fluebinding. Vil du nørde med?
Fanget på Flue
#2: En fiskeguide taler ud - Niklas Albrechtsen
Hvorfor har nogle succes på kysten, mens andre går forgæves? Fiskeguide Niklas Albrechtsen deler ud af sine bedste tips til at opsnuse kystens havørreder og går i dybden med 80% reglen, som øger din effektivitet markant.
Med praktiske eksempler fra det sydfynske øhav gennemgår Niklas, hvordan havørreder reagerer på ændringer i bundforhold og hvorfor de ofte bremser op ved pynter og rev. Vi diskuterer også grej, liner og moderne teknologi som droner til at spotte potentielle fiskepladser, og hvorfor dette redskab kan være guld værd når du besøger ukendte kystpladser.
Hør også om:
• 80% af havørrederne står på 20% af kysten
• Hvor finder du havørreden og hvorfor?
• Fisk altid det lave vand af først - det giver mange fisk!
• Brug droner til at spotte potentielle hotspots og spar tid på ineffektivt fiskeri
• Fisk ikke for langt ude - de fleste fisk tager inden for 20 meter fra kysten
• Kombiner SloMo Pattegrisen med små fluer
• At fiske alene giver større fleksibilitet og mulighed for at optimere fisketiden
• Niklas' favoritgrej til Kysten
• Husk altid varm kop kaffe - det redder enhver fisketur
Shownotes
https://go-fishing.dk/products/new-havoerred-guide-fyn-117-fine-fynske-fiskepladser
https://go-fishing.dk/blogs/nyheder/slomo-shrimp-den-svaevende-rejeflue
https://go-fishing.dk/products/hardy-marksman-z-fluestang
https://go-fishing.dk/products/orvis-helios-4x
https://searunflyfish.com/search?q=advance+sh&options%5Bprefix%5D=last
https://go-fishing.dk/products/poly-skydeline
https://go-fishing.dk/products/volantis-wf-flueline-scientific-anglers
Vært: Troels Matz
Kontakt: troels.matz@gmail.com/ 31 24 07 87
Artwork: Jonas Nørregaard
Danske tekster af Nicolai Winther største udfordring, nemlig at finde fiskene, også de store, som svømmer rundt derude lige nu. Niklas Albrechtsen bruger nemlig 80%-reglen til at finde frem til havadrene. Den går ud på, at 80% af fiskene står på 20% af kysten. I praksis, så betyder det, at du bliver langt mere effektiv, når du koncentrerer dit fiskeri på et 80% hotspot. Og hvordan du gør det, det er Niklas verdensmester i at forklare. Og så skal der lige os fluegreje. For hvad bruger en fiskeguide med mere end 30 års erfaring egentlig selv? Det er jeg ret nysgerrig på, og jeg er sikker på, at Niklas ikke overlader noget til tilfældighederne. Vi skal også høre om alle de åndssvage fejl, der står i fiskeguidens sorte bog, altså de små og store fejl som gør, at vi ikke fanger vores havredder. Selvom det ikke bliver rart at høre på, så skal det nok blive lærerigt, og må Niklas ikke hjælpe os af med de værste?
Speaker 3:Rigtig god lytter. Tak for den fine plads på siden af brandovnen her på den her opsted her. Det er jo helt fantastisk.
Speaker 2:Kan du måske lige sætte et par ord på, hvor vi er i det sydfynske i dag?
Speaker 3:Ja, vi er i det sydfynske øhav, nærmere omkring Fjeldbroen, som ligger mellem Forborg og Svendborg, hvis man skal præcisere det lidt nærmere, omkring Fjellbroen, som ligger mellem Forborg og Svendborg, hvis man skal præcisere det lidt nærmere. Fantastisk område.
Speaker 2:Hvordan kan det være, at du valgte det her område? Niklas Fyn er jo en stor ø.
Speaker 3:Ja, fyn er en stor ø, men for det første, så er det et naturskyndet område, og så er der jo fyldt med havøvrevier, herfra til uendelighed nærmest, og mange af mine første spadeår med flugestangen foregik jo faktisk ved den ord, der ligger lige ved siden af os, faktisk Hundstrupå.
Speaker 2:Kan du ikke bare lige koble lidt ord på dig selv Hvem er du? Hvor længe har du sådan, sådan?
Speaker 3:fluefisket. Ja, prøv lige at Jamen. Mit navn er, som sagt, niklas. Jeg er 48 år og arbejder til daglig i GoFishing, og ved siden af der driver jeg sådan min egen guidevirksomhed og afholder kurser, Og har gjort det i små sammenlagt 14 år cirka. Og ja, så har jeg nok fisket med flue. Nu siger jeg, det meste af mit liv. Det startede med, da jeg var en 7-8 år, min onkel kiggede og fiskede op i Mørum og sendte mig alle de billeder af de der store laks de fangede op i Mørum. Og så blev jeg gerne i gang med det her fluefiskeri nede på den anden side af min onkel i en bil, og det var oftest i påsken, og så ladte han mig fange abber over i Hedeland i Roskilde.
Speaker 2:Ja på flugstangen.
Speaker 3:På flugstangen Sådan, og der gik jeg over om morgenen og kom hjem sent om eftermiddagen Derfra. så tog det jo bare altså fart med fluefiskrig. det var bare sjovere. Der var mange nul-ture i mange år. Altså den tid jeg brugte på at fiske havredet i 90'erne, det tør jeg slet ikke nævne det antal timer på per fangst.
Speaker 2:Du har jo haft din gamle fangstbog med som starter. I hvad 92?
Speaker 3:Ja, som starter i hvad 92? Ja, det er jo der, hvor jeg fangede de første fiskeovermål. Tre år inden gik jeg også på kysten og fisket hver evig eneste weekend, og jeg fangede kun undermåler. Men som Jan lærte mig, man skriver ikke undermålerne ind i bogen, dem husker man bare.
Speaker 2:Okay, det så også lidt tyndt ud i bogen menisk Dengang, der fiskede man på måske tre eller fire pladser på et år.
Speaker 3:Men til gengæld kørte man så ud og satte sig med sin rygsækstol og havde kaffe og store madpakke med, og så fiskede man jo i 8-9 timer på samme område, og det var jo ikke specielt effektivt. Det er altid svært at starte op og fange havret på kysten som en flue som 14-15-årige, som dårlig nok kan få det priværeste at passe i årene på det tidspunkt. Og samtidig med så var der jo nogle af de her idoler, som der stadigvæk er, idoler for mange. Det er jo sådan en som Claus Eriksen eller Kyrping og sådan nogle ting. De var jo fremme i Fiskeavisen og Fiskefeber og andre artikler. Der begyndte at udkomme i Angmars dengang Præcis, og det drev bare værket, at det var jeg ville, og jeg kæmpede, og jeg kæmpede, og jeg kæmpede, og på et tidspunkt der finder jeg ud af, at det kan ellers at gøre med flue.
Speaker 2:Hvad var det for noget grej? du gik med dengang.
Speaker 3:Jeg startede med sådan en ret billig Daiwa Samurai fluestang, som jeg startede med at fiske med hernede i åen, faktisk sammen med Jan, hvor vi var, og den kunne jeg så tage videre med ude på kysten, og det var jo noget rigtig skrællet, det fungerede jo ikke, det var ligesom et spaghetti-rør og fiskmad, og så tror jeg, at jeg havde min onkel, som viste mig en lidt bedre starring, og jeg prøvede hans, og så tog det lidt mere fart.
Speaker 3:Med det der greje, der Okay, man skal også have noget ordentligt greje for at det kan lyk. Og det er jo stadigvæk tilbage til den tid, hvor de her moderne ligner som vi har i dag, de fandt jeg ikke dengang, så det var op ad bak, der var vent og drillet. Det var sørgeligt og stadigvæk beundelsværdigt, at jeg kunne blive ved med at holde gejsten til at det var flugen. Var der sådan en kongeflue dengang? alle tror at hvis man skal snakke kongeflue dengang, så var der sådan noget som Sandhesten, et fynske mønster som blev brugt meget dengang, og den fisket jeg også sindssygt meget med. Og så kom de her artikler omkring kystflue osv, og der var også det gamle juletræ og sådan nogle ting. Det fungerer jo også den dag i dag stadigvæk.
Speaker 2:Ja, den bliver, der stadig taget fisk på. Lige præcis ja Den er der ikke noget galt med.
Speaker 3:Nej, overhovedet ikke, og det er jo altid vigtigt, at have nogle greje i æsken, kan man sige. Men jeg har nok også lært, at man skal måske også prøve at begrænse sig lidt Så Og så lære dem at fiske.
Speaker 2:Hvad giver det egentlig dig, Niklas, at fluefiske, Fordi vi jo nok alle sammen er enige om, at der findes måske smartere og mere effektive metoder. Hvis det kun handlede om det. Men hvad giver det dig?
Speaker 3:Jamen, altså, fluefiskeri, det er nok lidt det samme som man kigger modsat af en jæger, det er lidt ligesom bujeren, den er lidt tættere på naturen, hvis man skal sige det. Det er det. Jeg føler i hvert fald, at man skal have en masse ting til at lykkes, bare for at præsentere sin flue derude under måske svære forhold. Man skal måske også læse mere forsigtigt rundt, fordi vores radius er jo ikke så stor som en mig, lidt som en janeren, der går rundt med sin flugestang frem for sin bue, kan man sige.
Speaker 2:Det det meget skal handle om i dag. Niklas, det er det her, som jeg tror. Det måske er dig der har fundet på begrebet, ellers må du rette mig det her med 80%-pladserne. Jeg har i hvert fald, for nogle år siden var jeg med på en af dine kurser, og hvad hedder det? Den der tilgang med at læse kysten og fiske på de her 80%-pladser. Det har i hvert fald ændret meget af mit fiskeri, og jeg har fanget flere fisk på det. Så jeg synes, vores mission i dag skal også handle om at missionere lidt for den der måde at gå til pladser på. Så kan du ikke prøve at starte lidt med at forklare den her 80%-teori? Nogen kender den, nogen kender den ikke, men alle burde kende den. I min optik.
Speaker 3:Jeg vil lige gå et tak tilbage først, fordi nogle af de her kyst-KF'ere som løber rundt ude på kysten, altså sådan en som Claus Eriksson, thomas Hansen, som medvirker i Havretens Hemmelighed, osv. Der er også en som Lars Kynar, som mange kender i dag på Fyn, for eksempel, jamen, de er jo sindssygt dygtige fiskere, og de fanger jo altid fisk, og så kan man så sige ja, men de fisker måske også meget. Jo, det har de måske gjort, men de kan, mødte jeg Thomas Hansen på en arbejdsplads i Akvatosport, og han snakkede sådan nogle gange om at de der hotspots, hvor havhøjerne var, og jeg tænkte ja, hotspots, hvad fanden er det for noget, det der begreb? det vidste jeg ikke rigtigt. Hvor var det, hvor Thomas sagde, at det, de kan jo være vores som helst, og det fik jeg aldrig sådan nogle nærmere betegnelser for. Og så prøvede jeg at kigge på, blandet i den her bog, som jeg har liggende ved siden af mig med mine fangster, hvor har jeg fanget dem henne, på hvilken årstid, og sådan nogle ting, og der var ikke rigtig noget.
Speaker 3:Jeg ligesom kunne sige jamen, det sig jo så, de fisk jeg gik at fange, det var oftest inden for en radius af 20-30 meter på de her pladser her, og det var de samme steder hver gang. Det var de samme steder hver gang, og jeg fiskede jo masser. Man siger kilometervis og hver en af, men det var næsten altid på de samme steder at jeg træffede fiskene. Jeg plejer at fange fisk, og så, i stedet for at fiske de der 300 meter ned til den plads, hvor jeg måske fanger fiskene, så gik jeg direkte dernede i området og startede med at fiske, og det viste sig jo ret hurtigt at så fik man måske en fisk med det samme eller flere nogle gange, så dem i overfladen osv.
Speaker 3:Mens jeg fisket hele vejen ikke mærkede eller så noget. Og så begyndte man ligesom at dyrke dem mere og mere og mere, og så begyndte man sådan at tænke jamen altså, hvorfor er det de står der? Hvad er lige grunden til at de ikke er på resten af strækket? Og det er nok der min tankegang omkring at cirka 80% af festene står placeret på et giv, en kystplads, hvor de 20% det er sådan lidt mere motorvejen Der kommer, de fra enten den ene eller anden side af kommer sådan, og du kan sagtens fange en havde på de her 20% pladser. Men hvis du bruger for meget tid på 20% pladsen, så når du aldrig at komme til de der 80% pladser? får du dem fisket ordentligt igennem, før der er eventuelt nogen?
Speaker 2:andre, der, hvis du så kun går ned og fisker på 80'erne og springer 20'erne over.
Speaker 3:Jo, det har du fuldstændig ret i, Og det har jo også kostet nogle gange, at man får at vide dagen efter, at man har mødt nogen, at de fik en dernede. Ja, jo, så er man lidt kægt. Du kan jo også være heldig, jo, Men i bund og grund, så har du jo det som en motorvej, og du har måske ikke 10 timer at fiske i, du har 4 timer at fiske i. Hvis du så kommer ud til en given kyststrækning og du ved, hvor de her 80%-pladser er, som man faktisk kan aflæse mange gange jamen, hvis du dyrker dem og du fanger nogle fisk, jamen, sådan nogle g før, så prøver man jo lige de der 20%-pladser. Og der har det jo også vist sig, at en gang imellem kan man jo godt fange en fisk på de der lange stræk. Man bare fisker monotone dage. Men hvis jeg skulle vælge, så var det 80%-pladserne jeg.
Speaker 2:Og man tager sig i agt med sit første kast. Man ved godt, at det skal ligges godt og man skal være på, for det er så. Kun vandet rammer flue.
Speaker 1:Secret shards of twilight Underneath the velvet night.
Speaker 2:Kan du ikke lige prøve? nu snakker vi motorveje og hotspots. Hvordan ser en 80%-plads ud?
Speaker 3:Ja, den kan se meget forskelligt ud, men hvis man skal have de rigtige briller på, så skal vi jo faktisk lidt op i noget fugleperspektiv. Fordi hvis man tænker sådan lidt på, at, hvis vi selv var en havred, for eksempel, og svømme rundt med hovedet under vandet, så havde vi ikke det her overblik, som vi har når vi står op over vandet. Og det vil sige, at når en havred kommer trækkende langs kysten, for eksempel i noget ålegræs eller noget stenbånd, og så bunden lige pludselig ændrer adfærd. Altså for eksempel, det bliver lavt, det bliver dybt eller det går fra stenbånd til sandbånd, så bremser havredden op af natur. Den er ikke lige helt sikker på hvad er det der foregår her, og der kører ind og de rammer en kæmpe stime af havøjet, og så kører det her kamera så mere eller mindre ud på sanden og der er lige et par engle der følger med, og så vender de om og går tilbage i safetyzonen, altså i det her stenet tangområde, for Så alt hvad der kan ændre havhørtens måde at svømme på det vil bremse den op i en kortere eller længere periode, og det kan fx være et rev, en pynt, som er de mest synlige for os at se i.
Speaker 3:Så tit og oftest, når jeg ser en pynt, så ved jeg, at hvis fisken kommer svømmende fra den ene eller anden side, så vil den som udgangspunkt blive bremset op, fordi den skal lige finde ud af, hvad sker der her. Jeg hører tit og oftest mange, de siger, at havhørten svømmer op på revet, fordi det er der, hvor alle føden er. Det er i min optik ikke den rigtige forklaring på det. Forklaringen ligger i, at havhørten vil gerne svømme, strand langs Havhørten elsker, Og der snakker vi fra vandkanten af og 30-40 meter ud. Det er der den helst vil opholde sig. Så når den kommer søgende langs kystlinjen, så vil den gerne være derinde, og så går den og spiser tanglap osv. Men på et tidspunkt finder den nu af, at revet bliver flat, men jeg kan faktisk godt svømme henover der igennem blæretangen og så forts.
Speaker 2:Taktik, det er simpelthen at hoppe fra 80% til 80%.
Speaker 3:Ja, altså, hvis jeg kommer ud til et givet område og skal starte med at fiske, så ved jeg allerede på nuværende tidspunkt enten ud fra erfaringer eller om man har kigget på noget kort for eksempel, at her, der kan jeg visuelt se op for et luftfoto, for eksempel at her burde der være fem rigtig interessante områder, jeg skal have fisket, Og specielt hvis jeg er den første og det vil jeg jeg lander på en plads, så er der fart over feltet.
Speaker 2:Men er det så ikke bare smartere at droppe 20%-strækket og så bare hoppe videre til næste fire? Så det er i hvert fald lidt den måde jeg selv prøver at køre det på, at jeg ligesom på forhånd har plottet nogle pladser ind på en liste, at køre fra den ene til den anden, og det synes jeg, for det meste giver noget.
Speaker 3:Ja altså, det er jo også min måde at fiske på, selv i dag, men afhængig af, om man har tiden til at nå at køre til en ny plads. Altså nu ved jeg, at nogle sjældnerne har jo lidt længere til kystpladsen end vi har her på Fyn. Jamen, skal man til at hoppe ind i en. Men jeg jagter som udgangspunkt altid de her 80%-pladser, og det gør jo også, at man får mange kilometer i benene og kommer ikke sovende til det.
Speaker 2:Det gør man jo aldrig på kysten. Nej, det gør man ikke Der skal kæmpes.
Speaker 3:Men jeg kan give sådan et godt eksempel. Nu snakkede vi selv om statistik og førtrol lige inden vi gik i gang med det her. Jeg har, Altså jeg har ikke et tal på, hvor mange havreder per tur jeg får, Men jeg kan sige tilbage i 90'erne, hvor jeg fiskede sammen med min kammerat Jan der jamen, der kunne vi jo godt være afsted i 10 timer, Og nogle gange fanger man en havreder på de 10 timer. Altså, jeg vil våge at påstå i dag, der kan jeg fange en havreder på 3-4 timer, Ja Altså, og nogle gange flere men det viser jo også, hvor effektivt det faktisk er, hvis du sammenligner med dine gamle ture lige præcis, ja, og dengang, der gjorde man jo så også mange af de fejl som jeg har gjort.
Speaker 3:Det gør man jo stadigvæk. Men man hører måske om en eller anden, der har fanget en eller anden stor havrede, eller han har fanget fire havrede på. Nu siger jeg Østfyn eller Nordfyn, og så tænker man, det er deroppe, de er, og så kører man deroppe. Og det er altså bare sådan. Man kommer altid på bagkant, du kommer altid for sent, så det kan ikke betale sig at køre efter de der meldinger. Jeg synes, det er klogere, at udnytte nogle muligheder og finde ud af hvilken type kyst var det? eller var det en fjord? han fiskede i jamen? okay, så har jeg måske noget, selv i mit nærområde, som jeg kender, som kunne være en mulighed, der minder om den plads, for eksempel.
Speaker 2:Men lad os sige at du skulle ud en tur til Sjælland, som du måske ikke kendte lige så godt, og du var helt blank på et område og du skulle finde de her 80%-pladser ud fra Nulle. Hvordan ville du så gå til det?
Speaker 3:Jamen, der er vi jo så heldigst i det, at elektronikken følger os hele vejen fra vi planlægger hjemmefra til at komme ud. Så når jeg lander på en plads som jeg eventuelt har udset mig, så har jeg jo kigget lidt hjemmefra og jeg har måske researchet lidt på navn af en kendt fiskeplads, og så er min tilgang til sådan en lidt offentlig kendt fiskeplads det er oftest mere ud til siderne og sige jamen, hvis jeg nu går over i kvarter, hvad kan jeg så møde? hvor jeg kommer lidt væk fra der, hvor de andre går og fisker, så begynder jeg at læse kysten forstå på den måde jamen, er der nogle pønter? er der et rev? er der dybdeforskel? er der meget sand? er der isoleret badekar? Så oplever jeg uberørt vand, noget der ikke har været fisket længe, for eksempel. Så kan man faktisk gå og plukke nogle fisk der.
Speaker 2:Ja, er der nogen bestemte? Der er jo selvfølgelig Google Maps, man kan sidde og kigge på til den der første runde af research. Har du nogle andre gode tips til hvad man ellers kan bruge til at?
Speaker 3:Altså man kan man sige luftfotos. Jeg ved, at der er nogle enkelte som gør en del i at flyve med en drone til nogle pladser. Jeg har også selv brugt det og bruger det også til nogle af mine kurser, hvor jeg får nogle luftfotos af nogle pladser. Det giver rigtig gammel, for eksempel og se, eller 3 år gammel, fordi det hele kan skifte fra et stormværk til et andet. Så kan det ske meget med en plads.
Speaker 2:Jamen, jeg vil sige lige det der drone-tip. Jeg har også selv brugt det i 2-3 år nu og jeg synes virkelig det man kendte ud fra Ture og Google Maps. Men når man så har fået dronen i luften, så viser det sig at den faktisk, at pladsen ser meget forskellig ud i forhold til det man kan gå ind og se på Google Maps eller Krak eller hvor man nu kigger. Så det er helt klart et tip jeg vil give videre. Hvis det er den der med dronen, jeg synes det er guld værd.
Speaker 3:Og det lyder jo selvfølgelig voldsomt, at man skal ud og investere i en drone, og det er jo ikke fordi at man skal det, for at man kan få succes. Men nogle af de pladser som jeg har i den her fangstjernal, som jeg har fået, jamen, altså de pladser. I dag besøger jeg jo st at. Det vil ikke give mening for mig at kæmpe for at trække den der lodsejl derude på en fisk. Førhen var det en kongeplads, men i dag, hvis jeg kommer derud, så er det faktisk kun fordi jeg vil mødes med nogle af de gamle fiskere som jeg kender her fra forberedelsen.
Speaker 2:Har du prøvet at overflyve nogle af dine gamle pladser med dronen?
Speaker 3:Det har god i 90'erne og i omkring 2000,. Jamen, altså, fra vandkanten og 15-20 meter ud ser det faktisk stadigvæk fint ud. Men så er der et kæmpe område der er blevet til ren sandbund, Altså et kæmpe, kæmpe, kæmpe område, Og det gør jo at adgangen af fisk udefra til at komme ind og løbe rundt inde Nej, Og det har jo påvirket fiskeriet i det område på en negativ måde, kan man sige. Så jeg søger altid nogle pladser, hvor jeg ved, at der kan være noget forbindelse fra noget dybere vand. Det kan være at man ser noget ålegræs, der kommer ind og støder ind et eller andet sted.
Speaker 2:Jamen, så er der jo ligesom sådan en motorvej indtil Ja, så motorve, og det giver mening. Ja, men jeg vil lige for at vende tilbage til den med dronen vil jeg sige, at den er også rigtig god. Hvis du kommer ud til noget fuldstændig uopdyrket, altså for dig selv, som du ikke kender, så kan du hurtigt flyve halvanden kilometer kyst igennem, og så kan du faktisk ofte spotte, så du sparer også utrolig meget tid ved lige at tage de der overflyvninger.
Speaker 3:Nogle vil jo kalde det snyd, jamen er.
Speaker 2:Google Maps ikke også snyd? Sådan kan vi blive ved jo.
Speaker 3:Ja, lige præcis. Men igen, jeg tror, det drejer sig om, at man lærer at læse kysten, at sige hvor kan en havder stoppe op henne? Jeg har jo i mange år sagt, når jeg er ude med kursister og er ude at guide, at havret færdes ikke på sandbunden, og det passer jo ikke helt, fordi selvfølgelig svømmer den på sandbunden, men den bluer lidt mere sky, nogle gange Er det blæsvær og stormvær, så er der ingen problemer, så kan de svømme over det hele. Men de her dage, hvor vandet er klart, der føler de sig altså mere trygge i de her mørke områder af vegetation osv.
Speaker 3:Så hvis man som udgangspunkt kigger på et stort område og der ligger sådan nogle isolerede mørke bælter, så har min tilgang altid været til det, at om natten kommer havørten til at svømme rundt over det hele, også på sandbunden, og når det så lysner lidt, så vil de gerne ind og finde lidt mørk på den og gemme sig i, og der kan man på nogle kysttrækninger gå rundt og fiske i de her små karer rundt omkring og gå klokkenhavet hist og pist, som at komme ind i løbet af natten, og så når solen kommer, så har de stillet sig derinde for ligesom at finde et lag hvis man kan sige det sådan.
Speaker 2:Jeg kan jo ikke lade være med at tænke, som lystfisker, hvorfor du ikke bare har holdt det her for dig selv, fordi det vil jo gøre, at flere kommer ud og fanger mere. På nogle af dine pladser, kan man sige.
Speaker 3:Man kan sige at der findes jo så mange forskellige apps og bøger. altså fx 117 fine fynske fiskepladser er et godt eksempel på. Der er jo snart ikke nogen pladser som ikke står beskrevet i blogge eller hjemmesider eller et eller andet. Men man kan jo sætte nok alderen værd ud til en rigtig god kystplads. men det er de få af dem der fanger fiskene faktisk, fordi de griber det forkert an simpelthen. Og det er noget af det som jeg synes er mega fedt når man lærer en gammel havrederfisker eller en relativt ny havrederfisker at se tingene på en anderledes måde, så de får mere succes. Så når jeg er ved ude med kunder og de fanger en havre og de skriver til mig efterfølgende jamen, så føler jeg faktisk at det er mig der har fanget den, og det er jo faktisk en fed følelse at man har hjulpet nogen med en naturoplevelse.
Speaker 2:Ja, det må give meget god mening, og det er en melding, der tækker ind.
Speaker 3:Den er guld værd, men den følelse, den er altså voldsom.
Speaker 2:Præcis. Men det leder os også, niklas, lidt videre til det her, med at du har en del guide-teamer bag dig på kysten, og jeg ved ikke om du har tal på hvor mange du egentlig har guidet gennem årene, men det er nok ikke små ting.
Speaker 3:Nej, det bliver efterhånden mange, som ofte så. Specielt når vi snakker udlændinge, så er de jo ofte fire af steder i gangen, kan man så sige, som sådan en team, som så deler sådan en guide session, kan man sige. Og de første år, hvor jeg også afholdt kurser, der var mit søsikriterie faktisk, at folk skulle fange en fisk den dag jeg var ude. Og det var også de her gans første par år jeg underviste, eller faktisk måske de første tre til fem år, der følte jeg måske ikke, at jeg havde den succes med mine kurser, fordi det var jo ikke altid man fangede en fest på et kursus, og det kan man så sige.
Speaker 3:Det kan godt være, at festene var der, men de gør jeg det rigtigt og sådan nogle ting. Men lige pludselig så fandt jeg ud af, at jeg slet ikke fik fortalt alt det jeg gerne ville på sådan en dag, tips og tricks og hvordan de skulle feste osv. Så lige pludselig så begyndte jeg ligesom at tænke okay, det er jo ikke vigtigt for mig, at de fanger og f alle årene efterfølgende. Og det ses ret oftest, at den første dag er den sværeste med os fisketurister, at få folk til at ændre adfærdene, det de har været vant til Står for stille, bevæger sig ikke og alle de ting her. Det bruger man ofte sådan en halv dag på, nærmest at få dem lært at bevæge efter, og det synes jeg, er at give rigtig, rigtig godt ud. Jamen, det må give meget, men jeg tænker på Niklas du har jo så også set tusindvis af fejl.
Speaker 2:Nu nævner vi det der med ikke at få bevæget sig nok. Du har haft måske flere tusind, flere hundrede kunder, gæster igennem. Prøv at beskrive nogle af de der mest klassiske fejl, når du sådan. Det gælder jo både danske, men nok også udlandske. Der må jo være sådan en god liste.
Speaker 3:Jo, den er lang.
Speaker 2:I guidance sorte bog.
Speaker 3:Ja, altså, den første streg, der er vigtig at slå, det er jo når man lander på pladsen. Det er det jeg ofte siger. Når jeg kommer ud, så står folk der. De er måske kommet en kvarter før jeg kommer, og så står de der og drikker en kop kaffe, og det er også hyggeligt. Og så skal man tage støvlerne på, og så lander jeg i min bil, for eksempel, og så har jeg jo det hele på der blod. Jeg godt nok overhældt, og det er lige præcis det, der sker. Så man bliver nødt til at være klar fra starten af, fordi der er jo mange ude at fiske i weekenderne og sådan nogle ting, og skal man have lidt jomfrugelig vand, så bliver man nødt til at være klar.
Speaker 2:Så alt skal rikkes til Fluerne bundet på.
Speaker 3:Alt Vadersen er klar. Man kan til deles lige på måske, men ellers er man klar med det hele, når man lander på en plads.
Speaker 2:Så du tager simpelthen vaders på derhjemmefra.
Speaker 3:Ja, Og har sådan nogle lidt hvad hedder det? sådan nogle vintermåtter i bilen, så vandet kan stå og drøbe af i det andet.
Speaker 3:Det er den første regel, kan man sige, og så er en af de største fejl, som jeg ser tilbage allerede i magasiner og bøger og det ene og det andet. Men det er svært at ændre adfærd. Det er jo, at man starter med at jokke ud i vandet, fordi man har fået værders på, og jeg plejer sådan lidt at sige, at for at ligesom illustrere det altså værders er rigtig gode at have på, når man skal sidde nede og spise en mad. Havøjden er kysten her, og jeg har jo dumt mig i hundredvis af gange selv på det her, og nu gør jeg det faktisk ikke mere som udgangspunkt.
Speaker 2:Vi kender godt den der med trykbølgen, der forsvinder udad, at man lige får jogget ud i vandet. Ja, og hvis du? så gør det på en 80%-plads, så kan du godt gå tilbage til bilen, ja, og så køre videre til n. Hvad har du ellers i?
Speaker 3:sønderegisteret. Jeg har jo mange sjove episoder, kan man sige, men nogle af de der lidt dumme fejl, det er jo, at man måske ikke får sig bevæget nok, selvom man ved, man skal gøre det. Og det næste er jo, hvis man altid tager afsted to eller tre mand på en fisketur, at man måske ikke får sig bevæget nok, selvom man ved, at man skal gøre det. Og det næste er jo, at hvis man altid tager afsted, to eller tre mand på en fisketur, så skal man jo dels om at fange den samme ene fisk, der eventuelt er på pladsen. Og der er jeg nok blevet lidt egoistisk i morgen, at når jeg fisker, selv så vej min bil skal køre. Så jeg kan godt mødes med nogen, men jeg har selv min egen bil, fordi så kan jeg køre et andet sted end hvis vi kommer til uenighed om pladsen. Den er god, den har jeg faktisk aldrig tænkt over, men det er jo faktisk rigtigt. Og det giver også nogle ekstra muligheder ved at.
Speaker 3:Det der med at man har gået tre kilometer nede af en kysttrækning og man synes jo bare, det ser federe og federe ud, længere man går dernede af, og så lige pludselig vender man sig om. Så er der jo bare halvanden times gang tilbage nærmest, og der havde det været klogere at parkere en bil. Det en kammerat, og man skal prøve noget nyt vand af. Så er det bare bedre at gå en vej frem for at gå tilbage til alt det man har fisket igennem.
Speaker 2:Altså, jeg kan jo hakke alle de her af. Jeg har lavet dem alle sammen. Men hvad så? Nu har vi gjort klar, og nu er vi kommet ud i vandet.
Speaker 3:Vi har selvføl så galt. Jamen, altså, det der med at man har fiskedage, jamen, har man grebet pladsen rigtigt an, Det vil jo nok sige, at det er jo nok der, der går galt. Hvis man kigger på en laksefisker, en rigtig dygtig lokal laksefisker, som går ved Skærneå, for eksempel, jamen, så er det ikke alle ude på kysten, Man bliver nødt til at gribe rigtigt an. Det kan ikke hjælpe noget. Man starter med at sige nu vil jeg kaste strandlange. Så så hjerner man sin wobbler eller kystblink ind i tangen og står og flår en stor grødebusk med ind. Så kast det er, at de ligger sikkert, så du ikke skræmmer ved at stå og hive i noget skidt, for eksempel. Det ser jeg jo ofte. Og så er det, at man ser den der trykbul, der lige pludselig fiser afsted. Det er det værste, Og det er en rigtig træls. Det kan være den eneste fisk man ser på den der tur man er ude på Så rigtigt.
Speaker 2:Og så vil jeg også sige, at de ligger rigtigt, men man også lige er klar til noget tilslag, når det der hug kommer, så man ikke står og fjumrer med lignende.
Speaker 3:Ja, man skal være klar hele tiden, og jo længere tid der går i løbet af dagen, hvor man ikke har mærket noget, jo mindre parat er man. og så bonger man oft, at man holder en pause, går op og tænker og måske ringer, eller hvad man nu kunne tænke sig at gøre på sin fisketur, og så, når man træder til vandet igen, så er man bare 100% på det igen.
Speaker 2:Jeg er nok i den der fase selv, hvor det handler om at fange de store fisk så prim.
Speaker 3:Hvad siger guiden i forhold til hvordan kommer vi på sporet af de der lidt større fisk? Ja altså, der skal fiskes mange timer, kan man sige for at få fat i en stor fisk, Og en anden ting er jo så, at kroge den, hvis den endelig er der, og så lande den eventuelt.
Speaker 2:Hvor lang tid skal der fiskes?
Speaker 3:Jamen, hvad er en stor fisk i dag?
Speaker 2:tror du? Altså, i min verden er vi nok oppe på 2,5-3 kilo. Ja ja, så begynder det at være sjovt.
Speaker 3:Det er sådan en 60 cm fisk Ja en 60 plusser. Ja, ja, ja, Jamen. Altså, jeg tror faktisk, på et tidspunkt lavet vi for nogle år tilbage i GoFishingen Statistik på hvor mange fisk der var fanget under en seed-fart åben, og det med alle det her fotofisk og alt det der, og jeg tror faktisk vi regnede ud, at der i gennemsnit skulle fanges 100 havrætter, før der var en over 60.
Speaker 3:Det er sådan et eller andet tal, der siger mig at 100 havrætter tænder 60 cm, ja den store fisk, og ikke går på, at fange en masse havrede, men udelukkende går efter den store fisk. Jamen, så er der nogle perioder, hvor det er mere effektivt end andre, kan man sige. Og det er jo oftest i de perioder, hvor der kan være trækkende fisk mod årene, for eksempel, hvor større men også mindre fisk trækker mod fjordene, som er overspringer, som bliver det ende, der har man nogle ekstra muligheder. Førhen vidste man jo altid, at, når man kom hen i juli måned, så trækte de store fisk virkelig stærkt mod årene, og hvis man så har fisket i nogle af de der områder, så havde man større chance for at fange store havreder, for Den holder stadigvæk stik. Men jo tættere på at de her kære havøjede kommer på, jo sværere bliver de så også at få overlistet, fordi de har faktisk fokus på noget helt andet.
Speaker 3:Ja, præcis Så, man kan godt se dem, men man fanger dem faktisk ikke Præcis. No-transcript. Og jeg så dem også Nogle gange. Så troede jeg faktisk, at det var et marsvin, der kom, og det var de, der store havreder, der nu siger jeg, på fem kilo måske eller sådan noget, der træk med åen man så, der lige brød, vandet, der, og jeg fangte dem aldrig.
Speaker 2:Jeg krogte ikke en eneste, men jeg fangte sådan nogle 45-50 cm halvgyldende fisk som var på vej med åen, Men jeg tror de var for t langt på rejsen, at de simpelthen ikke er der.
Speaker 3:Ja, og så kan man så sige i forhold til store havødder. Jamen altså, du kan fange store havødder på de mindste fluer, og du kan også sige, at man skal bare fiske med en stor sandhjæl, eller man skal bare. Jeg tror aldrig, altså, det tror jeg ikke. Men hvis vi snakker fluefiskeri, så vil jeg jo sige, at i nogle af forårsmålene med Tobis-fluer og sådan nogle ting, hvor man ser, at Tobiserne bliver jagtet, der kan det godt betale sig at gå på den vej. Og så er der altså også to fluemonster, som nok også fanger lidt større fisk generelt end så mange andre.
Speaker 2:Ja, Og hvad er det? Hvad skal vi lige have med? Det er en kliphænger, den, der Ja lige præcis.
Speaker 3:Jeg håber også på, at du vil spørge ind til det, men det er jo igen noget med synlighed og måden en flue fiskes på. Men Claus Eriksen, som har lavet Pattegrisen, er jo en fantastisk havrede flue generelt, både til store og små fisk. Men folk glemmer jo, at de her større havere, de løber altså stadigvæk kystenært. Vi har travlt med at skal ud til knæene, vi skal ud til hoften og vi skal kaste langt ud, så man glemmer alt det der kystenært her.
Speaker 2:Men sådan noget som en paddegris, der er bundet som sådan en slow-mo-flue. Det er Ja, dem er jeg også begyndt lidt med.
Speaker 3:De kan bare noget. Og jeg har da flere pæne fisk på, som vidtigheden, som er fanget to meter foran vandkanten, måske på 30 centimeter vand, og dem vil jeg aldrig have fanget, hvis jeg ikke havde den der slow-mo-flue.
Speaker 2:Den skal vi lige have lidt uddybet. Hvad kan den i forhold?
Speaker 3:til den klassis, en pattegris eller en polaramagnus, så er en flue, som ikke har den der skum rygskjold på. Så snart du stopper din indtagning, dit strip, så vil den begynde at synge relativt hurtigt. Og hvis den gør det på 30 cm værende og der står lidt blæretang lige nede under, så hænger du i det med det samme. Men den her slow-mo patterdekris med lidt rygskjold på, den bliver faktisk hængende måske en 3-4 sekunder efter du har lavet dit stop, inden den begynder at dale meget langsomt. Det vil sige, at du kan feste den helt inde under det tætte, hvor også de store havret går i og tangler på, og når de så ser sådan en grisbærs der med Jeg ved ikke lige præcis, hvad de tænker, men de har i hvert fald svært ved at lade den være. Så fangsterne øges jo tættere. Vi fisker på kysten også som fluefiskere.
Speaker 2:Jeg har selv bundet den, og det kan godt være, at jeg ikke har været helt skarp på bindingen af den, men jeg synes den har haft en tendens til at gå lidt i overfladen, når jeg stripper den ind, medmindre.
Speaker 3:Det kommer an på om du har brugt for tykke rygskjold. Det skal ikke være det tykkeste rygskjold.
Speaker 2:Jeg har brugt det færdigkøbte rygskjold.
Speaker 3:Jeg har på mine fluer et lille stykke plyfri tråd på undersiden, så den stadigvæk holder sig lidt under. Det er meget syntetiske materiale du bruger, som ikke suger vand. Du har jo lige for eksempel spagefjeren, som man oftest bruger til det for at få de her lange fliber, der pulserer i vandet. Den suger lidt vand, men resten gør jo ikke. Så den der lille tråd nede under bare lige en tøn tråd, gør at fluen. For det første er du 100% sik, jeg bare, at den er ikke våd nok flugen. Nej, det har det nok været. Det er en fræk en. Og jeg vil så sige, at hvis den står og laver lidt ballade i overfladen, så den lige popper lidt en gang imellem i overfladen og så går ned under igen. Det skal man absolut ikke kæmpe sig af, det er de ikke bange for. Tage hende på et lavvand.
Speaker 2:Og nu sidder vi her i start december. Hvad er farven man skal fiske med?
Speaker 3:Farven her i december er i min optik meget, meget klar. Det er lidt hissigere farver, kan man sige, og der er pattegrisen. En rigtig god farve, kan man sige. Jeg vil dog dertil sige, at en sjællandsflu, kåberbassen, altså en lille nullerøv, som jeg kalder den, det er jo den mindste flue du i realiteten kan fiske med, nærmest Den syner ikke noget. Men hvis der er noget havhånden ved, at den kan spise hele året, så er det tanglopper, ja, tanglopper og børsteorm. Så selvom man fisker med, det har en meget stor kontrast i vandet. Så det vil også være et godt bud på naturlig farve.
Speaker 2:Ja, så supplerer de to vel hinanden ret godt. hvis du bruger kårebassen som ophænger Og så sådan en slow-mo der, der har du vel en ret giftig kombi.
Speaker 3:Det er i hvert fald min optik en af de bedste opsætninger. Det er, at have den der lille korvbasse foran Nullermanden. Ja, lige præcis, og det er jo det der med at det kan godt være, at de lige føler, at den der skumflu måske ikke var det rigtige alligevel, men så lige foran der hænger der så sådan en lille nullermand, der som Til at starte med fisker jeg jo kun med skumflugen for at få det visuelle fiskeri, og det virkede også, men jeg havde jo rigtig mange følger. Så det var jo sjovt, lige pludselig at sætte den der på og så finde ud af okay, balladen i overfladen og alle de der små ting der, det tænder de på, og så tager de den lille nogle gange.
Speaker 2:Ja, har du noget statistik på hvor meget de tager hvad? Nej, det har jeg faktisk, Altså mavefornemmelsen.
Speaker 3:Mavefornemmelsen er nok i min optik. når du køber med opsætningen, så hælder den nok en lille fordel til den lille, fordi den store den tiltrækker. Det er sådan en attractor, der er god til at afsøge nogle områder og lokke fisk Præcis.
Speaker 2:Det er også min erfaring med det Hvad er nogle af de vigtigste ting du har lært. Du har været ude med rigtig mange, set alverdens flufiskeprofiler og mennesker. Set dem fiske på alle mulige måder. Fange fisk, ikke fange fisk. Hvad er sådan nogle af de vigtigste ting du har lært, som du tager med videre, altså til at undervise, tænker du, eller hvordan? Jamen, jeg tænker sådan i forhold til at give videre, til hvad kan vi lære af de mange guidede ture du efterhånden har været ude på?
Speaker 3:Altså det er jo at kå det hele ned til en lille lækker appetizer, kan man sige, fordi det er vigtigt, at man får alle detaljerne med når man er ude, altså gør alle tingene rigtigt. Så det er jo ikke kun én ting man skal gøre rigtigt. Man kan jo købe så fattige udstyr, man kan købe den dyreste flugstang, men det hjælper jo ikke noget, at man købe en rigtig, rigtig god flugstang, men du vil ikke bruge penge på en fluglin, fordi det synes du ikke. Det er det, der er pengene værd. Tingene skal spille sammen, og der vil jeg jo helt klart anbefale, at man ikke bare trykker på knappen på internettet og køber en flugstang, fordi en kammerat har sådan en. Ser du mange, der gør det? Ja, det synes jeg.
Speaker 3:Ofte er det, fordi man har prøvet en kammeratstang, og lige der havde man måske selv en dårlig. Så køber man den, fordi han kaster jo fantastisk godt, og så ser man, sig selv skulle gøre det samme. Og nu er det jo altså en gang sådan, at hvis kan køre sædet frem og nå pedalerne, så man skal lige prøve tingene af, og der får man altså noget ud af at besøge en fysisk butik, og der kan ekspedienterne virkelig hjælpe en med at give den rigtige rådgivning. Det kan jeg bare nå ud. Det kan jeg nå ud.
Speaker 3:Altså, jeg har været afsted med folk kommer med det vildeste udstyr og de har styret på alt og så videre, men det er opsat forkert, så de kan ikke få det til at fungere. Og det kan selvfølgelig være at nogle har jo, altså de har bare købt det, og så er de måske aldrig ude og prøve at fiske med en flue før. Og så er jeg så blevet hyret til atlle at der skal laves nogle justeringer. Og det kan nogle gange godt være lidt svært, når folk har brugt rigtig mange penge på udstyr. Men det er vigtigt, at man sætter sig ind i hvad er det der passer til den enkelte fluefisker. Det må nok være noget af det vigtigste at tage har det rigtige udstyr.
Speaker 2:Ja, får det testet igennem, får det afprøvet?
Speaker 3:Ja, altså komme ud på en kastebane, ved siden af butikken, en græsplan, spørge ekspedienten kan vi lige prøve at gå ud med hvad vil du anbefale til mig ud fra hvad jeg har fortalt dig? Jamen, så tager man, må man har, for eksempel, hvis man møder en stor tømmermester eller mudermester, de kan godt have tendens til at virkelig bruge power, og det behøves man jo slet ikke at bruge for at kaste med flue. Så de skal have en lidt anden type fiskestang, fordi du kan aldrig lære dem nogle gange, når man ligesom skal holde dem lidt i hånden for at hjælpe dem med noget kast, jamen, så er man jo ved at blive trukket med i fremmede også, jo, så de skal have lidt anderledes grad i min optik.
Speaker 2:Hvordan har det egentlig været når du har været ude på alle dine guidede ture? Fisker du egentlig? fisker du med, eller er du?
Speaker 3:går du bare med. Når jeg er ude at guide eller holder de her kurser som aflæsning af kysten osv, så fisker jeg aldrig selv. Jeg fisker ikke med. Hvis jeg gør noget, så gør jeg det for at vise dem, hvordan man skal gribe en plads an. Men jeg lader altid som udgangspunkt kursisterne fiske et område af først, for ligesom at sige okay, hvad kunne I have lært af.
Speaker 2:Men klør det ikke lidt i aftrækkerfingeren?
Speaker 3:Jo, det gør det da Helt klart. Men jeg er der jo for at lære dem noget på dagen. Jeg er der ikke for at fange en fisk selv. Det skal de jo ikke betale for, at jeg skal fange en fisk på dagen. Så på den måde, så synes jeg det er meget. Jamen, så er det jo sådan nogle ting jeg også gør. Man er der for kunden, og jeg er ikke på fisketur. Jeg er der for at yde det maksimale, kan man sige.
Speaker 2:Niklas, vi begynder lige så stille at være igennem og løbe tør for tid. Jeg tror vi kunne sidde her hele dagen. Det snakkede vi også om tidlig. Vi kunne sidde her ved brændeovnen og nyde udsigten. Det er fantastisk at sidde her, Ja høre røverhistorier, men vi slutter lige af med en lynrunden.
Speaker 3:Ja, lad mig.
Speaker 2:Hvad hedder det? Og jeg er først lidt nysgerrig på at høre, hvad går lige nu. Hvilken stang og lignesæt op går du og er rigtig glad for.
Speaker 3:Ja altså, der er jo flere opsætninger, kan man sige. Men lige nu, der har jeg en hardy Marksmandstang, en klasse 6 flugstang, og så har jeg den nye Orbitalius, den, der hedder 4X, og det er begge to fantastiske stænger, skal jeg skynde mig at sige. Jeg må så nok indrømme, at Orbitalius den har. Jo, den har nok lige imponeret mig lidt ekstra.
Speaker 2:Hvorfor det?
Speaker 3:Jamen, det har noget med kastestigen, den har altså, den er let, og der er balance i den, og så præsenterer den faktisk din fluekast ret godt, uanset om det blæser eller det er venstil. Nogle stænger er meget salbandstropisk udviklet, det vil sige, at de er meget hurtige i aktionen, Og det synes jeg, ikke altid er en fordel på kysten, at de er så hurtige stængerne. Der må også godt være lidt dybde i dem, og det har sådan en som Helios også, for eksempel.
Speaker 2:Jeg troede faktisk det var en ret hurtig stang.
Speaker 3:Ja, men det er den i og for sig også, men den har stadigvæk noget dybdehed i den. Når du skal lave nogle mere rolige kast, kan man sige hvor andre? der har du sådan et meget kort vindue, hvor din timing skal sder, helt i skabet. Der er den lidt mere eftergivende helios 4'eren, for eksempel.
Speaker 2:Hvad har du siddende på at ligne?
Speaker 3:Jamen, i de sidste halvanden års tid, der har jeg faktisk fisket med de her C-Run skydehoveder, som Troels Holsten K har lavet. Han har vendt taperingen en lille smule om på fluglingen i forhold til hvad man normalvis er vant til. Jeg var meget skeptisk, må jeg jo skønne mig at sige, og troede ikke rigtig på ideen, men jeg er faktisk blevet ret imponeret over det skyderhoved.
Speaker 2:Jeg synes man ser dem rigtig meget på sociale medier. Det virker som om at han har fat i noget.
Speaker 3:Det er desværre bange for at han har.
Speaker 2:Jeg går og prøver at komme til at komme ind og være med i et afsnit, fordi jeg er blevet ret nysgerrig på hele hans projekt.
Speaker 3:Han er også en ret spændende person og kælder faktisk, og han er dygtig. Det er fedt at være med på sidelinjen, og, som sagt, så er man fordrundsfuld. Nu kommer der en ung fyr og siger, at nu skal han til at lave fluggrejer og flugliner og sådan nogle ting. Men jeg vil sige lige skydehurt, der har han ramt den rigtig godt, synes jeg. Så det er den ene. Og så er der selvfølgelig en running line, og der kan man altid diskutere. Men den line, som vi går og leger med, nu her, det er sådan.
Speaker 3:Fordelen er, at den er altid blød, den filter ikke så nem, Den er fed at gå med, den fylder ikke noget, den er glasklar, Den falder bare godt i hænderne. De her nylon skydeliner har en tendens til at filtre rigtig meget, specielt når det bliver koldt. Det er skide træls. Når du så har kolde fingre og fisken endelig hukker efter 4 timers fiskeri i der jamen, så mister du den, fordi du har ikke nok greb i den. Der har man lidt mere i den der pulleskydeline, som er de eneste, der har det. Så selvfølgelig min arbejdsplads, skal jeg selvfølgelig sige go fishing, jo, ikke sammensat med C-Run skydehovedet, jamen, så kører det altså wet forward-linen.
Speaker 2:Ja, den bruger jeg også selv. Jeg tror, jeg har den i 16-grams-versionen, tror jeg Ja.
Speaker 3:Og den er jo i princippet bygget lidt op efter et skydehoved, også som jeg var med til at hjælpe FlyFishJob med i sin tid med at udvikle skydehovedet. Så har man så lavet den som en wet forward, Og det spiller bare. Og det er specielt i de dage, hvor der ikke er ret meget vent. Så er det ikke altid. Alle har lige meget ud at gå og kaste med et skydehoved. Altså, så klasker du måske nogle gange derude, fordi man tror stadigvæk, man skal kaste de der 35 meter, som nogen har en eller anden idé, om man går og kaster. Det gør man altså ikke.
Speaker 2:Man kan også sige, at hvis du lægger 30 meter lignende ud og hugget kommer, så har du så meget elastik ude. Så sandsynligheden får du ikke for krogefisken, og det er vel relativt stor.
Speaker 3:Den er relativt stor ja. Og så er jo mere lignende du har ude, større problemer giver det, og hvis du kun kan rette lignende 20 meter ud, det er det de fleste fisk tager. Så der er ingen grund til at kæmpe for at kaste de sidste 10-15 meter, som nogen tror de kaster. Det gør man altså ikke 100% enig. Så det er det, jeg grejer op, så jeg går med for tiden.
Speaker 2:Inden du bliver smidt ud, Niklas, så skal vi lige runde af med dit absolut bedste fisketip. Ja, du har sikkert ligget søvnløs over det?
Speaker 3:Jamen, det har jeg muligvis, men det er faktisk svært at finde et, synes jeg. Men for mit vedkommende, der er det altid at have adgang til en varm kop kaffe. Ja, Og det lyder måske, at det ikke er det der fiskehjul, det er ikke den der flue, det er ikke det der, men en varm kop kaffe eller en halvdårlig fisketur, hvor man lige har behov for at knække. Det virker altså bare med kaffen, om man så har det på en termokande. Det har jeg jo nogle gange, men ellers, så kan jeg godt lide, at få varmt, frisk kaffe op ude på stranden eller en lille bål, hvor man lige laver. Det kan altså tilføre fæsketuren lige det der, der fuldender den Jamen det er jo et guldtip.
Speaker 3:Det er det for mig. Nogle vil måske aldrig have kakao eller te men så må de jo prøve at importere det.
Speaker 2:Niklas, tusind tak, fordi du kom i dag Det har været en lærerig fornøjelse Og tak, fordi jeg Altid, og måske jeg kunne lade dig ind en anden god gang. Vi har forsnakket om mange ting. Jo, lagt basis for mange gode afsnit.
Speaker 3:Ja, og jeg vil sige, med den her belæggenhed og det her telt her, der kan man da ikke lyst til at sige, nej til.
Speaker 1:Nej, tusind tak, Selv tak.
Speaker 2:Troel. Det bliver forhåbentlig ikke sidste gang jeg får besøg af Niklas. Han er simpelthen en kongeformidler af havret og fiskeriet. Først og fremmest, så er jeg kæmpe tilhænger af 80%-teorien, og hvis du ikke allerede bruger den, så kom i gang. Den fungerer fantastisk, og ved at følge den systematisk, ja, så har jeg simpelthen fanget flere f og lært at læse mine egne kystpladser på den mest effektive måde. 80%-reglen er også det perfekte værktøj til alle os stakler, som kun har et begrænset antal fisketure på klipkortet. Her bliver tingene jo lidt sjovere, når vi kan nætte flere havrødder. Og så er jeg vild med Niklas idé om at køre i flere biler. Jeg elsker simple idéer som giver mere rendyrket og rå fisketid, for selvom jeg godt kan lide at gå langs kysten, så vil jeg hellere bruge min sparsomme fisketid med fluen i vandet. Jeg blev også ret tæt på at prøve den pulleskydeline Niklas fortalte om. Selv der har jeg gået med VF-linere de sidste 4-5 år. Jeg var simpelthen blevet træt af bøvlet med skydeliner som fluret. men nu lyder det som om der er nye boller på suppen.
Speaker 2:Og husk så for helvede at fiske det lave vand af, inden du vader ud. Det gælder i øvrigt også mig selv. Tak for nu. I Shownotes finder du links til alt det grej vi snakkede om i dagens afsnit. Der er også et et link til Niklas hjemmeside, som er propfyldt med gode fisketips og en masse viden du kan bruge på din næste kysttur. Niklas, ham kan du jo også booke som guide. Og husk, hvis du kan lide hvad du har hørt, så del, fanget på fluet med din fiskemakker og smid en anmeldelse der, hvor du lytter. podcast.
Speaker 1:Det betyder alt at, at flere flue nørder kan lytte med næste gang, for sammen lærer vi mere Stram lignen, og vi ses derude. Danske tekster af Jesper Buhl. Scandinavian Text Service 2018.