Fanget på Flue
Er du på jagt efter den store havørred? Så lyt med her, hvis du høre de bedste tips, tricks og røverhistorier om fluefiskeri på Kysten. I hvert afsnit møder du Danmarks mest inspirerende kystfluefiskere, som deler ud af deres viden om lystfiskeri, grej, og fluebinding. Vil du nørde med? Fanget på Flue udkommer hver anden torsdag.
Fanget på Flue
#4: Møgbeskidte regnbuer - Johan Flyvbjerg
Vi elsker at fange store regnbueørreder på flue, men fiskene er undslupne fra havbrug og repræsenterer et alvorligt miljøproblem i vores farvande.
I denne episode taler vi med Johan Flybjerg, grundlæggeren af Ingen Burfisk i Havet, som afslører den ubehagelige sandhed bag de havbrug, der producerer regnbueørreder i vores farvande.
Vi dykker ned i det danske havbrugslandskab, hvor regnbueørreder opdrættes primært for deres rogn. Johan afslører bl.a., at blot ét havbrugsanlæg udleder mere kvælstof end hele Kalundborg - det svarer til et svinestald placeret direkte i vores indre farvande.
Lyt med og bliv klogere på hvordan vi kan støtte kampen for et renere havmiljø, hvorfor havbrug udgør en alvorlig trussel mod vores økosystemer, og hvordan vi gennem bevidste valg kan være med til at skabe en mere bæredygtig fremtid for vores farvande og vilde fiskebestande.
Hør også:
• Johan forklarer hvordan og hvorfor havbrug forurener vores kyster
• Danske havbrug opdrætter primært regnbueørreder for rogn til eksport, men skaber omfattende miljøproblemer
• Et enkelt havbrugsanlæg ved Musholm udleder dobbelt så meget kvælstof som hele Kalundborg Kommune med 48.000 indbyggere
• Norge er et skrækeksempel med kollapsende vilde laksebestande og genetisk forurening fra undslupne opdrætsfisk
• Havbrug skaber få og ofte sæsonbetonede arbejdspladser som ikke opvejer miljøskaderne
SHOWNOTES
https://www.instagram.com/ingenburfiskihavet/
https://www.clausensfiskehandel.dk/
Patagonia Artifishial
https://www.youtube.com/watch?v=XdNJ0JAwT7I
Podcast, store hvaørreder I Karup Å
https://www.sportsfiskeren.dk/podcast-knaek-og-braek
Patagonia Salmon Nation
https://www.youtube.com/watch?v=rfLBmMK1SAg&t=1061s
Bog: The New Fish
https://korsholm.dk/produkt/the-new-fish-1
Vært: Troels Matz
Kontakt: troels.matz@gmail.com/ 31 24 07 87
Artwork: Jonas Nørregaard
For et par vintre siden. Ja, der blev det endelig mit tur til at fange store regnbuer på flue. Faktisk var jeg så heldig, at jeg havde en kæmpe stime regnbuer helt for mig selv På en smuk vinterdag med sne og sol. Der drønede de frem og tilbage langs kysten i en lille lavvandet vi, og de var ikke svære at fange. Faktisk skulle der ikke andet end en lille UV-kårbasse og et par stangvængters kast til. Så landede jeg flere fisk på 3, 4 og 5 kilo. På mange måder var det fluefiskernes vildeste drøm, som kun stoppede, da en massiv fisk knækkede min klasse 5-stang. Men selvom jeg havde en vanvittig og uforglemmelig fiskeoplevelse den vinterdag, så var min fisketur jo i virkeligheden produktet af et gigantisk miljøproblem vi har liggende lige midt i vores farvande. Så i dag der skal vi blive klogere på de havbro som opdatter regnbuerødder og lære alt om de problemer de skaber for vores farvande og havrødder.
Speaker 2:Jeg får nemlig besøg af Johan Flyvbjerg, som driver interesseorganisationen Ingen Burrfisk i Havet. På egen hånd, der har Johan taget kampen op mod havbrugen og kan fortælle den redselshistorie, som gemmer sig bag de burfisk vi elsker at fange. Denne gang, så bliver det ikke behagelig lytning, når Johan tager os med helt ned i maskinerummet på havbrugen og også gør os klogere på hvor galt det kan gå, hvis ikke vi siger stop over for havbrugsindustrien.
Speaker 2:Så er du klar til en af de ekstra grimme byserhistorier af rigtig gode bytter.
Speaker 1:Johan, velkommen til. Og mange tak fordi du har taget tid til at være med.
Speaker 3:Jamen, tak, fordi jeg måtte komme. Det er en hyggelig setting, det her du har fået skabt.
Speaker 2:Ja, vi sidder jo her, det er start januar, og det er koldt og surt ude. Vi sidder ved Øresundskysten. Det kan være, der lige går en enkelt bil i baggrundsliden, men ellers er der bølgeskjul Og i, men ellers er der bølgeskulp og ild i pejsen. Der er dejlig varm. Vi har det godt. Vi har fået en kop kaffe. Det kan ikke være meget bedre. Jeg havde lige håbet på lidt frost og stjerneklar. Det var der i går, nu er tøværet kommet. Det er en fed måde at sidde og lave podcast på alligevel. Men inden vi rigtig går i gang, johan, kan du så ikke starte med at præsentere dig selv? Hvem er du og hvordan er du egentlig ind i kampen mod havbro?
Speaker 3:Ja, jeg hedder Johan Flybjerg, jeg bor på Frederiksberg og jeg har fisket i syv år, og det var i forbindelse med mit fiskeri at jeg blev mere opmærksom på de her havbro. Det var, jeg kan huske, det første gang, kan man sige ramte mig omfanget af det og selve setup'et omkring det. Det var en film som Passagonia havde lavet. Passagonia laver rigtig mange gode ting og de lavede i. Jeg havde lavet Passagonia laver rigtig mange gode ting og de lavede i jeg tror det var i 18 eller 19 en film som hedder Artificial, hvor de snakker om opdret af fisk generelt, men også om havbro. Og der har de laksefiskeren Michael Frodin, som er oppe ved et havbro langt oppe i Nordnorge og dykker ned under en af de her buer og kigger ind til de her fisk.
Speaker 3:Og det var første gang at jeg så det her. Det var tidligt i min fiskehistorie, men det at se de her havbrug og det her industrielle opdrag og hvad det havde af påvirkning, da jeg så begyndte at læse mere om det, det var en øjenåbner for mig, og det var så det der gjorde at jeg for to år siden startede den interesseorganisation jeg har som hedder Ingen Burfisk i Havet, hvor jeg gennem oplysning og aktivisme prøver at netop oplyse omkring de her skadelige virkninger, som havbrug har, både på havmiljøet, men også på vildfiskebestanden, og hvad der ellers er af udfordringer omkring den produktionsmåde.
Speaker 2:Jeg vil lige sige, at den film, der du beskriver, det er nok en mange burde se, fordi da jeg så den var jeg helt rystet. Jeg var ikke selv klar over hvordan det stod til. Og han svømmer rundt et kæmpe laks, der har det forfærdeligt, og jeg tror også det var sådan lidt uautoriseret.
Speaker 3:Det var det.
Speaker 3:Han havde husket det ind, og jeg kan ikke huske hvem af dem, det var en af de store laksefirmaer. De lagde efterfølgende sagen mod ham for ulovlig indtrængning, som han vidst nok tabte. jeg kan ikke huske det, men jeg tror han har haft Patagonia i ryggen i forhold til at klare hvad der skulle være af eventuelle bødre og eventuelle advokatsellerer. Men det er rigt indtrængning. men han fik vist det han skulle og han fik netop sat fokus på det problem som der er i Norge i særdeleshed, men som vi også har. Ja, norge kommer vi på lidt senere, lige kort.
Speaker 2:Men der er jo faktisk sket noget her lige for en uges tidges tid siden i Danmark omkring hele den her havbrugs laksedebat i Aarhus. Kan du prøve at sætte lidt ord på det?
Speaker 3:Det kan jeg godt. Altså, det var lige præcis en uge siden, faktisk, at fiskehandler Jakob Clausen fra Clausens Fiskehandel i Aarhus, han indledte 2025 med et brag. Han annoncerede at i år, fra sidste mandag, ville de ikke længere sælge fisk fra opdragt i hans fiskehandel Og det er en fiskehandel som, vel at mærke, han er femte generation, den har været der i, jeg tror, 100 år, hvis ikke lidt mere. Og ligesom mange andre fiskehandlere, så er hans eller var nu hans store indtægtskilde. 10% af hans omsætning, vurderer han selv stammer fra opdrettede laks og andre opdrettede arter, og det har han simpelthen valgt at sige nej til. Han har valgt at sige at det skal man ikke længere kunne få for det. Og det tror jeg han havde forventet ville skabe noget debat. men jeg tror ikke han havde forventet, hvor stor en debat det ville skabe.
Speaker 2:Og så koster det ham også nogle penge at gøre det her. Ikke Det koster ham.
Speaker 3:Det er de der 10%, som han siger, som han estimerer til at være omkring 1,6 millioner kroner af hans omsætning, som jo er. Så det, at han både har sin faglige stolthed, men at han også sætter handling bag det og at han rent faktisk sætter sin forretning ikke over styr, men i hvert fald sætter den på spil på den måde, det synes jeg, er meget beundringsværdigt. Det har så, som sagt, også skabt rigtig, rigtig gode omtaler. Han har fået rigtig god feedback fra folk på det, og det er Ja, debatten kører stadigvæk og har kørt i en uges tid nu.
Speaker 2:Ja, han endte jo også med at blive smidt ud af Fiskehandlerforeningen. Han havde nok været formand.
Speaker 3:Ja, det havde konsekvenser for ham, kan man sige, ret kort tid efter, som han var formand for, fordi de ikke kunne stå inden for de udtalelser han havde om opdret Fordi det er jo netop klart at opdrettet fisk udgør en stor del af fiskehandlers omsætning. Så det, at han udtalte sig negativt og tog det her drastiske skridt, det gjorde så, at de blev nødt til at stå sig. Jeg tror stadigvæk, at det var også en konsekvens han nok havde regnet med ville ske.
Speaker 2:Jamen altså, vi kan jo bare sige godt gået, det kan vi, og hvad hedder det?
Speaker 2:Håb, at han klarer sig godt, og det tror jeg faktisk, han kommer til, og opfordringen herfra er i hvert fald at støtte op om det. Helt sikkert, Selvom laksmærket er, i dag skal det jo handle meget om havbrug og Danmark. Vi kommer, som vi sagde før, lidt ind på noget Norge og Island, måske Lidt kort, men det skal handle om Danmark og det skal handle om vores farvande og kyster, fordi de fleste lyttere af denne her podcast har nok været ude på et tidspunkt og jagtet regnbuer med små nullermandsflure på forfanger, og det er rigtig sjovt at fiske efter dem.
Speaker 2:Og hvad hedder det? De smager faktisk også fint, Men kan du ikke prøve at fortælle lidt omkring? hvad er situationen lige nu i Danmark i forhold til havbrug i vores indre farvande?
Speaker 3:Ja, hvis vi skal tage den historiske indflyvning, så er i gamle dage der var opdragt i Danmark noget man gjorde hovedsageligt af karber. Det stammer tilbage fra omkring 1800-tallet. Man havde karber i dammbro, altså det vil sige på land og ikke i havet som vi kender det i dag. Men i 1970'erne var der den her globale trend, hvor man begyndte at opføre avledyr på den her industrielle skala som man har set med svin, kyllinger osv. Og man fandt ud af i Norge at laksen havde det her hurtigvoksende potentiale, som for eksempel kyllingerne også havde. Og samtidig med at det her lakse eksperiment udspiller sig i Norge, er der så folk der gør det med regnbueørede herhjemme. Fordi i Danmark har vi ikke laks der bliver opdrettet i havbro. Vi har nogle laks der bliver opdrettet i anlæg på land, men i havet er det udelukkende regnbueøreder som bliver opfostret i Danmark, og vi har omkring 19, jeg husker det som om det er 19 aktive havbro i øjeblikket. Det er fordelt på nogle forskellige aktører.
Speaker 3:Der er tre store akt, størstedelen af de her havbrug, men det er regnbuerødder, og mange af de eller hovedformålet med produktionen, hvis man kan sige det på den måde, det er rovn. Altså det er rovn som de opdrettes primært for, og rovn bliver så eksporteret, særligt til Asien. Men kødet fra fisken bliver også brugt og bliver også solgt til forbrugerne, og de ligger spredt rundt omkring i Danmark, men det er særligt i de indre danske farvande, det er ud for Sjællands vestkyst, det er ud for det sydlige Sjælland og ned omkring øerne der, og så er det kysten over ved Østjylland og ud fra Djursland og i Kattegat deromkring, at det er hovedsageligt der vi har havbrugene.
Speaker 2:Og de to mest kendte, det er jo selvfølgelig Musholm i. Storebælt, og så er det Snaptun i Horsens Fjord.
Speaker 3:Og så har vi den tredje store aktør af dem, der hedder Agfabri, som sær, og Farø og Båø nede på Sydsjælland.
Speaker 2:Okay, men hvad er egentlig problemet? Altså fordi, igen, vi synes det er sjovt at fange dem og hvad hedder det, når de engang imellem slipper ud?
Speaker 3:De slipper jo ned og ud engang imellem.
Speaker 2:Prøv at fortæl om nogle af de værste konsekvenser det har for havmiljøet at vi har de her havbrug, her havbrug.
Speaker 3:Altså det man skal forstå. Hvis man ikke lige ved, hvordan havbrug fungerer, så er det de her store ringe, store netbure, som ligger som regel i klynger af flere, men hvor man så har det kan være 6-8 eller flere havbrug. Der ligger ringe som flyder op på vand over fladen, og under er der så de her store net, hvor der går fisk ned i. De her fisk bliver sat ud i foråret, og så bliver de slagtet om efteråret, i den periode fra april til november. Der har de en meget, meget voldsom og meget, meget egenaturlig vækstrate. De vokser rigtig, rigtig hurtigt, fordi de simpelthen bliver stopfodret med fodrepiller og producerer den rovn som de skal.
Speaker 2:Og det er derfor de ser smælde fede ud.
Speaker 3:Og det er derfor de ser så store ud.
Speaker 3:Alle der har set en regnbueørede fra et havbrug i Danmark vil kende dem. På det her lille hoved og meget tyrenakket og groteske proportioner, det ligner sådan en amerikansk fodbold. Altså virkelig ikke en naturlig vækst på det her korte, korte liv som de har i havbrudet. Men det som der er, det er, at, fordi de her net ligger ude i havet, er der ikke alt hvad der bliver smidt ud til dem af foder. Hvis ikke de spiser det, så daler det ned og ligger sig på havbunden, og det er jo organisk materiale. Det samme med alt det lort de producerer, når de bliver opfodret eller hvad hedder det opfedet. Det ryger også ud igennem de her netbuer og ryger ud til det omkringliggende havmiljø. Så det er en af de store problemer af den her næringsstofbelastning.
Speaker 3:Det svarer til altså lidt groft sagt, at have svinestallet som ligger i vores indre danske farvande, og alle der har fulgt med, i hvert fald både sidste år, men også før det, ved jo, hvor skidt det står til i vores indre danske farvande. Der har været rigtig meget snak om det i forbindelse med den grønne træpart, og sammenlignet med den læringstofbelastning som landbruget har, så er havbrugene, det er helt klart landbruget, der er den store sønder når det kommer til kvælstofbelastningen. Men der er stadigvæk en forskel, fordi kvælstofbelastningen fra de her havbrug kommer om sommeren, hvorimod kvælstofbelastningen fra landbruget sker om vinteren, om sommeren. Om sommeren er der netop den her. Altså det er meget mere potent, fordi algerne har meget bedre vækstbedsignelser i den cyklus hen over sommeren, hvor havbrugen er aktiv.
Speaker 2:Og så kan jeg huske, da vi så Salmon Nation fra Island. Jeg kan ikke huske talten præcist, men det var jo noget med at bare sådan et af de her burer kunne producere flere tons fiskelort, som det jo er om ugen. Bare et bur.
Speaker 3:Hvis man skal fortsætte det i et dansk perspektiv, så ligger Musholms havbro. De har to anlæg som består af en håndfuld buer, to anlæg på østsiden og vestsiden af den her Musholmø, som ligger ude fra Vestjylland. Tæt på der ligger Kalumborg by. Kalumborg by har rundt regnet omkring 48.000 indbyggere, og de producerer på alle deres 18 rensningsanlæg. for alle borgerne i Kalumborg producerer 59 tons kvælstof gennem de her rensningsanlæg. Musholms to anlæg producerer 113 tons kvælstof eller udleder 113 tons kvælstof. Så det vil sige, at de her havbrug ude på Vestjylland producerer dobbelt så meget kvælstof som hele Kalundborg Kommune med 48.000 indbyggere.
Speaker 2:Det er jo fuldstændig sygt.
Speaker 3:Så det er store tal og det er voldsomme mængder.
Speaker 2:Og en ting er jo så udledningerne, et andet er jo så udsl. tit i lystfiskerkredset bliver snakket meget om Fordi. så vidt jeg ved, har der ikke været noget i år. I de sidste mange vinter har der jo været udslip fra et eller flere af de her afbrug, Og hvordan er det det sker?
Speaker 3:Jeg har gået i år og gruet for at nu skulle der lige pludselig komme en stor storm eller der skulle ske en ulykke, og så skulle vi høre, at der kom det her udslip, som der jo næsten er årligt. Det sker af forskellige årsager. Sidste år eller også var det for to år siden, der var der en fiskekutter som simpelthen påsejlede en af Musholms buer og gjorde så er det, de her efterårsstorme, hvor stormene og de bølger det skaber osv, simpelthen river netbuerne løs, og i den forbindelse så slipper fiskene ud. Og det sker netop næsten en gang om året, i hvert fald årligt, et eller andet sted i Danmark, og det er sådan noget med, som du siger, så kører jungletrummerne på Facebook og andre steder, at nu er der udslip og altså løsfiskerne, både fordi det er sjovt at fiske dem, som du nævner, det er god sport og fiske dem.
Speaker 3:Så har man jo også som løsfisker en interesse i at få de her fisk op, fordi det er ikke hj heroppe.
Speaker 3:Og ja, jeg har selv været ude på sådan en tur en gang, og jeg tror det var for to år siden på Vestjylland, i Musholm, efter det der udslip med fiskekutteren, og det var som at se, der var, kysten, var fyldt med mennesker, altså det var endnu større end den der første forårsdag, hvor alle folk er ude for at prøve at fange en havørede på en lugen forårsdag.
Speaker 3:Der var sort af mennesker på kysten, og man går derude og man kaster de der små nullermændsflure og små lyserøde imitationer af det ene og det andet, og de er jo svære at fange i den første tid efter, men de er jo også Altså man kan se de der fisk på lang afstand, fordi de svømmer helt inde på det lave vand og så trumler de simpelthen ned ad kysten og du kan se vandet der koger osv. Så det er tillokkende. Men det er også en man kan godt kalde det sådan en lidt en civilisering af et reelt miljøproblem, som jeg synes der skulle håndteres, i hvert fald der skulle være nogle konsekvenser for når det sker, fordi det er faunaforureningen, når du har så store fisk i så store mængder, som slipper ud og blander sig i miljøet.
Speaker 2:Men er der nogle konsekvenser, hvis nu et havbro har sådan et udslip? Ja, hvad sker der så?
Speaker 3:For dem tror jeg, at den eneste konsekvens er, at de selvfølgelig mister de fester i burerne. Og den eneste konsekvens er, at de selvfølgelig mister de fester i burerne. Men jeg ville blive overrasket hvis de ikke havde en eller anden form for forsikringsordning som gjorde at de ikke blev kompenseret for det tab de havde. Det skunder mig, jeg ved det ikke, men der er ikke nogen bødestraf for dem i forhold til fagnerforurening eller andet, og de selvfølgelig skal de jo selv ud og rydde op efter dem selv. Men det var også bare det mindste, vil jeg næsten sige.
Speaker 2:Ja, for der er fiskene jo væk. Helt vanvittigt, at det kan være sådan. Men hvad med Johan de fisk, som så slipper ud? de ligger jo så. Jeg har selv været ude flere gange. De ligger og drøner op og ned ad kysterne og måske til, fordi de ikke selv kan finde ud af at optage føde. Og så er der jo så alle de her historier med, at de drøner op i havredoerne og skaber ravage deroppe. Er det rigtigt, de gør det. Hvad sker der, når de drøner i en å?
Speaker 3:I det første stykke tid bagefter. Der er de jo netop forvirret og de svømmer rundt i alle mulige retninger. Men jeg har også hørt historier om, at de går op i åer, og det gode er, at det er ikke dokumenteret herhjemme i Danmark, at man har kunnet se den her genetiske forurening, som man kan kalde det, hvor de parer sig med vilde havøreder og dermed svækker dem genetisk. Det har jeg. Så vidt jeg ved, er der ikke eksempler på det herhjemmefra. Men når de trækker op i årene udslippene sker jo som sagt som regel i efteråret.
Speaker 3:Hvis der kommer sådan en stor efterårsstorm, og det sker på samme tid med at alle havøjerne, mange havøjerne er trukket op i årene for at gyde og står på de her fine gydebanker klar til at føre næste generation videre. Og hvis der så er blevet lagt æg i en gydebanke og der så lige pludselig kommer en 4 kg tyrenarket regnbuerød, så kan den lave ret meget rivage i sådan et vandløb og ødelægge det kan man sige, både skræmme de fisk væk, som gerne vil stå på gydebankerne, men også simpelthen mosle rundt i gydegrus osv Og ødelægge de chancer der er for at de få havøjder, der har trukket op i åen for at gyde, rent faktisk får lov til at gøre det.
Speaker 2:Vi har snakket lidt island og Norge er jo ligesom skrækscenariet over dem alle, Sådan i hvert fald i Norden og i Europa. Der er også noget med noget Chile og noget, Men hvis vi lige snakker Norge, de startede jo med deres lakse og havopdrag tilbage i 70'erne Og er jo kommet utrolig langt med det. Kan du ikke lige prøve at sætte et par ord på, hvordan det egentlig står til i Norge? Fordi der synes jeg, at man hører den ene skrækhistorie efter den anden.
Speaker 3:Ja, altså, skrækhistorierne står desværre i kø når det kommer til Norge og havbrug og laksopdragt De var, de havde, fordi alle laks er genetisk forskellige afhængig af hvilken elve de kommer fra. Men de fandt så de bedste kvaliteter i forhold til hvis du gerne vil have en laks der skulle vokse hurtigt, så fik de lavet sådan en hybridfisk og det er så den som man har afledt videre på, og det har bare taget fart. Altså, hvis man kigger på produktionen årligt i Norge, så er det bare en opadstigende kurve som går lige så stille opad i 70'erne og så i 80'erne så begynder det at tage raketfart og så er det nærmest bare stukket af siden. Det skyldes selvfølgelig at der er lempelige regler i forhold til at de kan få lov til at gøre det og så har de bare naturlige forhold som gør at det kan lade sig gøre. Men grunden til at man i dag, for eksempel, hvis man går ned til en fiskehandler og kan høre at folk snakker om færøslaks og islandslaks osv, er også fordi at norsk laks og Norge har fået et blakket ry når det kommer til det her, fordi de har gjort det på så stor en skala som de har gjort det og fordi proportionerne og forholdene er så ekstreme som de er.
Speaker 3:De producerer, hvis jeg husker rigtigt, 1,2 millioner tons laks om året i Norge fra havbro, som er astronomiske mængder. Der er ikke nogen lande der producerer lige så meget. Men når man så kigger på hvordan deres farvand har det og særligt hvordan deres vilde fiskebestand har det, så kan man godt se, at det ikke har været uden konsekvenser Sidste sommer. Hvis man kigger på laksesæsonerne årene igennem, så var sidste år det ubetingede dårligste år nogensinde. Så var sidste år det ubetingede dårligste år nogensinde, og de norske myndigheder tog en drastisk beslutning om at lukke 33 norske lakseelve kun to uger inden i sæsonen.
Speaker 2:Og det var ud af 45 stykker.
Speaker 3:Nej, der er mange norske lakseelve, men det her var nogle af de store, det var Gavla, ogla og Styrdal lakseelve. Men det her det var nogle af de store, det var Gavla og det var Orkla og det var Styrdal, det var mange af de her store ikoniske lakseelve. Som folk jo planlægger lakseture til mange år i forvejen og bruger store summer på at komme op til at fiske, to uger inden i sæsonen lukkede de ned for fiskeriet fordi man kunne se at der var ikke nok fisk der var vendt tilbage til elven til at det kunne være et, altså til at man forsvarligt kunne gøre det. Og det skyldes myndighederne er ude og sige at det skyldes klimaforandringer og det skyldes havbrug. Så de var for en gang skyld meget klar i spøglet om at det her det var en konsekvens af at de har så stor en havbrugsindustri som de har.
Speaker 3:Kigger man på nogle af de her kort fra Norge, så kan man se at der er store genetiske ændringer i. Jeg tror det er 4 ud af 10 lakseelve, og det betyder, at når fisken slipper ud i Norge, som de jo også gør, så går de op og parer sig med de vilde laks, og hvis en vild laks bliver genetisk forurenet, så vil den have svære ved at finde tilbage til den elv, hvor den kom fra, og det vil så sige, at der ikke er lige så mange, der vender tilbage. De har ikke samme forudsætninger genetisk til at kunne klare de forhold der er i elven, og det vil sige, at den stamme simpelthen bliver dårligere rustet til at klare det den skal klare. Så er der også alle problemer med havlusene. Havlusene er de her små parasitter der sidder på fiskene, og i og med at havbrugene i Norge ligesom i Danmark ligger i de her små beskyttede områder, i fjorder og i vige osv, så er det steder, hvor den vilde laks skal passere, både når den skal op og gyde.
Speaker 3:Der kan den godt få havlugspudser, og så smider den dem så når den kommer op i færskevand. Men når de små laks skal vandre fra elven og ud i havet for at gå ud og spise så store og tykke, så skal de også forbi de her havbrug. Og når de skal det, hvis de får havlugspudser sådan en lille fisk på 20, 20, måske 25-30 centimeter, hvis den får et sted mellem 10 og 15 havlus på sig, så har den ingen mulighed for at smide dem, og den har rigtig dårlige muligheder for at overleve, hvis den først er blevet angrebet af de her havlus, fordi det er en parasit som sidder på fisken og spiser den. Og æder den kan man sige nærmest op u jeg sidder lige og lægger en.
Speaker 2:Er der ikke blevet lidt koldt her? Jo, jo, der er blevet lidt fuld koldt. Du kan godt lige have lidt ekstra brænde på? Ja, meget gerne. Men det er jo Altså. smolten bliver jo faktisk drænet for blod, er det ikke det?
Speaker 3:der sker Jo jo. Altså havlusene, de simpelthen suger dens blod som sådan nogle små vampyrer fire år ude i salvvand for at spise så stort tyk op ved Grønland og Svalbard osv. Men hvis den starter sit liv med efter fem kilometer at have ti havlus på sig, så har den ikke gode chancer for at klare det. Altså så bliver den spist eller simpelthen går til grunden. Fordi den ikke kan, smide de der havlus.
Speaker 2:Men for mig, så lyder det her jo som virkelig et vanvittigt, sådan et nærmest fremtidsapokalyptisk skrækscenarie. Ja, hvordan er vi, hvis vi skal vende lidt tilbage til vores egen farvand? Ja, hvor er vi i forhold til at kunne få hvad man kunne kalde for norske tilstanden?
Speaker 3:Altså man kan sige, at i forhold til havlus er vi heldigvis skånet. Vores vand er for salt til dem, så det er en god ting, at vi ikke har dem. Vi døjer ikke med dem herhjemme. Det er blevet konstateret nogle enkelte steder at der har været havlus på fisk her i Danmark, men det er ikke noget vi døjer med i samme grad overhovedet. Er vandet ikke for lidt salt? Undskyld, det er for færdigt.
Speaker 2:Jo, det er det jeg mener. De kunne netop ikke holde salt i færdigt vand. Ja, for der må være mere salt oppe i Norge.
Speaker 3:Det er mere salt oppe i Norge. Undskyld, det er for færdigt til i flaskvand. Så er det, at havlosen ryger af. Så jo, det er derfor det problem har vi ikke med dem, men vi har jo stadigvæk problemet med den her. Hvad kan man sige? miljøproblemerne, altså forureningen. Vi har kvæl, hvad hedder det? næringsstofbelastningen, som vi snakkede om før, og så har vi også.
Speaker 3:De bruger, havbrugene har de her antibegroningsmidler, som de kalder det, som er i bund og grund kovergift. Dem skal de bruge til at smøre nettene ind i, fordi hvis ikke de smører dem ind i det, så vil nettene gro til med alle mulige alger osv, og det vil gøre, at så har de større risiko for at blive trukket væk af de her havstrømme osv. Så de skal have noget på, der gør, at de ikke gror til de her net, og det har de så valgt. Eller løsningen på det for dem er så, at de skal smøre sig ind i det her kogergift, som holder algerne væk. Men problemet med det her kogergift, det er, hvis man kigger på det og jeg har søgt agtindsigt ved Miljøminister som de bruger tusindvis og tusindvis, hvis ikke millionervis af liter af På et billede af de her dunke der ser du det der billede af et træ og en fisk der er død, og det er sådan en ting som de her net bliver smurt ind i og så bliver det sat ud i havet, og det er ikke fuldt.
Speaker 3:Altså det er ikke helt tydeligt, hvad det præcis har af skader, men man ved fra Norge og andre steder at feks, de bundlevende dyr, krabber, hummer, bundlevende fisk osv. Det påvirker dem. Man har også set det på færøerne, hvor jomfruhummerfiskerne har kunnet se at i takt med at havbrugsindustrien er vokset på færøerne, så har de kunne fange færre og færre jomfruhummer. Så det har en påvirkning på havlivet eller på hvad kan man sige? på dyrelivet omkring dem, og man ved ikke hvilken. Og det er jo grund nok til at sige at så skal man træde.
Speaker 2:varsomt, synes jeg. Johan, argumentet fra havbrugene og nogle gange regeringen, lokale kommuners side har jo altid været, at det kan godt være, at der er nogle miljøkonsekvenser, men til gengæld så gavner det lokalområdet, Det skaber arbejdspladser og økonomi og vækst og sådan nogle ting. Hvordan ser du på det?
Speaker 3:Jamen, altså, det gør de jo, kan man sige, det kan godt være en jobskabende eller der kan have en jobskabende effekt i lokalens samfund. Men det man skal tænke på, det er sådan som jeg ser det. I hvert fald, det er en kortsigtet løsning. Fordi igen, hvis vi skal referere til Salmon Nation Passagonia-filmen, der det de ser, der det er, at filmen handler om havbrug og lagt opdrag på Island, og Island har jo en kæmpestor oplevelsesøkonomi, større end Danmark.
Speaker 3:Men hvor mange folk er afhængige af, at der kommer turister som gerne vil se den smukke natur, og de indtægter, som turismen, altså det de omsætter, for langt overgår det, som havbrugene kan bringe til et lokalt samfund. Men havbrugene kan gøre det kan man sige på en anden måde. Så det er den der kamp mellem om man vil have turisme, som på mange måder er en bæredygtig form, eller om du vil have det her, hvor du går ind og kraftsagt malker naturens ressourcer ind til et havområde som måske lige pludselig bukker under eller dyrelivet forsvinder, eller hvad der nu kan ske. Det er en risikabel måde at behandle de naturlige ressourcer på.
Speaker 2:Har du egentlig noget overblik over et typisk dansk havbro? Hvor mange mennesker?
Speaker 3:er der ansat i sådan et? Jeg har ikke nogen specifikke tal, som jeg lige kan huske fra nogle af havbronerne hjemme, men er det 50 eller 100? Det er under 50, kunne jeg forestille mig. Men det der er vigtigt at huske lidt ligesom med dansk landbrug, så er det i høj grad udenlandsk arbejdskraft som det afhænger af, og det er i høj grad også sæsonarbejdere. Der er jo ikke arbejde på et havbrug året rundt til mange mennesker. Det er jo helt klart. Når der, hvor der skal slagtes fisk og rovnen skal tages ud, musholm ved, at de importerer også rovnspecialister fra Japan, som kommer over og håndterer rovnen, fordi det er noget de går meget op i. Så ja, det skaber arbejdspladser. Det er måske ikke danske arbejdspladser, men det skaber arbejdspladser. Men jeg synes jo stadigvæk, at regningen på længere sigt er for høj i forhold til at det skal være noget som man skal binde anden med i alle små lokalsamfund bare for at skabe noget vækst derude. Så er der, synes jeg, bedre måder at gøre det på.
Speaker 2:Så hvis man er heldig, så kan man få et job med at smøre det der kov opgift.
Speaker 3:Det kunne måske være et job hvis man vil have det ja, lækkert.
Speaker 2:Hvordan ser du sådan worst case i forhold til Danmark? Hvad kunne et worst case scenarie være hvis det fortsætter som det gør nu eller måske endda vokser?
Speaker 3:Ja altså, man ved, der er meget, som man jo ikke ved om den her effekt. Mit argument er jo, at det ikke fører noget godt med sig, fordi det er så miljøbelastende som det er. Men man ved jo ikke, om det her kovergift har nogle lange utilsigtede hensigter eller hvad hedder det konsekvenser. Og man ved heller ikke, kan man sige den her miljøbelastning, hvis den foregår over lang tid og havmiljøet i forvejen har det dårligt og kun får det værre. Man og kun får det værre. Man ved ikke, hvor grænsen går i forhold til, hvis det lige pludselig skulle kollapse. Så jeg synes, man skal indføre det her forsigtighedsprincip, hvor man trækker i bremsen, og skiftende regeringer herhjemme i Danmark har heldigvis også haft en tilgang, hvor man har trukket i nødbremsen efter mange af de her sager er kommet frem, hvor man har kunnet se, hvor lidt styr på det har været og hvor grælt det kan stå til. Det skete under den sidste socialdemokratiske regering med Lea Wermelin som miljøminister. Der sagde man stop for havbrug.
Speaker 3:Det var omkring 2019. Så er der sidenhen kommet en fødevarefiskeriminister som Jacob Jensen, som tidligere har været bestyrelsesmedlem i Musholm, som ser mere kan man sige venligt på den industri, men vindene skifter hele tiden. Det gode er i øjeblikket, at der ligger nogle ansøgninger til Nyhavbro, som jeg forstår det lige nu ikke kan blive godkendt, medmindre de kan retfærdiggøre eller medmindre de kan bevise, at den kvælstofudledning som deres havbrug vil have, at de kan kompensere for den. Så hvis de kan lukke et dammbrug på land, så kan de få lov til at åbne et havbrug. Så det der regnestykke skal være der. Der kan ikke lægges noget nyt til, uden at der bliver taget det tilsvarende fra, og det er jo, kan man sige, en start. Men ja, hvis alt er, altså, man kan jo håbe, at den her snak om som Jacob Clausen, som vi snakkede om tidligere, og den debat han har, går videre og også kommer til at få et politisk efterspil.
Speaker 2:Det kunne den sagtens gøre, fordi jeg kan da ikke huske, at jeg har set havbrugsfisk omtalt i danske mainstreammedier nærmest nogensinde. Og Jacob, der har da alligevel fået ryddet nogle forsider og lavet noget næsten breaking news times old chore Fireflies entangled flight Weave a web of liquid light. Secrets shared in soft twilight. Du tager lige en afstikker, johan, det er jo også en fiskepodcast, vi skal jo lige høre lidt om dit fiskeri, kan du ikke lige? Du sagde, at du gik i gang i 18-19 stykker.
Speaker 3:Ja, for syv år siden Jeg tror det var i maj 2017, at det hele startede i det små. Der blev jeg inviteret med på en hornfiskeweekend af nogle venner til Femø, hvor der er en årlig hornfiskekonkurrence. Der blev jeg inviteret med og tog med og fik fanget nogle hornfisk og syntes det var rigtig, rigtig sjovt. Jeg havde fisket en lille smule som barn, men med meget, meget, meget, meget lille succes, så det var ikke blevet til så meget da jeg var barn, men fik det så taget op der og fik fanget nogle fisk og fik smag for det Og så gik der. Jeg tror der gik et års tid før jeg så, i marts 18, fangede min første havøjede Og derfra det var sket. Så gik det stærkt.
Speaker 2:Yes, det er en klassiker.
Speaker 3:Det er en klassiker. Så tog det fart, og så begyndte jeg at fluefiske året efter og fisker i dag overvejende med flue. Jeg er rigtig glad for havredefiskeriet på kysten, men har også en stor, stor kærlighed for fiskeri i strømmende vand. Altså efter laks, øret og stælling Særligt tør flue, men alt fiskeri i strømmende vand synes jeg er fantastisk sjovt. Der er langt mellem fiskene. Jeg har fisket laks i nogle år nu og har ikke fanget en laks endnu. Jeg har også fisket mange nætter i Karrebo. Jeg har heller ikke fanget en fisk endnu. Jeg kommer tættere og tættere på hvert år. Enten så ser jeg en fisk eller så mærker jeg en fisk. Der sker hele tiden. Karrebo synes jeg også er fantastiske, og så har jeg været i Norge og fisket stælling og har også været i Jylland og fisket bækødder på tørflue. De der ting synes jeg er rigtig spændende.
Speaker 2:Har du hørt Danmarks Sportsfiskerforbundets podcast med karrebo? Ja, den hørte jeg.
Speaker 3:Ja, den er vanvittig. Ja, og jeg var op og der hvor jeg plejer at fiske er til dem, der kender, carbo er lige strækket, som ligger opstrøms Hagebro hvor Måns Styr har et stræk, og Måns Styr er jo en lokal legende og har fanget rigtig, rigtig mange store fisk og har en lille Ben Breakfast der ligger der ved Vormstrup-svingene og havde op at se nogle af de der aftegninger af de fisk, der er blevet fanget der, og det er jo fisk på 10-11 kilo.
Speaker 2:Det er sygt Kæmpe kæmpe, kæmpe fisk, Men andet på kysten. har du fået nogle gode fisk her fornyeligt?
Speaker 3:Jeg har fået den bedste fisk. altså nu, jeg har to b sig. men sidste år havde jeg en tur til Vestjylland, til Røsnes, hvor jeg er rigtig glad for at komme og fiske om sommeren. Der havde jeg en tur ud med en ven, hvor vi kom om eftermiddagen. Det var den aften hvor Danmark spillede landskamp, jeg kan ikke huske, hvem det var, vi spillede imod, men det var der hvor vi røg ud, men vi havde vi også næsten, men der var stadigvæk folk der var derude og fiske. Der fik jeg en rigtig, rigtig flot sommerfisk på en havred på 60 centimeter, på en lille kåberbærseligende flue og som tog, lige da fluen drev hen over revet, og det var på en klasse 5-stang på flydeligen. Det var en rigtig god, sådan en rigtig godt sommermænd.
Speaker 2:Jamen, du sidder og lyser helt op bare ved at fortælle det. Ja, Det er så fedt at høre. Du har en mand. Hvad giver det dig egentlig at fluefiske?
Speaker 3:Altså, da jeg begyndte med at fiske, der kendte jeg jo til fluefiskeri og vidste at det var en ting. Da jeg begyndte med at fiske, der kendte jeg jo til fluefiskeri og vidste at det var en ting. Men jeg tænkte også, at det var noget som jeg skulle måske kaste mig over og begynde at kigge på 5-10 år ind i mit fiskeri, fordi jeg skulle lige have styr på hvordan man fiskede og forhold osv. Og der snakkede jeg med en flue stang og jeg tror at den føling der er i det og den lethed der er i det, koblede med det der med at binde sine egne fluer, det var en helhedsoplevelse eller en totaloplevelse at kunne gå ud og fiske på den måde Ikke, som sagt, at jeg ikke stadigvæk spænder fisker engang imellem, men det er overvejende fluer Og det der med at sidde og forberede sig til en fisketur og binde en flue som man tror på og tilpasser forholdene og så gå ud og rent faktisk fange en fisk på den, det gør for det første at man kan beskæftige sig med sin fiskeri hele året.
Speaker 3:Man kan også beskæftige sig med det selvom man ikke er ude at fiske, fordi du kan sidde derhjemme og binde fluer Og så er det bare en. Ja, det var simpelthen bare en stor verden der åbnede sig, og netop også en verden, hvor der er så mange forskellige former for fiskeri. Der er tørrflufiskeriet, der er vådflu, der er bulefluer, der er popperfiskeri, altså der er alle mulige forskellige former hvor man kan fiske forskellige arter på forskellige måder, og enhåndstænger og tohåndstænger og det er der man er beskæftiget resten af livet, tror jeg.
Speaker 2:Hvad går du og binder på kysfluer for tiden?
Speaker 3:Jeg har altid huller i min kysboks, så jeg synes, der skal altid være en Brenda og der skal altid være nogle korvbasser, så må der også gerne lige være nogle rejefluer og lidt forskelligt, og så er der sådan nogle udskiftninger hister her af forskellige mønster, som jeg tror på. Men jeg har altid sådan en idé om, at jeg skal prøve på et eller andet tidspunkt at have lavet sådan en grundboksen, som gerne bare skal være en lille boks, hvor der måske er ti mønstre i forskellige størrelser, og så med den boks har man alt, hvad man har brug for, og det tror jeg helt klart er muligt. Men man føler jo altid sådan nøgen, hvis man ikke går på kysten med et rigtig, rigtig godt udvalg af fluer, selvom man så ender alligevel med at fiske med måske to eller tre mønstre på en hel dag.
Speaker 2:Og hvad er det for nogen du altid vender tilbage til?
Speaker 3:Jamen, det er Brenda, og her i de kolde må, det var den flue som jeg fangede, min første havred på en halvkold oktoberdag på Langeland sammen med en af mine gode venner, og den flue har stadigvæk en meget speciel plads i min hjerte Polar Magnus. Men sådan nogle all-round fluer, der er det, brenda, og så er det variationer af en koverbasse, både små og lidt større, og så kan jeg også rigtig godt, når vejret bliver lidt varmere, rigtig godt lide skumbilfiskeriet, det, som man jo både kan dyrke i årene, men også i særdeleshed på kysten. Jeg synes det er meget visuelt. Det er ikke nødvendigvis det mest effektive, fantastisk sjovt, og så er det også. Altså mere end noget andet fiskeri synes jeg, at man kommer sådan i zonen af at fiske med, altså, hvor det er visuelt, hvor du kan se fluen og du hele tiden bare ved, at det kan ske og ved, at du kan se det. Det synes jeg, det kan holde mig beskæftiget mange aftener.
Speaker 2:Jeg har ikke selv fået hul på det med de skumflure, men jeg sad hele foråret, bandt løs og prøvede det lidt her i sommer, men jeg fik ikke noget på det. Men jeg har ikke givet op endnu, og jeg glæder mig til den dag, der er en der klapper på.
Speaker 3:Jamen, det er en vild oplevelse. Jeg missede modhugget første gang helt blankt vand, fisk, der sprang. Jeg kastede til den og der gik to sekunder, og så kom den op og vendte med den der og den var på og den sad osv. Men jeg fik simpelthen ikke givet et hårdt nok tilslag, fordi jeg blev så chokeret over at det var lykkedes.
Speaker 2:Er det meget på sådan noget helt blankt vand. Du bruger skrundfugene.
Speaker 3:Ja altså, det skal helst ikke være meget mere end 4-5 sekundmeter. Jeg tror sagtens man kan gøre det, men så mister man lidt den der visuelle effekt, fordi så forsvinder de bare i sådan små bølger og sådan noget. Det er det rareste, at kunne se de der, og man kan sige klart vand ereste. Til gengæld er de også sjov på hornfisk. Det er de, og der har vi også lavet forskellige, både med små kroge, men også simpelthen lavet sådan nogle skum poppers, hvor vi så bare har bundet de der hornfiske silkesnorer bagved i sådan en lille spidring og så har fisket dem sådan agressivt over fladen.
Speaker 2:Man skal trække hurtigt ind, men det er ret underholdende. Ja, det kan noget, hvis man er en helt almindelig fluefisker. hvad kan man egentlig gøre, hvis man ikke synes, at havbro er en god idé? Er der nogen måde man kan gøre oprør eller kæmpe imod?
Speaker 3:Der er forskellige ting man kan gøre. Man kan selvfølgelig læse om emnet for det var en af de ting som jeg lærte rigtig meget af. Som er det der med at sætte sig ind i det, se nogle af de film vi har snakket om og som vi kommer til at linke til, læse artikler og sætte sig ind i hvordan det foregår og hvad er det problematikkerne er. Hvis man gerne vil spise laks og hvis man godt kan, så er der alternativer til laks fra havbrug. Man kan fx få laks fra landbaseret opdrag. Det har vi her i Danmark. Der er nogle fordele som vi nok også lige kommer til at snakke om lidt senere. Og ellers så kan man involvere sig i kampen.
Speaker 3:Altså, man kan støtte Danmarks Sportsfiskerforbund, som gør rigtig meget godt for at kæmpe mod havbrug. Man kan støtte nogle af de. Der findes en Facebook-gruppe for beboerne i Asvi, som er over ved Horsens Fjord, hvor der også er havbrug og hvor de også har kæmpet med det. Så støt nogle af de her støt Danmarks Naturfredningsforening. Flere af de her organisationer som kæmper imod havbrug Følg Ingen Burfisk i havet på Instagram. Selvfølgelig Er det noget man kan støtte.
Speaker 3:Jeg sælger en bog som går til at støtte organisationsarbejde i samarbejde med Patagonia. Den bog hedder The New Fish. Men ellers har jeg ikke noget man kan støtte med. Det er noget jeg arbejder på i min fritid og det er noget jeg brænder for, og jeg har ikke store udgifter heller i forbindelse med det. Og så, sidst men ikke mindst, så synes jeg, at det der med at tage og snakke om det med folk, med sin familie, det synes jeg var svært i starten at snakke om, fordi hvis man er vant til at spise laks, så kan det være grænseoverskridende måske at tage dialogen med sine venner eller sine familier og sige altså at tage den her snak om Man bliver hurtigt lidt sådan en sur politimand.
Speaker 3:Man bliver den sur politimand, eller man bliver den der, som skaber en dårlig stemning eller som Og det kan være svært, og det kan jeg sagtens forstå, fordi sådan har jeg det også selv nogle gange Men noget man brænder for, og man kan holde sig til de her savlige og faglige argumenter, så synes jeg det er jo vigtigt at fremføre dem, og så kan folk jo tage bestik af det hvordan de nu vil.
Speaker 2:Jeg synes i hvert fald, at det er min erfaring i de sidste år, at jeg virkelig har sat mig meget ind i det her, virkelig sådan jeg til aldrig jeg har spist så lidt laks i mit liv som jeg har gjort det seneste år. Jeg synes, når man snakker om det med familie og venner, så kan de fleste godt se det, men de aner det simpelthen ikke. Så det er helt klart et budskab, der skal spredes.
Speaker 3:Og der tror jeg for eksempel, at Jacob der i Clauset, at det foregår. altså man kan sige, når man køber en laks, så står der jo ikke oftest, hvis fiskehandlerne for eksempel, så står der ikke, at den her, den er fra havbro, Og man tænker, hvis det kommer fra havet, så måske ikke går lige så meget op i det som en selv. Det skal jeg i hvert fald huske på nogle gange.
Speaker 2:Vi skal lige lidt tilbage til fiskeri. Yes, fordi har du egentlig selv fanget en regnbue?
Speaker 3:Jeg har ikke. Jeg har ikke fanget en regnbue på kysten, så jeg har ikke fanget en af de der store 4 kilos regnbue Har du været ude at prøve?
Speaker 3:Jeg har været ude at prøve, ja, men jeg har en gang på en fisketur på en af de der bækkerede ture, tørfluture til de jyske, der boede vi i et rigtig, rigtig flot shelter som lå i en meget idylliske lille åddel, Og i baghaven, kan man sige til det shelter, der var der en åb, der løb, og lige ved siden af vi kunne høre sådan en lyd om aftenen, og vi fandt så ud af. Så der havde været overløb og den å der lå der, i den der lille ådal, var simpelthen proppet med regnbuerder. De var for alder, så de var ikke større end sådan 6-800 gram, måske op til en kilo når de blev rigt, fangede dem og tog dem ud af vandet, fordi det var en å hvor dagen efter fangede jeg en rigtig flot bækørede, så der levede også vilde fisk. Så der gjorde vi vores for at få dem op. Vi kunne.
Speaker 3:Men indrømmet, vi havde også en rigtig, rigtig sjov aften med at fange de her fisk, fordi de var meget i måde og det helt rigtige drev osv. Du skulle bare have en flue i nærheden af dem og så kigge de til den, og selvom det er lidt morbidt, så er det også bare en underholdende form for fiskeri, ja, så bliver der jo også ryddet lidt op.
Speaker 2:Så bliver der ryddet op. Det var i der siden. Så skal vi så ikke ud og prøve at holde opstillingen, så må vi gå ud og gøre vores Ja, så du får det prøvet Ja præcis. Meget gerne, johan. vi begynder lige så stille at løbe tør for tid, for det er jo et kæmpe emne, det her.
Speaker 3:Det er det.
Speaker 2:Men normalt i den her podcast, så plejer vi at runde af med sådan et, Men vi har jo forberedt et bog til. Ja, Fordi, der er jo en bog. Jeg har den liggende her på bordet i teltet her. The New Fish. Ja, Jeg har selv kæmpet mig igennem den, for det er en, der lige skal. Man skal lige i gang.
Speaker 3:Det skal man.
Speaker 2:Men det er jo nærmest som at læse en gyserroman, når man først kommer i gang.
Speaker 3:Det er i hvert fald en page-turner hvis man interesserer sig for emnet eller hvis man gerne vil lære mere om det. Det er den bog som vi har her, den der hedder The New Fish, som er udgivet af Passagonia på engelsk. Den forelægget er en norsk bog. Det er to norske forfatter der har skrevet den og udgivet den i 2019 eller 2020, hvor den hedder Den Nye Fisker, og Passagonia har så oversat den og udgivet den på engelsk, så den kunne komme ud bredere.
Speaker 3:Men den fortæller det er to norske journalister og den fortæller simpelthen historien om hvordan det her lakseeksperiment startede, helt tilbage fra 70'erne, hvor de her forskere genetisk sammensatte den her fisk til hvordan det så blev spredt ud, blev gjort til en kæmpe industri i Norge og hvordan det voksede sig så stort, at det også blev spredt sig til andre lande, og de her norske firmaer spredte sig til Chile og til Peru og Kanada osv. Men den kommer hele vejen omkring. Den fortæller både om problemerne med laksalus, den fortæller om de udfordringer, som forskere i Norge har haft, hvis de for eksempel har udtalt sig kritisk om industrien, hvordan de simpelthen nogle gange bare selvcensurerer sig af frygt for hvad det kan koste dem, både økonomisk men også karrieremæssigt.
Speaker 3:Ja, de er jo simpelthen blevet miskrediteret i forskerkredse og der er blevet brugt meget store summer på kommunikationsbyråer og spindoktorer og sådan nogle ting.
Speaker 3:Man skal ikke undervurdere det der PR-maskineri, der ligger bagved den her laksindustri. Nej, de penge, der ligger bag det, og de penge der ligger, det er jo en kæmpe milliardindustri. No-transcript, at fiskene er usunde eller at fiskene har det dårligt i deres buer osv. Hver gang det sker. Så kan man være sikker på, at industrien står tilbage med en god historie eller med som vi også kender det fra landbrug og fødevare hjemme med lad os nu lige kigge på det og lad os nu se og sætte en undersøgelse i gang, for at så købe sig noget tid, altså simpelthen sparke den til hjørnet i en syltekrukke. Men altså alt det her kan man læse mere om i New Fish, som er en rigtig, rigtig god bog. Man kan købe den fra Passagonia direkte, det skal jeg stå en frit for, men altså helt klart en anbefalesværdig bog.
Speaker 2:Køb den, læs den. Det er godt givet ud. Man bliver meget klogere på det her.
Speaker 3:Og så lad os håbe, at vi fisk, der er med i havbrugene er nu slagtet og er taget op. Det er et god pointe. Vi er faktisk sluppet igennem en vinter, vi er sluppet igennem, i hvert fald den første vinter i mange år nu, hvor der ikke har været et udslip. Hvad vi kender af eller kender til 25 bliver det samme, men man ved aldrig.
Speaker 2:Vi krydser fingre, ellers må vi ud med klasse 5-stængerne og rydde op. Johan, det har været en kæmpe fornøjelse at have dig på besøg. Tak, og meget lærerigt, og jeg er i hvert fald ikke færdig med at læse om det her. Men tusind tak fordi du tog dig tid. Tak, tak For en for den lede handkat, for selvom jeg altid kommer til at være blevet underslået med regnbue og flugelstang, så kommer jeg aldrig til at blive fan af havbrug og alt det møg de fører med sig. Og Johan Flyvbjerg sikkert af hans chef.
Speaker 2:Jeg tager min fiskekasket af for en mand, der i den grad gør, det klart hvor lidt havbrugene faktisk tilfører vores land i forhold til hvor mange? miljøproblemer de skaber. Og når man så tænker på, hvor galt det er gået i Norge, så vil jeg ønske, at der ikke fandtes et eneste havbro i Danmark. Så jo, før de lukker, bliver det bedre.
Speaker 2:Sådan tænker jeg bare. Og husk at inde på Christiansborg, ja, så findes der faktisk mennesker som er bilde med havbro og hellere end gerne lukket op for flere end dem vi allerede har. Tænk på det næste gang du sætter dit kryds. Tak for nu. I Shownotes finder du links til de fleste hjemmesider og bøger vi snakkede om i dagens afsnit.
Speaker 2:Der er også et link til Johans Instagram hvor du kan læse mere og købe på The New Fish hvis du vil grave dig dybere ned, hvordan det står til i Norge og hvordan vi i værste fald kan ende i Danmark, hvis ikke vi passer på. Og husk, hvis du kan lide hvad du har hørt, så del fanget på flue med din fiskemakker og smid en anvendelse der hvor du lytter podcast. Det betyder alt og gør, at flere flymødre kan lytte med næste gang.
Speaker 1:For sammen læ. Så lærer vi mere. Stram lige ind, og vi ses derude, Hvor de antike gardier slår Storierne af pines. Der fortsætter. Danske tekster af Jesper Buhl. Scandinavian Text Service 2018.