Fanget på Flue
Er du på jagt efter den store havørred? Så lyt med her, hvis du høre de bedste tips, tricks og røverhistorier om fluefiskeri på Kysten. I hvert afsnit møder du Danmarks mest inspirerende kystfluefiskere, som deler ud af deres viden om lystfiskeri, grej, og fluebinding. Vil du nørde med? Fanget på Flue udkommer hver anden torsdag.
Fanget på Flue
#8: Historien om Searun Fly Fish - Troels Holstein Kaa
Oplev det fascinerende indblik i Searun Fly Fish - fortalt af grundlæggeren selv, Troels Holstein Kaa. Fra tilfældig lotterivinder af sin første fluestang til skaberen af et dansk fluegrejbrand – Troels' rejse er både inspirerende og lærerig.
Troels tager os med gennem sin utrolige start på fluefiskeriet, hvor han fangede 575 havørreder på sit første år fordelt over 250 fisketure. Med baggrund som IT-produktudvikler kombinerer han teknisk indsigt med dyb passion for fluefiskeriet, hvilket har resulteret i nytænkende grejløsninger specifikt designet til danske kystforhold.
Hør detaljerne bag Searuns "no-stretch" skydehoveder, der giver markant bedre kontakt og højere krogningsprocent, samt historien om udviklingen af grafén-stængerne og deres ekstraordinære lethed og power. Troels deler også sin mindeværdige historie om den store 77 cm havørred, der rev stangen ud af hænderne i en dramatisk fight.
Særligt interessant er Troels' filosofi om at skabe førsteklasses fluegrej til rimelige priser, hvilket afspejles i hans kommende stangserie, der indeholder samme teknologi som de dyrere modeller. Han afslutter med sit bedste fisketip: "find din egen rejse i fluefiskeriet ved at udforske nye pladser og skabe dine egne erfaringer".
Bliv inspireret af en fluefisker, der har transformeret sin passion til innovation. Lyt med, hvis høre historien om en af Danmarks vildeste fluefiskere og de tanker, som ligger bag Searun Fly Fish.
Shownotes
Troels Holsteins Instagram:
https://www.instagram.com/seatroutaholic/
Searun Fly Fish Instagram:
https://www.instagram.com/searunflyfish/
5+ eren fra Aarhus-bugten:
https://www.youtube.com/watch?v=qeNuGYW6KDs
Copolymer-tippet:
https://searunflyfish.com/products/fluoro2-saltwater-tippet
Searun-knuden (se produktbillede nr. 3)
https://searunflyfish.com/products/sonic-hybrid-shooting-line
Vært: Troels Matz
Kontakt: troels.matz@gmail.com/ 31 24 07 87
Artwork: Jonas Nørregaard
Hvis der er noget vi fluefiskere er gode til, så er det, at nørde grej Og specielt stæng og aliner er noget vi virkelig kan drive vores omgivelser til vandved med. Men tænk, hvor fedt det ville være, hvis du kunne få lov at bygge dit eget fluebrej. I det her afsnit der skal du møde en fluefisker som har skabt sit eget brand og er gået nye veje. Troels Holstein K er nemlig manden bag Sea Run Flyfish, og på kort tid har han blivet så godt fast i danske kystfluefiskere med sine skydehoveder og stænger, som er optimeret til at fange danske havadere. Siden jeg startede den her podcast, så er der kommet rigtig mange lytterønsker om at netop Troels skulle en tur i studiet, og derfor skal du nu høre hans historie.
Speaker 2:For hvem er fluefiskeren bag Zero and Flyfish Og hvorfor tænker, han, ligner og stikker som han gør? Og lige til sidst, så skal jeg beklage, at vi kom til at gå lidt over tid, men til gengæld, der fik vi virkelig nørdet detaljer på et niveau du nu kan hygge dig med i bilen Eller måske en dag i teltet på din fisketur. Under alle omstændigheder, så kommer det her afsnit til at bare blive over med masser af god snak om kulfiber og skydehoveder Og historien om en rigtig god havred. Den skal du selvfølgelig heller ikke snudes for.
Speaker 1:Rigtig god lytter.
Speaker 2:Troels Holstein K. Tak fordi jeg måtte komme forbi, og tak for god guidning her til morgen. Det var jo en fornøjelse Så let.
Speaker 3:Det er hyggeligt. Det er altid hyggeligt at komme ud.
Speaker 2:Kan du ikke, lige inden vi sådan rigtig går i gang, sætte et par ord på morgendagens fisketur?
Speaker 3:Vi stod jo op rigtig tidligt. Jo, vi mødtes her lidt over fire, og så kørte vi udad mod yderkysten, og ude på en plads, der er ret kendt her på Djursland, var der i det første lys. Da vi gik længe, så så vi faktisk en højspring, og vi fiske andre ud af hotspots, og så blev vi enige om at så vi.
Speaker 2:Der var vi klar. Der blev råbt lidt. Ja, det gjorde det. Jeg kunne i hvert fald mærke, at pulsen kom godt op, da jeg så den fisk der. Der har jo været masser af hornfisk her de sidste par uger. Jeg synes, det har været svært at komme udenom. Ja, og den var inden for Rækkevild. Det var det, vi kunne lige nå den.
Speaker 2:Jeg havde også kontakt til en fisk lige efter den viser der, altså noget andet end hornfisk, det tror jeg, fordi det var lige inden hornfisken begyndte. Jamen, det har været en fed morgen, og vi så Tobias og springe, det skal vi snakker om. Jeg har selv gået et par dage her og prøvet at få lidt hul på det, men har kun løbet ind i hornfisk, så det var virkelig fedt. Jeg har det stadig fedt over at have set den store fisk, der springe Samme her.
Speaker 3:Jeg havde også en hornfisketur et eller andet dag, så jeg savnede også lige at se fisk.
Speaker 2:Ja, men vi fik den desværre ikke. Måske lige har været der en halv time tidligere, så kunne det være, den havde været der.
Speaker 3:Men solen kom hurtigt op, og det blev vagnet, ja, og så endte det med bæresnegle fra hvad hedder den Kaleø-sneglen?
Speaker 2:Ja, og fra den lokale Præcis. Men Troels, i dag skal det handle om hvem Troels Holstein han er og ikke mindst det fluefiskebrand, som du på hvert et par år efterhånden har fået bygget op, searun Flyfish. Det skal vi høre en masse om. Men vi skal også lidt bag om dig, hvem du er som fluefisker og lystfiskerprofil. Og så skal vi nøje et rigtig meget grej i dag. Vi sidder her i hovedkvarteret, omgivet af lysegrønne fluefiskeprodukter med den der meget karakteristiske grønne farve. Den kommer vi også lidt ind på senere. Der er masser af skydeliner, skydehuder, stænger, kasketter. Det er altid fedt at optage sådan nogle steder. Men inden vi sådan rigtigt begynder at dykke ned i grejnørderiet, skal vi ikke prøve at snakke lidt om hvem Troels Holstein K egentlig er som lystfisker? Jeg tror måske, at nogen kender dig fra sociale medier, men prøv at tage os lidt igennem som din fiskebaggrund og hvordan du endte som hardcore kystflufisker.
Speaker 3:Ja, det har jo ved at være en lang rejse med mange afgræninger, må man sige. Vi skrev jo helt tilbage hvor som barn fiskede vi med min far og min brødre, og så er det egentlig pauset lidt ud, indtil jeg kom op i 20'erne, og så tror jeg, jeg savnede et eller andet, og der begyndte min far og jeg at fiske igen, og så blev det ret hurtigt seriøst. Vi meldte os ind i en lokal forening og vi fiskede kyst, og det var med spindestrikker, det gik egentlig ikke vildt godt.
Speaker 3:Vi havde mere succes i åen, tror jeg, end vi havde på kysten. Men der var et eller andet med det kystfiskeri der fangede mig der. Det var nemt tilgængeligt og der var uendelig mange en vinter i december i min forening det vilde, at jeg køber et lod i en lotteri og så vender jeg en flugestang. Det er sådan et bango-aften i foreningen, og det var sådan set. Der var det hele. Det ændrede hele mit fiskeliv, fordi så fik jeg jo et hjul og en lin på en stang og gik ud på noget græs og kastede lidt. Og det gik ud på noget græs og kastede lidt, og det gik ikke særlig godt.
Speaker 3:Så måtte jeg jo køre ned til min kære storebror, som havde fisket flue hele sit liv, og så satte han en skydehoved på med det samme. Så jeg har i altså haft én tur med en VF-line, der ikke gik særlig godt. Så fik jeg et skydehoved på ogred på 45, min første havred. Det var sådan tilbage i 2011, tror jeg, og så var du jo kroget. Ja, helt vildt. Første måned fik jeg 30 havreder, og jeg havde gået og kæmpet bare for at få en håndfuld havred hele året. Det havde let efter.
Speaker 2:Så det var et helt vildt første år. Hvor var det?
Speaker 3:her på Djurslandskøsterne. Ja, der boede jeg inde i Aarhus faktisk. Jeg havde heller ikke bil da jeg fik den første flugde bil, Så der blev bare. Jeg kan huske, at jeg lavede ikke særlig meget på mit studie. Jeg var ude og fiske hele tiden. Jeg havde første år, der havde jeg 250 fisketure Og fangede 575 havøjder på første år.
Speaker 2:Hold da kæft, mens du var på SU.
Speaker 3:Det var godt, at skattepengene g. Jeg havde et stort job ved siden af og jeg lavede selv hjemmesider og sådan noget for folk.
Speaker 3:Men ja, det gik snart i de første to år, da jeg virkelig bare blev fisket igennem, og derfra er det jo gået til at blive en passion, og jeg har jo fisket lige så meget, som jeg har haft deltidsarbejde i IT-branchen også for at kunne fiske endnu mere og sådan nogle ting. Så jeg har bare fisket igennem i mange år og også lavet med grej og været lidt ambassadør for nogle skældige brands og hjulpet med at udvikle nogle ting. Og så har jeg jo baggrund som produktudvikler i it-branchen, så jeg er vant til at udvikle ting og se løsninger.
Speaker 2:Så det har jeg jo så overført. Lidt er far til.
Speaker 3:Som jeg kan sige, i hele mit løsfiskerliv der har jeg haft nogle projekter ved siden af, og det startede helt tilbage med nogle hjemmesider. Det var sådan en portal af fiskefangster, som nok var den største fangstindvandring siden gamle dage. Det var sådan et forum og et community og det døde sådan lidt ud.
Speaker 3:Sociale medier kom, og så startede jeg også en app der hedder Havredcom, som egentlig var forgængeren til Fishing in Denmark, og da så den nationale strategi for løsfiskeri bliver sat i gang, der kigger de ind i den her app her fordi der er de her 35.000 brugere allerede og tænker, at det vil være smart at tage den app og ham, der har lavet den og se, om det kan bidrage noget til det nye projekt. Så var jeg til en jobsamtale derinde, og jeg syntes faktisk det var et rigtig spændende projekt. Jeg stod lige pludselig i mit liv, i stedet for at jeg ikke gad være i til branchen mere.
Speaker 3:Jeg ville gerne prøve noget nyt, og det lykkedes mig så at få det job der og det var rigtig sp strategien og være med i alle de her sideløbende projekter, der så også sker.
Speaker 3:Jeg havde også erfaringen fra foreningslivet, som også er vigtigt for dem, for der er også afsat midler til det frivillige og der var jeg også mange år i en lokalforening i Aarhus, her formanden for den forening også. Så, ja, det var et fedt job at få og der var virkelig noget at komme i gang med, at man skulle samle alle muligheder for løsfiskeri på én platform, og det er jo fiskepladser. Jeg tror der er 1500 fiskepladser på appen nu og på platformen og beskrivelser, og så skal jeg bruge min IT-viden og få det tekniske til at fungere Og lave den her app efterfølgende med vindforhold og alle mulige kort og sådan nogle ting. Så det er superspændende, og det arbejder jeg stadig med i dag. Jeg bruger også lige så meget tid på andre projekter i Løsfiske Danmark, som er organisationen bagved, men jeg sidder rigtig meget med drift af IT-tingene og support, hjælper løsfisker.
Speaker 2:De skriver meget og sørger for at appen kører, og der ligger noget af en motor bagved og laver nogle opdateringer og laver andre apps også.
Speaker 3:Vi har også lavet småltevagt-app og skarvvagt-regulerings-app og sådan nogle ting.
Speaker 2:Men du har fortalt mig også på vej hjemme i bilen, at der er lidt nye af dem.
Speaker 3:Ja, der kommer en opdatering her. Der kommer faktisk også en video til alle dem, der måske ikke er helt i dybden af dem endnu, hvor der beskriver, hvad kan man få ud af dem. Bare se, nu snakker William ting. Vi skal også have lidt. Vi kom frem til en ny funktion med det her med barometretryk og sådan noget.
Speaker 2:Jamen, det har jeg savnetøre, fordi det kunne være med til at give en måske et lidt bedre billede af mønstrene, der ligger bag ens fangster. Så det kan jeg kun anbefale. Så jeg går i hvert fald i gang med det.
Speaker 3:Gør det, og så er det jo også en god måde at få information omkring feks, havredsbestanden. Det er, hvad løsfiskerne indberetter, og det data går direkte til DTU, og det er jo anonym data. Så der bliver kun statistik man trækker frem i.
Speaker 2:Men jeg tænker for vi har masser på programmet i dag, men det her, det er noget vi næsten skal lave. et separat fanget på flueafsnit på, fordi du havde også lidt nedslående tal omkring hvordan vores havørede har det, fordi du sidder og ser på en masse data osv. Men det tænker jeg, at vi må lave noget om en anden dag.
Speaker 3:Det må vi Ford, det gør vi.
Speaker 2:Men nu skal vi jo snakke fiskeri. En ting er apps og sådan noget, men vi skal have lidt fiskeri For sådan lige at komme i stemning. Kan du ikke lige komme med sådan en god historie, bare lige så vi bliver varmet lidt op fra dit eget fiskeri herude på kysterne Jo, det har jeg selv da valgt, Så der, hvor det hele bare spillede og gik op i en højere enhed. Du har jo set meget fanget, mange fisk. Så jeg har også været lidt spændt på at høre, hvad Jeg har også mistet mange fisk.
Speaker 3:Jeg kan ikke glemme at det var evigt. Ej, jeg skulle da tabe det. Den der rejse i fluefiskeriet er super fed. Det bliver helt nostalgisk når jeg tænker tilbage på den rejse jeg selv havde, de år hvor jeg sled for at få den der 5+. Der brugte så mange timer på det, så meget kraft, der lavede. Der gik 3-4 år der. Så en 28. Marts, der kommer jeg efter arbejde. Jeg sørger for at møde ind tidligere og gå lidt før, så jeg kan huske det. Det er lige solnedgangen. Har fisket en halv time faktisk lige hernede hvor jeg bor nu, og det er en plads som på det tidspunkt ikke så meget mere. Men dengang blev der taget rigtig store fisk inden for et vindue af få uger. Så jeg holdt mig tæt og ned.
Speaker 2:Jeg havde haft noget godt fiskeri nogle dage før på en plads ved siden af.
Speaker 3:Så jeg kommer ned om aftenen, og vinden er gået i nordøst, så den kommer f også rigtig meget. Jeg skal hen over, ser ikke rigtig noget, men der er egentlig fint forhold. Der er en strømkante derude, og der er nogle rifler på overfladen, der er lidt gang i vandet, og så husker jeg et langt kast. Vi har god kastemind, og så rejser der en stor bølge bag, flugen 20-25 meter ud Og rejst som en 20 centimeter trykbølge bagved.
Speaker 3:Så det er altså lige fem rigtige hårde indtagninger, og så lader den der rejeflue lige hænge en splitsekund, og så bliver fluen egentlig bare strammet op, og så er modhugget af fisken så tung, at det faktisk smider stangen i taberen.
Speaker 2:Nej, nej, nej Jo, men det er heldigvis grå, simpelthen, at fiske stangen op af vandet med en stor fisk på.
Speaker 3:Jeg må ned og tage fisken op, og fisken er allerede gået ud når jeg får styr på den. Så det starter med at tage 20 meter alene ud af, og så går den fri fem gange og så begynder den med at danse længere ud af. Det er den første fisk og måske også en af de eneste Jeg har få. Jeg tror den var fri af vand 6-7 gange i alt.
Speaker 2:Hvor meget baglige nåede den at trække af, tror du 15-20?
Speaker 3:meter, Så får man sådan en styr på den. Den dag gik jeg med. jeg kan huske, jeg havde knækket med 6-stang, så jeg gik med min 8-stang hele jøsten en gang. Det var jeg helt ret glad for. Den fisk var helt vanvittigt stærk.
Speaker 2:Hvad gik der gennem dig af tanker, mens du havde den på?
Speaker 3:Jamen, alt fordi det var jo 3-4 år med fluen, hvor jeg virkelig havde brugt mange, mange, mange turet ud Hele året rundt for at finde den fisk, der Så jeg var jo egentlig bange for at tabe den fisk der, men jeg prøvede også at nyde øjeblikket.
Speaker 3:Det er ret svært, især når det er blevet til, så er det bare vigtigt med sådan en fisk, og det var på en meget lille størrelseks krog, sådan en tjemke krog, og det viste sig også da jeg fik fisken ind, at krogen var rykket, så fra indersiden af munden var helt ud i flien, og han kunne ikke lide det.
Speaker 2:Fli af huden.
Speaker 3:Jamen, jeg sidder og får det dårligt, nærmest bare at jeg hø og den går fri af vandet og lander derude. Så er chancen for at du smider den ret stor. Men det var ustyrligt. Der, gik fem minutter, og så gik den bare roligt i lang tid, og så skulle den landes, ind imellem blæretang, så det var også lidt dramatisk.
Speaker 2:Så havde du den op på stranden at vende eller fik du den nettet eller hvordan?
Speaker 3:Jeg lærte ret hurtigt i, skulle man blive ude i vandet og tage sig af. Så jeg stod i vand til livet i lang tid med den, indtil den begyndte med at lægge sig og vise svaghedstegn. Og så er det med at blive øget, så lader halen af ned, og den tog jeg godt greb i halen, og så fik den i fagnen, og så går jeg stille og roligt med den, Og så stod der to. Det var derinde på YouTube også. De var helt oppe at køre over den fester. Det var jeg også. I starten tænkte jeg, hvad er den 5? Er den 8 kilo? Hvor stor er den her? Fordi, det er så voldsomt på en flugestang, når sådan en fisk i sådan en god kondition tager derude og bare bliver ved med at tage lin og springe, Man føler, man kan jo ikke styre de der midt 70 centimeter. så er det fisken, der styrer hele sjogen. Ja, det er det. Du kan lige så godt bare lade den styre det hele.
Speaker 2:Men hvad endte den så på? Fik du den målt, vejet, eller hvor endte vi henne?
Speaker 3:Den var 77 centimeter, og den havde nok vejet mellem 5,5 og 6 kilo. Vi fik ikke den vejet ordentligt, fordi vi havde kun sådan en gammel Og var det en blank fisk?
Speaker 2:Jeg synes det er en blank. Den skal jeg lige ind og kigge på.
Speaker 3:Jeg tror at kondien er lagt med 1-2, 1-2-5 eller 1-3. Den er lagt mellem 5,5 og 6. En klart 6-giver.
Speaker 2:Og hvad huggede den på at flue?
Speaker 3:Den huggede faktisk på en dengang kaldte jeg den godmorgenregn, hvilket er en I samme farver uden gummiben.
Speaker 2:Men den der tane orange ting Ja.
Speaker 3:Der er lidt mere transparent dubbing Vildt.
Speaker 2:Jeg elsker simpelthen at høre sådan nogle historier. Jeg bliver aldrig træt af det.
Speaker 3:Nej, jeg elsker også at høre folk De har sådan en speciel historie der bare betyder noget for dem. Det er fedt at høre.
Speaker 2:Prøv lige, troels, at fortælle lidt omkring fluefiskeriet generelt, fordi det lyder til, at, da du først havde vundet den der fluestang og havde stået ude på den græsplæne og havde landet dine havreder, så har der ligesom ikke været nogen vej tilbage, og så er det det fluefiskeri. For der er jo mange måder at fange fisk på, og fluefiskeriet er jo bare en af måderne. Kan du ikke prøve at beskrive lidt, hvad er der i det for dig?
Speaker 3:Jo altså, fluefiskeriet er jo klart meget sværere end alt muligt andet fiskeri, så det er nok denedeligt. Så det der med at gøre det en lille smule svært, men stadig ikke umuligt, det tror jeg, det er, det, der driver mig, og det driver nok også mange andre. Det der med, at du ikke bare kan køre ud i Pollandsvinden altid, det kan du med en spindestang. Her skal du som fluefis læse og gøre dig klar og forberede dig, og så skal du ud, og tyre ligner i noget vanskeligt vejr en gang imellem.
Speaker 2:Men når det så sker, og du opnår noget succes derude selv i de sindssyge forhold.
Speaker 3:Så er glæden så meget større, helt ubeskrivelig stor, når du kæmper dig til det. Så du og folk, der fiskede med spænd, de fangede flere fisk, og de var hurtigere hen over pladserne, hurtigere til at finde dem. Men de betød sgu ikke særlig meget for mig, når jeg så fik fisk.
Speaker 3:Jo, det var da sjovt lige i øjeblikket at få en god fisk på spænd også. Men på flue det kan noget helt andet. Den måde du har at ligne i hånd, jeg har direkte kontakt til fisken. Det er mine fingre, der opdager som det første, at der er et hug. Det er ikke når stangspidsen bøjer og hjulet begynder med at vige. Her er det mine fingre, der holder ved det.
Speaker 2:Det er den direkte kontakt der er med det, jeg går og leder efter. Det er fisken. Bare i dag har vi jo kunnet mærke de mindste kontakter. Det viste sig, at vi rendte ind i noget smolt som vi skyndte os videre fra. Der var masser af hornfisk, der lige puffede lidt til vores tobisfluer, og vi har jo kunnet mærke de mindste ting, og du havde lige en følger med inden at vende, og det kan bare et eller andet det der med at mærke også når jeg fisker flue kontra dengang.
Speaker 3:Jeg har fisket spænd og dengang, jeg har fisket begge ting. Jamen, mine sanser er meget mere overvejet.
Speaker 2:Jeg holder øje med tingene på en helt anden måde.
Speaker 3:Jeg aflæser på en anden måde Når du fisker spænd, så koncentrerer du dig ikke om de der 20-30 meter for landet, når du er herinde med flugestang og du begrænser kastelængden og sådan nogle ting. Men selvfølgelig kan man gerne gå og blive bedre til at kaste langt. Jeg elsker at kaste langt med flue og jeg elsker det fedeste for mig, fordi vi så en stor fisk. Men det der hug helt udkastet, hvor du strammer op, det er det fede, det er der, hvor det, det bliver man aldrig træt af. Når man fisker så meget, så kan man godt blive sådan lidt. Nogle gange imellem skal man noget nyt til.
Speaker 2:Men hugget af det store havøret, helt udkastet på 35 meter det er der at slå, Det er det fedeste, Nej, og man ser det der store, tunge plask derude og ser en fisk, der ligesom vælter rundt i overfladen derude langt ude, og man ved ikke, om den kommer eller om man overhovedet får den kroget ordentligt, osv. Og så starter fighten.
Speaker 3:Det er helt vanvittigt fedt. Det der første, det der hug, der hvor du str, det har været fedt, der kører det helt ordentligt ind i kroppen. Det sidstrer alt muligt. Vi håber, at adrenalinen starter. Men lige der, hvor du mærker tyngden af fisken, når det er en fire kilo sauerad, der bare vender med fluen derude, så ved du godt, at den er gal. Der er ikke noget, der slår det.
Speaker 2:Det er jo det vi lever for, det er det, der får os til at tage ud igen og igen. Men vi skal lige så stille os. Måske lige have snakket lidt grej, det kommer vi til at snakke meget om i dag. Men sådan overall, når du fisker på kysten, er der så sådan et grej setup i forhold til hvilken lineklasse, linetype, stang osv. Fungerer sådan godt for dig? er det et bestemt sætte eller er det nogle forskellige kombinationer?
Speaker 3:Åh ja, så vil jeg nok hoppe lidt tilbage til en tre år tilbage før Zebron. Nu har jeg jo mit eget brand og har jo alle muligheder for at fiske med alle mulige, så det gør jeg jo også. Lige nu kører jeg rundt altid med alle de fire stænger jeg har nu i bilen. Så jeg tager lige præcis det der passer til forholdet. Men går jeg tilbage til de år, hvor jeg virkelig fæskede igennem, så havde jeg to stænger, så havde jeg oftest en syver og en femmer Eller en sekser og en femmer eller et eller andet. Vi fisker ikke så meget klass 4. Så det der med at have en kombi er noget let og noget tungt.
Speaker 3:Altså går du med en syver, det kan man godt, hvis der er god kastevind hele dagen, for så har du vinden til at presse på linen og hjælpe kastet. Men skal du gå med en syver en dag hvor det ikke blæser så meget, så bliver du hurtigt træt, fordi du skal tilføje mere energi til k hårdt vejr. Og det er også stadig sjovt at fejke nogle fisk og sådan noget. Og så vil jeg sige altså, lige på en 6'er, der er 10 meters skud i hovedet, super dejligt. Og en monoline går altid. De er jo ret billige i driften også. Man skal bare lige huske på det syvende. Der vil jeg nu her, hvis jeg skal se på det. Så vil jeg gå med en coated no stretch line på, fordi det er vanvittigt effektivt. Så godt. Glem alt om det der med fluer og sådan nogle ting, det er skydelinen der gør det hele du siger no stretch.
Speaker 2:Prøv lige at forklare lidt mere på det. Hvad er det det kan? Hvorfor er det godt?
Speaker 3:Altså, vi kommer jo fra liner igennem tiden som er lavet på traditionelle flættede kerner og monofilkerner og monoskydeliner, som ofte har noget stretch mellem 6-7% og helt op til 20%. De fleste VF-liner har har stregt på 10-12 procent op til 18-20 procent, hvilket er helt vildt vanvittigt, når man tænker på hvor lange kast vi laver her på kysten og hvor meget kontakt vi egentlig skal have for at sætte en krog. En fisk er rigtig tit bare lige at pille og nappe og har fluen ind i munden, uden vi mærker det. Så Jo mindre stræk vi har, jo nemmere kan vi sætte en krog i tide. Men når man ikke har prøvet det her no stretch og så prøver det, så lige pludselig vil du opdage, at du mærker mange flere ting.
Speaker 3:Så er jeg udkastet. Når du lige strømmer op, der mærker du mange flere små fester. Eller jeg har noget nap, eller jeg gør et eller andet, eller et på 25-20 meter eller sådan noget, og har et stræk på 16-17 procent, så skal du trække tre meter for at sætte en krog over det. Det er satme meget. Så skal du trække hele vejen om bag skulderen. Det gjorde jeg også i gamle dage. Prøver du så en line uden stræk, så skal du næsten ikke give tilslag.
Speaker 2:Så skal du bare liggende ude. Jeg har i hvert fald selv mistet en del fisk på det. Selvom jeg mener, at jeg giver tilslag, så får jeg simpelthen ikke kroget fisken.
Speaker 3:Du får ikke sat krogen ordentligt eller du får ikke sat den i tide. Jeg gjorde det, da jeg startede den her virksomhed og begyndte med at produktudvikle. Der tog jeg alle de gængse ligner på markedet, gik ud og lavede en træktest på alle sammen. Jeg spændte dem selv til min trækkråd på bilen, og så havde jeg en fiskevægt på, og så målte jeg de 10 meter op, og så bakkede jeg ind til 3 kilo og så, at der vil være meget stræk i det.
Speaker 2:Nej, for typisk står man jo måske med en meter eller sådan noget i hånden, og prøver man at trække lidt i, og der virker det jo rigtig fint. Ja, Men man kan godt mærke det. Man kan godt mærke det ja.
Speaker 3:Jeg har set folk smide rigtig store fisk på. Fordi, når du står og har 30 meter line ud til en stor fest og tager udløb eller sådan nogle ting, så ser du folk, de står og fejler dem heroppe og her lignende hænger du ud af. Så skal der meget let til, for den krog går løs eller sætter sig et andet sted ud. Det var rent heldigt, at jeg fik den store hænd vi snakkede om tidligere. Altså der havde krog. Man kunne se, så var krogen endt op i det lille skin-stykke, der sidder oppe i hele bydermunden.
Speaker 2:Så det var på det yderste af det yderste.
Speaker 3:Ja, og der må jeg jo i blank indrømme, at jeg gik også med noget med stræk i dengang, og jeg havde ikke særlig meget styr på det.
Speaker 2:Altså, den var så langt ude i fisken at det jo bare følt, er jo en kæmpe del af fluefiskerejsen.
Speaker 3:Det er jo lige meget, om du laver grej eller bare bruger det og fisker, man finder hurtigt ud af, at for at kunne fange god fisk man har godt grej. Det er i hvert fald nogen, der siger, men man leder jo i den her re Altså altid let efter at prøve nyt hele tiden. Også, som vi snakkede om tidligere. Du elsker også at prøve nyt hele tiden, og det er fedt, og det er en kæmpestor del af vores fluefiskeri. Det er jo sådan en ekstra sidehobby. Det er bare nørdgrej, ikke Altså ligesom Jeg gik og nørdede selv og splicede lignende og klippede skydehovedet selv, og så fandt jeg hurtigt ud af, at de der lidt længere hoveder, jamen de kaster bare længere, og de lander pænere, og det er nok noget med at vægten er distribueret ud og sådan nogle ting. Men det startede dengang, og så var det. Jeg gik hele tiden og prøvede hvorfor kan man ikke lave det såren?
Speaker 3:Det vil da holde meget bedre, og hvorfor laver man ikke sådan en på den her måde? Jeg har jo den her baggrund i it-verden, hvor jeg også har været udvikler. Jeg har udviklet ting, så det lå egentlig meget naturligt til mig at føre det over i det her. Så det her markedet, I hvert fald prøve på det, Giv det et skud. Og så passede det bare først ind her for to-tre år siden, da jeg startede det op og så kom det i handel der i efteråret 2023.
Speaker 2:Og hvordan har rejsen været? Det må have været spændende, men også en stor mundfuld at starte sådan noget heroppe fra bunden. Du har jo skudt ud at finde producenter og det ene og det andet, Det har været en virkelig lærerrejse.
Speaker 3:Man lærer rigtig meget om en masse nye ting. Men det er jo også motiverende et eller andet sted at skulle gå i dybden og mørke med nye ting. Det er alt fra at sætte en virksomhed op med sådan en ren struktur og hvordan får man det hele løst med alle de ledere der er, med forhandlere og webshops og bogfører og alle de ting der er. Så kunne man lære meget, og jeg gør det mest selv. Og så selvfølgelig også det her med at finde de rigtige producenter, eller finde nogle producenter der er med til, der er villige til at ændre med de ting, fx skydehoveden. Det var noget af de første produkter.
Speaker 1:Vi lavede alt fra at lave noget emballage, der var genbruget med de her mapper her.
Speaker 3:Jeg synes stadig det er super fedt og jeg bruger dem stadig ud i bilen men det her med at lave taperingen er lidt anderledes og det kan man jo kun gøre på en måde.
Speaker 3:det er at få en helves masse prototyper hjem, prøve at klippe, der er optimeret til vores køstforskning. Du kan jo ikke finde noget i Danmark der er lavet til køstforskning. Det er jo baseret på tapperinger fra det amerikanske marked eller spadekars og sådan nogle ting. Men de her hoveder, de er lavet ved at lave prototyper og gå ud til vandet. Mærk hvad der sker. Der er mange der mangler føling i deres kaster. Der fandt jeg hurtigt ud af, at hvis du begynder med at placere og distribuere vægten på linerne og coding er også super vigtigt Det er altid svært, det her med coding, og selv hvis du skal synke det hele, fordi sådan nogle steder skal ikke skydes luft ind og sådan nogle ting. Men det kan man?
Speaker 3:arbejde med. Så det her med at begynde med at distribuere tingene anderledes og optimere det til det vi går og fisker. Det var egentlig det, der motiverede mig, og så er det hele startet, og hovederne var jo det første produkt.
Speaker 2:Men hvad sagde de der trodes fra Danmark? han begyndte at ringe og skrive og sige kan I ikke lige lave det sådan her?
Speaker 3:Ja, i starten skulle jeg jo kun bestille. Jeg tror første år, der var sådan noget 150 skydehoveder af hver vægt. De grinte jo bare med nogle af dem, der ringede til Airflow i England. De var sådan, at vi ses om tre år, måske så kan du faktisk lave noget for dem, når du kan købe 3.000 liner, så kan vi snakke om det. Ja, man tager jo fat i alle mulige producenter, det netværk, nu, fordi man kan snakke med dem Og der hjælper det også at sige hvor det er blevet, at man kan spillere på markedet.
Speaker 3:Nogle af dem kommer selv, men jeg er klar at de her hoveder her starten på det. Det var selvfølgelig at finde en fabrikke nede i Østen, og der vidste jeg hvor nogle andre prototyper, og så har jeg et godt samarbejde med dem om at kunne prøve at gøre det sådan her, sådan her, sådan her og så udvikle noget godt.
Speaker 2:Men lignen har jo meget været sådan en kerne i Zerun kerneproduktet og er det vel egentlig stadigvæk. Der er kommet stæng og andre ting til. Men noget af det jeg sådan har tænkt over og og lagt mærke til det er, at jeg synes, i de sidste 5-6 år der har vi, inklusive mig selv, gået og fisket rigtig meget med de her VF-liner, som har sådan en relativt tynd running line og måske en klump på 10 meter, som er relativt kompakt, og dem gik vi måske over til, fordi vi var lidt trætte af skydelinen, der kludrede og sådan nogle ting, og så var den simpelthen nemmere at håndtere og man kunne lave okay lange kast med den. Men du har jo holdt stedet fast. Jeg kan bare høre på dig, at du er skydehovedmand, og så har du også valgt at lægge vægtfordelingen lidt anderledes end hvad vi normalt har set. Kan du ikke prøve at fortælle lidt om, hvad dine tanker har været ved at gøre det Og hvordan det er, at C-RUN's skydehoved er bygget op?
Speaker 3:Jeg laver 10 meter hoveder i alle klasserne. Det er så kun fra 5 til 8. Vi siger at 4'eren kommer lidt senere og det er 9 meter. Det er at holde 9 meter hoved i luften kontra 10 meter. Du er nede i sådan nogle små klasser. Men 10 meter hoveder, selv fra klasse 5 til 8, du kan selv markede dig på 10 meter og 12 gram var ikke et problem, fordi stængerne er holdt i luften. Det er super fint. Men det der er ved det, det er, at min lignende er jo lavet ud fra en produktudvikling der har skråttet alt hvad der var på markedet i forvejen. Jeg har bestilt en masse forskellige hjem, og så har jeg egentlig bare lejet med taperingerne og distributionen af coating og vægten på linen, og så har jeg startet helt fra nul af Mange af de andre linere. De er jo lavet med traditionelle taperinger som er bygget på en spægtabering hvor du har rykere fronttapering. Jo mere spageagtigt, jo mere, jo hurtigere forlader energien hovedet og jo hurtigere slår de over.
Speaker 3:Det betyder, allerede at hvis du har et hurtigt stang og du putter en aggressiv lign på jamen, så får du et vanvittigt kast. Du får meget nemt ved at lave kastefegl. Så det jeg fandt ud af, ved at distribuere coating ud og mere lignende og lave en kortere fronttapering, faktisk lave en længere bagtapering. Ved at have den længere bagtapering og 8 meter hvor hovedvægten ligger på jamen, så lader du egentlig ret hurtigt selv med 10 meter hoved. Det kan være svært med de andre at lade, at det stabiliserer dit kast. Men det der med at distribuere coating ud over hovedet på 10 meter, det gør, at hovedet sætter farten ned i energioverførselen.
Speaker 3:Læg mærke til at nogle gange skal du lige vende splitskunden længere på linen. Har du en aggressiv lin på jamen, så skal du n hvor det vil komme i tid før den kan være med, Især på de der helt kompakte ligner. Så det fede ved de her hoveder her og det vi kom frem til der, det var, at du satte faktisk fartlet ned, du stopper lidt højere og lader lignen foldes ud bagved. Når du gør det og en flue kommer ned bagved din ligne og du ikke skal til at vende dem, og når du giver den tiden til at vende og stoppe lidt højt, jamen, så kan du lave ekstremt lange kast med de her hoveder, og de dør ikke, de mister ikke, taber ikke energien så hurtigt. Så selv ude på 30-35 meter, så vil du have et. Det betyder, at du har energi til at slå 10 fodens forfaring med en stor tobisflu ud 35 meter, og det er stadig landet pænt, og du behøver jo ikke engang vente for at gøre det. I dag Jeg gik med 4'eren med samme tapering. Der er godt nok en meter kortere.
Speaker 1:Men jeg havde halvanden stange længde påt nok ikke så stor, men den vendte den fint.
Speaker 2:Men nu har vi snakket meget sådan noget med ligner, skydehoveder, der bliver slidt osv. Hvordan passer man bedst muligt på at se en liner?
Speaker 3:Ja altså.
Speaker 2:Hvad gør du selv?
Speaker 3:Jeg har aldrig gået så meget op i det, fordi jeg har bare fisket igennem og så, lige meget hvor godt jeg passer på det, så vil det jo ikke holde så lang tid alligevel. Men det allerbedste man kan gøre, det er sådan set at skylle sig grebet, og det er lige så vigtigt at gøre det før sin tur som efter sin tur.
Speaker 2:Her i.
Speaker 3:Danmark har vi høj saltenhold i vandet, sand og alle mulige ting slags. Fisker man hver anden dag, så er det knap så vigtigt, det er egentlig mere for at holde det fugtigt, og tænk lige udtørre. Du kender også din jakke, hvis den har været i salt og udtørret helt stiv. Det samme sker med plastmaterialer og nylommaterialer osv. Så det allervigtigste, det er sådan set, at man får skyllet det i færdskvand, og hvis man er kun ude at fiske en gang om måneden, så smider det i et hjul, skøl det i et hj med og lignende dejlig blød. Det man ser, det er, at linjeklyderne opstår, og den første halve time der kan du nå at ødelægge en helt ny skydeline, fordi den er tørret ind.
Speaker 3:Når ting tørrer ind på en spole, hvor det allerede er strammet på i forvejen, men afgiver væske, så tørrer det jo ind, og så får simpelthen ødelægge din fisketur inden for den første halve time. Så det er mit bedste råd, så holder tingene meget længere til at skyde lige nu. Så når man skyder hovedet altså en gang imellem, tørre dem lige rent, give dem noget linedressing, lige noget silikone, der kan komme ind i coatingen. Så det der med at have sin liner, når man ruller sin flue på i hjulet og hvis man har sin stang til at ligge i bilen eller inde i sit værksted eller noget med lige nu, så sørg for, at hele skydhovedet er inden for topperet, så det ikke ligger i et hak, for så kan du godt ødelægge kodingen, hvis det ligger der i lang tid eller du altid gør det kan man faktisk tydeligt se.
Speaker 2:Jeg har selv været slem til at gøre det, fordi mine egne stænger hænger altid rækket til i sådan et udhus jeg har, Og lige det sted der, hvor alene den bøjer, der kan jeg godt se, at den ligesom bliver lidt permanent skæv.
Speaker 3:Så det er jo lidt det ting, men det hjælper faktisk at tænke sig det. Så det er bare, det passer også med. Hvis du ruller skydehovedet ind på topperøjet, så passer det, at du kan sætte fluglen nede i hjulet og så er det fast der eller noget af den stil. Men det er sådan en lille ting, men det er faktisk en del som oplever det. Så holder skydehovedet bare det. Men det der med at skylle, det er det allervigtigste du gør, især inden du skyder ud. Grunden til at man ødelægger skydeliner, det er, hvis det er tørret ind og er stift og har spoleudkommelse og sådan nogle ting.
Speaker 2:Ja, måske også lidt i overfladen hvis der sidder en masse gammelt indtørret salt.
Speaker 3:Det kan vel nærmest fungere som en slags sl, især på vores kodede skydeliner. skyld i færdsvand efter brug I salg er bare ikke godt for det. Hvis du tør, ja igen det der, hvis du tør tænke ind med salg i, det er jo det, der er alting.
Speaker 2:Jeg kunne også troligst rigtig godt tænke mig at nørde lidt forfang. Det er ikke området jeg har gjort det så meget i, men der ligger jo meget i det. Og jeg kunne se, da jeg var inde og researche lidt i C-Run-universet, at du måske generelt bruger nogle lidt tykkere forfang end hvad jeg i hvert fald har været vant til. Jeg har meget kørt i sådan noget 0.25 og synes 0.28 var tygt, men jeg kunne se, at du kører op i 0.33, og jeg har efterhånden hørt det fra flere andre.
Speaker 3:Hvad tænker du om det? Ja, 025, det er det jeg bruger på spids på min tørflugvej, og så med 019 på, eller Ej, måske 037. Jeg tror også jeg startede dengang. Men ved du hvad? jeg har smidt for mange fisk på dårlig forfærd. Altså på dårlig forfærd altså igennem tiden. Så er du i en sten, i bagkastet, eller du har siddet i en tankmusk. Jeg har jo gået helt væk fra at bruge fluorocarbon. Det har simpelthen så dårlig knudstyrke, og så hvis det bliver strukket ud en gang, så mister det også lige 30% af styrken, fordi det er fiber der er coated med fluorocarbon eller fluorinkovning ud over det, fordi det bliver stivere og har den der hårhed på ydersiden, og det fungerer meget bedre, det holder meget bedre end fluorocarbon.
Speaker 2:Og når man så går op i feks 033, så er det jo dejligt stift, kunne jeg forestille mig så det måske. Nej, der bliver aldrig stifte flokaler.
Speaker 3:Problemet er faktisk, at der er rigtig mange, der tror, at jo stivere det er, jo nemmere har det at rette sig ud. Det er fuldstændig omvendt.
Speaker 2:Ja, præcis, Det er det.
Speaker 3:Jeg prøver at fiske lidt efter no-transcript for at forestille dig en stiv flue line der vil lande hele helvede Sammen med alt for tyk fluorocarbonforfang. Det vil være alt for stift. Det påvirker alt for meget energieoverførelse. Rigtig mange der tror det skal være stift, for det lander på ham, men det er helt omvendt. Så det er faktisk. Hvis du bruger nylon, det er meget blødere materiale.
Speaker 2:Det vil blive meget tykkelsen.
Speaker 3:Jeg sælger jo 0,33 og 0,30 forfangsspidser, og så har jeg jo tippet i 0,27, 0,29 og 0,31. Og det dækker 100% det fiskeri vi har hjemme. Jeg kan sige, at nylon ikke Nogen kan også godt lide fluocarbon, fordi det synker. Det har en synkedensitet på 1,8 til 2, hvor nylon kun har en synkedensitet på 0,8, når det er suget, vand, vil jeg mærke. Så jeg kan meget bedre lige styre min fiskedybde med min flugliner synke 1, 3, hvordan jeg bruger. Jeg vil bare ikke gå ned på forfang og tippet Den. Der 30% højere knudstyrke der er på kopalmernejleren kontra fluocarbon, den er super vigtig. Du kan godt have et fluocarbon forfang, der holder 5 kg, men så når du binder en knude på det, så holder det 3 kg. Og har du været i en tankbusk og strukket dit fluocarbon forfang ud en gang, så er vi nede og holder 2 kg.
Speaker 2:Det tør jeg ikke kåre en 5 kg stor fisk på sådan en. Det er vel, Det har sket. De sker sikkert hver uge i Danmark rundt omkring på kysterne.
Speaker 3:Også dårlige knuder, har jeg også smidt nogle gode fisk på.
Speaker 2:Dårlige bundende knuder.
Speaker 3:Ja feks en blinkknude, hvor du ikke låser den, hvor du bare går tre-fire gange rundt og en gang tilbage. Så er den stor, fire kilos, blanke overspringer midt i bølgerne, og så trækker du bare knuden igennem sig selv.
Speaker 2:Ja, det er til at kaste op over.
Speaker 3:Ja, det er det også. Jeg tror, jeg har dummet mig to gange før. jeg har lært, at den skal aldrig binde en knude derinde. Men det er godt, at vi har C-Run-kn knuden. Ja, Hvad er den? Den skal vi lige høre lidt om Jamen.
Speaker 3:der er jo en knude, der hedder Improved Clinch Nut, som er en videreudvikling af blinkknuden, Og det her, det er jo så også en Improved Clinch Nut, Det er bare C-Run knuden, den er bundet lidt anderledes. Det er en super nem knude at vende. Den er ret primitiv, Det er næ, så, det er allersidst, men du får tjaflen til at gå ud tættest på løkken. det vil sige, at det er en knude jeg bruger til at vende skydeliner til skydehoveder. men jeg bruger også den knude til at vende forfaring sammen med, fordi den låser 100%. du kan ikke trække den ud igennem sig selv, og du får en mikroknude. altså overgangen bliver så super lille, Lige den pakke. der er den bagpå. den kan vi se bagefter.
Speaker 3:Der er en illustration, Den skal jeg lige se. Ja, den er fed. Ja, knuder skal man styre for forfang og sit tippet. Det må man ikke gå ned på. Og jeg vil sige, alt efter hvad med klasse man fisker med. Altså klasse 7, der går jeg altid med forfang 13-fodet, 0,33 spids, Og klasse 6 går. Klasse 5 og 4 går jeg med 0,30 spids, Eller på forfanget vel og marke, Og så på tippet, der går jeg så i 0,27, 0,29 eller 0,31. Alt efter forhold og sådan nogle ting. Og jeg siger, hvis der er stille vand og fisket er lidt tricky, så går jeg ned i 0,27. Det er så tyndt, så du kan næ de maksmedlen på fluen. alligevel Det spiller ikke rolle.
Speaker 3:Det er hellere at være safe than sorry.
Speaker 2:Ja, det er en god strategi. Vi skal også nå at starte lidt stænger, fordi en ting er ligner, men nu er vi ude at fiske med en 4 og en 5'er i dag. Du har i dag fire stænger, ja, fra 4 til og med 7.
Speaker 3:4 til 7 i den Salinity-serie der, Og så har jeg faktisk en 8'er jeg lige har fået hjem i sammen til en tropisk version af Salinity-stangen. Så kommer der en ny serie.
Speaker 2:Nå Ja, vi skal lige starte med at høre om de første hvad har? tankerne været da.
Speaker 3:Du lavede dem tankerne var egentlig ikke, at jeg skulle lancere stænger endnu. Nu blev det lanceret. Hvornår var det? i august sidste år, så et år efter jeg startede. Det var egentlig ikke planen, men jeg ville gerne i gang med nogle prototyper for at se hvad der kunne lade sig gøre, og jeg havde nogle tanker til hvordan klingerne skulle laves og hvilke materialer. Jeg havde begyndt at læse meget op på forskellige kulfibertyper og hvordan man kunne lave forskellige raciner med stemmigrafen og silice og sådan nogle ting. Så der fik jeg fat i nogle forskellige fabrikker, og det var i Sydkorea. Jeg var også kort lige omkring Kina, men det var simpelthen i Kalten. De vidste ikke nok om hvad de havde med at gøre. Og jeg fandt så én fabrik i Sydkorea som er exceptionelt dygtig, altså har noget at gøre med rå-karbonfabrikker også. Jeg ved ikke om de ejer noget af det, men de har så godt samarbejde at de kan få lavet nogle helt vilde ting. Så da jeg begyndte med at kiggejen, hvor meget grafen kunne man putte i racinen?
Speaker 2:Og nu, spørger jeg dagens dummeste spørgsmål, grafen Hvad?
Speaker 3:er det? Det er jo en udvinding af kulfiber som er nede i monokylniveau. Er det sådan helt plan? Forestil dig, at en almindelig molekyle er næsten ligesom sådan en 3D, hvor det her er i helt flad. Det betyder, at når du så udvender det, så er det mikroskopisk små plader du kan bruge, og det er jo ekstremt stærkt men også fleksibelt materiale. Det er super let.
Speaker 3:Og når du så bruger det i en racine racinen er det du bruger til at binde klinge, racin er det du bruger til at binde klinge, altså binde kulfiberen sammen med, da du hærter. I gamle dage, der var det jo en epoxy eller et andet materiale du hærdede stængerne med. Det er relativt tungt faktisk, men hvis du begynder med at bruge grafen, så kan du erstatte meget af det racin der eller det bindem med det. Så vundede jeg op til dem og sagde hvor meget kan vi putte i? Jeg kan godt se, at stængerne blev sat med latter lige pludselig. Vi endte på 61% grafen. Det er det maks du overhovedet kan putte i. Jeg tror også det er den stang med mest grafen i på markedet lige nu. Det er dyrt, men du får en stang, der er ufattelig let i forhold til hvor meget power den har, og du får en klinge. Der er med så meget grafé i, den er så stabil i kastet.
Speaker 2:Og hvad ligger vi på, fx på en klasse 6 i gram?
Speaker 3:På en 6'er På de her stange. Her er der faktisk kun 2 grams forskel i hver klasse. Det vil sige, at klingerne er super lette. Jeg har ikke brug letteste monteringer overhovedet. Jeg kan godt blive endnu lettere. Men fordi det skal være en salgvandsserie, så vil jeg have noget ordentlig kvalitet af den salgvand også.
Speaker 3:Du lægger på en 7'er på 99 gram, en 6'er på 97 gram, en 5'er på 95 gram, en 4'er på 93 gram. Så er der lige det tricky, når du så bruger så meget grafen. En normal klinge uden grafen, det vil sige, at du skal tage højde for det. Når du laver flex curve på den. Også når du står med slangen, så vil du se, at recovery-tiden er ultra lav på den. Det er fordi at klingen er hurtig, både med den kulfiber, der er brugt og så det her grafen. Så skal man lige tage højde for det. Så lader 20% hurtigere, du findes en stiv. Du skal stadig sætte farten lidt ned, fordi du skal ikke følge med den recovery-tid. Jeg kan også se, når du kaster i dag du vil gerne rigtig hurtigere sted, men du kan sagtens sætte farten ned. Når du kaster, stangen den når at komme tilbage til udgangspunktet før du er klar til at kaste igen lige meget hvor hurtigt du pr mig, at jeg skal være meget hurtigere.
Speaker 3:Ja, men jeg tror, det er fordi, at du gerne vil have den der rytme hele tiden. Ja, men den rytme kan du ikke med sådan nogle grafinklinger her på samme måde. Du vil se, at du når simpelthen at komme tilbage til udgangspunktet lang tid før at din line er klar. Så der skal man jo bare ud og stille og roligt faktisk, og så det lille spænd du har til at afleve af, der giver den så meget fart, i kastet og skyder det afsted. Men det er jo sådan en ting man skal vente til, og det skulle jeg lige have vendt mig til. Men det var en super dejlig følelse, fordi jeg skulle ikke bruge så meget kraft lige pludselig, jeg skulle bare stoppe lidt højt, og så sætter det afsted.
Speaker 2:Men det er jo i sidste ende også det, der er med til at give flere fisk. Fordi jeg kan da godt mærke på mig selv hvis jeg har været afsted, lad os sige 4-5 timer, så er jeg ved at være træt, og mine kaster er ikke lige så gode som de er i starten.
Speaker 3:Og det er jo en af de ting man går og optimerer på hele sit fluefiskeliv. Jeg kan huske et sted i mit fluefiskeliv hvor jeg kom til at tænke åh, nu skal jeg optimere på alt. Og jeg begyndte med at kigge på mit kast og jeg var ikke spe på alle jeg fisker med. Der er meget få som er dygtige i kaster. Jeg var ikke en af dem da jeg startede, jeg var ikke en af dem for syv år siden. Men på et tidspunkt begyndte jeg med at kigge på nogle af mine dygtige kammerater som er dygtige til at kaste, garanteret folk som har gået lidt op i.
Speaker 3:Jeg kan dele op der er fluekaster og så er der havrede fiskere der fanger fisk. Men så er der nogen der kan begge ting. Jeg tror der var nogle få mennesker. Jeg begyndte med at kigge på når de kastede Sådan en som Allan Auerberg og kammerat Mathias og nogle andre De arbejdede meget mere med toppen af stangen. Det vil sige, at stangen tracking-problemer og sådan nogle ting, fordi der er spænd der er smallere. Du står ikke og bruger der alt for meget energi at åbne dig op. Lad stangen arbejde, smal dit spænd ind, følg stangtoppen med tilbage, så du åbner dit spænd lidt op. Men jeg har altså holdt det, der spænd smalt Og så jeg kan også se i dag og så bruger jeg et reelt blindkast på at kaste de der 30 meter.
Speaker 2:Ja, jeg skal måske have fem.
Speaker 3:Ja, dem det. Det kigger du på, og jeg siger at du bruger jo fem gange så meget energi, eller i hvert fald to gange så meget energi.
Speaker 2:Jamen præcis.
Speaker 3:Men det gik jeg optimeret på en gang. Jeg kan huske de der Arctic Silver VF-lin reelt blindkast, og siden der har jeg kun brugt et reelt blindkast. Der er nogle situationer, hvor du lige tager et mere og sådan nogle ting, men det der med et halvt fremkast, og så bruger du et reelt helt blindkast, og så sender du det stadig næste kast, så bruger du halvanden faldskast, kan man sige, som du ikke bagkast er jo fuldstændig spildt. Fordi hver gang du går tilbage i dit bagkast og stopper, og lige den kører rundt, så er du egentlig resetet i kastet.
Speaker 2:Ja, der går den jo i nul.
Speaker 3:Ja, der går den i nul. Så hvorfor skal du bruge fem blindkast for at komme derop? Så det er at la I så vælte en line langsomt og ret, så ud, stille og roligt, og så kan du lægge al energien. Så er der reset igen, og så kan du lægge al energien i og lave de der lange omkast. Du har sparet al den energi.
Speaker 2:Ja, men vi har meget arbejde på derude. Ja, ja, Men det er jo også noget af det fede ved fluefiske, Ja super fedt. Du nævnte lige før, at der var nogle nye stænger på vej. Skal vi lige høre lidt om det?
Speaker 3:Ja, jeg har sat mig for og det var faktisk noget jeg tænkte over i hele starten også At jeg ville lave den allerbedste stangelspris. Så måtte jeg gå på kompromis med at avancen måske ikke er så stor og sådan nogle ting. Men jeg ville have, at de fluefæskere, der er blevet grebet ud af den her sport som jeg blev engang Og måske også studerende og sådan noget kan få en vandvillig god køstdang til en pris, hvor de kan være. Med En meget sjov historie Jeg mødte nogen her til et arrangement, en far med to drenge på 9-10 år eller 8-10 år, der allerede var interesseret i fluefæskeri. No-transcript. De kommer til at ligge i bygget på hele samme teknologi som Salinity, der koster 7.500. Altså grafen, 60% grafen i klingen, aktionen, action-curven er ændret en lille smule Og de kommer med med super fede fittings og den samme saltbændes juleholder i lidt andet design. Den bliver super fed.
Speaker 2:Og hvad er den største forskel på de stænger, der er der nu og dem, der kommer?
Speaker 3:Det er prislaget. Der er jo forskel på montering. Der kommer jo ikke recoil-øjne på USA, der kommer jo ikke et stangerør, der er malet med en pulverdeklæring på USA, der koster det hvide øjne at få sendt til Korea, og de kommer i karbonrør. Men karbonrør er også super fedt, det er endnu lettere også malet. Og så kommer det med nogle andre titanium skydeøjne og store slangeøjne ligesom salinstangen har, som bliver. der går bare et grade ned, så sparer jeg lidt, men det er stadig supergod kork altså, med helt smalle korkeringer og sådan noget.
Speaker 2:Så det er meget på, sådan lige at finish Fuldstændig Det er en high end stang til 4.000 kroner.
Speaker 3:Det er en stang der koster mere at lave end mange af de high end stanger der koster 27.000 kroner. Og hvor fedt. Det glæder jeg mig helt vildt meget til.
Speaker 2:Vi sad også lige her inden vi gik i gang med at optage og snakkede lidt jul. Ja, Der er også lidt på vej, der.
Speaker 3:Ja, det er jo sådan set kommet ud. Nu, det er nok i fokus at lave sit eget fluehjul. Det har faktisk været svært, altså at lave et design, der ikke er set før og har et eller andet at byde på. Det er lidt unikt i udtrykket, men så er der alle de funktionelle ting, og det skal være let, og det skal være en stor spolediameter, så du har hjernet noget kabel ind.
Speaker 2:Fordi for mig der findes. Det er helt simpelt hjul, som jo egentlig bare er en lineopbevaring, men jeg har alligevel smadret nogle hjul på kysterne herhjemme som simpelthen er døde på grund af saltvand og sand, og jeg har nok heller ikke altid været lige god til at passe på dem, men hvad kan det her hjul?
Speaker 3:Det er et helt lukket bremssystem. Det fede ved det, det er, at der kan ikke komme noget ud fra inden. Og så er der godt med pakninger i det her hjul. Du kan mærke, at nogle af dem, der fik dem hjem, de har været i flyet på vejen, og så er de kommet ind i varmen her, så kunne du næsten ikke skille dem ad, fordi der var i eller et eller andet, og det er jo fandme ikke tæt for dem at have fra hinanden.
Speaker 2:Men det betyder bare, at det er så tæt.
Speaker 3:Ja, det er fedt. Du kan godt ødelægge sådan en hjul her, hvis du aldrig skylder det i ferskvand og sådan nogle ting, og I holdt øje med, at det er spændt til og sådan noget. Jeg vil sige, at det fede i full frame, det er næsten full frame, og her er et, der er ret let og en stor spolediameter. Det betyder meget for mig, også En af udtrykket, et sportigt udtryk, men så er der også plads til, og det er jo faktisk det jeg tænkte. Der kommer en spol der allerede er lavet, der er dybere end den her, så kan du lige pludselig bruge den til, så den størrelse passer til alle stikkerne. Det er super fedt.
Speaker 2:Det må være fedt at have skabt et fluehjul. Det kan noget, sådan et hjul.
Speaker 3:Det kan det. Mange gør bare det i en eller anden crazy farve. Er det ikke noget, hvor man skal have et hjul i en eller anden crazy farve?
Speaker 2:Jo, jeg er lige kommet til at købe et hjul i sådan et Waterworks Purist 2, i sådan en farve der hedder Whiskey, som er sådan en brunlig, det er kårebas. Det er et godt og lækkert hjul. Der er faktisk en farve vi har glemt at snakke om, Og det er den grønne C-Run farve.
Speaker 3:Må det ikke hjulet, skal have den farve, så også. Jamen, der burde lige have været sådan et grønt element. Jeg kan ikke få det til at fungere.
Speaker 2:Men den der hissegrønne farve, der, det er jo ligesom den gennemgående farve på alt, hvad du laver. Ja, det er det. Hvorfor den grønne farve? Jeg ved, at den er elsket eller hædet.
Speaker 3:Jamen, den er jo elsket i flueforskere, fordi det er chartreuse og det elsker folk. Fordi når jeg sad og skulle udvikle det her og lave branding, så havde jeg jo kigget rundt på markedet, men alle farver var jo taget, og så blev det jo bare sådan. Ellers skulle man lave et eller andet generisk. Men det er jo også kedeligt at lave generiske ting. Så falder det bare ind i mængden med alle de andre ting. Så jeg synes jo jeg sad en hvid baggrund og sådan nogle ting. Der er ikke andre der bruger den farve i brandingen. Den er frisk, den er ny, og du kan godt redde den fra at det ikke ser billigt ud til det faktisk også er noget fedt, og det tror jeg, skulle lykkes. Jeg er også blevet glad for den.
Speaker 2:Man er i hvert fald ikke i tvivl om C-Run-farven. Nej, det har jeg ikke.
Speaker 3:Nej, det bliver bemærket, og det tror jeg, det kun er en hjælp til.
Speaker 2:Hvad har du egentlig fået af feedback på den?
Speaker 3:der er udefra. Jeg ved, at tyskerne de elsker mig helt vildt Tyskerne De er en stor marke for mig, de øjeblikke. Nej, men jeg tror bare i fluefiskeri al klu og gule skyde, og det elsker jeg, for det er nemt at track det og kan se det og sådan nogle ting. Og så det der med at det er nemt genkendeligt, det tror jeg bare godt. Jeg kunne i hvert fald lige synes, det er fedt, at jeg bruger det.
Speaker 2:Her på afordningen Dit absolut bedste fisketip. Hvad?
Speaker 3:er det Uhaja? Jeg næste fisketip. Hvad er det Uhaja? Jeg tror det bliver sådan lidt mere et budskab, måske.
Speaker 3:Det er at finde sin egen rejse i det her fluefiskeri, altså finde sin egen vej, det her med fiskepladser, tage ud og udforske. Gør det til en rejse, fordi det, der har betydet mest for mig, som vi også snakkede om tidligere, det er den der fisk jeg skulle kæmpe mig til. Det tog lang tid Og den kunne jeg kun fange ved at have prøvet alle mulige pladser på egen fod. Tag ud alene, lande til sine egne erfaringer, skabe sin egen rejse og nogle drømme Og lær en masse fiskpladser at.
Speaker 2:Fedt, det er noteret. Troels, tusind tak for at jeg måtte komme forbi og komme med dig på kysten. Det var fandme ærligt. Vi ikke fik den, for det var en stor fisk der hoppede, og jeg håber vi måske kan lave et afsnit omkring hele det store dataset og den viden du sidder på i forbindelse med Fishing in Denmark. Jeg kunne høre at det ikke altid var det mest opløftende i forhold til hvordan vores fiskebestanden har det, men jeg håber at vi kan lave det en dag, fordi jeg synes selv det er super interessant.
Speaker 3:Det er ikke fordi det er. Det går meget godt med fiskebestanden nogle steder. Men det synes jeg vi skal kigge på. Mange spændende personer man kan tage med ind i en slag.
Speaker 2:Det gør vi sgu Tak for nu Tusind tak.
Speaker 2:Selv tak Hold da kæft Troels Holstein. Han er en af de vildeste flue-nørder jeg nogensinde har mødt, og selvom vi ikke fik overlistet den store ørede den morgen i maj, så var det en fornøjelse at være på kysten med Troels. Jeg tror, at vi skulle få den næste gang no-transcript. Der findes heller ikke to ens fluekastere, og om Zeron lige er noget for dig, ja, det må du selv finde ud af ude på kysten, men jeg har i den grad respekt for en flue. Husk også på Troels formaning om at vi skal passe godt på vores fluegrej. Saltvand er hårdere ved ting end man lige skulle tro, så giv det hellere en ekstra skylder inden du slænger dig på sofaen, og husk så for pokker at forrulle de ligner ordentligt på hjemmelighed, så de ikke laver lykker. Tak for nu.
Speaker 2:I show notes finder du link til både Troels og C-Run Flyfishings Instagram samt C-Run's website, hvor du kan finde alt det grej du lige har hørt om. Du finder selvfølgelig også link til YouTube-klippet med den fem plusser Troels fortalte om i dagens afsnit. Og husk, hvis du kan lide hvad du har hørt, så del fanget på fluen med din fiskemakker Og smid en anmeldelse der, hvor du lytter. Podcast.
Speaker 1:Det betyder alt og gør, at flere fluenørder kan lytte med næste gang, for sammen lærer vi mere. Stram, lignende, og vi ses derude. Danske tekster af Jesper Buhl. Scandinavian Text Service 2018.