#11: Magi på havørredfabrikken - Rune Hylby

Vandløbene gemmer på hemmeligheden bag vores kystfiskeri efter havørred. Uden sunde gydevandløb med gydegrus, skjulesten og varieret bund - ingen havørreder på kysten. 

I dette afsnit møder vi en af Danmarks helt store ildsjæle, Rune Hylby, der med Grusbanden har knoklet i årevis for at forbedre vores vandløb. Vi starter dagen med elfiskeri i Himmelev Bæk, hvor vi på få minutter fanger 45 små ørreder - et tydeligt bevis på, at vandplejen virker. Før Runes arbejde var denne bæk nærmest fisketom.

Rune forklarer fascinerende detaljer om havørredens livscyklus, og hvordan hver havørredstamme er genetisk tilpasset netop sit hjemvandløb. Du lærer at kende forskel på vilde og udsatte havørreder ved at kigge på brystfinnerne, og hvorfor det er vigtigt at overveje, hvilke fisk du tager med hjem. Et lille vandløb som Himmelev Bæk kan producere hvad der svarer til 16.000 udsatte havørredsmolt årligt - en imponerende produktivitet for en lille bæk. 

Vi dykker ned i Grusbandens arbejde, hvor frivillige i alle aldre samles for at udlægge gydegrus og skjulesten. Det er både hårdt fysisk arbejde og fantastisk teambuilding med et konkret formål - at skabe bedre natur og flere fisk. Selv landmænd er begyndt at ringe til Rune for at få restaureret vandløb på deres jord.

Med projektet "Flere fisk og mere frivillighed" vil Rune udbrede Grusbandens koncept til hele landet. Trods udfordringer med klimaforandringer og ekstreme vejrforhold deler Rune sin optimisme om fremtiden for Danmarks havørredbestande og vandmiljø.

Lyt med og bliv inspireret til selv at give en hånd med i det vigtige arbejde for vores havørreder. Find link til Grusbanden og Fishing Zealand i show notes og se, hvilke projekter du kan deltage i fremover.

Støt Fanget på Flue//Bliv supporter!
https://www.buzzsprout.com/2464716/support

Shownotes

https://fishingzealand.dk/grusbandenfishingzealand/

https://www.facebook.com/groups/1341855466535701

https://www.instagram.com/runehylby/

Transcript

Intro og velkommen til Himmelev Bæk

Speaker 1 0:04

I den højde af twilight højder, når aftenens bryst løft støtter.

Speaker 2 0:12

Hej og velkommen til Fanget på Fluge podcast Og velkommen til et afsnit, hvor vi skal møde en af havadfiskeriets helt centrale ildsjæl. Der betyder mere for din fangster end du lige går rundt og tror. Måske har du hørt om Rune Hyldby, grusbanden og den kæmpe omgang vandpleje Rune og hans herre frivillige bandemedlemmer udfører i vores havredeår. For med godt humør, knokleri og en masse kærlighed til naturen, så er det i den grad for at du og jeg kan fange flere havødder på kysterne. Der er måske mange lystfiskere som synes at miljø og vandpleje kan være en lidt tør sag, men Rune Hyldby, han kan virkelig formidle det emne så man forstår det og selv får lyst til at hjælpe til når han trummer sammen til et nyt.

Speaker 2 0:59

Inden optagelserne til det her afsnit inviterede Rune til en gang elfiskeri i en lille bæk som gemmer på fremtidens havøjder, og på kort tid. Der fik han virkelig mig tæt på det emne vi nu skal i gang med. Det håber jeg også du bliver, for vandløbene er helt centrale for vores fiskeri og fremtiden for Danmarks natur. Rigtig god lytter. Rune Hylby, velkommen til Fanget på Flu. Jo, tak Og tak, fordi jeg måtte komme med dig på arbejde i dag. Ja, vi sidder jo herude ved Himmeløv Bæk, tæt på Roskilde Ja, vi har været en tur i vandet, vi har haft vaders på, det har vi. Kan du ikke, lige inden vi rigtig går i gang, fortælle lidt om hvad vi har lavet og hvad der er sket her inden for de sidste par timer?

Speaker 3 1:53

Jo, altså, vi har været ude på en strækning af Himleøbæk, hvor jeg sammen med gruspanden for og tilbage restaureret en strækning, og så har jeg igennem 4-5 år fuldt en strækning med årlige bestandsanalyser for at se hvordan ørdebestanden udvikler sig. Så det vi har lavet i dag er at vi har dyppet elektroderne på præcis den strækning som jeg har undersøgt de senere år, men som egentlig er repræsentativt for hele vandløbsstrækningen.

Speaker 2 2:35

Og grunden til at du valgte den her ord, det er jo det, at det for bare 5-7 år siden ikke gik så godt med åren.

Speaker 3 2:44

Ja altså, man kan, og det der er vendt lidt op og ned på nu.

Speaker 3 2:46

Præcis præcis. Altså, det vi gjorde, det var, at vi skabte en stor variation i vandlivet ved at lægge gydbanker ud og skjulsten, og så har sten og gydegrus og det der har været opmærksomhed omkring åen har egentlig gjort, at der er kommet en meget stor variation. og så er fiskene, de har taget det imod med køshånd. Så jo, for året tilbage der var der ikke ret mange ører, og nu, jeg vil sige, nu vrimler det med ører. Men man skal jo lige huske, det er jo ikke et fiskevand, det er et lille billigt vandløb, der er 10 centimeter dybt, og ja det er ikke til at fiske i.

Speaker 2 3:34

Vi har jo snakket jeg har i hvert fald lært utrolig meget allerede om havadvand er, hvordan det fungerer, eller en havadå er, hvordan den fungerer, Hvad er op og ned i den og hvorfor er det vigtigt, at der bliver brugt noget tid ude i den? Denne her å leverer jo i sidste ende havader til Roskilde Fjord. Men noget af det første jeg blev overrasket over, hvor mange fangede vi cirka?

Speaker 3 4:07

var det omkring 40 ørder.

Speaker 2 4:08

Vi fangede 45 ørder og den største var 9 cm, tror jeg. Jeg tror faktisk det var 11 det er i småttingsafdelingen længdemæssigt.

Naturmennesket Rune Hylby

Speaker 2 4:20

Men jeg havde jo måske tænkt derhjemme fra, at vi skulle ned og elfiske på store og kæmpe fisk. Men det var jo lige så fascinerende at gå rundt nede i det her vand, og vi fiskede måske 10-15 meter, og der fangede vi jo rigtig mange fisk, og vi var nede og gå i gruset og se stenen. Men, rune, vi skal snakke rigtig meget om åen som økosystem, og vi skal snakke omkring hele den her frivillighed der ligger bag. Og så har du et nyt spændende projekt, som du er blevet projektleder for. Det skal vi også snakke om. Men inden vi rigtig går i gang, kan vi så ikke få sådan en lille præsentation af Rune Hylby? For mange kender nok dit navn og har læst lidt om dine forskellige projekter og dit engagement. Men kan vi ikke høre lidt om først lystfiskeren, rune, og bagefter vandplejeren? Hvordan er du endt på den her stol? Du arbejder jo som lærer, fortælte du. Ja, det er rigtigt Til dagligt, ja, til dagligt.

Speaker 3 5:18

I min fritid er jeg lærer. Der var du den onde matematiklærer. Ja, lige nok, nej. Men altså jeg har jo fisket lige siden jeg var knægt og synes, at selve fiskeriet har jo noget i sig, som man ikke, man kan ikke få det andre steder på et eller andet plan, men altså venskaber og fred og ro. Jeg bruger rigtig meget fiskeriet til at stresse af og virkelig holde fokus på en måde, som jeg egentlig ikke rigtig synes, jeg kan holde fokus på mange andre måder. Så fiskeriet har en meget, meget stor plads i mit hjerte, det må jeg sige, og det er alt slags fiskeri. Det er lige fra havfiskeri efter kulmugler i Nordsøen til medfiskeri med propper og eftersuder, men selvfølgelig også børdefiskeri og laksafiskeri. Det er noget særligt, det må jeg bare sige.

Speaker 2 6:25

Får du egentlig selv tid til at være på kysten eller i fjorden?

Speaker 3 6:29

Ja, jeg fisker jo ikke så meget på kysten, men jeg fisker rigtig meget i åen, og det ved jeg. Jeg har fisket rigtig meget på kysten. Men det er ligesom om at Ja altså, jeg har også fisket rigtig meget i karpefiskeri med bøjlis og sådan noget. Men ting har ligesom sin tid, og så kaster man sig over noget nyt. Og det er jo det løftfiskeri også kan, at man kan finde nischer, som uopdyrkede nischer, som man så kaster sig over og bliver god til eller synes, er spændende, og så opdager man måske en anden niche, som man så kan kaste over.

Speaker 3 7:07

Og det er jo sådan, at løftfiskeren også udvikler sig. Og sådan har jeg også udviklet mit fiskeri, måske også fra at være du ved, sådan fangstbaseret til nu og være mere sådan helhedsorienteret, at jeg kan falde i svime over nymfer, pragtnymfer, for eksempel ved ugen, som sværmer, eller der kan være en rød glinte eller en havørn, der kommer ind over hovedet på mig, isfuglen, et mindst, som jeg synes, jeg har et helt specielt forhold til. Så har det jo været en god fisketur, om man har fanget noget eller ej, det er jo ligegyldigt.

Speaker 2 7:45

Har du sådan en god historie, en god naturhistorie for noget du har oplevet, hvor det virkelig gjorde indtryk, det her med at være omkring åen.

Speaker 3 7:55

Jamen, jeg synes i virkeligheden, jeg synes ikke, jeg kan pinpointe én ting, men jeg synes bare det der med at, når man fisker, pinpointe én ting, men jeg synes bare det der med at, når man fisker i åen, så skal du nærmest være, du skal gå i et med naturen. Det er noget andet. Når man står på kysten, hvor man i virkeligheden bare nu siger jeg bare, sådan er det ikke ment, men hvor man står og kaster, og man kan egentlig råbe ind til ken eller hvad man nu gør, der er åfiskeri noget helt andet, fordi det er virkelig indianerfiskeri. Det er på listefødder og den mindste lille, ikke koordineret, bevægelsesfornøjet, til at søge skjul. Så det er måske mere den der et med naturen, som jeg synes, er helt speciel, fordi selvfølgelig er der fangsterne, og der er Det er klart, hvis jeg Altså der var en oplevelse her for nogle år siden, hvor jeg fiskede i Tuso, og jeg kunne høre, sådan Efterhånden, som jeg nærmede mig en plads, så sagde det plask, og så gik der lidt, og så plask igen, og det var sådan forholdsvis regelmæssigt.

Speaker 3 9:19

Der kom det her plask efterhånden, som jeg nærmede mig en bevoksning. Der er plask efterhånden, som jeg nærmede mig sådan en bevoksning, og da jeg så kom helt tæt på, så sad der bare en isfugl og de der plask, det var bare isfuglen, der dykkede nede efter ynglen, og jeg måtte jo selvfølgelig stoppe med at. Jeg slog bare nød den her isfugl der først ned og se om den kunne fange et stykke yngel, og så op og sidde på grenen og så puff ned i vandet igen og op og sidde på grenen. Så de der regelmæssige plask, det var jo bare isfuglen, der var på jagt, og jeg var jo betaget på et eller andet plan. Man er jo helt, man er jo åndeløs på et eller andet plan, på et eller andet plan, fordi lige pludselig så gud, nej, altså, var det fantastisk, jeg har fået lov til at se det her.

Speaker 2 10:06

Men det er nogle af de der naturoplevelser, som kun en å kan give.

Speaker 3 10:11

Det er det. Det synes jeg jo. Men hver fiskeri, altså hver det fisker man på havet, er der jo også. Altså, jeg har jo fisket i Irland, irland, hvor sulerne de dykkede lige ved siden af båden efter makrald og sådan noget. Og det er jo også fascinerende at se sådan en sule komme fra 60 meters højde og så durde blive nede ved siden af en, for at som et projektil, nærmest du ved gå 10 meter ned i vandet og tage en makrald og så op igen. Det er jo fascinerende. Altså, det er jo bare fascinerende.

Speaker 2 10:56

Nu tænker jeg Rune, nu skal vi i Vaders, og vi skal en tur ned i åen. Ja, Vi sidder jo lige ved siden af en havredfabrik, i princippet, Så skal vi ikke trække i arbejdstøjet, Og så skal du forklare, hvad der ligesom er op og ned i den å eller bæk vi sidder ved. Du har fortalt om mudder, sand, gydegros, store sten. Jeg har selv været nede og gået rundt i det. Du har været god til at vise. Kan du ikke forklare sådan et sted? vi sidder ved nu her. Jo, Hvad kan det? Hvad er det for et sted? Du har jo selv været med til at skabe det?

Speaker 3 11:32

Jamen, det er rigtigt, det er jo, hvor ørede børn har, ørede vuggestue her, og øreden er jo så fantastisk, ligesom laksen, at den bliver født i en gydbank, altså den klækker i en gydbank, og så lever den i hvert fald det første år som regel i hvert fald nede i åen, tæt på den gydbank, som den selv blev født i. Og så vokser den sig større, og den er jo totalt kanibalistisk og territorial. Hvis ørderne kan se hinanden, så er voksen så større, og den er jo totalt kanibalistisk og territorial. Hvis ørder kan se hinanden, så er der krig. Og det vil sige, at, jamen, hvis der er mange store variationer i vandløbet, jamen, så kan der være rigtig mange ørder, og hvis der ikke er store variationer, så kan der være få ørder.

Speaker 3 12:20

Men så lever den det første år eller to i vandløbet, og så vandrer den så ud i havet. Den primære opgave er selvfølgelig at vokse sig stor og tyk, blive kønsmoden, og så kommer den jo tilbage igen, og det er jo det, der er så vanvittigt fascinerende, at den i virkeligheden kommer tilbage til nogle gange nøjagtigt den samme gydebank som den selv blev født i. Men hvad?

Speaker 2 12:48

får den til at søge. Nogle forbliver bækkeret og nogle søger ud. Men det er jo den samme. Høret fra udgangspunktet. Ja, det er rigtigt. Hvad får den til at? Ved vi det?

Speaker 3 13:01

Ved vi det? Vi ved, at størrelse har noget at sige, at nogle af dem der bliver i åen, det er primært hannerne, der bliver i åen og hunderne der så vandrer ud i havet. Det er faktisk sådan, at hvis man går ind og kigger på en øjet bestand, hvis man kigger på en bækøjet bestand, jamen, så vil det være fire hanner og en hund. Kigger man på en havøjet bestand, altså ude på kysten, jamen, så er det fire hunder og en hand. Så det er. det er altså rent genetisk. har fiskene fundet ud af at det er smart når, at det er smart, når det er en hand, at blive i åen, og hvis det er en hund, så er det smart at vandre ud.

Speaker 3 13:46

Og det giver jo god mening, fordi hvis man er hund, så skal man lægge en masse æg, og den måde man kan lægge masser af æg på, det er ved at blive stor, hvorimod handerne, den måde man ligesom kan være med til at videreføre sine og sine egne gener, jamen, det er ved i virkeligheden at være i åen så lang tid som muligt og også befrugte så mange hunder som muligt. Og der er det altså i virkeligheden bare smart at stå og være en lille og vågen han frem for en eller anden stor, kæmpestor, havørede, han, der aldrig nogensinde når at befrugte noget som helst, fordi det er overst inden han egentlig kommer i gang. Så på den måde, vi ved noget om hvorfor der er nogen der vandrer ud og hvorfor der er nogen der bliver. der Størrelse har selvfølgelig også noget at sige allerede i åen. Jeg er ikke helt sikker på, om det forholder sig sådan så det er de store der bliver i åen og de små der vandt derud, men det kunne man udmærket forestille sig.

Speaker 2 14:43

Men vi kan jo se, at mange af de fisk vi fangede i dag de var jo begyndt at få de der røde bækørede- pletter. De største af dem var begyndt at tage form.

Speaker 3 14:52

Ja, men det er rigtigt, og vi fangede jo en på 11 centimeter og så 5-6 cm, og det er klart, at den på 11 cm jamen, det er måske en lille ørede fra sidste år, som så er bløde i åen og som nu er totalt kanibal og edder nogle af de der yngle, der er kommet i år, men det kunne meget vel tænkes, at den bliver i åen fremadrettet og bliver begørt for røde pletter og alt det der, hvorimod nogle af de små vi fangede, de fiser, ud i havet.

Speaker 2 15:28

Og så er der så hele bunden og de forhold. Der viste du nogle forskellige store sten I har lagt ud og viste gydegrus, men inden det blev lagt ud, var det jo bare en ren sandbund i hele året. Men der må have ligget et kæmpe arbejde bag det, at få slæbt de sten herned og smidt dem i åen og lagt dem på plads. Hvad gør det, når man får lagt de ting ud?

Speaker 3 15:54

Jamen, altså i princippet, så det er jo klart nok jeg er ude at købe sten, altså i store mængder Vi snakker måske 300-600 ton om året Og så får jeg en vognmand til at komme ud med stenene og lægge dem. I det her tilfælde i Hemmeløv Bæk, der blev de lagt i bunker, og så var Roskilde Kommune faktisk meget behjælpelige med at få lagt dem ud langs med vandløbet. Og det frivillige består så i, at når vi så inviterer grusbanden til at komme og hjælpe med det, er, at noget af det, som vi er rigtig gode til i grusbanden, det er jo at få stenene fra hvad kan man sige? brinken og så ned i åen og så lagt ned i åen, sådan, så at i virkeligheden at den giver den største effekt. Og der er det selvfølgelig klart af det, efterhånden, som vi bliver bedre og bedre. Vi har en lang erfaring om at smitte mange tusind ton sten i vandløben i dag.

Speaker 3 17:00

Så ved vi jo godt, hvordan stenene skal placeres, for at få den store variation, som vi gerne vil have, fordi det er variationen, der gør, at der kan være rigtig mange ørder. Men nu taler vi jo om en masse ørder, fordi et eller andet sted så er. Hele miljøet skal jo være i orden, og det er klart nok, når vi lægger sten og gydgrus ud, jamen, gydgruset er med til at ilte vandet, og sten er med til at skabe variation og skylde sandet væk. Men det er jo også et levested for en masse insekter, der så er fødegrundlag for ørerne. Så det hele hænger jo sammen. Når vi forbedrer naturen på den måde Rune, sådan, en havred.

Unikke Havørredstammer og Genbanker

Speaker 2 17:39

Hvor mange havreder kan den egentlig producere, årligt, tror du? Eller hvordan skal man gøre det op?

Speaker 3 17:46

Ja, men man gør det jo faktisk op på den måde, fordi man kan sige, at et velfungerende øredevandløb, jamen, der kan man jo producere mellem 15 og 20 stykker smolt per 100 kvadratmeter, ikke også? Og det vil sige, at i Himmeløv Bæk, som vi sidder ved her i dag, hvis vi nu siger, at for hver 100 meter vandløb, så kan vi producere 20 ører, fordi der er rigtig gode forhold, ikke også? Jamen, det vil så sige 200 ører per kilometer. Og hvis vi siger, at vandløbet er sådan, lad os sige 4 km langt, jamen, så kan man jo gange det op. Så det er omkring 800 stykker smolt, der vandrer ud fra Himmeløv Bæk Hvert eneste år, Hvert eneste år. Og så kan man sige jo, jo, men 800 fisk, det lyder jo ikke af så meget. Nej, det gør det måske ikke.

Speaker 3 18:39

Men hvis vi så sammenligner det med, at vilde smolt har en 20 gange bedre overlevelse end for eksempel udsatte fisk, Jamen, så skal vi jo gange 800 med 20, og så er vi jo lige pludselig oppe i ja, nu kan jeg nærmest ikke regne det ud 16.000, eller hvor meget. Så himmelævbæk kan i virkeligheden producere samme antal som hvis vi satte 16.000 fisk ud ved kysten.

Speaker 2 19:09

Men hvor meget arbejde vil det så kræve at holde den her å kørende fra jeres side i forhold til at kunne være stabilt forsyrende med 16.000 havreder om året?

Speaker 3 19:19

Jamen, det er jo netop det, der er så specielt, fordi når vi nu har lavet sådan et naturgenomretningsprojekt her eller lavet flere projekter langs med Hemmeløbæk og Roskilde Kommune, op i Maglemoseå, som er der, hvor Hemmeløbæk løber til, jamen, altså, det er jo mange, mange år i fremtiden, så det er jo en investering i fremtiden. Så, når vi laver en naturgenomretningsprojekt her, jamen, så de gydbanker vi har lagt ud, de bliver jo brugt år efter år efter år efter år. Så man kan sige, at den engangsinvestering, som man gør ved at lave naturgenomretning, jamen, den får du jo igen de næste 10 år, måske 15 eller 20 år. for den ene dag vi brugte herude. Men det er bare for at fortælle, at bare sådan et lille vandløb som det her, på 3-4 kilometer, jamen, det kan faktisk producere hvad der svarer til 16.000 udsatte fisk eller 800 stykker smolt, der svømmer rundt derude. Og når man så kigger på hvad kommer så tilbage?

Speaker 3 20:29

Jamen, hvis, Og når man så kigger på, hvad kommer så tilbage, jamen, hvis vi siger at man har en tilbage, altså, for hver smolt, der bliver sat ud, jamen, der har du måske kun 1, 15 og 20 procent der kommer retur. Så så kan du begynde at lave nørderi på det 800 øreder, hvis omkring 20 procent kommer retur. så er vi jo ude i hvad er det? 170 øreder eller sådan noget, eller 160 øreder, der kommer retur til lige netop det vandløb her for at gyde, Og de får jo selvfølgelig unger og så videre, så videre. Så du kan bare se 160 ører på en lille vandløb som det her. Det er mange fisk. Men det er jo bare for at fortælle at, når naturen kan bære sig selv, så giver det bare rigtig god mening.

Speaker 2 21:31

Rune, jeg kan jo mærke, at du må have brugt enormt meget tid på at gå og sætte dig ind i alle de her meget nørdede, men også fantastiske detaljer omkring åen som økosystem. Du er jo ikke uddannet biolog eller noget som helst, men du er jo et omvandrende lexikon i det her. Hvordan har du sat dig ind i alle de her ting?

Speaker 3 21:53

Det er jo dels en nysgerrighed omkring det. Så, jeg har jo læst rigtig meget, og et eller andet sted altså, mine børn siger jo til mig far, hvorfor blev du ikke biolog? Men jeg har det også sådan, at hvis jeg nu havde været biolog, så havde jeg jo måske siddet ved et skrivebord og skulle sidde og kigge på drengekurver og kryftekanter og hvad ved jeg? Det er ikke det jeg er interesseret i. Nej, jeg kan få lov til at nørde virkelig ned i fiskens biologi og vandløb som helhed, og så er det da også. Altså, ja, jeg lærer, men jeg har da selvfølgelig også. Altså, jeg er jo vant til at læse også.

Speaker 3 22:30

Så jo, jeg har da læst meget, og meget af det stammer jo også fra den. Jeg er jo født nysgerrig på et eller andet plan, så det bunder jo i, at man bliver overrasket en gang imellem. Eller Det bunder jo i, at man bliver overrasket en gang imellem, eller man undrer sig, jeg bliver jo aldrig klogere, eller jeg bliver aldrig klog nok på et eller andet plan. Så der er jo altid altså specielt ørden i virkeligheden. Den overrasker mig hvert år og gang på gang over gud, nej, hvad skete der lige her? Altså, nu kan vi bare tage et eksempel fra i dag. Vi fanger 45 små stykker ørder, de 44 af dem, det er fra i år. Og så fanger vi en på 11 centimeter, der ligesom træder udenfor.

Speaker 3 23:17

Jamen, den på 11 centimeter, det garanterede en fra sidste år. Men så må man jo spørge sig selv, og det kan man jo ikke lade være med, når man er nysgerrig Hvorfor fanger vi denne her ene på 11? Det var dagens kæmpe. Ja, det var dagens kæmpe, og alligevel er den ikke. Altså, vi snakker august måned. Den er halvanden år gammel. Så jeg har nørdet rigtig meget i det. Men først og fremmest, så er det jo også en praktisk viden, fordi jeg får jo brugt den derude i virkeligheden. Og der er jo altså, med alt respekt, der er der biologer der ringer til mig og spørge mig til råd om ting som ja altså, det er jo bare sådan det er, men det er jo fedt. Altså, jeg synes virkelig det er fedt.

Speaker 2 24:10

Du har også fortalt mig lidt omkring det her med en havøred er ikke bare en havøred, der er forskellige stammer, og det har enorm betydning, at det er den rigtige stamme i den rigtige å. Ja, den rigtige stamme i den rigtige å. Ja, lige præcis. Prøv lige at fortæl mig lidt mere om det.

Speaker 3 24:24

Jamen, altså, det er jo det, der er så vigtigt.

Speaker 3 24:26

Der kan man sige, at hvis vi nu tager, for eksempel, i dag er vi på besøg i Himmeløv Bæk, og der kan man jo sige, at for at enrer, som er i de forskellige landsdele måske ovenkøbet specifikt i de enkelte vandløb, de er jo tilpasset ligneragtigt i de forhold, som gælder for det sted. Og derfor er det jo også så vigtigt, at når man nu som havadfisker står ude på kysten, man fanger en fisk og den er måske på vej til et eller andet vandløb, jamen, der er det jo også vigtigt, at man en gang imellem måske lige tænker over, at den her fisk, det er en helt unik genetisk bank man har fanget, som måske er på vej til lige præcis det specielle vandløb, hvor de forhold gælder. Og hvis man nu jeg skal ikke plædere for katanulise eller noget, men det, der bare er vigtigt at huske på, det er, at hver fisk er helt unik og tilpasset nøjagtigt i de lokale forhold, som gør at den rent faktisk er blevet så stor, som gør, at den rent faktisk er blevet så stor, så vi kan fange den ude på kysten.

Speaker 2 25:48

Og hvad kan det så være for?

Speaker 3 25:49

eksempel her i bækken.

Speaker 2 25:49

Hvad er en himmeløv bækhavørde?

Speaker 3 25:51

Ja, det kan være en himmeløv bækhavørde, som måske kan klare temperaturer på, lad os sige, 2, 3, 24 grader på en varm, varm sommerdag, hvor ørder fra Jylland ville krasse af, fordi de simpelthen ikke tilpassede temperaturer, der er så ekstreme. Så derfor er det også bare så vigtigt, at hvis der sker en forurening eller hvis der er nogle andre ting der ligesom udefra er kommende jamen, hvis man har unikke havhavsdammer jamen, at man så sørger for, at man kan bevare dem sådan så at den ligesom genetik, den fortsætter. Og det er jo noget af det som vi er med til at skabe, både i grusbanden, men i det hele taget. Det er, at hvis en havøjetåg er selvreproducerende, så betyder det rent faktisk, at de fisk der lever i åen, at de kan klare sig de specifikke forhold der gælder for den å. Og så derfor, når man fanger en fisk ude på kysten, så må man rigtig gerne holde øje med er det her en udsat fisk eller er det en vild fisk?

Speaker 3 27:04

Fordi, hvis det er en udsat fisk, nogle gange så har den krøllede brystfinder, det vil sige lidt deforme brystfinder. I min verden så kan man dunke alle de fisk med krøllede brystfinder man har lyst til, men de fisk, der har hele brystfinder hvile og opvokse i et vandløb osv. det er altså en unik genbank som er bevaringsværdig, og der skal man måske som lystfisker, når man, hvis man virkelig nørder ned i det, så kan man sige jamen, alle de fisk, der har krøllet brystfinder, dem kan du sgu slå ihjel, men hvorimod dem, der er hele fænder, dem sætter du ud igen. Så er du nemlig med til at bevare den genbank, der ligger i den unikke fisk. Så jeg synes, hvis man skal virkelig nørde lidt i det, så er det det man skal gå efter, at man skal kigge på brystfænderne. Er de hele? Ja, så er det en vild fisk. Er de lidt deforme eller er der et knik eller et eller andet? så er det, fordi det er en udsat fisk. Så kan du slukke den ihjel og tage den med hjem og spise med god samvittighed.

Speaker 2 28:09

Hvad er egentlig den vildeste havøret I nogensinde har stødt på i de å-projekter du har været med til Jamen? altså, man kanfisk i mange år.

Havørredåen

Speaker 3 28:28

Og det er jo klart nok, at når man går der i november måned, start december, og dypper elektroden i et øjevandløb, hvor man ved, at der kan være stød på rigtig store fisk, og når så de kommer, altså jeg mener, jeg har fanget fisk over 10 kilo på elfiskeri, og det er klart, at en havøret på 10 kilo, som kommer op af en å på 2 meters bredde og 75 centimeters dybde, den flytter vandet. Så jo altså, de der specielt de store havørede hanner, hvor man bare kan, altså det er jo et, det er jo en kriger. Og når man møder de der store krigere med kæbekrog og læderhud og du ved Ja, de kan fandme noget Bit på halen og sådan noget, Altså man kan virkelig, det er sgu, det er god fisk, det er, hvor man bare tænker ja, der er mere mellem himmel og jord.

Speaker 2 29:52

Grusbanden har jo så også udviklet sig til et nyt projekt, som det hedder flere fisk og mere frivillighed. Ja, det er jo ligesom næste step for dig, fordi nu skal du ud og missionere sådan mere landstækkende.

Speaker 3 30:09

Ja, man kan sige, at vi kommer ikke udenom, at hvis vi ligesom skal have et fornuftigt fiskeri i Danmark, så er vi nødt til også at gøre noget, og også gøre noget selv. Altså, vi kan ikke bare længe os tilbage og så kommer fisken dumpende ned fra himlen, ligesom fladet over i Letland eller hvor det nu var henne. Vi er nødt til at gøre noget. Så derfor, så så det koncept der ligesom er, at hvis vi går ud og forbedrer naturen, jamen, så er det lidt hjælp til selvhjælp, ikke også? Men jeg tror også, at det her flere fisk og mere frivillighed, det er også med til ligesom grusbandene har været, det til egentlig at skabe en værdi i samfundet som helhed og også i folks bevidsthed, at gud, nej, hvad kan man sige? at naturen under vandoverfladen har faktisk også en værdi, og det har vi måske som løftfiskere ikke været gode nok til at fortælle om. Så jeg kunne godt tænke mig, at få skabt en kult omkring, at vi gør noget, fordi vi kan lide det og fordi det betyder noget.

Speaker 2 31:25

Jo her, mens vi gik og pakkede lillefiskegrad sammen, at noget der også var nyt og fedt. Det var det her med at det ikke kun er lystfiskere, der er begyndt at møde op når der er projekter. Hvad er det for nogle typer der så også er begyndt at komme og hjælpe til?

Speaker 3 31:45

Jam, nogle typer, der så også er begyndt at komme og hjælpe til Jamen, når man deltager i grusplanden. Så er det jo altså. Vi har jo folk der er, altså, det er jo biologistuderende, det er jeg lige vil sige. Det er fædre som har børn i hver 14. Dag, der så møder op og hygger sig med deres børn. Men det er også par. Vi har sågar haft kærestepar, hvor de simpelthen mere eller mindre officielt, når vi byder velkommen og siger, i dag skal vi gøre det og det og det, så siger jeg, vi er her, fordi vi er på kærestetur. Og det er jo sådan nogle ting, hvor jeg tænker okay, det kan sgu noget. Et eller andet sted Kan man også have børn med Jamen i høj grad.

Speaker 3 32:27

Det er da en mega fed ting at have sine børn med, både for at børnene kommer ud i det fri og får lov til at bruge en masse energi, men et eller andet sted. Så handler det jo også om en naturforståelse fra forældre til børn eller fra mig til børnene. Og jeg synes jo det der med at børn får lov til altså, de får sgu lov til at knokle også, og der er jo ikke nogen sten, der kan blive for store for sådan en 9-årig knægt, Han har jo bare lyst til at smide den største sten i vandet. Og der er jo kontant afregning største sten giver det største plask, altså sådan er det bare.

Speaker 3 33:09

Så, børn er hjertelig velkommen, og hver eneste projekt, der har vi jo virkeligheden altså, der har vi jo børn med, og det er jo super fedt. Men som udgangspunkt, når man møder op, så møder man egentlig op med en. Der har man kommittet sig til, at nu skal du bruge lidt kræfter, ellers giver det ikke rigtig nogen mening. så kunne vi jo lige så godt. Så man får lov til at røre sig, og man får lov til at gøre en forskel.

Speaker 2 33:40

Og hvad er det for nogle ting? Nogen skal smide nogle sten i vejret, nogen skal slæbe noget grus ud. Prøv at forklare nogle af de ting man skal lave. Jamen, noget af det man skal lave.

Speaker 3 33:51

Det er jo eksempelvis, at hvis vi har en perlerække af sten, der ligger op på brinken, jamen, så skal de trilles i Nogle gange kan vi ikke komme helt så tæt på vandløbet så skal de først køres eller slæbes, eller det kan jo så være i trillebøger eller et eller andet så skal de køres tættere på åen og så skal de ned i åen. Og så, når de er kommet ned i åen, jamen, så skal de lægges til rette dernede. Og der jo har man været os på på jamen, så stipper man ned i åen. Har man ikke været også på jamen? så er det, så bliver man op på land, altså. Så der er ikke nogen, der er jo ikke nogen ting. Altså, der er jo ikke nogen folk som er overfløde i.

Speaker 3 34:34

Altså alle, alle er med til at gøre den der forskel der. Og det er jo, det er jo også vigtigt. Tag et gruppearbejde så er der en, der sidder og kigger ud i luften, og så laver de andre det. Sådan er det jo bare ikke i gruppespanden. Alle deltager, og alle gør en forskel. Så føler man sig sgu også værdifuld, når man er med. Så det er verdens bedste teambuilding. Sådan er det bare.

Speaker 2 35:07

Vi vil jo også godt bruge noget af vores tid på at fiske, men kan man godt komme nogle gange om året? Hvordan foregår det?

Speaker 3 35:17

Jamen, der er jo nogen, der kommer til næsten hver eneste projekt, altså de der 15-20 projekter vi laver om året. Men der er jo også nogen som kun kommer én gang, eller fordi det lige er i vores område eller i mit område, jamen, så deltager jeg, og så venter jeg til næste gang det kommer til et sted lige i nærheden. Så man melder sig. Jo, man melder sig fordi man har lyst og fordi man kan. Der er ingen tvang, der er ingen. Du ved det. Ja, altså, der er jo folk jeg har set én gang, og så er der folk jeg har set 15, 20, 30, 50 gange allerede. nu ikke også. Og det er, man bestemmer selv. Altså, frivillighed er frivilligt sådan er Det virkelig.

Speaker 2 36:10

Gjorde indtryk på dig, noget du virkelig kan huske.

Speaker 3 36:14

Ja altså, hvis vi bare tager her i Himmeløv Bæk, hvis vi tager et af de projekter vi har lavet her i denne her uge vi havde en lokal løsfisker, som jeg jo selvfølgelig altså blandt andet via Facebook et eller andet sted har kendt, i overviser. Da vi så lavede projektet herude, så meldte han sig til og skrev så jeg tager lige koner og mine to børn med, og når så sådan en lille familie bruger fire-fem timer en lørdag på at forbedre naturen, sådan noget gør jo indtryk. Og de havde da en fest, det var da familietur, de kunne være gået i Fiels, eller de kunne være taget i biografen eller til stranden eller hvad ved jeg, men de valgte så at lægge deres tid her, og sådan noget gør jo indtryk på mig også. Det vil jeg sgu gerne anerkende, at det er.

Speaker 3 37:16

Hatten af for det. Og det var jo faren, var løsfisker, men moren Lua-moren, der har aldrig haft en fiskestang i hånden, men herude, der var de fælles om at. Nu siger jeg jo så forbedre bestanden, øret, bestanden. Men i sidste ende er de jo også med til at forbedre fiskeriet i Roskilde Fjord, ikke også?

Speaker 2 37:35

Du fortalte jo også, da vi gik herned, at her ved Himmeløv Bæk der er en af de landmænd, der har land ned til bækken, var blevet helt grebet af det ret hurtigt efter at I havde arbejdet med bækken. Ja, præcis.

Speaker 3 37:48

Og så går det jo fra mund til mund også blandt landmændene, ikke også? Og lige netop landmanden her, jamen, han havde jo så fortalt naboerne om, gud, nej, der er altså virkelig kommet masser af ørder ned i åen. Og pludselig så bliver jeg jeg mener, jeg blev ringet op af en landmand, der spurgte om ikke godt vi ville restaurere os på hans strækning af åen. Og det blev jo faktisk så sent som i jamen, det var i slutningen af sidste uge der var en anden landmand, det var sådan en i Sorø, som ringede op og fortalte, at han ville altså rigtig gerne have, at grusbanden kom på besøg og lavede noget restaurering af hans vandløb.

Speaker 3 38:26

Og det fortæller mig jo baretså, i det her specifikke tilfælde i Hemlevbæk, jamen, der var det jo gået fra mund til mund, og pludselig så fik vi jo lov til at lave 400 meter ekstra af Hemlevbæk, fordi vi havde lavet noget tidligere som havde virket og ikke skabt oversvømmelser eller noget. Nej, det er jo smukt. Ja, men det var virkelig en god historie, fordi det var vildt at lide. Landmanden selv, der ringede mig op og spurgte om ikke godt vi egentlig altså, det var ikke på grædende knæ overhovedet, men det var, kommer ikke også ned til mig, det var helhjertet og ren indsats. Det var det. Det var simpelthen på eget initiativ.

Speaker 2 39:07

Men kunne det være et tegn på Rune, at vi måske går bedre tider i møde, hvis vi sådan skal prøve at tage fremtidsbrillerne på i forhold til havøret og vandpleje, Hvordan ser du egentlig på det?

Vandløbenes fremtid

Speaker 3 39:22

Der er rigtig mange ting i spil lige nu. Der er treparten, vi har vandrammerdirektivet, der skal implementeres herinde 27, og der ved vi jo godt, at det bliver forsinket og det bliver så måske først i 32 og sådan noget. Men der er rigtig mange store ting, der er i spil lige nu, og jeg ser egentlig meget lyst på det. Men jeg kan også godt forstå, at der er en skepsis i forhold til alle de ting, der skal implementeres lige nu, de ting, der skal implementeres lige nu.

Speaker 3 39:55

Så jeg kan godt mærke, at landmændene skal lige smage på det her først. Men når jeg står ude langs med vandløbet sammen med landmændene og vi snakker om hvad kan lade sig gøre, hvad kan ikke lade sig gøre, så oplever jeg jo en kæmpe velvillighed, og jeg tror da jeg er da meget frisk på at fremtiden den bliver lys for alt det her naturgenopretning og for både ørdebestandene, men i høj grad også for løsfiskeriet, fordi vi godt ved, at det her det har en betydning, og der er jo lige kommet en ny fiskeriaftale, hvor man kan sige, at der får vi jo lige præcis slået nogle navler fast på, at fiskeriet og det rekreative fiskeri har en stor betydning. Hvad?

Speaker 2 40:47

tror du kunne være nogle af hindringerne for at komme videre med generelt, med miljøet, vores vandløb, vores kyster, som du ser det.

Speaker 3 41:03

Frygt kunne jeg egentlig godt forestille mig, at frygt kunne være sådan en ting som man er nødt til at deale med i forhold til at vi har klimaforandringer, vi får mere og mere nedbøger og i hvert fald, at det kommer mere koncentreret. Vi har en lange periode der er meget tørre, april måned i år for eksempel. Det regner jo stort set ikke enigst i dag. Vel, til gengæld har jul i måned i år været den vådeste jul nogensinde. Så jeg tror, at de der ekstreme forhold skaber frygt.

Speaker 2 41:39

Men hvordan kan den frygt gå ud over vores havørede ord?

Speaker 3 41:52

Jamen, jeg ved ikke om den kan gøre håndteringen af det smertefuldt på et eller andet plan, at vi er nødt til at tænke i større helheder end vi har gjort tidligere. For mit vedkommende er ikke bare en øredo, en øredo er en del afkommende, ikke bare en øredo. En øredo er en del af en større sammenhæng, og det er vi nødt til at tage vare på. Og der kan man sige, for eksempel Harvestrupå i Københavnsområdet. Der er jo et ekstremt tilfælde af, at alle de befæstede arealer, jamen, når der så kommer vand, så kommer der virkelig vand, og når der ikke kommer vand, jamen, så er der stort set ikke vand. Og det er jo sådan nogle ting, som vi er nødt til at gå ind og kigge på. Hvordan kan man være med til at løse det. Og der kan jeg godt ø nogen der må. Jamen, så er der måske landbrug der ikke skal være landbrug længere, og der er måske byer der skal bygges op på en anden måde, og hele den planlægning, det er man jo til at sidde rundt om bordet at løse.

Speaker 2 43:10

Men hvor tror du vi hænder om? for eksempel 20 eller 30, 35 år, Sådan rent miljømæssigt, rent havredmæssigt.

Speaker 3 43:20

Altså, jeg ser meget lyst på det, det vil jeg godt sige. Altså, når jeg tænker på, hvordan udviklingen også har været i andre lande og sådan noget, der tænker jeg, at Jeg ser meget lyst på det. det må jeg sige. Jeg tror, vi bliver bedre til at finde ud af, at naturen har en værdi, og den er vi altså nødt til at værdsætte. Ellers, så tror jeg også, hvis ikke jeg havde det der positive syn på det, så ville det ikke give mening, det jeg laver.

Speaker 2 43:58

nej men man kan jo sige sådan, at vi står her, og på en eftermiddag fanger vi en ordentlig bunke fine små havreder eller øreder på 10 minutters fiskeri i en bæk som har været mere eller mindre fisketom. Det betyder, at tingene forhåbentlig bevæger sig i den rigtige retning.

Speaker 3 44:19

Det tænker jeg også. Det tænker jeg også Helt klart, og jeg tror da også, politisk tænker jeg, at vi, jeg synes egentlig, at vi i bund og grund er blevet så rige i Danmark, så vi har råd til at tage vare på naturen også. Det er egentlig det jeg tænker, og jeg tænker ikke, at vi bliver fattigere, så jeg ser egentlig meget lyst på det.

Speaker 2 44:51

Nej, vi havde jo også en god snak omkring det, der det viste sig, at vi begge to havde en forkærlighed for at fiske i USA, ja, hvor der jo er mange områder hvor de virkelig har indset værdien af sportsfiskeri. Ja, lige præcis Sådan samfundsøkonomisk.

Speaker 3 45:04

Ja, nøjagtigt. Altså, det er løsfiskeri. Det er jo altså første gang jeg hørte det. Der tænkte, ah, kan det nu også passe. Men så har jeg jo så undersøgt det siden, og ja, det passer rent faktisk Den er god nok. Ja, og der må vi jo bare sige i Danmark vi er jo begunstiget af at vi har kunnet have et fantastisk fiskeri, samtidig med at vi har også plads til både turister, og vi har også plads til lokalbefolkningen. Så jeg tænker egentlig, vi kunne udmærket godt lave mere natur og natur og turisme.

Speaker 2 45:44

Lad os håbe, vi kommer derhen. Men jeg tænker også lige så stille, at vi skal til at runde lidt af. Men et hvert afsnit fanget på Flu Podcast. Det tager vi jo lige at slutte af med lynrunden. Så er du klar til lige at svare på et par hurtige spørgsmål du er en lille smule i tænkebokset, det er jeg i hvert fald. Så vi starter med over eller undervurderet, og der kunne jeg godt tænke mig at spørge dig omkring efterårsfiskeriet over eller undervurderet? Jeg synes det er klart undervurderet.

Speaker 3 46:12

Jeg synes, at efterårsfiskeriet er fantastisk, fiskeriet efter de trækkende fisk, hvor man kan komme ind i en. Jeg er meget til sightfishing, så hvis jeg er på kysten og fisker og dengang jeg var meget på kysten så ser man en fisk springe, så ved man godt at nu skal du være opmærksom.

Speaker 2 46:38

Det kunne også være en af dine fisk, jo.

Speaker 3 46:42

Det er en af mine børn.

Speaker 2 46:45

Hvad med dit bedste stykke fiskekreg Rune? Hvad er det Jeg kunne forestille?

Speaker 3 46:49

mig at du har været lidt igennem årene.

Speaker 3 46:51

Ja, det har jeg. Jamen, det har jeg. Jeg vil sige, at jeg har lidt en forkærlighed for spindfiskeri, for jeg synes altså, der slapper jeg af, når jeg går op og fisker hjem og sige, jeg har en favoritavn. Og det er en, jeg tror nok, den hedder Blue Fox, eller og det er en, jeg tror nok den hedder Blue Fox eller sådan noget lignende. Det er en spinner med wobblerkrop. Man kan ikke få den desværre længere i Danmark. Det var Rappala, mig bekendt, der startede med at lave den. Nu kan man kun få den i USA. Desværre. Den bliver ikke lavet mere til det europæiske marked. Så når jeg er i USA eller har besøg af amerikanere, jamen, så tager de en hånd fuld med til mig, fordi man mister jo desværre også favoritavnen, fordi det er jo den man fisker med.

Speaker 2 47:43

Det gør man. Hvad med dit bedste fisketip, Rune? Det har jeg jo været lidt spændt på Hvad det er.

Runes bedste fisketips

Speaker 3 48:01

Ja mit bedste fisketil. Jeg vil sige, at være så meget et med naturen som overhovedet muligt. Jeg ynder jo at fiske i årene, om det er laksevandløb i Jylland eller om det er nogle af vores lokale sjællandske vandløb, så synes jeg jo, at det med, at man er et med naturen, at man ikke kan ses indianer fiskeri og sådan noget, det holder jeg meget af. Det vil være et vanvittigt godt fisketip for mit vedkommende til dem, der egentlig også får lyst til at give sig i kast med fiskeriet i vandløbende. Det vil være der, og også fordi det er jo den ene del af det.

Speaker 3 48:40

Men den anden del af det, det er jo også, at når man som lystfisker oplever, at man egentlig kun er en lille bitte brik i et stort spil, så jeg tror sgu det er sundt, når man en gang imellem oplever, at ja, du kan gøre fra eller til, men i virkeligheden så er det sgu naturen der bestemmer, og det tror jeg egentlig, at det er meget sundt. Og jeg tror også det er et godt fisketips, det er, at du er ikke verdens centrum. Du er ikke verdenscentrum.

Speaker 2 49:13

Det er i sidste ende den, der bestemmer. Det er det Rune Hylby tusind tak, fordi jeg måtte komme med dig, herud. Ja, det var spændende, det har været ufattelig lærerigt, og jeg har virkelig i mange år gået og glædet mig til det der med at opleve en havredå med nogen derkeriet. Ja, jeg tror faktisk at jeg deler din optimisme for fremtiden. Jeg synes også at solen skinner lidt mere ude i horisonten end den måske har gjort før Det håber vi. Det håber vi, og tusind tak for i dag. Det har været fedt.

Speaker 3 49:50

Og jeg skal helt sikkert ud med mine egne børn. Du skal være hjertelig velkommen Og knokle på her, Så jeg håber du lige kan guide til et godt projekt.

Speaker 2 49:55

Vi kan kaste os over.

Speaker 3 49:56

Vi har projekter næsten hver evig eneste weekend fra nu af til jul. De bliver jo slået op på Facebook, så det er bare med at melde sig til Grusbanten Fishing Zealand, og så kan man deltage her på Sjælland. Og så, når vi nu får rullet flere fisk og mere frivillighed ud i hele landet, så er jeg sikker på, at alle kan melde sig overalt, hvis man har lyst til det.

Speaker 2 50:21

Jeg glæder mig til at følge med og så komme ud og komme i arbejdsstedet. Det bliver spændende. Tusind tak og fedt.

Speaker 1 50:27

Velbekomme I den højde af twilight, højder, når aftenens brændt Slået stører.

Speaker 2 50:37

Bum, sikke en dag i det rullende podcaststudie. Hvis der er noget der virkelig er fedt ved at lave fanget på flue, så er det at møde nogle af Danmarks helt store ildsjæle og naturmennesker, og en af de største, han hedder Rune Hølby. Rune, tak for turen i Himmeløv Bæk og tak for alt det arbejde du, grosbanden og Danmarks mange andre frivillige år efter år leverer i vores vandløb, ikke bare for at vi kan fange flere flotte havad, men også for den håndtrækning I giver vores pressede natur. Og Og fremtiden? den kan måske være bare lidt lysere end vi måske går rundt og tror, for selvom vores farvand og kyster mildest talt ikke sprudler for tiden, så deler jeg faktisk Runes lyse syn på fremtiden. Vi er langt fra i nærheden af målet, men på den lange bane så tror og håber jeg, at Danmark en dag kunne gå i andre landets fodspor og indse den samfundsøkonomiske og naturmæssige gevinst ved bæredygtigt sportsfiskeri.

Speaker 2 51:37

Efter havøjet. Og husk nu på Rones tip op, at de vilde fisk vi fanger er svømmende og unikke genbanker som er perfekt tilpasset til deres oprindelige åer. Så overvej, hvilke fisk du tager med hjem næste gang du lander en flot havøjet på kysten. Tak for nu. I show notes finder du link til Grusbanden og Fishing Zealand, hvor du kan se, hvilke projekter Rune har på plakaten. Jeg skal selv i gang og måske ses vi snart derude med en skovl i hænderne Og husk. Hvis du kan lide hvad du har hørt, så del fanget på flue med dine fiskemarker og smid en anmeldelse der hvor du lytter podcast. Det betyder alt og gør at flere fluenørter kan lytte med næste gang, for sammen lærer vi mere Stram lignen og vi ses derude no-transcript no-transcript.

Speaker 3 2:00:46

Men hvordan kan den frygt gå ud over vores havørede ord? Jamen, det kan. Jeg ved ikke, om den kan gå ud over vores havørdoer, men jeg tænker, at det kan gøre håndteringen af det smertefuld på et eller andet plan i større helheder end vi har gjort tidligere. Fordi en øredå er for mit vedkommende ikke bare en øredå. En øredå er en del af en større sammenhæng, og det er vi nødt til at tage vare på. Og der kan man sige, for eksempel Harvestrupå i Københavnsområdet. Der er jo et ekstremt tilfælde af, at alle de befæstede arealer, jamen, når der så kommer vand, så kommer der virkelig vand, og når der ikke kommer vand, jamen, så er der stort set ikke vand. Og det er jo sådan nogle ting, som vi er nødt til at gå ind og kigge på.

Speaker 3 2:01:44

Hvordan kan man være med til at løse det? Og Og det har man jo allerede sat i værk nu her i Harvestrup overfor at få kigget ind i det, og det er vi jo nødt til alle steder. Nu bliver det bare så ekstremt, fordi det går ud over bebyggelse osv. Men i princippet så er hele Danmark jo ikke begunstiget af høje bjerge og sådan nogle ting. Så det er vi nødt til at kigge ind i, og det betyder jo også i forhold til vores havrede ord, at vi er jo nødt til at sidde med rundt om bordet, når den slags ting skal løses.

Speaker 3 2:02:18

Når de store beslutninger skal fasses, og jeg har jo selv siddet i vandrådene både 1, 2 og 3, i planperioden 1, 2 og 3. Og der må man bare sige, at når vi sidder til sådan nogle vandrådsmøder, jamen, så bliver det meget nemt. elefanter der slås, og når elefanter slås, så går der altså ud over græsset, rundt omkring, altså, fordi det bliver sgu trådt ned. Og der kan jeg godt ønske, at man måske en gang imellem flø perspektivet og så tænkte de i større helheder. Og så er der altså nogen der må. jamen, så er der måske landbrug, der ikke skal være landbrug længere, og der er måske byer, der skal bygges op på en anden måde, og hele den planlægning, det er man nødt til at sidde rundt om bordet og løse.

Speaker 2 2:03:06

Men hvor tror du vi hænder om? for eksempel 20 eller 30, 35 år.

Speaker 3 2:03:17

Sådan rent miljømæssigt, rent havredmæssigt. Altså jeg ser meget lyst på det, det vil jeg godt sige. Altså, når jeg tænker på, hvordan udviklingen også har været i andre lande og sådan noget, der tænker jeg, at jeg ser meget lyst på det. Det må jeg sige, at jeg tror, vi bliver bedre til at finde ud af, at naturen har en værdi, og den er vi altså nødt til at værdsætte, ellers, så tror jeg også. Altså, hvis ikke jeg havde det der positive syn på det, så ville det ikke give mening, det jeg laver altså.

Speaker 2 2:03:55

Nej, men man kan jo sige sådan, at vi står her på en eftermiddag fanger vi en ordentlig bunke fine små havreder eller øreder på 10 minutters fiskeri i en bæk som har været mere eller mindre fisketom. Det betyder, at tingene forhåbentlig bevæger sig i den rigtige retning.

Speaker 3 2:04:15

Det tænker jeg også, det tænker jeg også. Altså jeg Helt klart, og jeg tror da også politisk tænker jeg, at vi Jeg synes egentlig i bund og grund, så er vi blevet så rige i Danmark, så vi har råd til at tage vare på naturen også. Altså det er egentlig det jeg tænker, og jeg tænker ikke, vi bliver fattigere, så jeg ser egentlig meget lyst på det.

Speaker 2 2:04:47

Nej, vi havde jo også en god snak omkring det der det viser, at vi begge to havde en forkærlighed for at fiske i USA, hvor der er jo mange områder hvor de virkelig har indset værdien af sportsfiskeri. Ja, lige præcis Sådan. Samfundsøkonomisk Ja nøjagtigt.

Speaker 3 2:05:01

Altså det der, med at i Florida er, det er løsfiskeri. Det er jo altså første gang jeg hørte det, der tænkte jeg, ah, kan det nu også passe. Men så har jeg jo så undersøgt det siden, og ja, det passer rent faktisk Den er god nok.

Speaker 3 2:05:19

Ja, og der må vi jo bare sige i Danmark vi er jo begunstiget af, at vi har kunnet have et fantastisk fiskeri i fiskeri, samtidig med at vi har også plads til både turister, og vi har også plads til lokalbefolkningen. Så jeg tænker egentlig, vi kunne udmærket godt lave mere natur og natur og turisme. Lad os håbe, vi kommer derhen.