Fanget på Flue
Er du på jagt efter den store havørred? Så lyt med her, hvis du høre de bedste tips, tricks og røverhistorier om fluefiskeri på Kysten. I hvert afsnit møder du Danmarks mest inspirerende kystfluefiskere, som deler ud af deres viden om lystfiskeri, grej, og fluebinding. Vil du nørde med? Fanget på Flue udkommer hver anden fredag.
Fanget på Flue
#13: ALTID det lave først! - Lars "Shallow" Henriksen
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Tænk hvis du kunne fordoble dine havørredfangster med én simpel ændring i din tilgang? Det er præcis hvad Lars "Shallow" Henriksen opdagede gennem sit banebrydende Sea Trout Science-projekt.
Forestil dig at stå på kysten og systematisk fange havørreder på vand så lavt, at de fleste fiskere ikke engang overvejer at kaste der. Lars tager os med på en fascinerende rejse gennem et helt års dedikeret dataindsamling baseret på 270 fisketure og over 700 landede havørreder.
Den største opdagelse? I den kolde periode (under 8 grader) svømmer havørrederne ofte helt inde på ekstremt lavt vand - nogle gange med rygfinnen over vandoverfladen! Men vi kystfluefiskere går konsekvent forbi disse fisk på vej ud til det dybere vand. Lars deler historien om en havørred han fangede med hovedet oppe på stranden, jagende tanglopper, en oplevelse der perfekt illustrerer potentialet i lavtvandsfiskeriet.
Vi dykker dybt ned i de psykologiske aspekter af fiskevaner. Som uddannet psykoterapeut forklarer Lars hvorfor vores hjerner er så modstandsdygtige over for forandring: "Det tager 1.000 gentagelser at skabe en vane, men 5.000 gentagelser at ændre den." Han beskriver den fysiske ubehagsfølelse han oplevede, når han tvang sig selv til at blive på det lave vand, når alle hans instinkter trak ham ud på dybere vand.
Hør også om Lars' mentale teknikker til at komme "i zonen" - hvordan han næsten mediterer før fisketuren for at skærpe sine sanser og intuition. Den rette mentale indstilling kombineret med Sea Trout Science-metoden kan transformere dit kystfluefiskeri og give dig oplevelser, du aldrig troede var mulige.
Hvad venter du på? Det er tid til at udfordre dine fiskeinstinkter og opdage de havørreder, der har svømmet bag din ryg hele tiden.
Støt Fanget på Flue//Bliv supporter!
https://www.buzzsprout.com/2464716/support
Shownotes
https://www.seatroutscience.com/
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/fisk/id1531896053?i=1000645660850
Vært: Troels Matz
Kontakt: troels.matz@gmail.com/31 24 07 87
Artwork: Jonas Nørregaard
Titelsang: Whispers of the Pines
I dag kommer det til at handle om fiskeriet på det helt lave vand. For en af stændene, der ved enhver havrede fisker jo godt, at det lave vand altid skal fiskes af som det første, men har du måske, ligesom jeg selv, den dårlige vane med at være direkte ud på det dybere vand? Ifølge dagens gæst, så går vi glip af rigtig mange fisk. Lars Shallow Henriksen har virkelig knækket koden på hvordan man fanger havøjere i vand som er så lavt, at de fleste, rent instinktivt, aldrig vil fiske det.
Speaker 2Sammen med sin margarone der er Lars nemlig gået videnskabeligt til værks og har skabt fiskekonceptet Seatrout Science, som er baseret på 270 fisketure og mere end 700 havøjere i nettet. Det er et ret solidt datagrundlag, og ud fra det skal vi nu til at lære en masse om hvordan vi anskuer det ultralave vand på helt nye måder, når den kolde periode lige om lidt er en realitet på kysten. Så lyt med, hvis du vil fange ekstra mange fisk til vinter og forvente dine vaner op og ned af en fluefanatiker, der i den grad udfordrer vores måder at fiske kysten på. Rigtig god lytter.
Speaker 2Lars Henriksen velkommen til Fanget på Flue. Tusind tak og tak, fordi jeg måtte være med. Det er en fornøjelse at have dig med. Vi har jo lige tilbragt en ret vild weekend sammen her på Brat Troldeborg Gamefair, som er sådan et jagt-outdoor-fiske-event, hvor der desværre var alt for lidt fiskeri. Men det laver vi om på om to år. Men vi har fandme haft det hyggeligt. Vi har haft det helt vildt hyggeligt, og inden der har vi jo haft nogle meget lange og hyggelige telefonsnakke. Jeg har jo ikke haft fornøjelsen af at være ude og fiske med dig endnu, men det glæder jeg mig rigtig meget til.
Speaker 2Men Lars, grunden til at jeg endte og lokke dig i stolen her.
Speaker 2Vi sidder jo faktisk i sådan et stort hvidt glampingtelt, solen skinner, og det er bare fedt, at vi sidder her på Sydfyn. Vi har lige crashet teltet Der er jo nogen der har ligget og sovet i det men vi har snedet os ind for at optage den her. Det er fandme et hyggeligt podcaststudie, det må vi s, og dejligt at være tilbage i et telt og optage. Men, lars, for jeg er et års tid siden eller noget i den stil, der lyttede jeg til Theodor Langsterns podcast der hedder Fisk, som jeg er kæmpe fan af. Der var nogle gode afsnit, men det afsnit jeg bedst kan huske fra den serie det var med ham her, der hedder Shallow Water, lars, og efter at have hørt det afsnit, så har jeg selv og gode fiskemakere, jeg sidder og vent det afsnit tusind gange, fordi det var jo vildt fedt at Theodor han fik hul på hele det her og gjorde os opmærksomme på at du lusker rundt ude på kysterne med din sea trout science. Men det efterlod en masse ubesvaret spørgsmål, Og så tænkte jeg simpelthen at vi skulle have dig i studiet i stolen i dag, for ligesom at følge op er der noget nyt?
Speaker 2og få dig til at genforklare C-12 Science til dem, der ikke måtte have hørt afsnittet Og det er jo det her med at få fanget de havrede på det meget lave vand, det må vi sige. Så er du klar på at fortælle lidt om det? Jeg er så klar Fedt, men kan du ikke lige hurtigt vi går i gang nu, og vi skal virkelig nørde i dag Kan du ikke bare lige kort fortælle lidt om hvem Lars Henriksen er?
Speaker 3Jo, altså, jeg er jo 53 år gammel og startede faktisk mit kystfluefiskeri i en sen alder. Altså, jeg var omkring 30 år gammel Og kom hjem fra at have været verdensbomst kan man kalde det Og skulle ligesom. Jeg havde gået i Himalaya, og jeg har gået i Kanada og vandret meget, og i Danmark var der ikke så mange vandreture Men der var en kammerat der sagde vi, men der var en kammerat der sagde vi har kysterne og vi har fiskeriet og det tror jeg du vil kunne lide. Og inden det klikkede med det samme, jeg forelskede mig i det, og der gik et års tid hvor jeg fiskede med spin, og så var der en der gav mig en flugestang og så, ja, så var jeg solgt så sagde det bum, og jeg vidste det var det jeg skulle og har brugt rigtig meget tid på det lige siden.
Speaker 3Og hvad var det lige med?
Speaker 3den flue stang, der lige gjorde, det ekstra jeg tror jeg har jo dyrket rigtig meget yoga og tai chi og meditation og sådan nogle ting, og jeg tror, det fluefiskeriet gjorde for mig, det er, at på en eller anden måde kræver det mere af en, det kræver mere tilstedeværelse, det kræver mere kropskoordination og opmærksomhed. Så for mig var det helt naturligt at gå over på flue. Så vil jeg så også sige, at det med at have lignende i hånden og den intimitet du får i fiskeriet, synes jeg jo er en drøm. Så ja, jeg er fanatisk fluefisker, men jeg synes egentlig bare, at folk skal fiske med det de synes er fedest, og så er jeg sådan set ligeglad med hvad folk fisker med.
Speaker 2Jeg er helt enig, Men det er noget. du har også lige været på sådan en bumsetur i Norge med en makker.
Speaker 3Det har, jeg Kan du ikke lige sætte et par ord på den.
Speaker 3Jo, men altså jeg er så heldig at ikke have faste arbejdstider og sådan styre lidt min egen arbejdstid. Og der opstod et hul og pakkede bilen og ringte til en kammerat og spurgte skal vi køre? Og han var også klar, og så kørte vi ellers bare afsted opad mod Norge, hvor vi så ville finde nogle laks eller nogle gode fiskespots. Og vi kommer til det vestlige Norge-styk, nord for Trondheim, og finder sådan en lille bugt med en lille elv, og der var ikke noget vand i, og så gik vi på kysten og levede jo sådan en stor set af fisk, for vi fik jo både havret og torsk og lupe og sej og makral.
Speaker 2Jeg fangede dig jo, hvor du sad i en campingvogn, og skulle til at have fish and chips men sej lige havde fanget på kysten.
Speaker 3Ja altså, det var helt eventuelt, men jeg havde sådan en fornemmelse af at tænk, så, sådan var det også i Danmark for mange år siden, at man kunne gå ud og der er så mange fisk at man kan leve af det, hvis man vil. Og det der med at være selvforsyende eller være selvforsyende, bæredygtighed og sådan nogle ting betyder også rigtig meget for mig. Så det her med at skaffe sin egen mad og samle svampe og strandplanter og i det hele taget finde sin egen mad eller fange sin egen mad tænder jeg rigtig meget på, og der er Norge altså et godt sted at være om sommeren, fordi det er meget rigt.
Speaker 2Det er det vildeste land. Der kan virkelig hives meget op ad det hav.
Speaker 3Det må vi sige. Og når der så kom vand i den her lille elve, så var der også rigtig mange laks, for de kan kun gå op, når der er meget vand. Så vi havde det rigtig sjovt og fangede på fire dage, tror jeg, 23 laks, Ja på nogle ret lette flue stænger.
Speaker 2På klasse 4 enhåndstanger. De lyder bare som den sygeste drømmetur.
Speaker 3Lars, Det var altså fedt, det var virkelig fedt. Så jeg kommer til at bruge meget tid i Norge, det er der ingen tvivl om. Nu bliver det alle år. Ja, nu skal vi til det.
Speaker 2Nu er det C-12.
Speaker 3Science. Nu er det C-12 Science.
Hvordan startede Lars og Rune Seatrout Science?
Speaker 2Du. Du har været ude med din gode kammerat Rune Vestfald, og vi skal tale meget om vaner senere, men I tvang jer selv til at kode hele jeres fiskeri om. Prøv lige at begynde, oppe i helikopteren, med at forklare hvad Sea Trout Science det er og hvorfor I gik i gang med det.
Speaker 3Det starter faktisk til en sea trout open på Fyn. Rune Vestfald er fra Nordsjælland, men kommer altid til Fyn og fisker sea trout. Vi fisker meget sammen og besøger hinanden. Og vi gik der og vi kunne fandme ikke finde fiskene Og begyndte at blive sådan lidt halvdesperate og irritet over det. Jeg er uddannet psykoterapeut og arbejder som familiebehandler i mange år, og Rune på det tidspunkt, som også er terapeut i dag, var socialpædagog. Og vi begyndte at snakke lidt om det her med at vi ved jo godt inden for vores arbejde, at vi mennesker meget hurtigt ryger ind i vanebaseret adfærd, og vi tænkte er det os, der er pivringen, eller hvorfor kan vi ikke finde fiskene, eller gør vi noget forkert? Og så begyndte vi at tale om.
Speaker 3det kunne egentlig være meget sjovt at prøve at observere hin hver hinanden fisk og så sige jeg synes, du gør sådan og sådan, og det gjorde vi så, og vi havde lovet hinanden, at der var frit spil. Altså vi kunne være barske ved hinanden og sige hallo, du er jo Rune, du er jo ubåd, du går nærmest selv ud ved brystkanten. Men så vi prøvede ligesom at være lidt kritiske mod hinanden i vores måde at gå til fiskeriet på.
Speaker 2Og hvordan var det så at blive kritiseret?
Speaker 3Det er jo hårdt, fordi jeg tænker, at alle, der har fisket meget på kysten og også fanger godt med fisk, vi synes jo selv at vi er nogle fandens kalie, og det gjorde vi også, rune og jeg. Så det var jo hårdt at høre sin makker sige at jeg synes faktisk at din indtagning er vildt monotom, eller hvad vi nu observerer.
Speaker 2Og I var jo på det her tidspunkt allerede parutineret, herre, det må vi sige.
Speaker 3Men I blev ikke uvenner. Vi blev heldigvis ikke uvenner, og vi havde jo lavet den deal, at det var sådan det skulle være og vi skulle gå helt uby til den. Og det var meget lærerigt hvilket det jo også er i livet generelt det her med en gang imellem at vende sin egen opførsel, eller hvem er man som menneske?
Speaker 2Hvad fik du? for eksempel? Hvad sagde Rune til dig Det?
Speaker 3var for eksempel det med indtagning. Han syntes, jeg havde en ekstrem mon indtagningsteknik. Det blev simpelthen, det var ikke varieret nok, Og han syntes også, jeg gik for hurtigt frem.
Speaker 2Og hvad gjorde du? den anden vej?
Speaker 3Jeg syntes, han gik for dybt, og det var egentlig hvad kan man sige? min dybeste observation, at hele det der, der kommer, udspringer jo så, at vi snakker okay, skal vi ikke prøve. For vi har jo mange gange snakket sammen og sagt okay, vi kan kun fange fisk i faldende vand på den her plads, og det kan enhver løsfisker sætte sig ind i, at vi har sådan nogle pladser, hvor vi har haft succes i givende vilkår, og så går vi efter det. Og hvis man fortsætter med at have succes en gang imellem, så bliver det ligesom en vane eller en lov af den plads. Og når man så spørger folk eller vi spurgte os selv jamen, hvorfor er det egentlig? vi siger det, hvornår har vi egentlig sidst fisket pladsen i stigende vand, så viser det sig tit, det har man faktisk ikke i 30 år. Så er det lidt svært at lave evidensbaseret videnskab på sådan nogle udsagen, og dem er der rigtig mange af inden i livet, men også i løsfiskeri.
Speaker 3Og det gjorde jo så, at vi dykkede ned og sagde okay, lad os da prøve at lave noget mere videnskabeligt. Hvad ved vi om havreden, hvad ved vi ikke? Og hvad ved vi om fisketeknikker? og alle har jo læst Malmbergs havred, havred eller Jens Plogh sølvtøj, og der er jo også nogle beskrivelser eller tendenser af hvordan går man til havredfiskeriet, som også er en lille smule, hvad kan man sige? har sat nogle standarder eller nogle vaner inden for løsfiskeri, og vi tænkte lad os prøve at smide det hele, lad os prøve at glemme alt, hvad vi ved, og gå til det som spæd, helt åben og frisk, og så prøve at lave en metode hvor vi kan prøve at afprøve nogle af de her. Jeg har altid troet, at det vil have vandskift og faldende vand, det er bedst. Men er det så også sådan der?
Speaker 2For mig er det du beskriver her, lars, det jo på en måde ufattelig fristende og spændende. Men så er det jo også helt vildt angstprovokerende, fordi vi har nok ikke så meget tid altid, og vi vil godt have en succes, altid, og vi vil godt have en succes. Så det at skulle vende tingene om og forkaste alt, hvad vi har lavet indtil nu, det er åh, bare tanken. Det var voldsomt Den er ikke altid rar.
Speaker 3Nej, det var rigtig voldsomt og det var det også, men vi sagde hvis vi gør det, så skal vi, vi gør ikke. Jeg er sådan en type. Jeg g faktisk rigtig meget tid på at snakke om hvordan kan vi sætte et system op hvor vi kan afprøve nogle af de her parametre, altså stigende, faldende vand, forskellige vandtemperaturer, vanddybder, afstand og bla, bla bla. Og det kom der så et sea trout science fiskemetode ud af, på den måde, at vi går systematisk til værk. Uanset hvor vi fisker, skulle vi gøre det på en bestemt måde og vi måtte ikke bruge DMI. Det vil sige, det skulle være tilfældigt, valgte pladser uden at vide om det var stigende eller faldende, registrere alt og, når vi kom hjem, skriv det ind i bøgerne.
Speaker 2Så I kastede felt i plads og så hvad der skete og registrerede vinder-væreforhold og fisket ens. Det er vildt, det var vildt. Og da I så ligesom var færdige, hvad er ligesom datagrundlaget? Hvor mange ture?
Speaker 3er Seed.
Speaker 2Trout Science baseret på Eller hvor mange timers fiskeri. Er det baseret på?
Speaker 3Det startede jo i 2018 til Seed Trout Open, og vi udviklede sådan hele konceptet igennem 19, og så gik vi i gang 1. Januar 20. Og det passede jo meget godt med corona, så vi havde også lidt god tid. Så jeg gik til min daværende kone og sagde du ser mig ikke særlig meget det næste år, for jeg har altså dedikeret mit liv til Seed Trout Science. Og hvorfor?
Speaker 2jeg har dedikeret mit liv til Sea Trout.
Speaker 3Science, og nu er det den dagværende kone. Ja, og nu er det den dagværende kone, men altså, og vi gik all in, så vores viden er baseret på omkring de 270 fisketure, altså mig og Rune til sammen og cirka omkring 700 havad, og de 270 ture.
Speaker 2Hvor mange måneder var det så på Jamen det?
Speaker 3var helt over rundt. Altså vi skulle fiske så hyppigt vi kunne fra 1.
Speaker 2Januar til 31. December, så på et år, bankede I 270 fisketure af. Ja, sådan, så har man også et godt grundlag.
Speaker 3Så havde vi, vi synes, et okay grundlag, og der lavede vi så forskellige parameter, selvfølgelig med månederne og vandtemperaturen osv, og det kom der noget rigtig spændende data ud. Men det var også et rigtig omstændigt arbejde, fordi hver gang du så får en fest, så skulle du måle, hvor langt der var derude hvil dybde, og meget hurtigt fandt vi ud af, at vi blev nødt til at kalde det plus en meter, for det er den sidste vanddybde, for ellers så skulle vi ud og svømme for at vende ud af, hvor reelt dybt der var. Så det var meget omstændigt og rigtig meget skrivearbejde og statistikker og så videre, men det var fandme også spændende computeren med ud på kysten og stå derinde?
Speaker 3Nej så gjorde vi det simpelthen lige når du kom hjem fra tur. Så skulle du registrere det, for der havde du også de råe data. Så kunne du gå ind på DMI og FCO og finde ud af, hvordan var forholdene lige der, da jeg fangede fisk.
Speaker 3Og så kan jeg forestille mig, at der lige pludselig begyndte at dukke mange mønstre op Der begyndte at dukke nogle mønstre, eller nogle tendenser vil jeg hellere kalde dem, fordi jeg synes, mønstre bliver forlukket på en eller anden måde. Så det der gjorde det var, at der var nogle tendenser. Fordi hvis vi går ned i ren evidensbaseret, videnskabsagteligt, så kan man jo sige, at hvis du fanger en fisk på en given plads i nogle givende vilkår, så er der så mange parameter, at at vide nøjagtigt hvad der gør, at fisken var der i den slags strøm på den dag, med den slags vind, er jo et eller andet sted umuligt. Kan man sige, at lægge noget videnskab på. Men når du har meget data kan du selvfølgelig se nogle tendenser. Og det var det vi kunne.
Speaker 2Og hvad var efterhånden de tendenser, hvad var de første klare tendenser, hvor I tænkte hold, da kæft, det her er vildt.
Speaker 3Vi startede jo 1. Januar, så det blev lige smask i hovedet at hold kæft, vi fangte mange fisk på lavvand i den kolde periode, Og da vi jo så startede 1. Januar, så var det det, der viste sig med det samme. Jeg er så rigtig ked af, at jeg ikke har gjort det før i min fedhed for jeg er eddermame skræmt mange fisk at gå forbi mange fisk, at have haft mange nul-ture, jeg kunne have undgået, hvis jeg havde vidst, hvad vi lærte der. Og så er jeg med på at, det er jo ikke noget vi har opfundet. Der er jo masser. Der beskriver også bøgerne, at man skal fiske det lave vand af. Men det er sjovt at observere efter vi har gjort det, at folk siger, at vi også fisker lavt vand. Men hvad er lavt vand? Det er meget forskelligt fra folk til folk. Men der er jo nogen der mener, at lavt vand er knædybt vand. Det er ikke det lave vand vi snakker om, det er an.
Speaker 2Lars, der må også være sket nogle vilde ting ret hurtigt i hele det her. også bare med den mængde ture I er ude på, har du sådan en god en, så vi lige kan komme i Sea Trout Science-stemmen?
Speaker 3Jamen, nok den vildeste fisk og nok den fiskhavrede jeg er gladest for at jeg nogensinde har fanget. Det var ikke den største, den var et par halvt treds. Men det der sker, det er, at jeg går rundt på lavt vand eller på vores Sea Trout Science-metode nede i Gamborg Fjord, og nede af kysten, sådan 50 meter der ser jeg noget, der foregår. Så jeg sniger mig langsomt derhenad og kan se, at der ligger en havred på siden med hovedet op på stranden og gå for Og kroppen i vandet. Kroppen i vandet, men med hovedet op på sandstranden liggende på siden og gå for, tanglopper og vrider sig så ud i vandet igen, da den ser dig.
Speaker 3Nej, jeg er faktisk ikke godt stygt derfra, så jeg ved ikke om det er mig der skræmmer den, det kan jeg ikke sige, men i hvert fald går den lidt ud igen. Jeg står der fuldstændig blown away, for det var jo et utroligt smukt syn og ikke noget jeg havde set før, og jeg har faktisk heller ikke set det siden. Men det viser jo bare, hvor vild en jæger havaden er, at den lige guffer på stranden og den skulle have lidt vintermad.
Speaker 2Jamen, bare det at den ved, de er overvandet også det er jo vanvittigt.
Speaker 3Ja, det var vildt. Men jeg går jo straks i gang med at tænke hvordan dalen i helvede får jeg lige fat i den jeg har? Og jeg tænker, jeg skal jo gøre det i Sea Trout Science. Så jeg skal jo lægge mit første kast helt inde ved land, så meget jeg kan. Men her, der synes jeg nu alligevel den her havred, den havde fortjent, at jeg virkelig gik lavt. Så det jeg gjorde, jeg lagde faktisk fluen op på stranden, og det var heldigvis sandet med lidt sten, så jeg lagde fluen landet på cirka sådan en halv meter inde på stranden, og så rev jeg fluen langsomt ud Simpelthen sådan et tørkast.
Speaker 3Ja, for jeg tænkte altså, hvis den går efter tanglopper der er på stranden, hvis jeg nu lægger en lille sort flue på stranden, så kunne det være, at den tænkte, det var en tangloppe at tage den.
Speaker 2Det er jo også shallow waterfishing, det må vi sige, er shallow.
Speaker 3Det bliver ikke mere shallow end det. Og man kan sige, at jeg trak så den her lille sort flue ud i vandet, og jeg havde ikke taget mere end tre tag. Så det var vel en. Hvad har det været? 30-40 centimeter fra en halv meter, måske fra strandkanten, og så hugger den på. Det er nok den fisk jeg er mest glad for.
Speaker 2Det er jo sygt. Vi sidder her og kigger på hinanden og bare smiler over den. Det gad jeg sgu godt have set. Ja, det var fedt. Men vi skal også senere snakke meget mere teknik og tilgangen til pladser og sådan nogle ting. Men hvad blev de allerstørste konklusioner ud over det her med det lave vand? Hvad viste?
Speaker 3datagrundlaget. Jamen, datagrundlaget viser jo faktisk, at mange af de i hvert fald af mine egne mønstre eller hvad kan man sige hovedregler jeg havde lavet. Det der med stigende og faldende vand var fuldstændig lige. Altså, der var ikke noget, der viste, at stigende eller faldende vand var bedre end andet. Det der dog viste sig, det var, at vi havde jo vandvindingerne, og vi definerede en vandvinding en halv time på hver side, og det vil sige en time. Så det er jo så en 24. Del af den tid af et døgn.
Speaker 2Og det var vandvendinger begge veje.
Speaker 3Ja, det er vandvendinger begge veje, og så kan man sige, at det sker jo så to gange i døgnet. så det er så to 24. del eller en 12. del. Så det svarer jo til en 7,6% af den fisketid, og der så vi tydeligt, at der var 17 procent af fangsterne. Så man kan sige, at du tjener i hvert fald tre gange så mange fisk vil du fange på et givet tidspunkt, hvis du fisker i vandvindingen. Så hvis man kun har to timer, så kan man i hvert fald sige, at tallene viser godt at fiske i vandvinding. Men fik I diskuteret, hvorfor I tror, at vandvindingen er god?
Speaker 3Ja, vi har jo diskuteret alt rigtig meget, og vi har jo også bare måtte jo tit erkende, at der viser sig nogle tendenser, uden at vi har den fjernste idé om, hvorfor det forholder sig sådan, om det er fordi, at der sker noget også med byttedyrenes adfærd. de skifter retning, og de bliver nødt til at stå et andet sted omkring tangplanterne, fordi strømmen kommer anderledes, og det frigør måske nogen, at byttedyrene kommer lidt mere frit og de er lettere at jage fra havøren.
Speaker 2Det er en af de teorier vi har haft. Jeg har også altid tænkt, at det må have noget at gøre med at de måske bliver presset ud af deres tangbuske og måske svæver lidt mere forsvarsløst rundt i vandsøjne.
Speaker 3Det kunne være en forklaring.
Speaker 2i hvert fald, Fandt I ud af noget, Lars, omkring sådan noget med temper temperaturer.
Speaker 3Det gjorde vi. Altså, der var jo, vi gik jo sådan også til værk. så vi tænkte, nu tager vi det videre. så vi ringede til nogen, der ved rigtig meget omkring byttedyr og byttedyrernes adfærd, rejer og tobiser og så videre, og så videre. Og der er jo ingen tvivl om, at temperaturerne og lyset har en effekt på byttedyrernes mønstre. Det ser vi især i foråret, hvor man kan sige, at når du rammer cirka midt april eller 8 grader vandtemperatur, så er der mad i alle vandsøjler lige pludselig. Det vil sige, at havøren spreder sig meget mere. Jeg synes, at den sværeste tid at fange havreder, det er midt april til midt juni. Det er der, hvor jeg synes, det er allersværest at fange havreder. Man skal knokle for det, synes jeg, og det, vores teori omkring det er, at det er der, at der lige pludselig hesteregne kommer ind, tobisen kommer, og der er bare mad overalt. Så den har sådan et hvad kan man sige? liv og glade dage og mad over det hele. Så vores fluer er måske ikke lige så interessante.
Speaker 2Ja, de bliver nok hurtigt andet. hva' det? Ja, men hvad er den største fisk I fangede det år der? Hvor var vi?
Speaker 3henne, der? Uh, Det kan jeg faktisk ikke engang huske. Jeg tror det var slut 60'erne-agtigt noget, For vi lavede jo også statistik. Jo, der var vist et par stykker over 70. Jo, der var 3-4 stykker over 70, så vidt jeg husker. Men for os handlede det ikke så meget om det her med størrelsen, Det var mere at prøve at se, om vi kunne lære noget mere om havredens adfærd og hvordan vi kunne blive dygtigere til at prøve at regne den ud. Og hver gang man tror, man har regnet havreden ud, så gør den noget stik modsat. Så det er jo det, der også gør det så spændende, at i sidste ende må vi jo bare erkende, at meget af det vi laver, er jo gætterier, kan man sige.
Speaker 2Men det er jo også derfor vi elsker den fisk så højt. Det er jo det. Nu skal vi en tur ud på kysten. Fordi nu har vi snakket lidt om systematikken og datagrundlag og tendenser Og læringen, har jo allerede været det her med at fiske ultra, ultra lavt og der er lidt med nogle temperaturer og en vandvinding. Men hvis man gerne vil fiske, sådan så siger Trout Science Way og vil udse sig en plads, hvad gør man så, se sig en plads.
Speaker 3Hvad gør man så? Jamen, hvis vi skal kigge på blandt andet de tendenser vi så omkring, at der var stor forskel på om det var sommerhalvåret, altså med varmt vand plus 8 grader og endda også mere, helt op til 18-20 grader, er noget helt andet end hvis det er under 8 grader. Altsåange af kurverne blev bare stikmodsat i vores datagrundlag, hvor du simpelthen bare kunne vende søjlerne om i nærmest et spejl, fordi det var så tydeligt at havøren opfører sig anderledes på koldt vand, hvilket i sidste ende har noget at gøre med temperatur, men også især meget med byttedyr at gøre. Altså, byttedyr fylder rigtig meget, synes jeg. I hvert fald, det jeg synes vi kunne konkludere er, at byttedyrene har en kæmpe indvirkning på dens adfærd, og så selvfølgelig når den skal gå ud. Og det er klart at hvis man sådan skal bruge det, man ved altså nu C12 Science altså vi brugte jo det her Science, fordi vi jo godt ville basere ting på os, på viden.
Speaker 3Altså, hvad ved vi om havøren og hvorfor gør havøren, som den gør? Og det er jo klart, at når man ved, at havøren på et tidspunkt skal ind for fx at sniffe efter sit hjemmevand, så kommer den jo også tæt på kysten igen og begynder at opføre sig anderledes end hvis den er en majjæger Eller det er en sommerfisk, hvor det er 20 grader, og så ved vi jo godt at så kommer de kun kortere tid ind og spiser tæt ved kysten, og som regel når det er koldere i vandet, det vil sige i mørke eller tidlig morgen. Så der er jo mange af de tendenser som vi læser i bøgerne eller hører nogle af de store KF'ere snakke om, som jo også viser sig i det data vi fik. Så når man går til Sea Trout Science, så er det jo egentlig at tage en given plads, hvor man godt kan lide at fiske og have haft noget held, men prøve at sige, okay, i stedet for at fiske den her plads som jeg plejer, så prøve at fiske det på Sea Trout Science-metoden, altså læg det første kast helt inde, tæt på land, og så mellem 5 og 10 meter, og så mellem 10 og 15, og så lige ud, og så se hvad der sker.
Speaker 3Rune, han fisker jo meget på Nordsjælland, som sagt, og han fortalte, hvordan Sea Trout Science åbnede hans univers pladsmæssigt, fordi mange af de pladser han normalt fiskede, blev lige pludselig til nye pladser, for eksempel Hallestrand, hvor han har fisket meget og mange kender, hvis man har fisket på Sjælland, at Hallestrand er jo en kendt plads. Jeg kommer der meget selv. Der er normalt så, når I giver en vandstand, der er de fleste. De går jo ud omkring høfterne og så ud på første revle, og så skal vi ud og have fat i de store langt ude. Men det måtte vi jo ikke med Sea Trout Science, så han skulle jo starte helt inde bag høfterne, og det viste sig jo lynhurtigt, at i den kolde periode, der fik han fisk, også stor fisk hele tiden.
Speaker 2Jamen, nu sidder jeg og bliver træt af tingene, fordi halv er et sted. jeg har været mange gange, og jeg tror sjældent, at jeg er under 50 meter ude.
Speaker 3Så de har jo lusket rundt derinde bag mig, de har jo lusket rundt bag dig hele tiden, i hvert fald i den kolde, så siger det er jo, at det der er fedt, det er jo, at komme ned til en plads og så have to pladser i en. Fordi, hvis de ikke var på det lavet, så gik han jo selvfølgelig ud og prøvede længere ud.
Speaker 2Og lige til sidst, den kolde periode, når vi er under 8 grader. Det er jo under 8 grader. ja, Hvordan sådan? hvis du skulle beskrive sådan den Det er jo meget individuelt.
Datagrundlag og vigtigste konklusioner
Speaker 3Altså man kan sige personligt elsker jeg jo bunden af fjord, altså store lavvandede områder, hvor jeg kan gå og jage og snige mig, og det visuelle fiskeri som jo opstår med lavvandsfiskeri, fordi når du ligger en flue til en havred, der står på 30 cm vand, så kommer der altså en bølge efter, når den jæger fluen. Og det visuelle aspekt, der er ikke meget, der får mig op i det luftlag, som når jeg ser en bul efter fluen. Det er kunst.
Speaker 2Det er jo fiskeliger hvor det er bedst. Vi skal også nå at tale lidt om grej. Ja, fordi ingen fisk uden grej. Nej, stang line, var det også noget, der satte i system?
Speaker 3Ja, vi gik egentlig med klassisk kystgrej på en. Der var ikke nogen regler, om det skulle være en bestemt vægtklasse eller så videre, for det nørdede vi egentlig ikke så meget i, men vi gik egentlig bare med vores klassiske klasse 6 grej, men fandt egentlig lynhurtigt ud af, at vi synes, det betød noget omkring det her med, at vi skræmmer sindssygt mange havører. Altså nu har Claus Eriksen og Niels Vestergaard som og Sansen jo lavet de her fantastiske havørens hemmeligheder, og jeg har også snakket med Claus om det og interviewet ham omkring det i forhold til Sea Trout Science, og de kan jo bare se på det råmaterial, hvor mange fisk de rent faktisk skræmmer, både med deres vaden, men også med eller vi alle sammen gør og også med vores liner og avn. Så lynhurtigt. Så bliver vi jo sådan ret bevidste om, at den måde vi bevæger os på kysten på og også den måde vi går fisketeknisk går til. Det handler det meget om, ikke at skræmme fisken.
Speaker 3Så jo lettere grej og jo mindre alarm, jo bedre, selvfølgelig afhængig af forhold, for hvis det er en skro pålandsvind Med godt gang i den, så gør det knap så meget, men hvis det er stille forhold, så betyder det rigtig meget.
Speaker 2Og nu har jeg jo ikke haft mulighed for Sådan at kigge i din flueboks. Nej, men, er vi nede i noget nullermands tangloppeflugere? Ja det er vi.
Speaker 3Jeg fisker med ekstremt små flugere. Det er jo en tørre flug, Ja, det kan du godt kalde det. Altså, jeg er fordi når vandtemperaturen virkelig går ned, så er der faktisk nærmest ikke andet end tanglopper. Så skal havrederen ud og på det helt dybe for at spise, eller så skal den helt ind for at spise.
Speaker 2Og hvor er vi i grovstørrelser? Der er vi i 10-12 stykker, 10-12'erne. Ja, og hvor er du henne? Er det naturlige farver?
Speaker 3Det er nu har Rune. Jeg sagde til Rune efter vi fandt ud af det her med det var faktisk det sjove er, at hele det her lavvandsfiskeri egentlig altså, da vi skulle til at udtænke metoden, der var på samme sea trout åben, der der jeg gik og var pisse rasende over at vi ikke kunne få det til at funke, og Rune her var også, og så videre, og jeg siger jamen, vi gør fandme også. Altså, nu må vi gøre noget andet. Og så bare for der meget sand, og inde bagved er der så lidt tang inde ved kanten, og så for sjov, bare fordi jeg røvkede mig og var rasende, så lagde jeg et kast helt ind på stranden i tangbælterne og sådan bare i irritation, og fik en havred.
Speaker 3Og det var faktisk sådan at lidt det starter tendensen med, at vi tænker okay, fuck, altså, den havde jeg ikke lige set komme. Rune kom ind, og så fangede vi jeg tror, vi fangede fem-seks havrede på de her 20 cm vand inden blandt tangbussene. Og man kan sige, så siger jeg til Rune nu må du kraft det med at opfinde en flue, der kan gå ind og kysse tangen. Der opstod så tangslaskeren, som vi kalder den.
Speaker 2Og var den for lige at beskrive den engang.
Speaker 3Jamen, det er egentlig bare en lille, meget let flue, Og den er også lavet en variant med noget grådbeskytter, fordi vi vil gerne have den helt endnu Ellers. Så hvis man ikke gider det, så kan man sige, at egentlig så gør vi det, at vi lægger det første kast lige bag de første tankbælte, og har tit oplevet, at havøren kom indenunder tankbæltet indenfra og ud og tage min flue.
Speaker 2Så altså, fra stranden og væk. Yes, vanvittigt. Hvad med melinen, lars? Hvad skal man bruge til, altså?
Speaker 3Rune går med skyde, og det er flydelin. Altså jeg fisker kun med flydelin, og det gør jeg i alle forhold, faktisk hele året rundt. Men jeg går med hele linene. Altså jeg går med en integreret skydeline sammen med en loading zone og skydehoved, kan man sige, hvor Rune går med decideret skydehoved. Og det er der egentlig ikke så meget. Altså det eneste, hvad vi synes vi har fået ud af det med grad, det er det her med brug noget du er. Altså vi vil hellere have at du kaster 15 meter, altså lange, vil hellere have at du kaster 15 meter, altså lange kast, for eksempel. Det er nok efter min mening det mest overvurderede der findes overhovedet inden for havad og fiskeri. Altså, det der med at du skal være en kastkanon, jeg er ked af det. Alle kastkanoner, i må gerne udfordre mig, men Den tror jeg simpelthen ikke, den har jeg ikke. Det synes jeg er vildt overdrevet.
Speaker 2Men var der noget der viste jeres data om det var bedre på det her lavbandsfiskeri at fiske med VF-linen eller med?
Speaker 3skydehovedet. Nej, det var der. Ikke noget, ikke andet. Man kan sige, at når du går på det helt lave og du gerne vil larme mindst, så skal du fiske med noget, hvor du præsenterer bedst muligt og stille, mest elegant, og hvad det end er du er dygtig til. Det er jo det du skal bruge.
Speaker 2Ja, det giver god mening. Ja.
Speaker 1Jeg kommer jo så også til at sidde og tænke på forfang. Ja, der må være lidt der.
Speaker 3Der er også på det her med det lave vand, med længderne og tydelse. Der er jo ingen tvivl om at, jo mere stille forhold, jo længere forfang og spids har du, og også går du ned i bredde. Jeg fisker, hvis det er stille forhold. stille fisker jeg med 0,22 i spids, hvis der er godt gang i den, hvad jeg også rigtig godt kan lide at fiske i. jeg kan rigtig godt lide at fiske i en skrå pålandsvind eller en hård vind langs med kysten. Der fisker jeg bare med 0,28, for der gør det ikke så meget, at havren tørrer meget mere og bliver ikke så let skræmt, for der er så meget larm omkring den alligevel. Og hvor lange forfang bruger du så? Jamen, jeg bruger jo de klassiske forfanger. så bruger jeg vel sådan en halvandet meters spids, ja, cirka en halvandet meters spids, og hvis der er godt gang i den, så bruger jeg bare sådan en standard en meters penge.
Speaker 2Og er der sådan en bestemt stang du altid har sværet til i det her?
Speaker 3Ja altså, jeg kan rigtig godt Lige at gå med. Jeg går jo med en Arctic Silver Stang, som jo er lidt en Spøjstang, med det her Plastik håndtag. Men selve systemet Kan jeg rigtig godt lide, fordi at Den måde Den er bygget op på er, for Det er en meget blød stang i forhold til de klassiske stænger, og det kan du jo faktisk svare på bedre, jeg prøvede den selv for første gang.
Speaker 2Det skal jo lige siges, at du er jo en form for ambassadør for Arctic Silver. Det er rigtigt, så skal det bare lige slås her, inden vi går videre. Men jo, det har jeg gerne ville længe. Den var en jeg lige skulle vende mig til, men det virker fedt. Jeg glæder mig til, lige at prøve det noget mere.
Speaker 3Altså, der er ingen tvivl om det smager behag. Hvis man er til hurtige kystænger, så skal man ikke købe en Arctic Silver, for det er den absolut ikke. Det er en stang, der er bygget til, at man går meget ned kadence og rytme og fisker. Men jeg synes også, man bruger mindre energi. Det er jo hele konceptet, at det skal være energibesparende på en eller anden måde, at det er stangen der går dybere i sin aktion og man bruger så let kræfter som muligt, og det synes jeg bare. Det at gå med en klasse 4, men også at gå med den, synes jeg, gør, at lidt ældre herrer som mig nemt kan fiske en hel dag uden at mærke det overhovedet.
Speaker 2Jeg skulle i hvert fald lige kodes lidt om, kunne jeg mærke. Men nu har vi fået styr på metoden og grundlaget. Vi har snakket lidt grej, lidt plads, så skal vi til at fiske lidt. Vi har jo lige fået at vide, at vi skal ikke lave lange kast. Det er ligegyldigt, på det her at lave vand, det giver sig selv. Men hvad gør man så når man skal i gang? Hvordan griber man det her an? For vi skal jo ikke være ude i vandet næsten, vi behøver ikke lave lange kast. Hvordan skal vi fiske?
Speaker 3Lars, hvad gør vi altså den måde jeg gør SeaTroub Science, den måde vi ligesom gik til det på, det var jo, at det handler jo om at få fisket så meget vand af. Det siger sig selv. Det der gør en kortere linekast, altså en kortere kast gør også, at du ikke bruger så meget tid på at tage fluen ind over vand du allerede har fisket af. Og det vil sige, at jeg ligger vel cirka en 17 meter ud, trækker fluen ind i selvfølgelig varierende metoder eller hvad kan man sige? indtagningsbit osv skal man jo selvfølgelig prøve at variere, Men jeg tager den ikke mere ind end fem meters penge, og så løfter jeg lignen med det samme og kaster med det samme. Det vil sige, at jeg bruger stort set ikke tid på bagkast, og jeg fisker indtagningsmæssigt indtil jeg finder fiskene. Der fisker jeg kun de der fire-5 meter som jeg bevæger mig hver gang, For ellers så fisker jeg simpelthen over en masse vand. Jeg har fisket på meget, Og hvis du kaster 30 meter hver gang, så fisker du altså over rigtig mange meter du allerede har affisket.
Speaker 2Jeg kunne godt lige tænke, mig lige at hæfte mig ved den indtagning fordi vi startede med at tale lidt vaner.
Speaker 3Hvor meget varierer du din indtagning? Altså, jeg varierer det, der egentlig er min egen nye vane, fordi det er jo det her med at omkode gamle vaner til nye vaner, og jeg bilder jo mig så selv ind, at det er bedre vaner end dem jeg havde før. Men i al ydmyghed, så kan man sige det, kan jeg i hvert fald se på mine fangster, at det har gjort noget. Men ja, jeg varierer det når der ikke er succes. Det vil sige, at jeg kan godt gå i fem kast og lave en monotom, jævn indtagning, men hvis der ikke sker noget, så varierer jeg, så går jeg enten hurtigt eller ned i speed, så meget variation, som man nu kan minde sig selv om, når man går der og er i et med naturen og fluen og havet.
Speaker 2Lars, nu skal vi virkelig i gang. Vi skal have fanget den havrede Med Sea Trout Science metoden. Vi står i fjorden Eller ved kysten, eller hvor vi nu er. Vi er ikke gået ud i vandet endnu. Der er desværre ikke nogen havrede. Der har ligget og guffet, Tanglopper op Udover vandet. Men vi skal have fanget de fisk.
Tid til nye vaner?
Speaker 3Vi går ikke ud i vandet. Jo, hvis det er en klassisk kyst hvor du har måske nogle sten eller et tankbælte på en meter eller halvanden, så er det klart at det er lettere at fiske af hvis du går ud og følger. Men jeg tager altid en kyststrækning og jeg kigger aldrig ud mod horisonten. En af de første ting, der jeg gerne vil have folk gøre det er at de siger at vi fisker faktisk kort horisonten af. Du fisker en å og du fisker ned langs kysten, som du vil fiske en å der er 20 meter bred Og det er den du fisker og det er the sea trout sign. Så når du går ud tankbussene som muligt uden at hænge i, og så vinkelret.
Speaker 3Og nu sidder du og laver nogle skrå bevægelser, vinkelret ud mellem 5-10 meter fra kysten, anden kast, tredje kast mellem 10 og 15 meter fra kysten, også skråt ud, også gråt ud, og så lige ud, og så bevæger du dig fem meter, og så gør du det samme igen, og når du så indtager, tager du ikke mere end fem meter ind, fordi så fisker du over vand, du har fisket, kan man sige Så. Det er sådan den meget simple ABC-tilgang, og så går du dernedad. Hvis det er så en plads, hvor det er i fjord, hvor det giver mening at gå længere ud, så går du så de her 15 meter ud, hvis du kan det, og gør det samme igen, eller første revle eller anden revle eller hvad det er.
Speaker 2Så man ligger nogle kast i en vifte, og så en fem meter hen ny vifte, og så fremdeles, Så fremdeles.
Speaker 3Og så er vi i gang, så er vi i gang.
Speaker 2Og de her vaner her. Det synes jeg faktisk er helt vildt spændende, og vi har allerede haft nogle gode snakke om det her i løbet af weekenden, fordi vi fluefiskere og lystfiskere generelt er jo virkelig præget af vaner, og jeg synes jo, at vi kommer lidt ind i et mønster, at når vi først begynder at få knækket lidt koder det gør jeg i hvert fald selv, det vil jeg gerne tilstå så begynder jeg slavisk at følge dem, og jeg er selv ikke særlig god til at tænke nyt, sjovt nok. Så nogle af de gange, hvor jeg har haft nogle gode ture, det er der, hvor jeg har gjort nye ting eller opsøgt nye pladser. Men hvordan ser du på det her med de her vaner? Hvorfor er det at fluefiskere er så vanestyret? Fordi det er vi sgu nok meget alle sammen.
Speaker 3Det er vi helt sikkert.
Speaker 2Og hvad gør vi ved det?
Speaker 3Jamen, altså, man kan sige, at det der er i det, det er jo rent faktisk noget som der er blevet forsket, ikke lige i forhold til fluefiskeri, men også mennesker er vanedyr. Og man kan sige, at der er en amerikansk adfærdspsykolog der hedder Daniel Stern som har lavet rigtig mange forskning i det her, og en af de ting han er kommet frem til det er noget der hedder rikere, repræsentativt, intakt, integreret oplevelser, kan man sige oplevelser, og det vil sige, det det egentlig handler om. Det er, at hvis vi tusind gange oplever, at man skal række hånden ud for at give hånden når man møder et menneske, så behøver man ikke at bruge energi på det, fordi det bliver en indlagt vane Og det skal der tusind gentagelser til, før et barn så husker, når jeg er, fordi en baby, den er jo fuldstændig i chok over verden, alle indtryk kommer ud, og det bruger vi i nye situationer. Vi bliver trætte og vi skal bruge rigtig meget mental energi, og derfor giver det god mening, at vi opbygger de her vaner. Men de her vaner kan jo være ikke så gode, knap så gode. Det kan være alt muligt rygning, og det kan være ikke særlig.
Speaker 3Hvad kan man sige populær adfærd? og det kan være mange ting, og det kan man sige. Det tager altså bare 5.000 gentagelser at lave en vane om, det tager 1.000 for at skabe den, men det tager 5.000 for at lave den om. Og det er pissehårdt arbejde at lave en vane om. Og det er det også på kysten. Og det der var så sjovt, det var, at da vi gik der på kysten altså jeg kunne simpelthen mærke hvordan jeg fysisk fik det dårligt, fordi jeg havde en trang til at gå længere ud. Altså det var faktisk system, at jeg blev simpelthen trukket ud, og jeg måtte jo ikke på grund af Sea Trout Science, og det var altså virkelig trøst.
Speaker 2Men jeg sidder jo også og tænker sådan, at jeg skal i gang med Sea Trout Science her når vi kommer under de otte grader. Men bare tanken om det Sådan, ah Det er fandeme svært.
Speaker 3Hvad er?
Speaker 2sådan din en gode, hvis vi sådan skal løstfiske og fokusere det på. Hvordan får vi lavet nogle af de her vaneændringer?
Speaker 3Jamen, vaneændringer handler jo om gentagelser. Altså, det er jo simpelthen om Men hvordan motiverer vi os selv?
Speaker 2Fordi der kan jo komme mange nul-ture ud af det. Der kan godt komme nogle nul-ture. Hvordan holder vi motivationen op?
Speaker 3rig lidt om. Jamen. Altså, hvis man fisker det lave vand i den kolde periode, så vil jeg næsten her våge pelsen. Nu håber jeg ikke, du har alt for mange lytter, fordi det kan jo være, at det kommer tilbage til mig, men jeg våger den påstand, at alle, der går til lavvandsfiskeriet, som Seatrout Science prøver at lave en beskrivelse af hvordan man kunne gå til, hvor vi jo faktisk egentlig fisker bredt, for vi fisker jo helt alle vandsøjler. Men hvis de husker at fiske det inderste, så lover jeg, at de får succes inden for nogle få ture i det kolde vand, og succes skaber jo bare en meget hurtigere vej til nye vaner end noget andet Flere havreder.
Speaker 3Det er motivation, det er simpelthen motivation. Det er noget vi kan forstå. Det er noget I kan forstå, eller vi alle sammen kan forstå, det er helt sikkert. Men det er jo også det, det viser, fordi efter det år så måtte jeg jo bare kende, vi har altid registreret vores, der både Rune og jeg i mange år. Jo altså, han har jo fisket i hvad 35-40 år på kysten, og jeg havde jo så på det tidspunkt omkring 20, og det der var altså, jeg fangede tre gange så mange fisk, som jeg normalt gjorde.
Speaker 3Rune fangede dobbelt så mange fisk, som han normalt gjorde. Vi nørdede jo selvfølgelig, hvorfor røg han op på kun to gange, når jeg gjorde tre? men det har vi faktisk, synes vi selv en fornuftig forklaring på. Rune har altid fisket meget. Det vil sige, at Rune har altid fisket over 120 turer per år. Det har jeg ikke. Jeg har fisket mellem 50 og 80, og der er ingen tvivl om at jo mere du fisker, vil du proportionelt fange flere fisk, fordi du får en intuitiv fornemmelse af hvor fisken, og fiskene holder tit til i de samme områder indtil et værtsskifte. Så hvis du fisker meget, fanger du også bare flere fisk. Så den ekstra tredjedel jeg fik med er vi ret sikre på, fordi jeg var opp op og fisk mere end jeg plejede. Men det vil sige så det vi med sikkerhed kan sige, det er, at Sea Trout Science-metoden gjorde, at vi fangede dobbelt så mange fisk som før.
Speaker 2Nu får du lige et ubehageligt spørgsmål. Ja, ja, er du ikke bare blevet slave af din egen nye vane, som så bare hedder Sea Tr? Trout Science?
Speaker 3Det kan man jo godt sige, fordi vi kommer jo ikke udenom vaner. Det er jo ikke sådan, at vi kan være fuldstændig ligesom en spædebarn og være helt åben i vores sanser, i alt. så vi bilder os bare ind, at vi har skabt nogle bedre vaner, eller vi har i hvert fald skabt nogle vaner som gør, at vi fanger dobbelt så mange fisk end vi gjorde før. Det, der er mest spændende ved Sea Trout Science, det er egentlig det psykiske aspekt, For vi er jo gået endnu videre. Jeg tænker, hvad der skete siden sidst. Vi er begyndt at nørde meget i den mentale tilgang.
Speaker 2Ja, fordi du i lukket Excel-arked 31.12.2020, og det er snart fem år siden Er du fortsat med registreringen af Seatrout Science.
Speaker 3Jeg er fortsat med at registrere mine fangster, men ikke som Sea Trout Science, fordi jeg er et kæmpe arbejde. Så det var vi glade for, og det lyder også tungt, det er vi glade for. Sluttet, fordi der var meget af fisketiden der faktisk blev brugt på at måle op og registrere osv. Så, nej, vi registrerer ikke på samme måde mere, men vi registrerer vores fangster. Fisker du også på dybere vand? nu, jeg vil gerne fange fisk, så jeg fisker der, hvor fisken er, hvis jeg kan finde den, og hvis jeg ikke får dem på det lave, så prøver jeg selvfølgelig på det dybe, og får jeg dem ikke helt inde ved landet, så prøver jeg at gå ud på fjerde rev, selvfølgelig på det dybe, og får jeg dem ikke helt inde ved landet, så prøver jeg at gå ud på fjerde revl.
Speaker 3Altså, jeg er ikke fastlåst i noget på den måde, at det skal være det lave vand. Jeg har bare set, at folk springer det lave vand over, og efter jeg er begyndt på ikke at springe det lave vand over, såbbelt så mange fisk og har langt færre 0-ture. Så er det ikke sådan, at der ikke er fisk ude på det dybe eller der ikke er fisk ude på et 30-meterskast. Det er der jo selvfølgelig. Men jeg synes bare, at i stedet for at låse sig til kun at fiske i én vandsøgle af her, der får man jo fisket alle vandsøjle af her, der får man jo fisket alle vandsøjler af.
Speaker 2Men vil der komme en dag noget nyt fra din og Rones kant? Noget.
Speaker 3C12 Signs 2.0? Ja, altså, man kan sige, at det vi er meget optaget af eller har været efter vi fik statistikken og fik det sat ind og ligesom fik fundet ud af, hvad de tendenser som tallene viste. Så er det det her med at nørde i vores mentale tilgang Og der bliver noget af det lidt langhåret, altså at vi har været ude i at nærmest have sådan et mantra i dag får jeg den store fisk, i dag får jeg den store fisk, i dag får jeg den store fisk. Altså, prøv at nørde i, hvordan der.
Speaker 3Altså der er jo ingen tvivl, om vi alle sammen kan genkende det her med at være i zonen. Og hvad betyder det at være i zonen? Altså, vi er bare lige det skarpere, vi er mere til stede, vi er mere alert, vi har en fornemmelse af det hele, vi ved, vi er nærmest fluen. Altså alle kan genkende den her. Vi er i zonen, og jeg tror simpelthen, at mennesket er jo egentlig et dyr og også en jæger, jo, og det har vores krop jo bygget til. Vi var jo jægersamlere en million år og har i meget få procentvis af vores tid på jorden været bønder. Så vi er jager, og det er det vi er bygget til, hvor vores sanser er indstillet til, og jeg tror simpelthen, når vi er i zonen, så tror jeg at vi gør bare tingene mere skarpt, uden vi kan registrere lige nøjagtigt hvorfor det. Men jeg tror at hele vores system er bygget op til at jage og lige være det mere skarpt når man er virkelig til stede i det.
Speaker 2Men prøv lige at sætte et par flere ord på, hvordan I får jer selv ind i den zone.
Speaker 3Jamen, det gør vi ved. Det er jo en slags meditation. Det er jo at meditere over, at jeg vælger den her plads, jeg tror fucking på den her plads, ellers så vælger jeg den ikke, og så fisker jeg den ordentligt af. Det vil sige, at det kan godt være, at du skal gå hele vejen tilbage og så ud på anden revl, men den skal fiskes ordentligt af. Hvis de ikke er inde på det lave, så går vi selvfølgelig ud, men du skal være til stede i det du gør.
Speaker 3Og der er jo selvfølgelig nogle ting, som alle havrede fiskere kan genkende at fiskene står tit hvor der er variation, på kanter eller i bunden af badekar eller i starten af badekar, altså der, hvor der er nogle skillelinjer mellem lavere eller dybere eller sand og mørkbund osv. Og der skal man. Altså, hvis du er skarp og ligger kastende overhånden, det kan heller ikke hjælpe noget, at du ligger en meter inde i badekart, fordi tit så skræmmer du fisken, fordi den står altså lige på kanten mellem sandet og tangen. Så det er klart, jo mere du er til stede, jo flere fisk får du.
Speaker 2Hvordan føles det sådan nede i maven, når man har fået hisset sig selv op og bare er i zonen og står på spottet som den første? Hvordan har man det indeni, når man bare rammer den lige i røven og bare ved at nu er jeg der?
Speaker 3Det er jo en ren lykkefølelse. Man skal jo være varsom med hvad man siger. Det behøver man ikke i den her podcast. Det er meget få ting der kan konkurrere med, når man er i den zone og det spiller, og der er fisk, og man kroer dem og man synes selv at man har lavet det fedeste kast. Jeg elsker jo måske allermest at fange en havred, hvor jeg ved, der er måske en håndfuld personer i verden der kunne finde på at tage det kast, fordi ingen tror på, at der vil stå en havred der. Så er jeg ret meget op for ringen Og det. der er meget få ting, der kan ellers i livet end det. det er jo ren lykke. altså, det er jo blis, det er nirvana.
Speaker 2Det er himlen. Prøv at fortæl om en gang det er sket.
Speaker 3Jamen, jeg synes faktisk at jeg er blevet ret god til. Det sker tit på den måde at jeg kan rigtig godt lide at være til stede i mit fiskeri. Så er det godt væ være at jeg fisker lidt mindre. Altså, hvor jeg i mine yngre dage måske var lidt mere arbejdshest, så er jeg måske lidt mere kredsen på den måde, at jeg ved hvor jeg vil fiske, og så fisker jeg intenst i den periode, og så tror jeg på det, og så må det bære. Eller bræste Jeg t den periode, og så tror jeg på det, og så må det bære eller bræste, hvor altså jeg tager ikke de der tre timer ekstra, som vi gjorde da vi var yngre, fordi det skal kraft det med at det er en fisk ikke.
Speaker 2Så sætter jeg mig lige op på stranden og lytter til fuglene og himlen, men prøv lige at tage os med på en tur, lars, hvor fortæl om, hvordan der, hvor det hele bare du ramte den lige i røven og det hele bare gik op i en højere enhed Og det er jo noget.
Speaker 3Og jeg tror faktisk, fordi hvis du stiller alle løsfiskere det spørgsmål, så tror jeg faktisk, at man kan faktisk ikke sætte en finger på det, men det er noget, der opstår. Man ved bare altså, nogle dage, der ved man bare, at man fanger fisk, og man ved bare, at det kører for en, og man kan ikke lave noget forkert, altså man mister ikke fiskene. Og så er der nogle dage, hvor man bare kan mærke, okay, det her, det bliver op ad bak. Og hvorfor? Altså? elitesportsmænd snakker jo om det samme. Messi kan jo også have en dårlig dag.
Speaker 2Men han kan også have gode dage.
Speaker 3Han kan også have rigtig gode dage, når han er i zonen, Og der er bare nogle gange, hvor det Ja, det har vi sgu også nørdet meget over Og hvorfor og hvordan, Og det er jo derfor vi bruger de her meditationsteknikker. Så det bliver lidt langhårigt, kan jeg godt høre, men vi er altså godt nok lidt nørdede. Altså, Lars, er vi ude i, at I sidder sådan i? Ja, altså, jeg sidder og mediterer før min fisketur også, hvis jeg kommer ned og Simpelthen med lukkede øjne og værtre.
Speaker 3Jeg sætter mig ned på at centrere mig selv i vejrtrækningen og prøver at komme ind i zonen hvor jeg er lidt martial art-agtig eller indianer-agtig. og så er vi på, og nu jæger vi Vildt nok, og der sidder du bare i vaders.
Speaker 2Der sidder jeg i vaders. Det ved jeg ikke hvor man er ude af et syg. Jeg skal simpelthen tage meget med dig på kysten snart det kan jeg bare mærke.
Speaker 3Ja, det er nok lidt specielt.
Speaker 2Lars er tiden den flyver simpelthen afsted. Ja, det gør den. Er du klar på at vi lige lukker det her? af med lynrunden? Ja, det gør vi. Den starter jo med det her. Uha eller underværdieret Uha, uha. Og nu får du lige et grimt spørgsmål mere Havredfiskeri på Fyn? Du er i Fynbo, vi sidder på Havredøen, nu her nede tæt på Forborg. Havredfiskeri på Fyn, er det over eller undervurderet?
Speaker 3Klart overvurderet. I skal ikke komme. der er ikke nogen fisk, Det er noteret. Lars, dit allerbedste stykke drej, det der altid kommer med på tur Langt undertøj. Er vi ude i noget uld eller hvordan Vi er ude i ja, altså om det er Patagonia eller Hellig Hansen eller hvad fanden det nu hedder. Så jeg er jo selvfølgelig om sommeren, men det kan altså også blive lidt kølig på nogle sommermorgen, og så jeg har stort set altid langt undertøj på. Det er ikke så sexet, men det virker.
Speaker 2Jeg ville gerne se dig i det Dit bedste fisketips. Lars, det runder vi lige af med. Du har jo fyret dem af her.
Speaker 3Men der må lige være det der ene tip. Ja, og det er det mest kedelige tip man kan give i hele verden, Men det er også det eneste sikre, og det er fisk, For ellers så fanger du ingen fisk.
Speaker 2Det er vise ord, Lars, tusind tak. Det har været en fornøjelse at sidde her med dig, og jeg skal så meget ud. Når temperaturen den runder 8 grader her om forhåbentlig ikke alt for mange måneder, så står jeg klar.
Speaker 3Det er jeg også. Så skal vi ud. Det kan jeg love dig for at jeg også er klar. Nu skal jeg se dig i aktion, og så må jeg yde, det der meditation, det her de ting, der Ja det.
Speaker 2Det var en fornøjelse, lars. Tak for nu. Tusind tak til Lars for et tiltrængt glos i røven til alle os, der aldrig får fisket det lave vand ordentligt af. Og så ved jeg ikke, hvordan du har det, men lige nu, der kan jeg slet ikke vente til at kysten bliver kold så vi kan komme i gang med noget sea trout science og de små fluer. Og så er der bare noget ekstra fedt ved at Lars og Rune valgte at gå så kompromilløst til værks. For der er jo ikke noget som slår et solidt datagrundlag. Et års systematisk fiskeri og 700 nettede havøjder tager ikke fejl, og min mavefornemmelse siger mig, at Lars har rettet de fleste ting han fandt ud af under sit vilde fiskeår i 2020. Men vigtigst af alt, så understreger Sea Trout Science hvor vigtigt det er, at vi får brudt vores vaner. For hvis der er noget vi kystfluefiskere er slaver af, så er det vaner.
Speaker 2Det gælder i høj grad mig selv, for vanerne er jo det, som giver kystture stabilitet og struktur, men samtidig er de jo også en barriere for at anskue fiskeriet på nye måder. Tænk bare over, hvor ofte og hurtigt det giver fisk at skifte til en helt anderledes flue når fiskeriet ikke rigtig kører. Tak for nu. I Shownotes finder du link til Seatrout Science website og på Fanget på Flues Instagram finder du et par hurtige billeder af de fluer Lars selv bruger. Og husk, hvis du kan lide hvad du har hørt, så del Fanget på Flu med din fiskemakker og smid en anmeldelse der hvor du lytter podcast. Det betyder alt og gør at flere fluenørter kan lytte med næste gang, for sammen lærer vi mere.
Speaker 1Stram lignen, og vi ses derude, hvor de antike gardier sover, storierne af pines fløj. Danske tekster af Jesper Buhl. Scandinavian Text Service 2018.