#15: Fjordfeber - Keld Juul Michaelsen

En stille brise over Isefjorden, stænger rigget til, romkugler i hånden - og en fiskeguide med fire årtiers erfaring klar til at afkode fjorden. Samtalen med Keld Juul Michaelsen går lige ned i strømrender, kanter, vandskift og det listige efterår, hvor 15–17 grader kan forvandle en lang dag til en kort, intens hugfest. Vi deler den praktiske plan for at finde fisk i Roskilde Fjord og Isefjorden: hvornår vi vælger nord for Orø, hvor faldende vand skubber føde gennem renderne, og hvorfor lavvande ofte er fluefiskerens bedste ven på de store flader.

Vi nørder grej uden at miste overblikket: klasse 6 som arbejdshest, en moderne klasse 4 til de gode vindvinkler, og slow intermediate skydehoveder, der lader fluen svæve i pausen, hvor mange hug falder. Forfang holdes enkelt og stærkt, hjul med pålidelig bremse er et must, og fluevalget står på rejer og simple børsteorme. Kjelds STF-reje med vildsvinebørster og hugpunkter i UV er en arbejdende generalist, mens små pattegrise og lange, lette Aberdeen-kroge til børsteorm leverer bevægelse og profil, der lokker træge fisk. Vi viser også, hvordan en rytme af halvmeters-strips, korte pulstag og bevidste pauser giver liv, uden at overstyre fluen.

Og så tager vi fat på det svære: fjordenes miljø. Kvælstof, fjernede randzoner og muslingeskrab har sat spor—mindre ålegræs, mere fedtemøg—men billedet er ikke entydigt mørkt. Vi har set stræk med sund bund, klare zoner og stabile gydegravninger i åerne. En sandsynlig forklaring er, at flere vilde fisk trækker mere målrettet og kortere kystnært, hvilket gør timing og pladsforståelse vigtigere end nogensinde.

Støt Fanget på Flue//Bliv supporter!
https://www.buzzsprout.com/2464716/support

Shownotes

https://fabulousflyfishing.dk/

https://www.instagram.com/fabulousflyfishing/

Salvadparken, Roskilde Fjord

https://maps.app.goo.gl/StHJWESB8G2epUKW6

Kyndby, Isefjorden

https://maps.app.goo.gl/vz1nnuqaiCZEwiXz6

https://maps.app.goo.gl/QTBTi3mNpXvJoBDZ6

Baskette linekurv

https://go-fishing.dk/products/baskette-linekurv?srsltid=AfmBOop9cfPcyBjeEB6kSOo4sc7hR_3vSQaj_ggDO36OmVaTOGhow1Py

Kelds Abu Delta 3 fluehjul fra 1980'erne
https://www.flyfishing-reels.com/abu-delta-3/

Transcript

Speaker 1 0:12

Isefjorden. Bare navnet giver akut fiskefeber og glohedede fantasier om mytiske fjordkæmper og uendeligt bonanza-fiskeri. Og så er der Roskilde Fjord med den spumstærke, gyldne havøjder, at den slags fluefiskedrøm er gjort af Jo. De to sjællandske fjorder har altid haft en særlig plads i havøjetfiskeres hjerter, Men i de seneste par år er det som om Roskilde og Isefjorden lidt har tabt pusen og ikke længere leverer de store og mange fisk, de ellers har været kendt for siden kystfiskeriet starter. Men er fjordene stadig en tur værd? Hvordan skal de fiskes, Og hvordan har de det rent miljømæssigt? Få fluefiskere er bedre til at svare på de spørgsmål end fiskeguide Kjeld Juhl Mikkelsen. En fiskeguide, Kjell Juhl Mikkelsen. Kjell, han startede i fjorden med sin spritnye Abu glasfiberstang, et trekantet fluehjul og en islandsk sweater i 1980. Så hop med ombord, når en af fjordens mest garvede rotter deler ud af næsten 50 års erfaring og kærlighed til et af Danmarks mest elskede fiskevande. Som kunne have det bedre? Rigtig god lytter. Kjeld Juel Mikkelsen, velkommen til Fanget på Fluge og velkommen i stolen. Tak for det På denne her fuldstændig vanvittigt flotte efterårsdag.

Speaker 2 1:44

Det er en fornøjelse at være her og det er en fornøjelse at kigge her.

Speaker 1 1:47

Start lige Kjeld med at fortælle lidt omkring hvor er det vi sidder.

Speaker 2 1:50

Henne i, nu, vi sidder og kigger ud på Isefjorden lige lidt nord for Vældervi. Vi sidder og kigger over på Oge og frisk bris, skal vi sige, i sådan en østlig-sydøstlig retning, Som jeg lige sagde tidligere. Det ser virkelig fishy ud derude, Og jeg sidder her og hæmmer i min vaders.

Speaker 1 2:13

Ja, du har jo siddet i vaders hele tiden, og jeg kommer måske til at fortryde det, men vi sidder jo med stænger rigtig til, og vi har hele tiden et blik lige ud på vandet, fordi fiskene kan springe når som helst.

Speaker 1 2:29

Så det kan være, at vi lige kommer til at afbryde optagelserne for lige at gå ned og give et par kast, fordi det ser virkelig lovende ud derude. Vi sidder her under tarpet. Der er rigtig godt og dejligt. Vi har romkugler og chokoladekager og kaffe på koppen og det hele. Vi har det godt. Det kan ikke blive meget bedre.

Speaker 2 2:48

Overhovedet.

Intro & Kelds fiske-CV

Speaker 1 2:48

Men i dag, kjeld, der skal vi have snakket lidt med dig omkring Roskilde Fjord og Issefjorden. Hvordan har de to fjorde det, hvordan skal man fiske dem, hvordan er fremtiden for dem, hvordan er fremtiden for dem? Og så skal vi også, tror jeg, starte med at tale lidt omkring din historik med de her to fjorder, fordi du er jo fiskeguide i fjorderne og fisker her også privat og er jo nærmest fiskemæssigt vokset op hernede. Vi skulle have optaget en kilometer syd herfra, nede i Vællerup. Vi, der blæste det for meget, så vi rykkede lige herop, hvor der er dejligt. Men du har jo sådan trådt din lystfiskermæssigt barnesko Det må man sige I det her område, og er det noget, med, at du oprindeligt næsten kommer herfra.

Speaker 2 3:32

Nej, men hvis man kunne lige tage mit fiske-CV, så er det jo min far, der fik bragt mig ind i det, også fisket i sin ungdom, og jeg startede med at være, selvfølgelig på den klassiske måde, men jeg sad og gik på et fløjde og fangede skaller og arbor. så blev jeg fuldstændig billig. det der alle hvad det hedder nabber nyt fra arbor, dem skulle jeg bare have, og jeg er jo så gammel altså jeg er 62, så dengang kunne man købe fiskegrej i de lokale brusner, og de havde deres eget mærke. Så jeg havde sådan et, de der kapselhjul, der fastbordhjul, der var jeg fisket med, og jeg var helt bidat. Og så blev jeg ældre, og så havde jeg en lang periode hvor jeg skulle fiske gæder. selvfølgelig, der var nogle moser her lokalt, og mine foræ, lige herovre ved Hammerbak vi sidder og kigger på hvor ugefærven den er, har de et sommerhus.

Speaker 2 4:24

Min mor har det stadigvæk, min far, han døde desværre for mange år siden, og så var det ligesom efter gederne og efter jeg gik på biblioteket og lånte diverse bøger. det var Jens Blå, selvfølgelig. det var ham, der ligesom fik rigtig tændt flammen i mig. Den var der, men den blev endnu større, da jeg læste om ham og jeg lånte dem og fik dem selv og ønskede dem mig i julegave osv, og så skulle jeg jo være kystfisker, og jeg skulle være kystflufisker.

Speaker 1 4:54

Hvornår er vi hen, hvis du er 62?

Speaker 2 4:56

nu, hvis vi lige regner tilbage lige der hvor jeg er 17-18 år, så det er her omkring 80. Måske faktisk lidt før. Jeg siger selv sådan en ægte, at jeg har været på kysten, dansk kyst, siden 1980.

Speaker 1 5:11

Måske i virkeligheden lidt før, Og hvad var det lige, der fik dig til, at det absolut skulle være fluestangen? Fordi det må have været ret besværligt i 1980 i forhold til bare gribe, spændestange og sådan nogle ting.

Speaker 2 5:23

Ja, det låter jo besværligt, og så var tingene jo lidt anderledes dengang. Det var funderet. Der var en lokal fiskeklub i Frederiksholm, og det var simpelthen i den hvad det hedder Jens Plår bog, som hedder Syltøj. der er der jo to kapitler, og det er blandt andet hvad der hedder Grønvald, der skriver om fluefiskeriet, og så er der en der hedder Per Carlsen og en til, der hedder Otto, et eller andet fra Høn, og så også fordi man havde set de der napper nyt, man havde læst sportsfiskeren har det sikkert været, hvordan det var, ligesom next level, det der fluefiskeri. Jeg spurgte en der hedde Noel. Han spurgte, hvad for en lign skulle jeg købe? Så i den lokale sportsbutik i Frederikshund, der købte jeg sådan et Delta 3 fuglehjul. De trekantede der for 75 kroner, de var på tilbud.

Speaker 2 6:19

Og så købte jeg en Dyva glasfiberstang, og Så købte jeg en Daiwa glasfibrestang, og så var jeg lige og havde fået en way forward ind, og så gik jeg ligesom i gang, og så købte jeg sådan nogle Abu Optik fluer, som havde kuglekæde i øje, og så købte man sådan nogle fine æsker, og så var jeg ligesom klar, og så blev jeg kørt herover af mine forældre, havde købt mig nogle PVC-v, havde helt Jens Klog-agtigt Havde en Helge Hansen Jakke ud over min vaders Og lignede Og en islænder på. Det var ham og mit store forbilde Ja man skulle jo ligne kongen.

Speaker 1 6:54

Ja, det er jo det. Men hvad er det Kjeld Med det fluefiskeri? Det er jo altid sjovt at høre med gæsterne I den her podcast, Hvad er det der driver værket.

Speaker 2 7:06

Som jeg har sagt mange gange, det er jo også det der med, at jeg synes det er den naturlige udvikling. Hvis man er glad for at fiske, så gør man det lidt mere besværligt for sig selv. Der er lidt flere parametker, der elsker i hvert fald. Så du skal i hvert fald helst have sådan en vind, der kommer skråt af kysten, det må godt være masser af gang i vandet. Altså, man skal lige lidt mere, man skal lige ens rækkevidde er lidt kortere, osv. Og så er det jo også meget det der, som jeg også. Det er det, der ligesom driver os, altså at når man står der og man får det der træk, eller man er flue, der hænger derude og svækker, og man lige vil, skal mærke, at lignen løber over dine fingre, det er det, og man ved ikke, hvor stor den er, eller noget.

Speaker 1 7:56

Det er det der ligesom, er det, der sætter det hele i gang. Stor fan af at stå på ski, og fluefiskeriet minder faktisk lidt om off-piste. Det er lige next level. Det er lige lidt federe, lidt farligere, lidt sjovere og kræver noget lidt federe grej Og sådan den tilfredshed det giver at køre et bjerg off-piste kontra at køre inde på pisterne. Der er et eller andet der der minder om det.

Speaker 2 8:21

Ja det kan jeg godt sætte mig ind i, Og det er bare ligesom det, at man prøver lige at gøre det lidt sværere for sig selv, og så er det den der, at man ser den der linje, der svæver i luften, og så videre, og så videre. Der er også noget med grejfascinationen og så videre. Der er dejligt, Og så kan Skydehoveder og skydeliner Ja, men vi har jo allerede lige haft en times debat her inden vi gik i gang med alt muligt.

Fjordsystemet forklaret

Speaker 1 8:51

Vi har stadig kigget på stænger og snakket liner og skydehoveder og sådan noget. Du har jo så huseret i de her to fjorder siden 1980.

Speaker 1 9:02

Ja det har jeg, og du har jo også et deltidsjob som fiskeguide, hvor mange af turene jo er lagt her i fjorderne, men selvfølgelig også på yderkysten. Ja, det er det. Men jeg synes, grunden til at jeg spurgte dig, om du ville være med i dag, det var simpelthen for at blive klogere på Isefjorden og Roskilde Fjord Ja, og lave sådan en tilstandsrapport, fordi jeg synes, da jeg startede med at fluefiske for en 12-15 år siden, der var Isefjorden virkelig sådan en af de helt store destinationer, og hver weekend var der proppet fyldt på parkeringspladserne og man hørte meget om Issefjorden. Og jeg synes faktisk, at i de senere år så hører man mindre om det.

Speaker 1 9:49

Man hører sådan lidt på djungletrummerne derude, når man fx fisker på yderkysten, at vi var også i fjorden, men der var ingen fisk. Men du kommer her jo meget og er måske en af dem, der kender fjorden bedst, sådan set fra et fluefiskeperspektiv. Du er i hvert fald stamgæster, ja, det er jeg. Så jeg tænker på, at, i dag skal det meget handle om de her fjorder, og vi tager Issefjorden og Roskildefjorden sådan i et hug.

Speaker 1 10:16

Ja, Så jeg tænker at det er det vi skal i krig med nu, her at bruge vores tid på. Er du frisk på det?

Speaker 2 10:23

Det gør du så Ja, i hvert fald.

Speaker 1 10:28

Men kan du ikke starte med Kjeld, at prøve at sådan beskrive det her system? kan man sige vi sidder i, ja, vi sidder jo på Hornshaget, som er sådan midt mellem de to fjorder. Ja, så, vi kunne ikke være bedre placeret sådan. Det kan vi ikke. Nej, prøv at fortæl lidt, hvad det er for nogle størrelser vi har med at gøre, for det er jo nogle kæmpe vandmasser, og der er mange, mange kilometer kyst, ja, der er virkelig mange kilometer kyst.

Speaker 2 10:50

Hvis man læser gamle fiskeblade og fiskebøger, så har Isifjorden altid virkelig været hypet, og Vellerup, hvor jeg ogsåvner, og det er jo også der, der bliver kystfisket allerede, tror jeg, i 50'erne eller sådan noget. Og Isefjorden, det er jo det der kæmpe store vandområde som er delt af Oru i midten, og så er der masser af små vige som Vellerup, lammefjorden derovre, tempelkorn, dernord, der er elvedamsålen nede i bunden af Tempelkrogen, Og så har man jo ligesom, hvad skal man sige? man kan lide lidt, og det er jo også tit, det bliver gjort diverse, når der kommer sådan nogle fiskeguider, altså med pladser samlet, pladserne syd for Uru og pladserne nord for Uru. Og man skal være ops på, at den nordlige del og jeg synes, særligt de senere år er blevet meget mere salt. Altså, i gamle dage, der havde man ikke hvide render på sine vadejakker, Men man kan også tydeligt altså, hvis man bader der kan man smage, at det er mere salt oppe nordpå.

Speaker 2 12:00

Og hvad, tror du, er årsagen til det? Jeg tror det er noget med altså de her hæftige storme. så kommer der simpelthen noget kæftig kattegatvand ind, Der simpelthen bliver presset indenop i morgen.

Speaker 2 12:08

Det tror jeg. Og så er der jo vildt mange pladser som er virkelig godt beskrevet, mange steder. Altså Fishing Denmark, af dem Lars Juel, over fra Seatrout for You, har jo også beskrevet pladserne både i Roskilde og Isefjord, så det er jo lidt nok kommet til, og det er også rimelig let at finde parkering og fiske og sådan noget. Og så er der jo det der med at salginholdet er lavere her syd for fjorden, altså syd for Orø, ja, syd for Orø, selvfølgelig, det jeg mener, og lidt mere salt og måske også på nogle pladser lidt mere åbenkystagtigt. Når du kommer nord for Røge, hvor mod Roskilde Fjord mere minder om den sydlige del af Isifjorden, nærmest hele vejen.

Speaker 2 12:59

Og så er Isifjorden, den har sådan nogle områder, hvor der er ret flat, hvor mod meget Roskildefjord, der skal man ligesom komme ud til en kant, og så kommer der det, der minder om en rane, og der er også mange flere strømsteder altså sådan nogle tidvandsraner i Roskildefjorden end der er i Isifjorden. Der findes også strøm i Isifjorden, men slet ikke grad, som man kan finde det fx ved Dyrnæs i Roskilde Fjord. Så strømstederne er vigtige i Roskilde Fjord.

Speaker 1 13:27

Og så synes jeg, at Roskilde, især på østsiden, kan være svær at komme til, ren parkeringsmæssigt i hvert fald Ja.

Speaker 2 13:37

Der er i hvert fald nogle steder som. Men jeg synes også, for eksempel, hvis man tager Vestsiden, altså nord for Kumpen, frederiksbro, der har man jo hele skoven, og der kan det også virkelig være svært, medmindre man har en cykel med, så kan man komme ud til nogle ret jumfuglige pladser, hvis man er villig til at cykle.

Speaker 1 13:58

Ja, du har jo troet med, at vi tager over i Roskilde her, når vi er færdige med at optage det.

Speaker 2 14:02

Det tænker jeg, at vi gør Ja det gør vi.

Taktik efterår: vind, vandskift, temperatur

Speaker 1 14:07

Men prøv at forklare, kjeld, nu har vi lige fået forklaret fjorderne, helt overordnet, helt overordnet. Ja, hvis vi så skal til at trække i vaders og vi skal begynde at fiske dem. Der er nogle forskellige forhold der gør, at man skal gribe fjorderne andet, på nogle bestemte måder, på nogle bestemte tidspunkter. Prøv lige at forklare omkring mekanikken, som du ser, de to fjorder.

Speaker 2 14:33

Selvfølgelig er der nogle tidebandsforskelle, og der er jo de, der skift fra højt til lavvand, hvad der hedder seks gange i døgnet. Seks gange i døgnet, og det siger jeg altid, når jeg har nogle kunder ude, at man skal i hvert fald ikke køre bil eller spise en malepak, lige et vandskift. Vandskiftet kan faktisk altså på en svær dag være det eneste tidspunkt, hvor der ligesom kommer en hugperiode. Og så er det jo afhængigt, hvor man er henne i forhold til hav temperatur, at hvis den er meget tæt på deres optimale trivselstemperatur, så har man lange hugperioder, og hvis vandet er meget varmt eller meget koldt, så bliver hugperioderne meget kort, og så kan det være, at de der tidebandsskifter kommer ind.

Speaker 1 15:14

Og nu skal vi lige have trivselsperioden.

Speaker 2 15:15

Bare lige for prins Knud. Altså det, hvor de er trivseloptimalt, jo, så ændret sig lidt, fordi jeg kan jo tåle meget mere varmt vand, end vi har kigget til når troet. Men det er omkring de der 15-17 grader, der er de virkelig op på fænerne ikke, altså, der omsætter de allermest ikke. Så det er jo derfor også, at efterårsviskrede og forårsviskrede, når temperaturen når det rigtige, at i de gamle bøger der var der sådan noget 12-15. Men jeg synes tit, at der virkelig ikke vil være gang i dem allerede i slut august, for eksempel, og så selvfølgelig også når trækken kommer ind i fjorden, så vil jeg også sige, at de der med Altså vandskiftet er rigtig vigtigt, altså fra høj til lav eller omvendt, der skal man i hvert fald være på en plads.

Speaker 2 16:08

Så hvis der virkelig kommer meget højvandet, meget lavvandet, så er det jo vindstuen, der gør det ene og det andet. Så det er jo ikke sådan, at der virkelig er stor forskel på hvor høj og lavvandet er. Det er det jo ikke. Hvis der ikke er vind, der blæser det ind, og så kan man jo godt finde nogle steder, hvor man så kan komme. For eksempel, hvis det er meget lavvandet, kommer man ud til nogle pladser, hvor man normalt ikke fisker med flugstange. Så nogle gange kan jeg faktisk, jeg kan selv bedst lide at fiske i lavvandet, for der synes jeg, at man som flugfisker kan dække pladserne bedst, og måske kan man overklæde med at dække nogle pladser, som man normalt ikke kan hverken. Man kan være udtødt Hvis vandstanden er over, altså for højvandet, så synes jeg, at det er svært, og så er der nogle pladser, som følgelig godt kan fiske i stigende v.

Speaker 2 17:01

Hvis man fisker strømstederne og strømgranerne i Roskildfjord, som feks kunne være Dyrnes, det kunne også være nede ved Eskildsø, der skal man helst fiske i faldende vand, når man fisker strømstederne, og så er strømstederne jo ikke lige så gode om foråret, når vandet er koldt, de er klart bedst. Når vandet er koldt, de er klart bedst, når vandet er varmet op eller om efteråret.

Speaker 1 17:26

Ja, men prøv en gang at fortælle hvis du kører en typisk dag i fjorden nu går vi ind i efteråret, her Vi har slut september, nu går vi ind i oktober, lige om lidt Hvad ville din taktik nu her på den her årstid være, hvis du, for eksempel, havde en hel eller en halvdags fiskeri til rådighed, hvordan ville du gribe dig an?

Speaker 2 17:48

Jeg kunne sgu lige blive lidt aflæt. Jeg synes faktisk, jeg så et fisk det år Gjorde du det?

Speaker 1 17:52

Ja? Altså, vi er klar til lige at tage en pause hvis det er kaldt. Vi har jo stænger rækket. Jeg synes godt mange, jeg så et eller andet Lige lige ved med at holde øje. Det gør jeg, men jeg sidder lige indrigt. Ej, falsk alarm, det var bare en skav, tror jeg. Ja, jeg så den også komme op, Pisse, pisse. Men du sidder og kigger, ligesom vi kigger jo i et kryds ud.

Speaker 2 18:21

Du kigger mod syd, jeg kigger modtså. Jeg kan ikke lade være med at sidde og kigge ud over. Jamen, det er en lille løskrede.

Speaker 1 18:26

Det kender man godt.

Speaker 2 18:27

Altså, når jeg går rundt om søen. Ind i København går jeg også og kigger ned i vandet.

Speaker 1 18:30

Jamen, jeg har lige været, der forleden dag med polbriller. Der gik men du siger til Kjeld, du skal lige tilbage i fiskeguideuniformen. Du har en hel halv dag efter året har meldt sig, trivselstemperaturen er ved at være der. Hvad gør du?

Speaker 2 18:53

det jeg gør, det er jo, at jeg bygger på min mange år erfaring. tit, så er det jo det der med at man så ved jeg hvornår plejer der at være fisk på nogle pladser. Og så er der nogle pladser som er trækpladser altså, hvor de trækker ind, altså nu, fordi de trækker mod årene, og så er der andre pladser, hvor de ligesom trækker det for eksempel ned langs Skydtrænge i Aspris, og så lander de nede for ekse, ikke fordi man skal gå og fiske efter farvede fisk, men der er jo et eller andet med det der færskvand, der trækker fisk, og lige nu er der jo rigtig mange sådan lidt farvede fisk, både i Søfjorden og Roskilde Fjord, med lidt gyldenbrun i det. Der kan selvfølgelig også være blankfisk, men det er ligesom, at de kommer rigtigt når den første nat froster hverdag, så er det næsten 100, og den første nat froster hverdag, så på de nordlige pladser, der plejer at være blankfisk. Det er sådan en gammel læger.

Speaker 2 19:52

Men i dag, der vil jeg bruge min erfaring, og så vil jeg. som det første vil jeg lige kigge på Fishing Denmark appen. Måske vil jeg også bruge den der, hvad det hedder, sejlæsudsigter.

Speaker 1 20:08

FCOO.

Speaker 2 20:09

Nej, det er, hvis man virkelig skal nørde igennem. Den hedder bare Sejlsikker. Det er bare sådan en hurtig app, og jeg tror den henter den faktisk fra FCOO, men den viser lydhurtigt hvordan vindretningen er osv. Og så vil jeg tage ind på en plads som jeg troede på i forhold til årstiden, og i starten ville jeg koncentrere mig begge sider, primært i den nordlige del. Altså for eksempel, her ville det være nord for Orø og i Roskilde Fjord ville det være omkring Frederikshund og nordpå.

Pladsvalg og mobil strategi

Speaker 1 20:38

Og det vil du. Så bevæge dig længere ned efterhånden, som vinteren skrider frem.

Speaker 2 20:47

Ja, det vil jeg, og så hvad det hedder. så vil jeg godt søge ned mod hvor der for eksempel var færskere, vand eller vige og så videre, når det bliver koldere. Men det er ikke fordi det ikke bliver lettere i fjorden, når det bliver koldere.

Speaker 1 21:13

men det kommer vi også til at se lidt mere om senere. Jeg er nok selv sådan en, der nogle gange synes fjorder har været svære. Jeg har tit sådan et på noget yderkyst alligevel, fordi jeg synes fjordene kan være lidt i nørkenvandring, skal jeg være ærlig at sige, men omvendt kan man nogle gange rende ind i noget rigtig vildt.

Speaker 2 21:33

Man kan virkelig rende, hvis man er heldig og det hele spiller og man finder lige præcis det, hvor der er en større. Så kan man virkelig opleve noget så utroligt.

Speaker 1 21:41

Men er du så meget kaldt til sådan noget gearstangsfiskeri, med hele tiden at skifte plads og hele tiden at jagte rundt, eller hvordan griber du sådan noget an?

Speaker 2 21:50

Altså, jeg tror, jeg laver ligesom det gør jeg også hos en guide så laver jeg ligesom en plan, hvor jeg tænker hvorfor nogle, så ved jeg, hvordan vinden er, hvorfor igennem, hvis jeg ikke finder fiskene på de første. Og så er jo den der med den helt gamle lærersætning forlad ikke fisk. Hvis du har set fisk Nogle gange, så dør det jo altså bare fuldstændig. Så det er virkelig svært, det der med hvornår man skal køre, hvis du har været på en plads og det er dødet fuldst, unge hugperiode igen også, hvad den aldrig kommer. Og så er der også det der med at tit så tænker man, nu bliver det aften, så bliver det rigtig godt, og tit er det altså, når solen er gået ned, så er det faktisk slut, synes jeg, i hvert fald på den her årstid.

Speaker 1 22:34

Jeg er enig, men omvendt.

Speaker 2 22:35

Så kan morgenen være rigtig vildt nogle gange af kildesæl. Det er lidt vildt at sige, når man har fisket så mange år. Jeg er udbredt B-menneske, så det der med at komme meget tidligt op, altså der er slænken fyldt om, at det er vejen til succes. Altså det er virkelig godt, og det gælder alle årstider, hvis man kan komme tidligt op, al altså sommer, forårsmorgen, efterårsmorgen, der er slængefyldt, og hvis du magter det, så er det en sikker vej til succes. Det er at komme tidligere.

Speaker 1 23:12

Har du ikke sådan en god fiskehistorie? Det kan du tro, fra fjorden? Jo, det ligger nogle år tilbage.

Speaker 2 23:20

Vi skal vide, hvad der går og lurer herude, og det var op på en plads her langt nordfor, altså nord for Aarhus, og så havde jeg gået og fanget lidt småfisk, og så er der sådan en sandbank man kan gå langt ud på, og så ude for enden af den, så kommer der ligesom sådan en knold, og der går jeg så og lægger min flue ud, og det gør jeg altid når jeg kaster, så tager jeg ind til at jeg tager samlingen på mit skyde ud, og det har jeg på mine bejfinger, jeg laver et rullekast og så to blindkaster, og så er jeg afsted, og det fungerer super godt, og rullekastet har den fordel, at fluen hæver sig, og du kan ligesom se, hvis du har en følge.

Speaker 2 24:09

Altså der kommer en trykbølge, fordi fluen kommer op. Den går både op i fart og stiger mod overfladen. Så da jeg faktisk har skydet hovedet på min pegefinger, så hårder der bare en fisk, og det er ikke hvem som helst fisk, og så tager den det vildeste udløb jeg nogensinde har oplevet, hvor den bare tager alt løslinen som ligger nede i min linke.

Speaker 2 24:27

Men du når simpelthen at kroge den, jeg når at kroge den, altså, selvom du er her og er i slutningen af indtagningen, ja, jeg når at kroge den, jeg når at sætte bare fingeren og hæve den, og så sidder den der, og så laver den det vildeste udløb, trækker hele skyldlinjen ud, og så hopper den tre-fire gange langt ud, og det er sådan helt blankt fem kilos. Og så tænker jeg yes, yes, yes, mand. Og så går der ganske hårdt, som jeg støtter.

Speaker 1 25:01

Men det viser jo lidt om, hvad der kan gå, og tror du også nu kommer vi mere ind på det senere men at der går sådan nogle fisk her stadigvæk.

Speaker 2 25:05

Det tror jeg, bestemt det gør, Og det kan man jo bare se, hvis man kigger i årene, Altså hvis man har været i elvendomsårene eller til husårene. Der går store fisk altså. Det gør der. Så selvfølgelig er de her. De er måske bare lidt anderledes end de var, da. Det var mange af dem brugt søtningsfisk nu skal du lige.

Speaker 1 25:26

Det er et hårdt spørgsmål. Det er ligesom at vælge mellem sine børn. Men sådan, roskilde eller Issefjord, hvor vil du?

Favoritpladser i begge fjorde

Speaker 2 25:32

helst hen. Jeg tror det har ændret sig lidt. Isefjorden har jo ligesom altid været den jeg har taget til, fordi jeg kendte den, og jeg synes der er nogle utrolig lækre pladser herovre. Også Kildefjord er på en eller anden måde også lidt mere hvad skal man sige befolket af os mennesker. Altså, man går tit med nogle huse i bagkastet, skulle jeg sige, eller et eller andet. Selvfølgelig er der nogle områder hvor der ikke er, for eksempel, som jeg lige sagde, hele skovstrækket nord for jeres pris, altså den nordskovne. Men det er altså meget svært at tænke gennem. Jeg tror jeg vil sige, at Islefjorden ligger stadig mit hjerte nærmeste, men jeg er nødt til at fiske Roskilde Fjord, for jeg kan se, at jeg får større fisk i Roskilde Fjord end jeg gør i Isefjorden, lige pt.

Speaker 1 26:26

Har du sådan et? nu skal du jo ikke sidde og komme med dine allerhemligste spots, men har du en plads i hver fjord som virkelig ligger dit hjerte nær? Ja, Måske ud fra en naturoplevelses tilgang i de to fjorder.

Speaker 2 26:43

Ja, Jeg synes, og den er faktisk lidt tilgængelig og meget kendt Salveparken i Roskilde Fjord. Selvfølgelig kræver den lidt, at vinden er i sydlige retninger, men den som mig, som er højhåndskaster, passer den faktisk rigtig godt, hvis vinden kommer fra sydvest, og så skal man selvfølgelig være udenom fredningerne, og man skal helt godt søge dernedad ned mod Rigsø. Der er virkelig et lækkert stræk der, og der er altså bare mange fisk, der lige i øjeblikket.

Speaker 2 27:12

Altså, det er der virkelig, det er selv bagkastet. Du kommer faktisk ned, så går du, hvor du bare har en skrand og noget natur bagved dig, Og så er der sådan en fin, fin kant, man ligesom kan komme ud og dække med sin flue, og det er helt tydeligt, hvor man ligesom kan gå ud, og så kan man fisse sig tilbage mod freden.

Speaker 1 27:29

Til dem, der ikke kender den, så linker vi lige til den i show notes.

Speaker 2 27:40

Hvad Isefjorden, der er jeg meget glad for begge sider af Kønbyværket. Altså, der er pladsen over ved Langeø på den sydsiden, og så er der den anden over ved Jungevælling. Der er masser af fiskevand, og man kan bare have været derudad. Man skal bare være opspurgt, man skal gå langs med stranden, altså ikke op ved de der, hvor hyt.

Speaker 1 27:55

Nå men Kjeld, nu skal vi nørde lidt. Nu skal vi ind i grejhulen, Fordi vi har fået styr på lidt pladser og lidt tilgang og fået helikopter-overblikket. Men prøv lige at fortælle tag os lidt igennem dit syg på grej. Sådan set ud fra, er der nogle gode tips til lineklasser, stænger sådan nogle ting, og så tager vi lige bagefter og kigger lidt flure Det har jeg glædet mig til.

Grejet: stænger, liner og forfang

Speaker 2 28:25

Altså jeg vil sige go-to-stangen, det er klasse 6. Den føler jeg, at jeg var meget tryg ved. Der kan de næsten komme an, med hvad for noget vind de vil, så kan jeg få lagt noget lige nu. Jeg vil sige, at direkte mod vinden, så rykker jeg altså, Men jeg er ligeglad med, om den skifter, så venter jeg mig om at kaste baglæns, Men den sidder så meget i mig og den har så meget power, så den kan klare rigtig meget vind. Så har jeg selvfølgelig også en. Altså jeg har alt for meget grej. Jeg har også en 7'er og en 8'er, Og 8'eren har jeg ligesom sat mig for. Den skal jeg måske bruge, hvis vinden er lidt på kysten, Fordi så kommer havderen jo også tættere på land, fordi det bliver mindre sky når der er lidt pålandsvind.

Speaker 2 29:07

Det ved man. Det er bare lidt svært at fiske som fluefisker, Men måske, jeg har fanget fisk på, men jeg synes klart det er bedre at gå med en lettere grej, Og så har jeg også en 4. Og den synes jeg, sådan en dag som i dag, hvor man virkelig har god kastevind, altså den kommer ind fra min venstre side, sådan skråt bagfra. Der er det en fornøjelse at gå med så let en stang, som en 4 er Og 4'erne i dag, eller mange flue stænger i dag, de er jo måske lidt overklassificerede. De kan jo bære ret meget, ret mange gram, og det er heller ikke en problem for en klasse 4 at fiske med en flue størrelse 6, det kan sagtens.

Speaker 1 29:50

Overhovedet ikke. Jeg kan kun anbefale det. Vi talte lidt om det inden her, men jeg startede jo med at købe en 4 til bare til, bare for sjov, til hundfiskene, og det er jo blevet en favorithavrederstang som snilt, kaster 20 meter uden større problemer, uden større problemer Eller store fluer.

Speaker 2 30:06

Der er virkelig kommet noget ryggrad i de der flugstænger i forhold til den der Glashyper Diverstang jeg startede med for mange, mange år siden. Har du den? Jeg har sådan en Abu, sådan en til sko, som er glashyber.

Speaker 1 30:21

Hvad med dit gamle hjul der? Det har jeg også stadigvæk. Det skal jeg fandme lige se, det skal du. Men hvad med Line?

Speaker 2 30:31

Kjeld, hvor er vi henne her? Jeg er skydehovedmand, og så kører jeg med monofile liner. Det kan være alt muligt, det kan være Lawsons, for eksempel, det kan også være. Jeg har også en Scientific Anglers shooting line, som også er en monofil, og den bruger jeg rigtig meget, altså i den varme periode, hvis man kan sige det sådan, fra marts til hen i december.

Speaker 1 30:57

Og er vi ude i noget flydeline? Nej, nej, hen i december, og er vi ude i noget flydeline?

Speaker 2 31:02

En speedy Hvor er du der? Ja, mit skyderud er altid slow intermediate. Jeg kan godt lide det der med som vi også snakkede om inden vi gik i gang her at hvis jeg ville, så kunne jeg gå ned og fiske lige fra startkanten her. Hoover, den synes jeg, er lidt hård, den minder for meget om en flydeline. Den skal stadig gå lidt ned, og jeg synes også stadigvæk, hvis jeg laver stoppet, så synes jeg stadigvæk, at den skal kunne trække fluen ned Og finde en line som har den rigtige densitet, som er så altid, at man kan fiske det helt lave og man kan også fiske det dybe.

Speaker 1 31:40

Det synes jeg er, og jegemte mærker eller typer du er blevet glad for.

Speaker 2 31:42

Jeg er fuldstændig vild med den der hedder Guideline Coastal. Jeg tror det i gamle dage hed den RTG Ready to Go, fordi den havde loops i begge ender.

Speaker 1 31:51

Ja, den snakkede vi lige om, at det var noget med, at den ikke fandtes læng.

Speaker 2 31:54

Man kan finde den lidt på tilbud, men man kan ikke købe den for ny, og det synes jeg virkelig er en skam. Så nu er det noget. Så finder man en anden favorit. Den har virkelig været altid for mit fiskeri, fordi jeg kender den så godt og jeg ved lige præcis at. Så har jeg prøvet at købe andre intermediate liner og de sætter sig simpelthen i bunden hurtigt.

Speaker 1 32:21

også sådan som jeg kan lide at fiske, jeg kan godt lide det der med, at fluen hænger derude og svæver Og hvad med? her er der nogle specielle ting i fjorderne med forfang og tip og sådan nogle ting. Har du noget, du svæver til der?

Speaker 2 32:30

Nej, det svikker lidt. Jeg tit kører bare helt klassisk nifods, som jeg så forlænger med en meter eller andet, og nogle gange har jeg også 12-fods på den, og så slutter de altid i 0,28, og så forlænger jeg med en meter 0,26, med luk til luk. Måske hvis det er 4'en kan det godt være, at det er 0,24, der sidder på den, og så er det jo den der. Altså, hvis det er meget stille og alt muligt andet, så er det jo bedre med et længere forfange, det er der ingen tvivl om. Og så også lidt med i flugstørrelse og så videre. Og hvad skal man ellers sige? Jeg synes, at det er vigtigt at have nogle gode flughjul. Jeg kan ikke lide flughjul, hvor der bare er klikbremse på Mine, ikke bremse på Min flugel. De skal have bremse. Og særligt når man har set nogle af de der større fisk. Altså min største fisk og den var helt pust, altså min største fisk, blanke fisk, den skal vi lige have.

Flueboksen: rejer, Pattegrise og børsteorm

Speaker 2 33:28

Den er faktisk fra Roskilde Fjord, og den fangede jeg den 29. April. Altså, det var ved Hornede, lige midt mellem hornfisten, og så tog den, og der var jeg glad for at jeg havde bremst på hjulet. Den var fuldstændig blank og 68 cm lang. Fik du den meget? Nej, det gjorde jeg ikke, men den har ligget meget tæt på 4 kg, det er der ingen tvivl om. Den var tyk og fed nemlig. Men der bliver man glad for bremsen, det, og så har jeg haft også helt i starten. Der kunne hun have haft en klikbremse, der. Jeg skal have noget, der kan stoppe rigtigt, og særligt også, fordi jeg har været flere gange i Grønland og fisk fællet og der bliver man også meget glad for, at man har en ordentlig bremse på sit lue på Sikkelund.

Speaker 1 34:26

Nu skal vi en tur i flueboksen. Ja, du har den med. Det er altid sjovt at snage i andres fluebokse. Ja, her i Isefjorden, som vi sidder og kigger, der er jo lidt hele den her fortælling om kov og bassen.

Speaker 2 34:37

Ja, det må man sige.

Speaker 1 34:38

Den er jo god osv. Men hvordan ser du på fluevalget?

Speaker 2 34:44

til. fjordfiskerøde Kovbassen er en fantastisk flue, men jeg bruger den aldrig til, stort set ikke. Jeg er virkelig en rejemand, og så har det ligesom været en rejse, det der med rejeflugerne.

Speaker 1 35:00

Nu skal vi lige kigge, fluebokser Ja.

Speaker 2 35:09

Og det her er ligesom den, der er min go-to-flue, den jeg altid starter med. Det er krogstørrelse 6. Det er Kamakatsu F314, som er min yndlingskrog Klassikeren, ja, klassikeren. Den er314, som er min yndlingskrog, klassikeren. Den er skarp, den er let, den kroger super godt. Jeg kender ikke nogen kroge der kan holde skarphed som den. Den er virkelig god. Den er lidt blød i vejene, men det er ikke sådan en, man retter sig ud, den kan virkelig tage store fisk. Og så har jeg ligesom udviklet. Jeg startede med at fiske, og det har jeg fisket rigtig meget alive-regen.

Speaker 1 35:46

Og du sidder her med en lille rege. Ja, nu beskriver jeg den lige her. En lille rege, hvad? på en krogstørrelse?

Speaker 2 35:54

Seks, sekser, ja, Og så har jeg ligesom. I starten var det alive-regn, hvor man bruger polar til en ild. Det var efter Jesper alive, over for Fyn, og jeg husker, jeg bandt den, og så kan jeg huske. Jeg tog den i vandet og så lagde den i hånden. Så var det ligesom, at han havde en levende reje liggende i sin hånd, og den virkede. Min flug er fuldstændig ubelastet. Der er bare, der er ingen, og så markerer jeg dem ligesom med det.

Speaker 1 36:22

Der Regn har jo sådan et par UV-øjne, og så har den sådan et lyse Satrys-hugtpunkt Op i krogerøjet, Og det har det også nede.

Speaker 2 36:35

Der har det også et hugtpunkt, der Som ligesom er sådan en dubbingknold som jeg binder ned i bunden. Og så min nyeste tilføjelse i den her udvikling af den her flue det er vildsvinebørste hårene, Og de kommer godt op at stå, fordi den har det der dubbing som er her. Det er sådan noget salmon supreme-agtigt, tror jeg Farven ikke, farven ikke, Og så bliver de der, de bliver løftet godt op, ikke.

Speaker 1 37:00

Jeg vil lige sige, at jeg skyder lige et par billeder og ligger på Instagram så vi kan se den Fordi. Så kan man måske lige, mens man hører det her, hoppe ind og kigge på et par billeder af den her flue, For den er virkelig fed.

Speaker 2 37:11

Ja, Og så har jeg Og så i dag, der hedder den STF-regn. Altså det er simpelthen STF, der er dubbingmaterialet, og så er der vildsvin, og så er der kristelig anehagel som laver liven, Og det er en meget livlig flue også fordi den har de der, hvad det hedder vildsvinebørster. Så når man stopper indtagningen, så står den bare og svæver sådan i vden, Og det kan de simpelthen ikke stå for.

Speaker 1 37:37

Den er fræk, det er en fræk flue, den der Så det er en af dem.

Speaker 2 37:42

Jeg er jo så også glad for patgrisen i forskellige varianter. Tidt synes jeg, særligt små patgrise kan noget. Ja, for de er meget små, de her I forhold til en stor patgris, de her, tror jeg, er stør. Børstormen, det er virkelig en faktor, der vender ud. Altså der er mange børstorm i både Roskilde og Isifjord, og det er ligesom, hvis man er rigtig skarp i Forsvæsgredet, så kan man starte nede i Tempkorn og så, efterhånden som vandtemperaturen stiger, der kan virkelig være mange børstormer over på Skovsyden, altså på Jersbri-syden, omkring Kines Og den her. Den er meget, meget simpel, igen ubelastet, fordi at når man fisker børstorm, så synes jeg, der er det også meget det der med at de skal foregå.

Speaker 1 38:44

Ret stor, helt sådan sort med lidt glimre og flash i.

Speaker 2 38:48

Ja, den er meget, hvad det hedder. Stor flue, Ja, meget simpel, Den har marabu, og så har den noget flash, og så har den også jeg tror det hedder parmagenil, det tror jeg faktisk det hedder, som man kan få i mange fede farver, og så er der lige lidt UV. I også Jeg er glad for UV. Lidt UV, også Jeg er glad for UV. Altså, det er en eller anden Og så blandingen af naturmaterialer og så en eller anden kunst med UV. Det synes jeg det går igen i mange af mine flure. Og så har jeg bundet den på en abadinkrog, som vi flest af os nok vil kende fra gamle fladfiskerforfag, Og den er lang, og den er let Ja, den er meget langskaftet den krog her, Og hvad størrelse er den bundet på?

Speaker 1 39:29

Jeg?

Speaker 2 39:29

tror den er to eller fire. Ja, og det er simpelthen. Det er bare sådan en gammel dame, man sidder på flatfiskekroner og så kan man købe den. Jeg tror det der. Det er måske en karmazan eller sådan og rimelig salvensbesandt. Det er ikke sådan, den ruster fuldstændig. Det gør den slet ikke, hvis man lige vil gøre noget ekstra ved sin.

Speaker 2 39:54

Og nu er vi stadigvæk i Ormegården ja Ormegården, så kan man jo få sådan nogle forskellige haler, som virkelig kommer for den til at ligne en børstorm ja, nu er det sådan en meget flashet flue igen, men hvor der så er, bundet sådan en snodet gummihale på.

Speaker 2 40:11

Ja, og så får man virkelig det der børsteorme, hvad det hedder. Lidt besværligt at kaste, men det kan virkelig noget, det der, og det kan være rigtig godt. altså, børsteormesfluer. når man snakker, at det er startmarts og alle vilde, det kan være det eneste, de nærmest tager, og der kan være mange fisk som er vilde med de der børstevorme.

Speaker 1 40:35

Men jeg synes generelt det har været lidt svært at binde en god børstevormsemitation. Ja, De er ikke helt nemme at bide, skeer med har jeg syntes.

Speaker 2 40:43

Men det er også derfor, at jeg kigger ligesom bare go simple. Og Men det var også derfor, at jeg kiggede bare go simple. Og så tror jeg, at det der der går forskel for mig, det var det med den der fladfiske, forfangskåren, abadinkåren som den hedder, Den langskaftede krog. Så er det meget let at binde en børstrumflue Og den tager virkelig ingenting. Altså, har meget bu, lidt flash, hvad hedder det?

Indtagning, tempo og hugperioder

Speaker 1 41:03

og så kan man altid lige snyde lidt med en gummihale. Det kan man også det gør bestemt nogen hvordan, i forhold til når du er i gang med fiskeriet. Hvordan tager du fluen ind?

Speaker 2 41:13

Kjeld her jeg prøver altid at tage den ind så varieret som muligt. men en ting jeg virkelig bruger meget og det er også derfor vi snakker om de ubelastede fluer det er, at den hænger derude og svæver, og så er det jo dejligt, at mit skydehoved ikke synker så hurtigt. så hænger den virkelig derude og svæver, og så nogle gange og det synes jeg selv er ekstremt spændende, det der med, når lignen lige begynder, at løbe den anden ve.

Speaker 1 41:42

Ja, er det så et par sekunder? Ja, det er et par sekunder.

Speaker 2 41:48

Og hvis jeg ved, at der er dybt, så kan det godt være længere. Så hvis man Det er jo ikke sådan typisk, det kan da godt være, nogle steder i Roskildefjord der kan da være ret dybt Så kan man roligt lade den synke rigtig godt i starten, når man tage den ind, for den skal nok komme opad, altså afhængig af din indtagning, og normalt så tager jeg sådan nogle, ja måske en halv meters strip, tror jeg, og så nogle gange så går jeg ned og laver helt korte, som er 10-15 centimeter, så hænger den og svæver lidt, og til nogle gange så kan man godt være. Altså kan man mær være, at man skal tage den op under armen og lave dobbelt hårdt, så fluen i stedet for at gå sådan sætvis bare mere går som en streg i vandet. Det kan virke nogle dage. Altså, det der med indtagning, det er, at man skal ikke gå sådan og overtænke det, fordi bare det, at du tilføjer noget liv til fluen, så kan du faktisk ikke gøre noget forkert.

Speaker 2 42:42

H, hvis den ser et eller andet, der mener om byttedyr, og som fluefisker har man jo den fordel, at hvis man fisker med blink eller spænd, der imiterer man virkelig byttedyrernes gang i vandet, og det er lige meget, om man snakker en hundestegel, en kutling eller en reje, de bevæger sig jo alle sammen sådan i sæt. Så om man langsomt, havren skal nok tage. Selvfølgelig kan man optimere sine chancer, afhængig af vandtemotor, om det skal være langsomt eller hurtigt.

Speaker 1 43:10

Hvordan holder du dig mentalt skarpt på hele tiden at huske, at variere. Fordi jeg synes, selv når jeg går og fisker over mange timer, så kan der godt gå lidt robot, autopilot.

Speaker 2 43:25

Man skal også lige tænke på, hvad er søgetempo og hvad er decideret. Okay, jeg har mærket en fisktempo. Jeg tror også nogle gange, så bare kaster, så bliver det lidt monotone, og jeg vil sige, det er ikke meget jeg bruger dobbelthåret.

Speaker 2 43:42

Jeg tror det er meget, det der med at lade den svæve en gang imellem, det synes jeg virkelig er noget, der gør en forskel. Og det er tit nogle gange som jeg siger, at på droppet, når man får fisken, så det, du tager den næste, så hugger den Altså efter den har hængt og svævet, så du tager den næste tag.

Speaker 2 44:01

Det er jo sådan et helt spind. Og så er det jo også. Hvis man nu mærker noget der piler, så enten lader man den hænge, og så tager man et langt tag, så lader man den hænge lidt igen, og så måske et par små nyk.

Miljøtilstand, kvælstof og muslingeskrab

Speaker 1 44:12

Så plejer de at komme, men selvfølgelig nogle gange så er det bare umuligt, som vi er oplevet på Møn Noget, der også har ligget dig meget på sinden, i optaget mens vi har talt det her afsnit igennem, har jo været hele det her med hvordan fjorden egentlig har det. Ja, Hvordan ser du egentlig det? Fordi, nu startede vi jo med at tale omkring det her med, at Isefjorden måske havde toppet. Det er der måske mange årsager til, men hvad er dit indtryk, kalle, af hvordan har Issefjorden og Roskilde Fjord det rent miljømæssigt?

Speaker 2 44:58

Det er min klare opbevisning, og det er jo ikke den eneste. Det har jo selv politikerne indrømmet, at da de laver hvad det hedder landbrugsparken i 2015, december 15, og den så bliver effektueret i 16, det var simpelthen over the top. Det var mere end altså det der, hvor de fjerner randzonerne, de siger, man må gøske mere, altså gøde mere. Det har været mere end fjordene kunne tåle, og der ligger rigtig meget landbrugsland, både på Hornshaven, men også rundt andre steder, både i Isifjord og Roskildefjord. Så de får jo tilført rigtig meget kvælstof, Og det er der slet ingen tvivl om at det gjorde noget ved det. Altså jeg kan jo se, mængden af fedtemøg er vokset, og det er særligt tidligt, altså det kan jo allerede have været i marts og april. Og så også det kombineret med klimaforandringer, altså for eksempel, at vi får mere solskin, vi får mere regn, altså det er jo det som udvasker alle de der næringsstoffer der. Og så kan jeg jo i mit fiskeliv. Altså her, hvor vi sidder, der kunne du ikke spindefiske i gamle dage, da jeg startede der i 80'erne, fordi der stadig olgræs, der var kæmpe olgræstæber herude. Og her, når vi sidder og kigger over mod Hammarbakke og viner derinde kæmpe olgræsbælter, der er stadig olgræs, men slet ikke som der var Og som også vi snakkede lidt om Troels, inden vi er rigtig i gang.

Speaker 2 46:25

Altså mit løsfiskerliv. Som sagt, mine forældre havde sommerose og jeg ville bare fiske alt. Nogle gange gravede jeg regnorm i haven og så cyklede jeg selv ned til målen, hvor Olefærgen fangede, og sad og fangede ålkvap på regnorm. Det var fantastisk. Der var torsk over ved København i gamle dage, og så videre og så videre. Så der er jo sket utrolig meget i mit lystfiskerliv. Jeg tog også til Røstnæs og fangede køsttorsk, flotte køsttorsk. Jeg fangede torsk op fra Hunested Havn og så videre. Og i dag, der er der havde, som vi fiskere, makralder og hornfisk, som kommer ind udefra, som ikke bliver påvirket direkte af os, og så er der selvfølgelig nogle flade fisk. Jeg vil sige, at jeg synes, det er blevet svære, særligt i Isifjorden, at fange større fisk. Under coronatiden, der havde jeg fantastisk fiskrig, mange pladser. Der var lige en periode, hvor jeg ikke var på arbejde, og der fiskede jeg selvfølgelig en masse, både her i Veldrup, men også oppe i den nordlige del af Isfjorden, og der var masser af fisk, mellem 50 og 55. Og så er det ligesom om at miljøtilstanden er blevet dårligere, og så er det ligesom om at Roskilde Fjord er bedre, altså både med størrelsen af fisk og også antallet.

Speaker 2 47:52

Faktisk. Jeg synes, hvis man siger antallet, der er stadig. Jeg har lige været ude her nogle ture her siden vi snakkede sammen ude på møgen der, og jeg har fået fisk på alle pladser. Det har bare været undermålet. Så jeg sy, bestemt det er størrelsen der mangler, hvis man skal sige noget, og du kan stadig være heldig at fange rigtig gode fisk og du kan også få nogle rigtig godt fiskeri i isfjorden.

Speaker 2 48:12

Men det er jo ikke helt som det var. Det er det ikke, og jeg synes, det er lidt mærkeligt, fordi hvis man snakker med alle dem, der har med vandpleje at gøre, de siger jo, at det går strygende i langt de fleste af årene. Der har aldrig været flere gydegravninger. Når de tæller gydegravninger og antallet af fisk der kommer op virker stabilt og godt og alt muligt andet. Så måske er der også et eller andet med, at de fisk som reelt er i fjorden i dag opfører sig, da der var mange udsætninger, der blev sat langt over 100.000 fisk ud i Isfjorden, bare for nogle få år siden, men nu er det her jo ikke på nogen måde en videnskabelig podcast, nej, men hvad er din egen lommeteori på, hvorfor det er sådan?

Speaker 1 48:59

Hvis der er mange havreder, som der jo er evidens for, men der ikke bliver fanget, så mange som før.

Speaker 2 49:04

Hvad er?

Speaker 1 49:04

det. Der er et eller andet, der crasher der. Måske er det noget med de pladser vi fisker.

Speaker 2 49:07

Altså, vi fisker måske nogle pladser som var gode, da det var udsætningsfisk, fordi de søgte tilbage til de pladser, hvor de var sat ud, for eksempel Veldrup, hernede. Og måske er de ikke så kystenære, måske er de bare meget mere fokuseret når de trækker ind, at de skal ikke ind under kysten og lige gå og låne mig lidt, fordi de ved at jeg skal ned i æblebramsålen, så ryger jeg derned. Så det kan måske være en årsag. Og så er vi jo nødt til at gøre noget ved den massive udvidning af kvælstof.

Speaker 2 49:43

Altså, vi skal jo tænke os om i forhold til hvorfor. Det landbrugsland vil vi være, og det er i hvert fald noget at gøre med hvilke politikere man ligesom vil understøtte og stemme på osv. Fordi der skal en forandring til. Altså, vi skal gøre op med den der massive produktion, overproduktion som vi har, hvor man laver 30 millioner svin om året, hvor langt over 50 procent af vores marker det er fodret til svin, og det kører bare i en cirkel, hvor man kommer en gylde på og gøder for at man skal have det der byg som svinene skal leve af osv.

Speaker 1 50:20

Og du nævnte også muslingeskrab i fjorden som sådan en forværende faktor, det er der ingen tvivl om.

Speaker 2 50:26

Der ligger jo masser af kvælstof gennem det her ude på bunden, altså efter mange, mange år, det er der ingen tvivl om. Og så er der to muslingfisker som ligger skarver henover med sådan nogle kæmpe store river, som frigør en masse kvælstof, og så bliver man jo helt tr demonstration i Hunsted mod de der muslingskrab der og hvor hvad det hedder som redd i fjorden, den forening har ligesom arrangeret, og så det der med ja, der er jeg faktisk blevet enig om, at okay, vi skal stoppe det der muslingskrab, men så bliver det først om otte år. Og det er selvfølgelig noget med at sikre sig som altså politisk i i forhold til at man ikke skal udbetale erstatninger ligesom man gjorde til minkerværde osv. Så det får for mig det der lange. Det kan bare være meget svært som menig mand, som naturglade, at man skal vente otte år, hvor de bare får lov til at pløje videre.

Realistisk optimisme og ansvar

Speaker 1 51:16

Otte år, det er fandme lang tid. Men hvor er du, kjell? Jeg kan huske jeg laved et podcastafsnit med Rune Hyldby, som jo overordnet set var positivt stemt fra fremtiden.

Speaker 2 51:32

Hvor ligger du henne på det her? Altså, jeg er nok ikke helt lige så positiv som Rune. Jeg tænker, at vi er virkelig nødt til at prioritere anderledes og også mennesker, og jeg synes det der med ligesom at slå en dyne altså nogle gange, at det går så langsomt. Jeg tror det kan godt være at jeg har lyttet lidt negativt, men jeg vil så også sige, at de sidste 14 dage her har jeg været i fjorden forskellige steder, både i Ros de pladser jeg har været på, der har bunden set rigtig fint ud, Og der var særligt et sted i Roskilde, hvor vi skal over senere, at der ser en kanon god ud i bunden, altså virkelig virkelig god og lækker og hård at gå på og alt muligt andet.

Speaker 1 52:22

Så der og lytte, så den tænker nej, men jeg kan godt følge det, fordi jeg var på Vestsiden for et par uger siden, og der var jeg faktisk også positivt overrasket over hvor flotte bundforholdene rent faktisk var. Så der er et eller andet lille lys derude. Men vi har bare alle sammen et fælles ansvar for at få det.

Speaker 2 52:41

Og jeg synes også, at pladsen, der man kigger på jeg har været på, i hvert fald, som har været i den nordlige del altså der var ikke meget fedtemøg Altså, blæretanken stod lige så fint Altså, og det var i hvert fald positivt.

Speaker 1 52:52

Der er jo et års til folketingsvalget, så vi har jo lidt tid til at gå og tænke, hvor vi skal sætte vores havmiljø og derved også fjordene i forhold til hvem, der kommer ind og får stolen. Det er helt sikkert.

Lynrunde og praktiske råd

Speaker 1 53:08

Det er der slet ingen tvivl om overhovedet. Nej, vi skal snart ud at fiske, kan jeg mærke. Det kan jeg også mærke. Så jeg tænker, at vi lige så stille hopper til lynrunden. Det er jo den, hvor vi af med sådan tre hurtige fra hoften Kæld Vinterfiskeriet i fjorden. Det har vi ikke været så meget inde på, men det venter lige om hjørnet.

Speaker 2 53:32

Over eller undervurderet, det er overvurderet, og det tror jeg, primært det er, fordi det er nogle andre fisk vi fisker på i dag. Der er flere vildefisk. at fjorden er lavvandet, det vil sige, at den bliver meget hurtig og kold, og lige snart man er nede på de der 2-4 grader, så sker der godt nok ikke meget omsætning i en fisk. Så det er klart, jeg synes det er overvurderet.

Speaker 1 53:58

Man skal heller gå på åben kyst om allerbedste stykke fiskegrej.

Speaker 2 54:06

Der er faktisk ikke nogen tvivl Det er min baskette-lillekur. Den kan jeg simpelthen ikke undvære. Hvorfor? Den er ligesom det hele. Jeg kan hvile stangen i den, vi skal sætte en fisk ud, det gør jeg, skyder. Det er ligesom, at jeg har en lille operationsspor foran mig, hvor jeg kan det hele, og så kan stangen hvile i den, jeg kan lande fisken, sætte den ud, afkroge den, så den er jeg meget glad for.

Speaker 1 54:32

Skal vi så ikke lige runde af med fiskeguidens bedste fisketip overhovedet?

Speaker 2 54:36

Jo, men man kan jo godt det har jeg også selv været når man bliver fuldstændig græbet stemningen, at man skal bare fiske alle pladser, altså nærmest rundt på hele den sjællandske kyst. Der vil jeg sige, at man skal koncentrere sig i starten, særligt som det begynder om en to-tre pladser, og så prøve at fiske den på alle årstider, og så måske vælge en fjordplads, en åben kystplads osv, et strø hvor man skal lære hvor er hotspotsne. Og det er forskelligt fra sted til sted, men det er altid nogle særlige steder på kysten, hvor havneren ofte kommer ind end andre steder.

Speaker 1 55:12

Kæld. det har været en sand fornøjelse Det har det trods.

Speaker 2 55:15

Det har virkelig været yggeligt.

Speaker 1 55:16

Selvom du har flakket lidt i blikket nogle gange og sidde og se at få pakket sammen og så prøve at komme ud og se om vi kan ramme noget. Det kunne være rigtig dejligt, det er næsten synd, bare at sidde her og drive den af Og det har været fornøjelse at være med Trud. Tusind tak, og det kunne være at vi skulle lave et opfølgende afsnit i Roskilde Fjord og det selv været så meget i.

Speaker 2 55:43

Det er en aftale, det gør vi bare.

Speaker 1 55:45

Det er fedt. Tak for nu. Vi skal i gang derude Selv. tak for nu, for fanden da, For fanden Kjeld.

Speaker 1 56:02

Sikke en dag ved fjorden. Mere end fire årtiers erfaring fra en rutineret fjordfan, så er jeg ikke fejl. Snakken med Kjeld har kun givet mig fornyet fjordfiskefeber. og når den første nattefrost lige om lidt har bidt sig fast, der står jeg klar i den nordlige ende, når de store blanke skal opsnuses. Desværre har Kjell også bekræftet, at mange års dårlige beslutninger kulminerede i 2015, da Christiansborg åbnede for kvælstofpumperne. Det betaler vores farvande nu prisen for. Så måske skulle vi som naturelskende løsfiskere tænke over, hvor vi sætter vores kryds næste gang Og så er det ikke sidste gang det skal handle om en dansk fjord i Fanget på Flu podcast. Så mens du har lyttet på det her afsnit, så drømmer jeg om at lave nye med fx Majaerfjorden eller Limfjorden, så send mig en mail. hvis du har en unik kysplads på hjertet eller kender en fluefisker som brænder for et særligt bad, så rykker jeg ud med mikrofonen. Tak for nu. I show notes, der finder du link til Kjelds website og Instagram profil, Og på fanget på flues Instagram, der finder du selvfølgelig billeder af de fluer du lige har hørt om.

Speaker 1 57:26

Og bare roligt, jeg har også gravet Kjelds Abu Delta 3 fluehjul fra 80'erne frem. Det link må du lige love mig at hygge dig lidt med. hvis du vil, ombord i Retrobussen Og husk. hvis du kan lide hvad du har hørt, så del fanget på flue med din fiskemakker og smid en anmeldelse der hvor du lytter podcast. Det betyder alt og gør at flere fluenørter kan lytter podcast. Det betyder alt og gør at flere flue nørder kan lytte med næste gang. For sammen lærer vi mere Stram lignende og vi ses no-transcript.