#19: Fremtidens havørred-paradis? - Sejerø Seascape

Sejerø Bugt - naturens comeback-historie!

Forestil dig at glide ud til kysten med fluestangen klar og vandet helt blankt – velvidende at under overfladen er havørreden, torskene og hele havmiljøet på vej tilbage. Sejerø Bugt er i dag et af de mest spændende områder for kystfiskeri i Danmark, og samtidig et unikt eksempel på, hvordan naturgenopretning kan skabe bedre forhold for havørredfiskeri og fluefiskeri langs de danske kyster.

Her arbejder Verdensnaturfonden sammen med lokale kræfter på et ambitiøst projekt, der skal vende årtiers forfald. Planen kombinerer forskning, frivillige og konkret handling: nye stenrev, plantet ålegræs og udsætning af juvenile torsk – til fordel for både havmiljøet og de mange lystfiskere, der drømmer om stærke havørreder i klart vand.

Hvorfor Sejerø Bugt kan blive et hotspot for havørredfiskeri?

Sammen med projektleder og ivrig UV-jæger Nicolai Sorner dykker vi ned i bugtens geologi, historik og unikke potentiale for kystfiskeri. Han fortæller om sine vilde havørredfangster, den specielle kærlighed til kysten – og hvorfor netop dette område kan blive Danmarks stærkeste model for havørred, fluefiskeri og marine naturgenopretning.

Allerede nu ses tegn på forbedring: mere ålegræs, øget fiskefauna og bedre vandkvalitet. For fluefiskere og spinnefiskere betyder det ét: et kystfiskeri med mere liv, bedre jagtforhold – og flere havørreder.

Nøglen til genopretningen: bedre forhold for havørred

Projektet starter i motorrummet, hvor hydrografi, bundtyper og fiskefauna kortlægges. Det giver præcise data til at placere stenrev og ålegræs lige dér, hvor strøm, lys og bundforhold giver størst effekt – det er præcis de forhold, der skaber optimale jagtzoner for havørred og torsk.

Her er den naturlige effekt:

• Stenrev skaber struktur og fødegrundlag – perfekte jagtmarker for havørred.
• Ålegræs binder sediment og giver skjul – ideelt til både smolt og voksen havørred.
• Muslinger filtrerer vandet – og forbedrer sigten til glæde for UV-jægere og fluefiskere.
• Torsk får ro, skjul og føde – vigtige indikatorer for et sundt havmiljø.

Frivillige er nøglen – også for havørredfiskeri

De frivillige spiller en central rolle i arbejdet – fra at binde ålegræs-bundter til at rapportere observationer og fiskeaktivitet langs kysten. Deres arbejde kan få direkte betydning for fremtidens kystfiskeri i Danmark, og ikke mindst for kvaliteten af havørredfiskeriet i Sejerø Bugt.

Fremtiden for havørred og fluefiskeri i Sejerø Bugt

Når havmiljøet styrkes, får havørreden bedre livsbetingelser. Det betyder flere jagtzoner, sundere fødekæder og mere varierede bundtyper – alt sammen gode nyheder for alle, der dyrker kystfiskeri og fluefiskeri i Danmark.

Sejerø Bugt kan blive et forbillede for dansk havnatur – og et paradis for fremtidens havørredfiskeri.

Støt Fanget på Flue//Bliv supporter!
https://www.buzzsprout.com/2464716/support

SHOWNOTES

https://wwf.dk/kaemper-for/natur-i-danmark/sejeroe-seascape/

https://www.youtube.com/watch?v=nMRIU0RZgJ0

https://www.odsherred.dk/da/nyheder/naturgenopretning-i-sejeroebugten-faar-byraadets-opbakning/

https://www.endangeredlandscapes.org/project/sejero-bay/

Transcript

Velkommen til Sejrøbugten!

SPEAKER_01 0:03

For. I dag der skal du med til, som ligger mod. I sej brug der fisker jeg nemlig et helt unik og guds sunk køst natur, som klarer de fleste vidninger. Og så var det her, at jeg selv for alt fik kul på de store havet. Du kender sikkert også sejl i båden, hvis du har krydset kattekat med Moldskjen. For når du roder af eller på færgen, så har du en af Danmarks smukke panoramaudsigter over det havområde, du lige om lidt skal høre mere om. Det er nemlig sådan, at verdens naturfonden sammen med lokale frivillige og alle verdens myndigheder snart sætter fut i sejrøs Figskab, der kommer til at give buggen en hjælpende hånd og transformere den tilbage til den naturpar, den engang var. Så er du klar til at komme med under motorhjælpen på et af Danmarks historiens største naturprojekter, som også kommer til at have kæmpe betydning forskeret. Og tilst så får du lidt gæst i en uværk der gang på gang har set også fluskere domsk. Nørkede falder på de store fisk for alt begynder at røre på sig. Rejo lyder. Jeg kommer til Franket på Flu. Det er simpelthen et dejligt, vi ser her. Det må jeg sige. Kan jeg ikke prøve at sætte et par på det.

SPEAKER_00 1:49

Jeg så i samle her midt i her sandet jord. Og løn, og jeg har brægt, der kommer ind her morgenduk. Det kunne ikke være smukker og også fantastisk tidspunkt og sædjer på.

SPEAKER_01 2:09

Jeg støv regner også lidt. Jeg tror også, det skulle blæse lidt op fra væst. Men vi sidder godt her under tabt. Jeg har det godt i koppler, og vi sidder under tæpper. Det er fedt. Vi kan høre kraverne lidt. Så er perfekt optaget af. Vi var lige rullet her og kigge lidt ud over vandet. Med de her smukke gamle landskaber og klinter, som karakteriser den sydlige del af båden. Så

Mød projektleder Nicolai

SPEAKER_01 2:35

det kan ikke blive bedre. Nej. Det er fantastisk. Sejlbågen her kommer til at blive din sådan arbejdsplads. Det næste hvad du fortal fem år.

SPEAKER_00 2:46

Ja, fem år i hvert fald så sige projektet, som jeg er ansvarlig for den periode, det var. Men forhåbentlig så står det ikke der. Men ja fem år periode i hvert fald sådan for meltet arbejde på det.

SPEAKER_01 2:58

Det må være en fantastisk arbejdsplads og få.

SPEAKER_00 3:01

Jeg klæder ikke det i den grad en blanding af hobby og arbejde. Så jeg er glad på arbejde.

SPEAKER_01 3:08

Vi skal lave dig bedre at kende lige om lidt, Nikolag. Men helt overordnet, der skal det i dag handle om et af måske Danmarks historiens største miljøgenopretningsprojekter, sejløskab. Og det kommer du til at fortælle meget mere om. Men inde vi sådan rigtig går i gang, så skal vi lige have lære dig lidt at kende. Fordi nu er det her jo en fluefiske podcast. Jeg tror, du er den første, ikke flufisker, jeg har haft med. Men du kan jo godt lide særligt af sådan ting.

SPEAKER_00 3:37

Jeg har også fisket med flue og har også en fluestang, men det er ikke. Det er blevet mest spændende eller undervands. Men det er helt klart noget, at jeg gør med. Så det kan være, der skal være starte ud på en kommende flufisk karrier.

SPEAKER_01 3:52

Ja men du er velkommen. Men du ikke lige fortælle undervandsagten, har det bragt nogle gode havner.

SPEAKER_00 3:59

Det har det. Jeg har ikke. Jeg har underværet i 15 år. Og det var særligt for ca. 10 år siden var der to år, som var helt magisk. Og husk jeg, det var så op nordkøsten og vedet, hvor jeg skåd havet på 7.5 kilo. Og jeg tror, jeg var tre år efter skød jeg også laks op. En laks. Simpelt på 4,5 kilo. Og det er, så det var. Det var ligesom sådan rekort fæsten. Siden da jeg ikke set noget så stort, men det var det var.

SPEAKER_01 4:34

Hvad går der igen, når man skyder en sværet halvkilo havet. Så du holde styre på den.

SPEAKER_00 4:39

Det var faktisk, der sket der så bliver så overvældet, også når ting jeg lige de der 25% større van, så følge sådan en monster. Så det der med at trygge på aftrækken, og så set den der fisk går af lok og med lukket siden af han prøvede for fatligt, når den svømmet så hårdt ind i ham, så den slår han stykker mask af. Og så hen og få trukket spid igen fisk. Det var en vild opse. Og så får slib den der. Jeg har sådan kigget mig tilbage, og sådan er sådan helt bange, for man skal mærke det.

SPEAKER_01 5:18

Det kan være lige til have delt et par UV trisk. Mske. Hvad er du laver til daglig? Og hvor du egentlig kommer. Helde se skabet.

SPEAKER_00 5:43

Jeg har trot. Jeg arbejder i naturfund. I vores danske konservation afdeling, hvor jeg er senere projekt og arbejder særligt med marin naturningspoket. Og der kommer det her såjskab projektet så til at fylde rigtig meget for mig de næste fem år. Og jeg ligesom sammen med en maske kollegaer, universiteter og lokale kræft i står på sket. Men jeg ligesom mig, der har overordnet projektleder på det. Så du har bare et eller andet med hav og sald og sådan ting. Altså, jeg lige siden var lidt de første billeder, jeg kan se, der ligger jeg med sådan en dykker, dykkere flasket og træ for mine farda var tre år. Minkel var dykker instruktør og kom hjem to gange om året. Han har været dykundør i Gødan og Køben. Og det var sådan de største, når han kom hjem og havde en bånd mand. Så det startede der og tog min første dykker cerviker som ældre år i var ude med ham. Og så har jeg bare fisket hele mit liv, har selv van særklar. Sejlet dykket, undervandseret. Jeg er så vand i ordnå på alle tinglige måder. Jeg har bare nøret det så havet og

Sejerøbugtens natur og historie

SPEAKER_00 6:55

betyder bare helt vildt meget for mig.

SPEAKER_01 6:59

Og nu står vi jo ved Sejøb, som også er, som måske er et af mine absolut favori havrområder i Danmark. Det var her, jeg selv virkelig kommer i gang med Flue Fiskeriet. Det har selv lige taget en god havet her til morgen hernede på her. Fantastisk fart. Et gudet smukt område. Men den står jo lidt bugt så det samme problem som mange andre havområder i Danmark. Og når man ser det oppe fra overfladen, så er det jo gudet smukt ud. Bugten har det jo ikke så godt. Men kan du ikke sådan, at vi hopper helt ned i maskinrummet, prøver at forklare sejrbugten som havrområde. Hvad er det for det fæder?

SPEAKER_00 7:42

Ja. Jamen altså såjær bugten under vand, mener jo på samme måde meget om serjet overvand i den forstand, at den er jo skabt i siden af de her store tilbagestrækking af glædser, som har skabt de her gruppere terranger, hvor du har fået køfter, og du har hedder det her grupperet landskaber, og det har skabt den unikke den unikke havbund, som man ser. Så det, der gør sejbugten unik er jo den her kombination af altidheden, hvor du både har stenriv klipper, du har ålig græs, du har sandområder, du har noget nogle lavværdige områder, du har de her dybe rænder, og så er den kombination i hele området, som gør sejbten historisk har været sådan et fiskerligt område. Og det ser man jo også på land, så på den måde så fortsætter det jo lige ud over strandkanten. Ja.

SPEAKER_01 8:40

Men hvis vi skal kigge lidt tilbage, så har der jo garanceret været fisket i sejbugten i 10.000 år eller sådan kan jeg forestille mig. Der er så ikke drøv nogle stener eller mand i udhuldet kanover eller et eller andet. Men hvis vi sådan skal kigge i nye tid, måske 100-200 år tilbage. Det er det jo gået voldsomt tilbage for sejl bugten. Hvordan er der gået galt i bugten.

SPEAKER_00 9:09

Ja, man skal lige kigge tilbage, kan man sige til jer som du siger. Så er der dokumentation for, at der har været fisket helt tilbage sådan i 1500-talet, og så kan også ligeligere med det der, man har nogle indikationer på, det er. Og der er blevet, altså. Det har været et fuldstændig hotspot, hvis man kigger tilbage. Og så er blevet. Det har været lidt. Torske fiskeret har været helt fantastisk. Der har lavet nogle af nogle kollega, som har lavet en undersøgelse sammen med Jongen Fvængen for de to aggre, hvor man har snakket med nogle af de fisk, der har fisket og kigge nogle historiske data. Og der fortæller de jo på enkelt sådan en enkelt fiskær har man gjort i tøns tovske ikke af få timer. Så det har været super fisk. Og hvornår

Hvad gik galt?

SPEAKER_00 9:49

jeg tilbage her, da man bare kunne høve tovsken. Man ser et kollaps i 90'erne, men op til dag har der været et riske fisk. Og hvis man kigger tilbage, så ved man også, der er blevet banget står blå findet to, så jeg blevet landet op i bøden havn og så videre. Det kunne da simpelthen fanges inde i buggen. Det er kommet ned i den bysk. Der har været, men ved der har været. Det har været et uder for syld og tårsk. Det er klart så de blot jo fuldt. Fuld i fisken, der har været været til sted i bugt. Og forhåbentlig kan de komme det igen. Så man kan sige, at det har været et super fisket sted, og det er sjovt at kigge på nogle af de der biller tilbage fra tiden, hvor der bare ligger. Det er næsten helt fattigt og forskille sig i dag, hvor man knap kan fænge tårste derde. Og det, der er gået galt, er jo flere ting. Man har fjernet habitat, altså man har tæt det snet man har stenfisket blandt andet fra helt tilbage i står, men særligt mellem 60 og 80 af der, så der været et masivt stenfisk, som simpelthen har fjernet de stener jo der medsterne på torsk. Og så har der været udlandingen af kværstof, som har givet nærings ud. Og så er sådan de to store, kan man sige. De to store fejl, man har begået i kær.

SPEAKER_01 11:06

Og det stenfiskeri. De stæng, man så har hævet op af båden. Og det er jo også sket mange andre steder i Danmark. Hvad har man skal bruge de sten til? Det har tit undret mig nemlig.

SPEAKER_00 11:17

Det virker også fuldstændsværd, at man skal tøme havet for sten for at lave bygge materialer. Men det, man har gjort, man fisket sten op, og så man sejler mindt i kysten, og så har man brugt lidt til mindre stykke og brugt det, som bygger materialer ikke rundt omkring. Det er blevet brugt i det andet. Så det har man gjort, u at tænke over, altså konsekvenserne af det ikke. Og det har været massivt af det her. Man ved ikke præcis. Men mellem 1960 og 1980 er blevet stenfisket mellem 6-14.000 tons af stænker. Så det er fandme mere svt, hvad der blev fjernet.

SPEAKER_01 11:51

Hold daft. Men bliver der stadig stenfisket i Danmark.

SPEAKER_00 11:54

Det gør da ikke. Det er ulovligt at blive gjort ulovligt af 40, så det gør der. Det gør der heldigvis ikke. Men kan stadig se det gamle, hvor der er blevet udskibet ned. Kan man faktisk se den gamle måle, hvor der ligger tilbage. Og det er der, hvor meget der er blevet sejlet ind. Men jeg er heldigvis stoppet. Men det er jo ikke kommet tilbage.

SPEAKER_01 12:15

Det skal vi også tale lidt om senere. For det kunne jeg forestille mig, hvor nogle af planerne der er for så skabt projektet. Men skal vi ikke lige prøve at skruiden nogle uger tilbage. Og der var du ud til det første infumøde herude. Lid længere op i båten ved Gudman drup, tror jeg, det var, som sådan ligger midt i Sejlbokten. Så det første sådan infumøde med lokaler og sommerhovedere og sådan noget. Kan du

Lokal opbakning

SPEAKER_01 12:42

ikke prøve at fortælle lidt om? Hvad sker og hvordan bliver det modtaget?

SPEAKER_00 12:46

Jo. Det var. Det var en fantastisk dag. Den dag markerede ligesom så sige lanceringen på projektet i den forstand, at det var der, hvor vi kunne ud og fortælle verden, og særligt de lokale folk krop, som bruger lever her ved sejlbådan. Så det må planer på projektet, så det var jo. Det var jo et borgøn, vi lavet noget på Gud mænd op strand med tæt på stranden. Det viser fra sin smukke så side med solsken, og vi står der og sær tæt på stranden. Og op til det har vi set en kæmpe stor interesse. Og så har haft 5-5-600 mennesker, der har tilmeld sig i vandet, bare fordi vi havde en indikation af, hvor mange som skulle forvente. Så det var jo altid den der, når man står med sådan, hvor mange kommer der, og folk bare har tilmeld sig, og så kunne vi bare se lidt roligt, så begyndte folk bare at sige til. Og så vi at stå med omkring 400 mennesker, som kom ned og ville høre om projektet, og vi havde de lokale interesse eller de jo lokale nationer, som arbejder herballet, som var med og fortælle deres arbejde. Og vi havde de universiteter og forskere som i projektet med. Så det var bare en fantastisk dag. Vi havde miljøminister Magnetorg, som var med og så et parginger og på næsten i forhold til kommunen. Så det var bare en. Jeg skal kigge over på det, så var vi bare overvældet over den interesse, kan man sige, at der var opbakningen for særligt for de lokale.

SPEAKER_01 14:11

Hvad var det for nogle typer og profiler, der dukkede op til det måde?

SPEAKER_00 14:17

Det var alt højt og lavt tygord tynd, ri og fattig. Det var det, der var så fantastisk ved det. Og jeg tror, det, der var fælles nævnede, det var interessen. Jeg tror, klæden ved, at der sker noget aktivt ude i den bugged og i det hav, som alle har fælles og har en fælles kærlighed for. Og så det, der ligesom sket på den dag, det var den der med at mærke den fælles engagement for at bakke op om det her projekt. Jeg tror også, en tid, hvor vores haver og vores fjor i Danmark er så præset til det der med, at der sker noget konkret, tror jeg bare virkelig var noget, der samler folk. Det gør også bare, man som arbejder på projektet, bare få blod på tanden, fordi man kan virkelig mærke, hvordan det her, der skal samme folk.

SPEAKER_01 14:57

Så meget fry. Jeg på det får ikke dræks. Så er jo skab. Det må være det næste, vi skal høre. Håbtigt at forklare lidt omkring baggrunden. Hvad får jeg til at få den idé? Jeg så jeg tænker alle løst, fiskere og flefsker, og synes jeg nok, det er fantastisk på den lang. Men hvad ligger der bag hele projektet? Hvor starte det?

SPEAKER_00 15:28

Ja, det var faktisk før min tid, jeg har godt nok været i ved før, men hele sådan, så sige fundamentet til, hvor vi står i dag. Det blev startet faktisk med. Nu skal lige pas på, hvor jeg siger. Der kan være forskellige forståelse. Men som jeg har forstået, så var der mine to kollegaer, Henrike og student, Kristoffer, som lavede den her kortlægning af boken, den historisk kortlægning af bugten, og

Hvorfor netop Sejerøbugten?

SPEAKER_00 15:54

dykket ned i det her med Sting Fiskeriet. Og det blev start til at zumind på sejrboken, og finde ud af det. Hvad er så sket, hvad har der været tidligere. Og der med åbenbart de potentialer, der var forte sejrbugten. Det var ligesom startskud til den dialog, som så endt ud i en ansøgning til det herskabsprogram, som er i Kemble University, som er dem der funder projektet. Og det har jeg så taget to år fra den første dialog til, hvor vi er nu, og rigtig meget arbejde. Men det starter simpelthen med det her med at dykke ned i buggen og historikken, og hvordan potentialet for at lige præcis sejbågen kan være det sted, som man faktisk kan opnå syg med og mere naturligt.

SPEAKER_01 16:43

Jamen fordi noget af det, jeg har tænkt over, Nikod, det er jo det der, hvorfor lige se her jo båden. Det er jo ikke noget, jeg klager over, men der er jo masser af andre trængende havområder i Danmark. Hvad er det der gør i lige præcis har kasteret jeres kærlighed på det område.

SPEAKER_00 16:59

Det er det fordi, sejrbugten er, for det første, som vi snakker er unligt i unikt af område, så potentiet for at genoprette forskellige habitater af godt. Og så er det fordi, altså. Så selvfølgelig er sejrbugten degraderet ligesom andre steder, men hvis man kigger på det, så er det også nogle af de steder, hvor der stadig er en god tilstand. Man har stadig. Man har god vandskiftning. Man har klart vand det vil sige, at det betyder at sådan, som oligræs, kan trives og vokser forsætningen for de kan trivs og vokse af gode sammenligning med nogle af fjorde, hvor du har rigtig meget næring i vandet, som gør lyset for svære at komme ned. Det er sådan et åbent af område, som grænser op til blandt andet til katligat og forbundet også med store belt, så der er jo også på den måde en forbundet til de andre samråder. Og så har du også hele den her community der er omkring sejbunk aller, hvor der er gode kræfter der er i gang. Så der er også et lokalt lokalmiljø, som bakker op, og kan jeg så at sige, er med til at langtid sikre den her genoprætning af båden og drive det på den lange ban. Så det er alle komponenter til sammen, hvad liges, at sejbeten er rigtig godt. Jeg har rigtig godt genoprætningspotentier.

SPEAKER_01 18:12

Og lokalmiljø, så snakker vi omer, privatpersoner, foreninger. Hvor vi hen her? Ja, det hele. Det hele kan man sige. Men prøve at fortælle lidt om den helt overordnede plan. Den store masterplan. Nu nævnig du og du skal være koblet

Masterplanen

SPEAKER_01 18:28

på bugten her de næste fem år, måske mere. Hvordan går man til sådan et projekt her? I er jo nogle forskellige hjerner der nogle biologer, nogle forskere, nogle kommunikationsfold. Nogle projekt, der er det en eller anden. Hvad gør man egentlig ikke i derg, når man sidder og skal prøve kræfter med sådan et uhørt af en kæmpe plan. Hvad har I tænkt? Hvad gør I?

SPEAKER_00 18:54

Ja, det er jo lige hurtigt pige. Men det første, at man gør det, jeg ser så ned og laver en rigtig står plan, så vi har nogle lange cellarker og en masse møder, men man kan sige. De fleste tænker jo fedt godt. Hvor kommer der nogle stænget? Eller hvornår kan jeg begynder at fange nogle flere haver, eller se nogle tror jeg stede sådan noget. Og virkelig, at den her type projekt er kompleks, og det er vigtigt, at man gør det rigtigt. Så man kan sige. Her er det rigtig vigtigt, at jeg forarbejder og få lavet de sådan videnskabelige undersøgelser, så man sikrer, at de naturgen og retnings, man laver. Briget på den rigtig måde de rigtige steder. Så det første halvetår projekt er faktisk at lave de her undersøgelser. Og der skal vi lave blandt andet en hydrografisk undersøgelse af buggen, som kort ligger strømforhold og cement og såv. Så man har i den, hvordan vandet bevæger sig. Og der med også, hvordan så sige fx som fiske laver, og hvordan strøm har en påvirkning på bunden, og hvordan bund kan blive rækspenderet, når der er bølge og sådan noget. Sådan nogle ting, som man har en idé om. Man ikke fx plant af sted, hvor det bare bliver vælgt af bølger, eller man ligger stener et sted, hvor det ikke er forbundet de andre habitater. Så der skal laver sådan en fotografisk undersøgelse. Så vi lavede en fiskundersøgel som kort ligger, hvad er der af fisk i bugten nu. Og udover det, så skal vi også lave en bundhabitatsundersøgelse, som også kigger, hvad der er for noget bundfand og så videre i nogle forskellige transjekter blokke, så jeg sådan for en dyber forståelse for, hvordan jeg tilstand af buggingen og hvad er der, så man også kan måle på, hvordan udvikler det sig og feket af den sætter vi laver.

SPEAKER_01 20:35

Så det forebejede står lige startsen nu. Og det næsten haltet år. Der skal der laves en masse forundersøgelser. Og jeg kunne forestille mig en masse arbejde med kommuner og myndighed og det andet. Men derfær, så skal vi jo i gang med den sjøde del. Og hvad sker der så der?

Fire indsatser: stenrev, ålegræs, muslinger og torsk

SPEAKER_01 21:07

Hvis nu undersøgelserne og målingerne går nogen, som planlagt. Hvad kommer der så til at ske?

SPEAKER_00 21:14

Ja, det skal lige, at jeg har jo også undersøgelser ind, så vi ved ligesom, at vi ikke kommer ud og finde ud af det helt skildt. Vi er sådan klar. Men det er mere det tale undersøgelsen, hvor skal man ikke ting. Men så står det sjov ikke, og det er jo, at vi har fire. Vi skal genskabe tre habitater, og vi har fire indsatser i projektet, og vi kommer til at udlegge stenervend. Vi skal udgras både på forskellige dybte transjekter. Altså for se hvor dybt kan vi plante øliggrads, fordi vi har nogle forudsætninger her sejbågen, som gør at man kan uddansk på dyber vand, fordi man har godhold. Og så skal vi udlægge biologet revuslinger. Og så er den sidste del, så skal vi opdre af udsætte ju venel tisk, altså smortorsk. Så det de fire genoprettningsparker, der skal sker de næste fem år her.

SPEAKER_01 22:12

Og så eksplot sådan et stenerv. Hvor stort bliver sådan?

SPEAKER_00 22:17

Jamen. I projekter, som det er nu, der har vi. Der er der ligesom penge til, at vi kan lægge mod 6.000 kb sten ud. Men forhåbentlig så får vi meget mere undervejs ved, at vi kan få steren fra markerne her i området, eller vi kan få yderligere midler. Det er følgt sikre midler til, vi kan få endnu flere sten i vandet. Så man, der er jo lang op til de 4 millioner til den, der er blevet fjernet, historisk set. Men plan er, vi skal overtid få samlet så mange stent som muligt. Men i hvert fald så minimum 6.000 kb sten, der skal udge.

SPEAKER_01 22:53

Og ved man allerede nu, hvor de skal ligge sådan.

SPEAKER_00 22:56

Ja, der er ligeså nogle. Der kigger man jo på, hvor der har været, hvor der har været stenrev tidligere, hvor der er blevet fisket af det udgangspunkt. Og det er der jo flere sted i båden.

SPEAKER_01 23:07

Så man ved simpelthen, hvor stenene burde ligge?

SPEAKER_00 23:10

Ja, det ved man. Og der er jo. Der er nu ret sjovt, sådan erdotisk. Hvis man kigger på gamle søkort fx, så kan man se, der er steder udan blandt andet omkring sejløs. Og man kan se, at der på det gamle søkort, der skulle være områder, hvor der kun være sådan mere dyb. Og hvis man så går ud og sejler nu med ikke, og så kan man se, der er en meter og der er året mere dyb. Så det bæder lidt omkring, hvad der er blevet fjernet. Men jeg så udgangspunkt er at placer sten der, hvor det historisk har været været stener før. Og så er det blandt andet på siden af sej, og så er der også nogle af de nærmere køn og rev, som også generbret. Men de der detaljer af en del af sådan kortlægningsarbejdet, og hvordan det er forbundet i forhold til nogle af andre undersøgelser, vi skal lave for at få et maksimalt af indsat sådan i her.

SPEAKER_01 23:59

Uleg, der er så simpelthen nogen, der skal ned med dykker udstyrke. Og bare plant for plant.

SPEAKER_00 24:07

Ja. Hvem får den chant? Det er jo Syddansk Universitet som ligesom af de team der, som har lavet mange af de oligræsudplændninger, som også har fået retre andre steder. Blandt andet i flere fiore osv. Men forhåbentlig så håber vi også på, at engagere en masse lokal. Så kan være med til både og binde de her oligskud fast og er med til at udbandse. Så det er jo dykker og snorkler og så vidare. Så håber vi på, at vi kan få lavet en stor indsats med. Men det forår helt afpræk, at man simpelthen binder olegsskud fast på søvn, så man så banker ned i havbund over nogle områder. Og man tager lige til årsuderne for nogle af de her måderblide rundt omkring. Så det er meget håndholdt. Der er nogen, der er ved at ud og undersøge. Man kan gøre det mere maskiner sådan, så man på den måde kan efftificere det. Men ellers er det på den måde. Det forgår, hvis man først laver nogle testudplinger. Og så ser man, hvordan hvordan klarer det ølegræskud og så bider så fast. Simpelt byder så fast, står det stadig i vokset, og så når man har de dater, så kan man så på den baggrund lave de større udplænd efter følge.

SPEAKER_01 25:13

Og nu er jeg jo harvet af mand. Og nu snakkede du om tørsker, og det synes jeg var fantastisk, at der skal torske ud. Jeg er jævnligt støtt på sådan nogle små sejl. Og nem også her den sydlige del, jeg løb ind i. Så det vil jo være fantastisk at få tørsk tilbage. Men har du egentlig idéer om, hvad det her projekt vil havet fiskeret? Det tror jeg, der er mange, der sidder og tænker på lige nu.

SPEAKER_00 25:38

Jeg tror, haverne har det jo på samme måde som andre fisker. Man kan sige, det er jo ikke på samme måde knydel til stener, men det er jo klart. De trives i små har trives jo også finder skjelt ollegræsden på stener og sådan noget. Vi ved, at når der kommer stener i så kommer det jo også og tilfører en habit. Det skærer de revformationer, hvor der også vil være føde føde fødegrundlag. Så på den måde så er det jo bare med til at øge den generelle leve sted og den måde sød af der med også forudsætning for, at vi kan få flere her ligesom ligesom af de andre fisk forhåbentlig også ved kommet tilbage. Så forhåbentlig så vil der være endnu flere flot haver, som du fanget i morges, når vi kigger frem af år.

SPEAKER_01 26:24

Lad os håbe det. Har du egentlig selv noglevandsnagt historier her ude fra bugnet?

SPEAKER_00 26:30

Det har jeg. Jeg har underværet rigtig meget op på den nordlige del, brig høje op i knippen. Jeg har altid haft en tur, hvor jeg tager ud med nogle gode venner i april måned. Det man bare sige pigvarne følge ligesom af havemøb, at det kommer ud, når man skal have midler, og så tager man. Så det igen, når man tager dem ind i den. Så vi har haft nogle fantastiske ture op særlig på knippen. Som jo er et vildt område der med enormt meget strøm. Man skal lige rame på det rigtige dag. Og der er sådan. Nogle fantastiske små sådan lidt grusbund stykker, hvor man kan se den, hvor man nærmest. Når man kommer til den, så ved man der. Man kan næsten se det, hvordan de der pig var ligger gent dernede. Og der har vi haft nogle ture, hvor vi har fanget mellem så 5-6 pigvar på sådan en times tid, hvor de bare ligger store og flotte pigvar. Så der er bare. Jeg har noget for det området derop i kiden. Så man følge man læger stykker på den der yder spidst, og man har det der militær område op og det der fantastiske natur rundt omkring sådan en kombination af mange ting. Og det er en særlig plads mit her. End her nu, hvor det er blevet forbudt og dygt op på grund af det af den situation, vi står i nu, hvor det er blevet så militær. Men det kan være forhåbentlig, vi kommer til at kunne fiske og dykkede det op igen.

SPEAKER_01 27:50

Hyder sådan en sejl bågt for dig, det er jo lege sådan som naturvand. Jægs, det betyder. Det må lidt være

Hvad med havørreden?

SPEAKER_01 28:00

et drømme job. Og for lov af at passe lidt på det her fantastiske naturområde, vi sidder i.

SPEAKER_00 28:06

Det er det virkelig. Altså, og du har selv samhus op på Nordkysten, kan man sige. Men jeg synes sejrøbten. For meget er det en af de smukke naturområder, vi har i Danmark og ikke selv særligt på Sjæland. Og så det der med at den der altid i natur både på land og i vandet, synes jeg er unikt. Og der er bare noget helt særligt, når man kører, hvis man kører på den tanke, så færre færve trækker der op, hvis man skal færd og bare kan se, hvordan du har bærken med vin, og du har udsigt nu over båten, og det er bare et helt unikt sted. Så ikke i naturdelen, og så er der det under haver de naturblivelser, jeg har haft der med fiske og undervands, som bare gør, at det her er noget, som står mit hjertet her. Og det er noget, som jeg er glad også med privilegeret over, forhåbentlig kunne være med til at sikre, at vi også kan ny godt af frem og ret.

SPEAKER_01 29:04

Lad os lige prøve at hoppe lidt tilbage i værkstedet og komme på sporet igen. Når du er gået end to, tre, fire år, og der forhåbentlig er nogle fine stener, hvor der er blevet udplantet oligræds af tårskud og så vidjer. Hvad sker der så? Hvad sker derfra? Hvad så de faser af projektet?

SPEAKER_00 29:26

Altså man kan sige: når jeg ulegnet plantet stenen i, så ligger der jo noget løb monitoring til at se, hvordan hvordan er effekten af det og hvordan udvikler sig, og så vil der jo være løbende, kan man sige, opfølningen, altså vi vilde stener, vi bliver lagt ud over flere omgange og det samme med ølegsten. Og så ligger arbejdet ud i at få skærer det her, så det ikke at det her kun er start skud. Fordi det er jo klart, at selvom det her projekt er super ambitiøst og på mange måder jo stort, som det siger en af det. De større genopretningsprojekter, så er det jo redbunk med det projekt, så der så sket meget

Med Nicolai med UV-jagt1

SPEAKER_00 30:05

mere. Så der ligger også rigtig meget arbejde i at sikre, at der kommer. Vi kan skærere de her indsatser. Og det kræver også, at man har data, og man kan vise, hvordan virker og dokumentere fængen. Så ligger der også rigtig meget arbejde at få monitoreret og dokumenteret fægterne af det her. Som vi også gør, at vi kan både skal lære indsatser her, men også inspireret til andre genoprætnings og genoprætnings omkring i Danmark, så det er også en del af det arbejde, vi skal gøre. Nikolag.

SPEAKER_01 30:32

Vi er jo en tid, hvor der bliver lavet ret store aftaler. Der har lige blevet lavet en Fisker aftale. Der er fuld gange i den grønne tripart, som mange fænge på flytt og nok har fulgt med i. Hvis man ser det hele sådan et stort pludselig. Hvordan passer så ind i de ting og de tendenser, der generelt er.

SPEAKER_00 30:55

Ja, og så synskab, kan man sige som har det hænger jo sammen med det øvrige hav, kan man sige så de presfaktorer, som det næfner med arbejdet i grønne repart. Og figer i aftaler og sådan. Det er jo klart, det har jo også en effekt på sarve både. Men det jeg tror, som kan være vigtigt at med sejbåkken, det er at det her kan blive et sted, som en model, som kan vise forhåbentlig, hvad der sker, når vi både beskytter aktivt og genoprætter. Og så forhåbentlig kan vi ligesom få nogle resultater med det arbejde, som kan vise, at der er. Det er værd. Og det hedder det her. Jeg både genobret og begyndt samtidig, og vi kan faktisk se resultaterne, så jeg må pere i Danmark og forhåbentlig får genoptet på står skala. Så det er så en begynd af projektet at få skabt resultaterne og få delinger og den viden og læring, der kommer ud af det.

SPEAKER_01 31:57

Men hvordan ser du ikke helt overne på fremtiden? Det er noget af dem, jeg har haft op efterhånden en del gange den her podcast. Nogle er pestiske og nogle er optimistiske. I forhold til vores havenøs general fremtid. Hvordan ser du det?

SPEAKER_00 32:18

Ja, altså. Jeg er som udgangspunkt. Positivt anlagt. Kart nu kommer tal i går, som bland andet vist, at vi med 99% sikkerhed ved mistet vores skorav på globalt basis. Det vil sige, det var lidt en hård stæret der. Og så man kan sige på global plan. Så er det sådan ikke skid ud, men jeg synes, hvis man skal tage den positiv hat på, så har der aldrig været mere opmærksomhed på det dank, at vi kommer forsent i gang med arbejdet. Jeg har vi sorgt i timen, det har vi. Men jeg synes, man fornler nu, at man har fået opmærksom på problemerne, både med grøntsrepart med havnaturfonden og de genoprætningsmidler, der er blevet sat der. Så jeg synes, det går i en rigtig retning. Jeg synes, der er grund til at være håbefuld. Men det er klart, det tager tid. Og når vi har. Det tager meget lang tid at genopræt det. Så det er nok også noget med at have det lang, og sørge for at tage de små samer. Så jeg vil sige, at jeg er mere positiv på den måde og håb, end jeg har været før. Men det er klart, der er mange ting, der skal falde på plads.

SPEAKER_01 33:30

Hvad tror du er de største trusler mod, at ting falder på plads på den lange ban.

SPEAKER_00 33:37

Jeg tror. Jeg tror, det er, vi taber det her momentum og den her store, det har store fokus på havet og livet af fladen, som er blevet blevet vist af forskellige. Er blevet er blevet rejst både i medierne og politisk over det senere år. Så der miser det momentum, og begynder at fokusere andre steder. Eller hvis der er går hårdnet ud af den. Så det er jo de der ting, altså de ting og intijer, der er sat i gang. De skal ligesom, de skal blive følge ud af livet og fortsætte. Og det er lige så bare sige og noget andet. Fordi det tager tid, og det kræver man ved holdende. Og bliver ved, og der er en bred opbakning. Så det er ligesom den, så cheen eller nøjagtigt succes, tror jeg, men også den største trussel, at det miser fod fest til regn. Så det tror jeg, det er der. Det er der, det ligger.

SPEAKER_01 34:28

Jeg kan, når de her fem måske 6 år, og I har fået blandet rådgræser, stenværende og lagt. Tåsken svømmer rundt. Haven er også kommet i store tal, det glæder vi også til. Er der så et andet her område i Danmark, du drømmer om at kaste din kærlighed på? Hager.

SPEAKER_00 34:49

Der er mange. Der er særligt et område. Hver naturen. Vi har ud parskellige områder i her 20 område i Danmark, som vi ser som gode kandater til marin naturke. Så der er flere steder. Men særligt er der et område, hvor vi også har et andet projekt, som jeg arbejder på. Sådan du værk op i herhåden op ud i Frigshavn, hvor man har de her unikke boblev. Og det området derop synes også er helt fantastisk havrådet, som ligger her i den nordlige del af Katigat. Og man har stået bioginet rev, man har de her boblev, der er noget to, som også er fredd. Og det område synes jeg også er vildt vildt spændende, som kunne være fed at arbejde i også. Hvad er et boblev? Et boblev er. Men det er ligesom af. Det er bobler, der kommer fra undergrunden, og når de så møder her, så danner den kemiske forbindelse sådan rev. Så det er ligesom. Det er sådan hårdfundet, som kommer i møde mellem. Jeg kan ikke huske, de stoffer, der kommer. Men når de møder vandet, så danner de simpelthen hervruktur. Så det står som sådan nogle søjler fra havbunden. Har nogle film optagelser der svar. Så lige så, hvis man tager i serdan salvantskarb, man har sådan nogle store kæmpe søjler, der står så lige sådan. Det er så helt ud, hvis man kan gå ind og prøve at søge på YouTube, så kan man se noget film. Det er ret fantastisk ud.

SPEAKER_01 36:13

Fedt. Det er egentlig, da ikke, vi havde i Danmark. Tiden går lige og larg, vi ruller afsted. Men jeg tænker, at vi plejer jo her i fanget på flue og slut af med det der hedder Lynrun, hvor vi lige kører tre sådan hurtigt afslutne spørgsmål. Og i dag kommer det ikke til at handle så meget om fluefiskeri og græk. Men det bliver vinklet lidt

Hvad med fremtiden?

SPEAKER_01 36:35

på dig og på hele sejbågen og så er jo skidskab projektet, så jeg tænker, om du er klar på lige at fyre tre hurtige af forften. Jo, helt sikkert. Det første, jeg godt kunne tænke mig at høre, det var om, om du kunne dele en sådan en undervands jagt, hemmelighed med også fluefisker. Du har haft mange timer under overfladen.

SPEAKER_00 36:56

Ja. Men jeg tror, min største hændig, der jo nok ikke nemligheden, men det der tit skærer. Jeg har også dykket meget natten, og det er jo tit. Så kommer vi ned, så møder man altid fluefiskerne, løsfiskerne på vej hjem. Der er lige stå i skumring der. Og det er tæt altid sådan. Der var ikke noget. Så kommer man selv ud, og så er der bare vildt mange fisk. Jeg tror, mit største tip, det er nok. Det er lige hængende lidt længere. Lad være med at gå hjem, når solen går ned. Giv lige lige tage pan på lige stå. Fecis der stund efter, at solen er gået ned, hvor jeg er min af faring. Det virker der, hvor der sker noget i den overgang. Så jeg tror, det er mit anden råd. Altså blive mørket og prøve at fiske og se.

SPEAKER_01 37:42

Var det i mørket. Du skal den store da på sevret halvt killer.

SPEAKER_00 37:45

Det var det. Det var det. Og det var lige sige, for det var før, der var forbud modsker i kræft for nogle år siden. Ja precis. Så det var det bare natten. Og det er helt. Det er helt fantastisk at være om natten, fordi den helt anden ligesom går i tur i skården i natten. Det er en helt andre dyr, der kommer frem, og man ser et andet liv. Så der er bare noget, som forandrer sig fuldstændig natten, som jeg også tænker, er noget, som flufisker kan få gavn af. Og så er den ene ting. Og sådan ting, det er, I skal I skal fiske meget lavere end på lavere vand, end I tror. Og det er måske ikke fra måske komments,

Lynrunden

SPEAKER_00 38:20

men der i hvert fald mange, der tror, det er dybere og sådan jo bedre. Og det er virkelig meget nemen, synes jeg alt, man ser ofte simple på nærmest på, altså i sådan så højde, hvor man ser de helt store af.

SPEAKER_01 38:33

Men vi ved det jo godt, vi får det bare ikke alttid gjort. Men nu er det jo bekræftet fra dem, der ser det fra undervandet. Så tak for det. Men hvis vi hopper videre på de her hurtige spørgsmål. Nu har du fået gode muligheder. For god mulighed for at stifte bekendtskab med Sejbten. Men hvis du sådan skulle afsøre dit absolut favoritspot, måske ikke nødvendigvis sådan fra et fiske mæssigt eller undervandsjagt, men bare det flotteste naturspot i Sejløbbugten. Har du fået lidt?

SPEAKER_00 39:04

Jeg tror, jeg må tilbage til den jeg nævnt før. Altså op i ktenet er nok en af mit spaghetspot. Og det er fordi, jeg synes, det er unik det ligesom ligger dykker i curalg og sådan der med, hvordan man er en pønd, så du har de der strømforhold, som lige pludselig på kort tid bare kan acklerere. Og så har du bare en vanvidig strøm, og det er jo også bare det, der gør. At det kan lige ser du helt ruskår op, der kommer en masse føde op, som bare som ligge ud helt eksploder. Og så er det bare fuldstændig fantastisk smukt område den der pønd. Så jeg sige knippen synes jeg er et helt særligt området, som har sket mig nogle af de allerstørste jagvelser. Har du fået gode havet derude. Jeg har faktisk. Jeg har faktisk ikke. Jeg skulle havreden stort set alt andet. Det torske pigvar. Alle flad fisk store søtuner. Men jeg har set har derude, og jeg har også haft venner, som har du har fanget står havner der ud. Så det er der 100%.

SPEAKER_01 40:13

Fedt fedt. Vi hopper lige tilbage til sejlskab. Hvad glæder du dig egentlig allermest til i det her kæmpe projekt.

SPEAKER_00 40:24

Jeg vil jo sige, at der er to ting. Der er noget, jeg glæder mig over, så er noget, jeg glæder mig til. Og det jeg glæder mig over. Det er den kæmpe store opbakningen, vi har mærket på så kortet. Det er, at så mange. Jeg har været så positivt taget i godt imet. Der er ikke nogen, som. Alle vil bare gerne bidrage, og vi hører fra så mange der spørge. Hvordan kan jeg hjælpe, og det kommunerne vilk op. Løstfisk, somhus ej. Alle står bare klar og selv som det her. Det er bare noget, der giver så meget blod på tænke. Så det er noget, jeg glæder mig helt vildt meget over, jeg tror, der har kæmpe stor betydning. Og det jeg glæder mig mest til. Det er at få kastet sådan den første st i vandet altså er kommet i gang med får genoprettet og så får taget den første snokletur og komme ud og se. Se, hvordan ud og genbesøg de der stænker og lågræsing og se, hvordan de står der og udvikler. Så det glæder mig helt meget til begynder at se frugt af noget af arbejdet. Det er fandme.

SPEAKER_01 41:23

Det er fedt. Vi sidder over her og smiler. Jeg kan mærke, at du virkelig bare glæder dig. Hvad gør man egentlig, hvis man nu bare gerne vil hjælpe til. F.eks. at sommehjer, løstfisker, il sjældent. Hvad gør man?

SPEAKER_00 41:36

Så går man ind på sejl.dk, og så har vi et nyhedsbredden, hvor man kan skrive sig op, og så vil man både for nyhed omkring det arbejde, vi laver, og komme ud og se på, hvad der sker undervej. Og også høre, når der er mulighed for at være med, f.eks. hvis der skal blæme såliggræs, eller der kommer til andre ander, hvor man kan være med. Så det er et rigtig godt sted at starte, både, hvis man vil have nyhed om projektet, og være med til at hjælpe.

SPEAKER_01 42:01

Og det længer vi selvfølgelig til show not. Det har jo været en kæmpe fornøjelse og få dig ud. Det er jo dejligt, du vil køre ud på sådan en fantastiske morgen her i efteråret. Jeg håber jo lidt, at jeg kan få lov at følge med på Sidlin, at vi måske ikke kan lave nogle opfølgende afsnit efterhånden som jeres projekt skider frem. Og jeg kan låte dig og måske nogle af dine kolleger i stolen her. Det er jo ret hyggeligt at være ude, som du kan se. Ja, det må jeg sige.

SPEAKER_00 42:32

Jeg kommer i hvert fald gerne. Det giver sindssygt god mening. Jeg glæder mig til at kunne komme tilbage, end jeg eller nogle af mine kollegaer eller forskere på person, kom tilbage og fortæller nogle, når vi får resultater ind undervejs og tage alle liderne med på rejsen, så det har jeg form.

SPEAKER_01 42:47

For det bliver en fantastisk rejse, men skal vi ikke holde længere.

SPEAKER_00 42:50

Det synes jeg.

SPEAKER_01 42:51

Fedt, og tak for nu.

SPEAKER_00 42:52

Tak fordi jeg må være med her.

SPEAKER_01 42:55

Såfølge. Så det her. Endlig gode nyheder for vores har miljø. Og tusen tak til at hoppe i føretøj på sådab. Jeg såg vi proposer videre, i håbet om, at projektet får den størst mulige påvirkning på sejløb. Og ikke mindst den stærlige harvør. Og ja, i dag så var det måske lytning

Afrunding

SPEAKER_01 43:30

i den lidt tungere kalliber. Men jeg håber alligevel, at du fik det hele med. Og det er nemlig sindssygt vigtigt, at vi kystfere er helt opdateret på, hvordan det står til i vores farfand. Det har vi fandme et plik til. Det er nemlig også, der hele året rundt har været stålerne i vandet og har følingen med, hvordan det kystner havmiljø har det. På samme måde er det også dig og mig, som kan fortælle den almindelige dansker. At det ikke alt er fryd og gamle under den glæderne overflade. Så fortælle det. Du lige har hørt videre til alle, som glider af. Tak for nu. I show notes, så finder du link til Sejre på Skabs website. Her kan du lære og tilmelde nyhedspræk, så du hele tiden er opdateret. Og få banget på fluos Instagram. Der kan du selvfølgelig se den flotte har Nikolaj lige har fortalet. Husk også, at du nu kan blive supporter af fanget på flu podcast med et valgfritt beløb, der går til at skyde mere kystkeri i dit podcast. Du kan til en hver tid afmeld, hvis du heller vil bruge penge på nytt flugbræk. Særk i show notes eller på Instagram, hvis du vil støtte podcast. Start mine. Og vi ses där ode Gardens. Story so flow.