#22: Historien om Ahrex - kystkroge og fluebinding

Gennem de sidste 10 år har Ahrex-kroge været hjertet i mange af de kystfluer, der har fanget danske havørreder langs vores kyster. Fra begyndelsen blev Ahrex Hooks kendt for at udvikle fluekroge, der var målrettet det danske kystfluefiskeri – og netop den kompromisløse tilgang har gjort brandet til en international succes. I dag bruges Ahrex-kroge ikke kun i Danmark, men også i fluefiskeriets højborg: USA.

Bag Ahrex står Morten Valeur og et dedikeret team af passionerede fluefiskere og fluebindere. Sammen har de haft enorm indflydelse på udviklingen af moderne kystfluer, og chancerne er store for, at der sidder Ahrex-kroge i netop din flueboks. Men hvordan opstod Ahrex? Hvordan udvikler man en fluekrog fra idé til færdigt produkt – og hvad er tankerne bag ikoniske modeller som NS-122 og andre ny-klassikere?

For første gang kan du nu høre hele historien om Ahrex Hooks på dansk. Morten Valeur fortæller om rejsen fra de første skitser til global anerkendelse og deler samtidig ud af sin store erfaring som fluebinder. Undervejs får du konkrete tips, idéer og indsigter i materialevalg og detaljer, der gør en forskel ved kysten.

I afsnittet går vi også i dybden med de tekniske aspekter ved fluekroge til havørredfiskeri. Hvilken type stål egner sig bedst til kystbrug? Hvorfor er der forskel på, hvordan kroge slibes – og hvordan påvirker det krogning og landingsrate? Den slags detaljer er afgørende, når drømmefisken hugger!

Bliv supporter!

Støt fanget på Flue med et valgfrit beløb, som går direkte til at producere mere podcast om kystflue. Læs mere her:
https://www.buzzsprout.com/2464716/support

SHOWNOTES

https://www.instagram.com/ahrexhooks/

https://ahrexhooks.com/

Chase Smith/Spiral Spooks

https://www.instagram.com/fishchaseflies/

Blaine Chocklet

https://www.instagram.com/blanechocklettfishing/


Owner slibesten

https://www.effektlageret.dk/shop/92-diverse/8152-owner-keramisk-krogskaerper/

DK’s Sportsfiskerforbund

https://www.sportsfiskeren.dk/bliv-medlem

Mortens C&F kam
https://www.sportfiskeprylar.se/sv/artiklar/cf-design-tying-comb.html

Transcript

Intro

SPEAKER_01 0:11

Hej og velkommen til banget på flegas. I det her afsetke om det, så er hjertet i en hver kyst, nemlig krogen. Og hvis der er nogen, som kan levere en kyst optimet flukrog, så er det danske Arix. På 10 år, der er Arix blevet hofleverandør til danske kystflufiskere med klassiker som Næs 122, eller alle de andre lege flukro, der efterhånden har sædet i sæsen på utalligt havet. Så lige om lidt, der skal du høre, når den var lør, som står bagus, for første gang fortæller hele historien om sit kroge på dansk. Og som vi elsker det her i podcasten, så skal vi nu gøre helt dit bund. Og hvordan udvikler man et fluekro? Hvad betyder stål typen, kemiske behandlinger. Og hvordan skal den spidst libes for at kroge havret perfekt. Og du kan godt glæde dig til morgens fascinerende historie. Og når du har lyttet til det her afsnit, så er du helt sikkert blevet klogere på fluekåret og få et par friske tips til din fluebinget. Men inden vi går i gang. Så husk, at du nu kan støtte fanget på flue med et valgfritt beløb, som går direkte til at producere mere podcast om købskeri. Link det finder du i show notes samt fanget på Flux Instagram. Og tusind tak til alle jer, der allerede støt. Rej gode. Handen varkommen til Fanget for Flu Podkast. Tusen tak. Så dag her på Norfens Uflig smukke kyst, hvor ikke jeg har været før. Og vi skulle finde en plad, som ikke var for hårdt og ramt af den. Og det fik før der, hvor vi sidder i under tablet med en fantastisk udsigt over katte. Vi har varmt i koppen, og vi har det godt. Det kan jeg sige. Jeg er lige blevet enige om, at det ikke er sidste gang, vi vender tilbage til Nordfølge. Du skal ud og skab lidt plads af lige færdig. Det skal have. Men i dag i morgen, så er jeg jo inviteret dig i, for vi skal snakke fluekro, og vi skal snakke Arix husk og hele den ret vanvilige historie, du har været igennem på cirka af det i 10 år. Det år, faktisk, ja. Ti år. Og hele den historie skal vi høre. Og vi skal også høre lidt nærmok om dig som fluefisk, flue binders. Lt omkring det har jeg været lidt spændt på at høre. Det er sådan en af dem, der fylder lidt i dansk fluefænding og har gjort det nogle år. Så jeg håber, du er frisk på at dele lidt gode historie ud. Det kan du tro, det jeg glæder mig til det her. Dejligt. Men for dem, der nu ikke skulle kende dig morten. Kan du ikke lige sætte et par ord på. Hvordan morten var?

SPEAKER_02 3:14

Ja men så, jeg har jo gammel. Det var kaldt Vigårde dreng. Det er for da, jeg har egentlig haft min skolegang og sådan. Men jeg er egentlig en lille bygget Hremser, som ligger M. Randers og Vigore, men jeg egentlig altid hørt til Vibre. Så det er da, jeg egentlig har startet op i sin tid. Jeg har fisket helt forgen af. Jeg var så heldig at have en lille måse på den går, hvor jeg vokset op, hvor jeg har tilbragt det mest af min tid som ung. Jeg tror ikke, jeg var mere end 5-6 år gammel, da jeg startede med fisken. Jeg kan stadig den dag und hvor min mor om far til mig og gå den i måtte sådan i 6 år gammel. Jeg ikke sikker på, at mine børn havde fået lov til, men det var en anden tid. Det var andre tid. Det var andre tid. Og derfor er så en uddannelse i sportsbranchen og indig i en grek butik. Det er nog mange, der kan gende. Og der fik jeg bleduet til fluefisk, og på sig også flue binding. Og så var det egentlig gået slag i slavet derfra.

SPEAKER_01 4:11

Hvad var det sådan, der gjorde, at det lige blev flue bindingen og fluefiskeriet, der lige fik fat i dig?

Da Morten blev fluefisker

SPEAKER_02 4:16

Det er jo sådan noget, at man nok mange gange. Det er jo lidt tilfældigheder. Jeg var heldig at have en kollega på det tidspunkt i den butik, hvor jeg arbejdede. På det tidspunkt fisker jeg selv kun med spænd og eller kun, jeg fisket med spænd og ormer og sådan. Men der var en der, som var fluefiskeren, så det skal du prøve.

SPEAKER_01 4:33

Og hvor vi er tilbage, i 85. Det er mange år siden. Det er jo bare lige et øjeblik, hvor den tager lid tilbage til sådan fiske fluefisk i Danmark i 85. Jeg har selv en anden fascination. Der er også nogle afsnit på vej omkring de gode gamle dage. Hvordan var det at være sådan nyfunden, ny overbevist fluefsker i 1985.

SPEAKER_02 4:58

Det var jo sådan tidspunkt, hvor der var sådan, jeg vil sige, nok relativt meget grød i mange ting jo. Fi havde det her klassiske, nu er jo for Vibborg, det er sådan det her jyske år fisker. Det var jo det, man dyrket. Købstfiskeriet var i gang på det tidspunkt, også ikke. Det var sådan en spændende tid, men det, der sket lige nok nærligt på det tidspunkt, det var, at du så nogle af de her, som man jo også kender, det er af Mikal Jensen, Henrik Let, som begyndte at fiske efter andre arter end lige havet. Og det må jeg om det var jeg ret tidligt med på det, da især Gæd Fiskeret. Jeg tror, jeg fanget den første gæde på flue i 85 eller 86. Og det var inspireret af sådan, som Mikal Jensen og Hendrik Læt, især Mikal Jensen havde sådan et udsyn mod USA, og så mange af den indflydelse, der kom derover, og tog han hjem. Og det var det var, for mig var det jo sindssygt spændende. Så jeg bliver nok aldrig den der åge fisker, sådan det gør jeg fisker også i joven, men det bliver aldrig den der åge fisker, sådan den klassiske jyske åfer, der fisker kar på simt sted. Det tror jeg aldrig, jeg blev for den sags skyld. Jeg skal helste fiske varieret. Og det kommer helt tilbage fra den gange i 60.

SPEAKER_01 6:06

Men hvor er du selv i dag i morgen så. Hvad sidder der i dit flue stik derhjemme lige for tiden?

SPEAKER_02 6:12

Jamen, lige nu sidder jeg jo så sind som morge skulle møde i dag var nødt til, fordi jeg havde lige forberedt lidt, at lige skulle binge i øjeblikket. Det er nogle køsluer simpelthen, for jeg skal en tur i mig og fjer her i juledagen, tænker jeg. Så var jeg ud og fisk med Christian Krog, en af din flue binder fra Grønerslavet, så inspireret mig lige til at binde nogle af dem. Så der sidder sådan en ubørst, ulstoklig variant i. Og selvfølgelig skal jeg jo lavet i min egen farver og min egne halker. Det skal man altid. Man kan jo ikke bare gå efter mønster opskrift eller mønsterbeskrivelser, som det nu er. Så det bliver. Det skal jeg selvfølgelig lige have et tvist jo. Det skal have et tvist. Og så ellers er det nu her. Det næsten, jeg skal i gang med. Det er noget lige færdig med de her ultliggende flue, så er det gede flu. Det er. Og der har jeg lige fundet nogle nye chancer at prøve med nogle øjne på ting og så. Så det er det der på at lave den bedste flue. Det tror jeg, mange gange, jeg har gjort. Og faktisk hele mit liv at påstå.

SPEAKER_01 7:12

Men så er du igen i sændsen af fluefsker, hvor man jo heller aldrig stopper. Sådan sådan en rejse på at blive bedre helt enligt. Det gælder jo også for fluepen. Det kan det. Vær sådan for tiden. Man har også alt nogle materialer, som man i en periode er sindssygt glad for. Hvad hiver du meget frem for tidlig?

SPEAKER_02 7:33

Det er så nok, altså som sagt, så er det nok Gediveningen der lige nu af, eller i efterhånden i mange år i virkeligheden, sådan har virkelig ligget meget på hjerte. Og det har sådan lidt med at gøre, at man kigger jo lidt mod i USA, hvor det er sådan i måske scen derover, og så salvandsfiskeret i USA, som inspirerer lidt. Og der er der nogle af de materialer, man bruger derover, som jeg synes, det er spændende at bruge til noget af vores gedefisk. Og noget af det er sådan nogle brushes fx, hvor man enten kan lave sel eller købe færdig. Det synes jeg er spændende. Og så det er i stedet for at tænke i. Jeg har nok selv gjort det meget i mange år, hvor egentlig bare tænke i forskellige farver. Men nu er nok mere til at tænke i bevægelse. A de flor, jeg har i min æske, skal kunne bevæge sig på forskellige måder. Ud over det, at de også har forskellige farver, så vi kan allerede høre, at der er ud af helt ud af tidspår ikke. Det er det godt kan lide den her podkast, det kan vi også forstå. Så det går helt. Det kan jo fuldstændig i selvsving det her. Firen så skal have forskellige bevægelsmønster i forskellige farver, så ender man ikke alt for mange gedefluve bokse. Og så er man nødt til at have en større flyden, jeg ved ikke hvad det er større bil også. Det er et færdigt skrop, men det er det, vi er herfor, og det jeg elsker i hvert fald. Get flubindingen og så, og så vil jeg sige hakker generelt. Man kan aldrig blive træt, at jeg kigge på hakler. Jeg synes, det er magisk.

SPEAKER_01 8:52

Læg der om natten og funder over, hvordan de kommer til at polseret i vandet.

SPEAKER_02 8:57

Lige præcis.

Om fluebinding og materialer

SPEAKER_01 9:00

Inden vi rigtig går videre, for nu skal vi snakke koge lige om det. Bevægelser i vandet. Det lyder jo rigtig, rigtig interessant. Jeg har sættig et par ord for det.

SPEAKER_02 9:10

Ja. Altså, hvis vi kigger på, altså klassikerne, nu nævnt du selv magnus ikke med kugen kædnen. Det er en vækbelastning, som gør den ligesom dykker med næsen. Det er jo en lille ting. Og det er klart, det er et plan at få dem til at bevæge sig på. Hand andet plan det er at få dem til at slå ud til siden. Kender man for mange af de her spændendefiskerne kender det fra mange af deres jerkbaits, alle mulige forskellige avn. Og det vil jeg også godt have den til at gøre, når man flue. Og det har noget at gøre med, hvordan man eventuelt vækblaster. Det kan også være, hvordan man bygger hovedet op, så det får noget mere volumet. Så du trækker hårdt i den, så slår den ud til den ene side eller den anden side. Og det vil måske gerne have den ovenkøb også i det samme øjeblik, måske pulseret. Det kan være nogle strus her, eller en hagbler eller noget flash, som ikke må være for tæt. Det skal ligesom gå arbejde osv. Så bevægelser i flere plan i vandet. Det er sådan mandtræd for mig lige i øjeblikket.

SPEAKER_01 10:03

Altså jeg er min fantasi af vagten. Jeg sidder allerede og tænker på alle muligt. Der tager vi jo også lidt kortene fra Spændingfiskerne.

SPEAKER_02 10:12

Det er det, vi gør. Og det skal man altid gøre. Det er ikke, at der er jo ikke tvivl om, der er mange flere fisker spænd, end der, der fisk og flue. Og der er enormt meget innovation der, især i de her år, så dem skal vi jo bare låne at stjælle fra alt det vi kan.

SPEAKER_01 10:27

Ja forder. Morten, det kan da være, vi skal lave et særskild afsnit, når du lige er kommet lidt videre i forskningen. Det her på det her med fluerne med mere bevægelse i her.

SPEAKER_02 10:39

Og der er jo nogle amerikaner, der er også overfladen, der kan forskellige ting, som man kan se på. Jeg kan lige så nævne en her lige selvfald over, eller jeg har kendt om i nogle år, men så han er videre udviklet på hans koncept. Det er Charles Smith, som har sådan nogle overflade arn, der går, altså, hvis man trækker i den så går den til den ene side eller til den anden side. Helt fantastisk spændende. Jeg tænker sådan noget migfisker i eftergæder, hvor det. Det er det her, spiral spookser selv. Men ham kan jeg finde på Instagram. Der er ligger nogle små film også.

SPEAKER_01 11:13

Hanger jeg lige til jegede og tænker, hvordan kan man overføre det her til køb. Den måde rejer i vandet på sådan lave de her udfald. Super spændende. Den er vi lige hæng. Den nu skal vi rigtig i gang. Jeg skal tage krøg. Jeg ikke starteg fra starten. Du står for en 10 år siden. Jeg har fået en idé. Hvad sker der?

Bevægelse I Vandet

SPEAKER_02 11:59

Pretspunkt. Med bror og jeg har jo haft det hedder The Fly Company i startede i 95. Og så var så egentlig haft ju på det tidspunkt i 20 år eller sådan noget. Og jeg egentlig meget godt tilfreds med det, og havde en god hverdag med det. Og var jo sådan, man skal relativt godt indarbejdet på marked. Men noget, der altid frustrerede os i de år, det var, at sige, at der var et væld af kår dengang også. Der var ikke fordi, der mangede kroge. Problemet var, at når vi sådan, vi sådler blandt andet park, kan sagan og et par andre brands på det tidspunkt. Men ofte oplevede vi, at vi ikke kunne få de kår, vi skulle bruge, når vi skulle bruge den. Vi kunne ikke få vores reg i april måned. Og det dør jo ikke. Det var frustrerende for mig selv som fluebinderen, men så også for mange andre fluebinder derude. Og det var bare af en eller anden grund i nødt der svær at kække. Så det var egentlig af frustrationen, det næsten sige første. Kan vi da ikke bare lave den ene krog selv? Og så kan vi da i hvert fald det for det.

SPEAKER_01 13:12

Det havde rigtig svært ved at få fat i krog, jeg tror, det var Gå Fishing. Jeg havde sådan en rigtig fin rund krøg, der hedder Nor Gallus, det tror jeg. Nu garus sowagie.

SPEAKER_02 13:24

Jeg har ikke huske, den har jeg også fundet på. Nej, så jo egentlig frustration. Og vi begynder sådan at kigge lidt omkring, fordi vi synes jo egentlig ikke rigtig, at vi var store nok til egentlig at lave en krøge selv. Det kræver jo en vis mængder af kunder, og det er jo heller ikke helt gratis at lave kroge, og man skal tage et vidst antal. Ofte så er minimum tald bare for en størrelse og til 50-100.000 kroge. Det er lige jo mange kroge. Og også i Danmark. Det er netop det, og der var vi jo ikke. Så større var vi jo heller ikke. Vi leverede lidt i Norge i Sverige og Danmark. Det var sådan vores marked. Og havde vi virkelig tro på, at vi kunne blive sælge så mange kroge, når vi nu fik dem produceret. Men det korte og langt blev faktisk, at vi besluttede vi også for at prøve. Det var egentlig, det der ikke var. Der lige fik, der gjorde, vi fik det sidste skud og faktisk snakk med også en af din tidligere gæster, Claus Jækken, som havde en idé omkring hans regler og hvordan de skulle fiske osv. Så der var egentlig ham, der var ret vigtigt i at udvikle de første modeller, vi lavet og hans tanker omkring det.

SPEAKER_01 14:35

Og hvad var nogle af de første tanker om kåret? I må have gået drømt om året unge eller måske tre forskellige.

SPEAKER_02 14:43

Der er jo ikke tvivl om, hvis vi kigger på dansk kystfisk, så tror jeg, at den flue, der bindes allerflest af eller det dyr, hvor vi limiter allermest, det er jo regn. Det tror jeg godt, vi kan konstere. Der bliver bundet frygtelig frygt i mange regl, og det er jo selvfølgelig også en god grund til, for det er en vigtig føde for vores afrad. Så det var reglu først tænkt på dermed også krogen til rejser. Og det var jo blandt andet det, vi har kigget på dengang. Det var jo Parus, den hedder CS4, som bare regne af krogen. Og det er jo lige lidt tyndt bare at lave den ligesom, de har lavet den. Det var jo ikke et godt sted at starte. Det var egentlig som sagt Claus, at jeg havde den her lidt ude krog, så den kunne ligesom havde mere en anden for sam.

SPEAKER_01 15:24

Jeg for indtil det havde vi jo søde med og nogle gange smækkede den og sådan nogle ting i lige at få det der regel.

SPEAKER_02 15:31

Og det var det egentlig det, Claus sagde, at jeg har fundet, jeg har selv bundet på nogen, han havde fundet nogle urmekroge eller et eller andet sted, han har bukket lidt i. Så det her kunne være sjovt at lave det. Og den gik vi så med på, og så var Claus jo også med til markedsføre og fortælle om det, da de så kom. Og så efter ud for den ene krog, bygge vi så flere og flere på. Og så kom der jo også en 54 lignende krog, fordi det er trods alt den de fleste bruger, inklusiv mig selv. Så det var ligesom første skridt. Det var egentlig kun købst, og det skulle egentlig have været til andet andet end det egentlig, at vi skulle levere i de kroge, der skulle folk gerne vil have, når de havde brug for den. Det kunne ikke alt noget, at man fik regår i oktober, når man skulle bruge i Marts fx. Så det var det egentlig, det var der målet.

SPEAKER_01 16:13

Så I gør sådan det, at I tager ud og kontakter nogle producenter. Og der finder ud af, at man skal bestille skrækkel til mange krøver. Det kaster af ud i det. Og så er jeg lige så i gang.

SPEAKER_02 16:29

Ja, altså. Vi havde sådan, da vi havde troet for den beslutning om, at nu vil vi faktisk lave de her kroge. Så jeg tænker, hvad vi så bare kalde dem. Fløj krøge eller et eller andet. Det er jo det, man typisk gør. Så er der lige ved sådan. Let her, måske, vi kunne også gøre det til noget nyt, og måske til et navn. Og vi havde jo kun de der tre, fire modeller til at starte med. Og så lave et navn ud af det, og så må vi se, hvad det en kan.

SPEAKER_01 16:55

Og lad os lige få det navn. Hvorfor? Arix her tror jeg, der er mange der her.

Ahrex Hooks - starten

SPEAKER_02 17:03

Jeg tror ikke, vi har lavet en blok om det gang, og det er jo sådan lidt. Jeg vil ikke sige det sådan en. Jeg hørte Lags Svenssen sige en gange, og nogle af mange af de navn, de er kommet op med på Svens i gamle dag. Det var sådan over to flasker af rødvig og sådan nogle ting. Det var ikke helt der. Men det er alligevel lidt det samme. Det er jo. Der er noget strategisk i det, og så er der også sådan lidt noget, hvor det skal være lidt lækkert. Det strategiske ligger nok i, at det starter med af. Det er jo ligesom alting er alfabetisk på hjemmesider. Så det er meget sådan en strategisk tankang. Så derfor er vi jo tit højst op, når man søger på grogen. Det er jo sådan en lille ting. Men i virkeligheden så er det ligesom meget Søndar, som var en stor del, eller jeg en stor del af Ariks min kollega i Aiks her også med i da vi havde det sammen. Han kunne godt lide boget eksfærende grafiker. Der kan man lege og lave mange ting ud af. Så af og ikke skulle være der, så skulle vi bare finde ud af, hvad det så skulle være i midten. Og noget af det var sådan. Og så kom jeg til at tænke på, noget jeg kunne huske som barn, der kan du sikkert også. Der var den her figur, der hedder Roadrunner. Det her hus. Han skulle altid stille alle mulige bumber og ting og sager fra. Med akmet. Men jeg tror nok, nu skal jeg lige sikker på det her. Men jeg tror, det hedder på engelsk ved Ajax eller exerdan. Det er rigtigt. Og så kan du godt se, nu er vi tæt på, ikke.

SPEAKER_01 18:26

Så mangler der ikke mange bugser. Nej, det er nemt det.

SPEAKER_02 18:28

Så er vi der næsten.

SPEAKER_01 18:30

I tag så ud og begynder at få etableret en produktion derude. Hvordan var det at skulle til at rej rundt ude i østen førde fra til at slå os med kråproducenter at tage hele det her? Det var jo stadigvæk meget små.

Udviklingen tager fart!

SPEAKER_02 18:50

Ja, men der var vi joe en lille smule heldige. Og sådan er det jo tit med mange af de ting i livet. Det er jo, at tilfældighed var det nok mere. Der er jo sådan en masse for producenter og grosister i Europa som ved Ft. Det er jo ikke en visend besøgt ret tit, fordi det er egentlig meget bredt, hvad de har viser på den masse. Det er mere spændende fisker, og der medfisker, der er alt muligt. Og ganske lidt flue. Men der var dog også nogle få producenter, som udstillet der. Og så tænkte jeg, det må være et godt sted og starter til den lok. Det var på det timer, det i Holland, så det var ikke så desværligt at komme der til. Og så har vi talt med flere af dem på den her mæse. Nogle af dem var japansker og koreansker, og så har vi jo et par af de europæiske, også som er muster og vi om se. Så i starten var det primært, at muster, vi arbejder sammen. Og stadigvæk den dag i dag er det muster, vi arbejder mest sammen med. Og det viser så, at en af dem, som arbejder der, kendte jeg fra tidligere tider, og så var kontaktenvis etableret. Og selvfølgelig det også alt respekt for, hvad der bliver lavet i Kina og alle andre. Men det føles godt at arbejde primært sammen med et skandinavisk brands som muster. Og selvom musterden også har deres egne fluk, så laver de også kroge for rigtig mange andre, blandt andet også.

SPEAKER_01 20:11

Så de bruger ligesom deres produktionsapparat til at levere kroge til andre end selv. Ja, det gør de. Men hvor bliver de så produceret her?

SPEAKER_02 20:20

Produktionen for muster, det er i Kina. Men det der måske adskiller dem fra så mange andre, og det tror jeg også, det er en del af vores i god sådan mindre. Det er jo, at det er alt stål kommer fra Norge, så det bliver udskibet derop fra. Det er jo ståltråd, kan man sige, som de udskiver fra Norge til Kina. Så vi er sikre på, at vi får den rigtig kvalitet på materialerne. Og det jeg siger ikke, at andre har dårligere kvalitet, men jeg ved, hvor den stål, den kommer fra. Og derfor har jeg tillid til at det her jo.

SPEAKER_01 20:51

Så den bliver simpelthen udvundet i Norge.

SPEAKER_02 20:53

Altså, jeg ved ikke lige nærlig, hvor de hænder det her, men jeg gætter på, det er nogen af.

SPEAKER_01 20:57

Det er bare det inden fra svæske siden i fkerne. Der ligger den der store hjern.

SPEAKER_02 21:04

Men det kommer for ikke så lang fra, hvor muset oprindel havde sine gamle frigslokaler i øvrigt. Når der for et eller andet sted har de sådan et stå, der laver det her så bruger på den frik, de har i kignet. Så produktionen af derude med skandinavisk, en blanding af skandinaviske og kinesiske ingeniør der hjælper til. Så vi kan få den bedst mulige kvalitet.

SPEAKER_01 21:31

Men hvor begyndte at finde ud af, at der må have været sådan et derjeblik, hvor I fandt ud af, at det her, vi skulle fattig noget.

Da Instagram gav pote

SPEAKER_02 21:41

Ja tror jeg egentlig nok, at da vi sådan, da vi egentlig har besluttet, at vi egentlig nok vilde mere end bare lige de her tre, fire kystkre, som vi egentlig havde mest brug for selv. Så begyndte vi sådan at lægge lidt mere for det hele. Og noget af det, vi gerne vilske vil prøve af os det, og det er i bundet rundt, af det jo min oprindelig interesse for fluebænding og fluefisk. Det er, at vi ville prøve, som det kunne lade sig gøre. Så man ikke inden for kroge på det tidspunkt, man laver sådan en slags community omkring det her med bin flue. Nu skal vi jo 10 år tilbage, og man synes jo, at tiden går hurtigt. Sociale medier var på det tidspunkt, især Instagram var sådan. Det er jo ikke et nyt, men det var alligevel relativt nyt. Og det er ligesom der: Hvad kan det? Det er bare mainstream i hvert fald. Ikke sådan for alle, vil jeg sige. Det var det ikke. Så vi tænkte, det vil prøve at bruge. Noget af det, vi altid har interesseret for, det har egentlig været at fotografere for det første, og prøve at lave lækkert content. Og egentlig ikke så meget om produkterne mere om fluerne. For det er det, vi brænder for, eller jeg brænder for. Det er jo fluerne og flubændingen. I virkeligheden ikke så meget krogen. Krogen er en del af det, det er klarov, og vi vil gerne have en krog, der ser ud på den rigtige måde, for vi kan lave de her flue. Så også for også handlet det om at få lavet noget indhold som med flotte fluer, inspirerende fluver, men også gerne med nogle dejlige billeder fra nordkysten her på fyren fx, eller hvad man nu lige synes, man vil del med dem, der følger med. Og der var vi jo så i går sådan heldig. Det var mindst Instagram stadig ikke var. Instagram og kun det, og ikke en stor del af et kæmpe stort konklomerat. Men vi var med på den der Instagram rejse som der havde vi enormt stort glæde af. Og jeg jo også en enormt velvilje fra andre flue bindere derude.

SPEAKER_01 23:30

Ja, fordi hvordan bliver det modtaget? For alt andet lige af flue binder og også, når vi taler om hele den der nysgerrighed og nye materialer? Men det er jo også en samling af konservative her, hvor man først er blevet glad for en kråde profil. Så der alligevel noget til at rykke en væk fra det. Hvordan sådan i går lidt opkomningen i en ret traditionel og sådan en konservativ verden. Hvordan fik i reaktioner der i starten?

SPEAKER_02 24:03

Det er jo sådan noget, det er jo egentlig det klassiske også. Det var jo lige præcis, det du skriver det. Der var selvfølgelig der jo dem, der synes, at det de har meget bedre, end det vi tilbyder. Det kan man jo godt have en holdning til. Der var ikke. Jeg tror aldrig, at på noget tidspunkt, vi har sagt, at vores grover bedre, end andre. Men vi synes måske, at vi har nogle design, som man kan synes om, eller ikke synes om. Det må folk selv afgøre. Men klar, der var vil jeg altid være af dem, der synes, at noget andet er bedre. Men jeg tror takket af det her med at gå, eller liggen prøve at være i god sådan moderne via de sociale medier, så var der lige vil mange af de her måske lidt mere. Dem der var lidt mere nysgerrig, hvor jeg nok kalder, som måske også valgte at gå på sociale medier på det tidspunkt. Der var nogen. Vi havde en del skandinaver på det tidspunkt, som var ret profileret, som det her, de kunne de godt tænke sig og prøve, og vi sendt dem kår og sådan noget. Så hurtigt fik vi jo sådan en gruppe af mennesker, som synes, det var sjovt. Og var også med til at påvirke, hvordan flugerne kommer til at se ud og sådan noget. Og krøle også på den så skydde.

SPEAKER_00 25:06

Så meget fry. Jeg så det var folk. Dream.

SPEAKER_01 25:22

Nu skal vi have produceret et kro. Og jeg starker på dit skrivbord. Det er bare et så. En kolg, hvordan skæks. Hvad sker der? Og nu skal vi. Så vi følge den kår, ind til den sidder ude af en fluet. Og hvordan starter sådan den proces?

Sådan skaber man en fluekrog

SPEAKER_02 25:44

Men det starter jo egentlig med. Jeg tror jeg bruge det. Det må sige første kroge, vi lavede, der jo noget vi. Sådan. Det kommer ud af noget, vi selv kendte til. Det var det danske Køftfisk. Det er jo der, vi går sådan næsten af født. Det er det, vi alle sammen kan. Og det er det vi alle sammen med holdning og. Så det er naturligt, at jeg selv der står. Men rigtig rigtig mange af vores krove efter dem, er egentsk i samarbejde med andre. Så det kommer. Det kommer altid næsten altid som inspiration for andre. Og det er jo det der, efter vi lige havde overstået de første begynder vanskeligheder i de første år, så fik et lidt et navn i det her. Så begynder vi også at få et netværk rundt omkring i verden. Og der har vi været enormt heldige, og hvilket jeg ekstremt tak nemlig for. Og jeg lært nogle af de her nogle af de virkelig store profiler at kende. Jeg tror, at de fleste kender, hvis man er lidt flubænderen, så kender man Bob Clows og Bob Poppovic, Blend Choket. En pouler i England og nogle italiener. Og der er så mange dygtige binder rundt omkring i verden. Den fik vi ikke hurtigt, men dog relativt hurtig kontakt til. Og de er jo lidt endnu mennesker. Det har jeg, at lavet hele deres liv. En bob Claus, som er 86 år eller 87. Han har ikke lavet and hele set liv med fisket og bin flure og gør det den dag i dag 66 år. Det var sådan. Ja, det må man sige. Så der starter processen egentlig for at lige vælge tilbage til det, du egentlig spørger om. Det er, at det er en snak med dem om den her krog af jeg har altid drømt om at lave den her krov. Og fordi de har den der lange erfaring, måske fra et amerikansk salvandsfisk, f.eks. vi jo ikke kender noget til. Så er vi jo fuldstændig i godserden både priskiget, men jo også meget lyttende over for, hvad de har og inspiration. Og så er det ikke så meget mig, men Søren Flart som er mine kollega. Det er ham, der kan tegne, og det er ham, der kan lave alle de første skidser osv. Den første del af det er bare skidser frem og tilbage og sige, at det skal være, hvor tysk skal godset være, hvor stort skal øje være, hvordan skal spidsen være, skal den være lidt svært op adbøjet. Skal det være sådan stængers stil, eller hvad skal det være? Hvor er det, vi skal hen ad her. Så der er enormt mange forhånds ting, man kan laver også. Det er jo der, hvor man så på et tidspunkt når til en eller anden form for konsensus om, hvordan det her skal se ud. Så kan man så bede om at få lavet en prøve på det. Og det er jo der, hvor det sådan for alvor bliver spændende. Så sender man tegningerne til prikken og siger, at det er den her kår, vi vil gerne lige prøve at få en prøve på, og så kommer der så efter et par måneder en kår tilbage, du så fysisk kan få i hånden. Og nogle gange er man heldig, at den simpelthen bare lige sidder i skabet. Det sker. Men ofte så er der lige nogle små tweaks, man lige ønsker at lave. Og det er jo ofte, og når vi siger Twist, der skal lave, sådan ikke så meget os, måske, men lige så meget den, vi nu har haft samarbejdet sammen med. Den sidst, vi lige har lavet her på ganske nylig var sammen med Blah Choklet. Der var mange ting frem og tilbage, fordi han skal bruge, den skal indbygges, hans ikke om folk kender til her, men Black Choklet her, det er ham, der er ophavsmand til gamechan. Og det har jo virkelig været for mange gamechanger. For ikke så meget i Danmark måske, fordi det er sådan store tunge flure. Men der skal krågen bygges ind i sådan et helt sjældent system. Det er jo ikke tilfældigt og lige, hvordan den kår den ser ud, og hvordan den bukker og hvor der står og øjet af det her ting. Så det er. Det er sådan den. Alt det der forarbejd er enormt vigtigt. Og der får til at tænke også tid nogle gange. Og så det er ikke afhængig af, hvor nøjagtigt det her skal være. Jeg så når den sidste del af processen, det er jo så sige, at fluebænderne eller den, vi nu arbejder sammen med, ligesom kommer og sige, det her nu er den, som jeg vil have den her, det er perfekt. Så regel får man jo ikke kun en størrelse og kigge på. Man kan ikke sådan, hvis vi laver 8 størrelser i en krog, så får man ikke en af de 8, men får måske et par hundred af en størrelse, så det er det, man går med.

SPEAKER_01 29:47

Og så ikke lavet nogle overraskelser nogle gange, når I så fik en færdig kår hjem i de andre størrelser?

SPEAKER_02 29:53

I starten kunne da godt være sådan, at der lige var en enkel størrelse, vi synes, der var lidt op size, altså man ligesom kunne se. Når man kigger på det på papiret, kunne man ligesom se, at det her ser rigtigt ud. Det er jo lidt da så sjovt, som flue. Jeg får en kår i hånden, eller to kår i hånden, siger, den her lige lidt for stor, eller den der fornemmelse, som du ikke kan sætte ind i en formel, om den er rigtigt eller forkert. Og der har vi selvfølgelig en gang med at lige har haft en størrelse, hvor man sige, at den her var skulle lige lidt for lille eller lidt for stor. Førsten aller første, vi lavet sammen med Claus. Den kommer egentlig lidt op i størrelserne. Så der er nødt til at forskyde størrelserne lidt. Da vi så nemig stod med krogen i handerne, men det er jo ikke den helt store katastrofe. Men sådan er det jo nogle gange med her, der har været nogle overraskede sundvej. Men så er det jo ellers. Når den er godkendt, så finder man jo de her mange, mange hundred tusind krår af steder. Og så kvs man finger forden.

SPEAKER_01 30:49

Det er jo ikke bare en katastrofe. Men så skal vi en tur ud på frigskåret nu, fordi det der norske stål. Det skal så bearbejdes til en kilometer langt tråd, som så skal igenme en masse derks. Det er jo ikke. Det må du have været ud og se mange gange.

Hårde eller bløde kroge?

SPEAKER_02 31:09

Det har jeg faktisk ikke. Jeg har aldrig set det. Men alligevel har jeg set det. Jeg stadigvæk den dag i dag, så er der op i øvrigt i Norge, hvor muster havde sin frik helt tilbage. Den starter jo der i 1800. Det burde jo vidne af ca. 1850 startede muset i frik i Norge. Og der er der stadig den dag et museum, hvor man faktisk kan se, hvordan det er. Og det pludselig er, eller det sjove er, at mange af de maskiner, man bruger i dag, er ikke ret meget forskellige fra det, man brugt den gange.

SPEAKER_01 31:37

Det er jo i virkeligheden en ret primitiv proces. Det er det. Varme noget stål op og så formen det.

SPEAKER_02 31:44

Så du har, det er de maskiner. Altså nogle af de maskiner, der står ud på deres fabrik i Kina i der kommer oprindet og har stået i øvrigt i Norge. Så det er dem, man bruger den dag i dag. Holdt op. Og det bukker. De bukker det her, og man laver spidser mod her og de her ting i sådan en ret glidende proces. Men det er jo så den første del af det. Det giver næsten sig selv, hvordan man gør det. Men der, hvor det bliver vigtigt for os som flue fiskere eller alle fiskere fra den sag skyld. Det er, hvordan man får det her detken overflad det får. Det er virkelig vigtigt for den overordnede kvalitet af krogen. Det er der, hvor ting kan gå galt hvis ikke en krog af herret årligt. Det her i hvert fald oplevet, at krogen virker for bløde. Men man ikke også oplevet det modsættigt. Og det sådan kan blive lidt skøret for hårdre. Og det er en sige. Der er sådan to vejer at gå i det her. Og det er der også omkring, når vi når henne i spidt teknologier. Så er der også forskellige vejer af går her. Enten så har man en krog, der kan under pres kan rette sig ud. Og den er sådan en lille smule mere fjærderne lidt bløder, når man ligesom står og trækker i den. Det kan man gøre med et skrog, det kan man gøre med mustærk. Og så har du de her japanske krog, de er hård og herket, de virker meget, meget hårdere i det. Og de kan sådan set knække i stedet for. De vil ikke kunne rette sig ud, eller sjældent i hvert fald ret sig ud.

SPEAKER_01 33:08

Og det her noget med stålet hårdhed skart.

SPEAKER_02 33:10

Det er noget med herningen at gøre. Og der kan man sige, at det er jo det, man sådan skal beslutte sig for, eller vi skulle beslutter for som brand. Ok, hvad er det for en type krøge? Vi ønsker, hvad står vi selv for? Hvordan kan jeg egentlig med, at man ikke tænker på som flue fisker og flubænder. Hvad kan jeg egentlig godt selv lide? Har det ikke også været lidt fedt, at pludselig have adgang til krogproduktioner lige kunne. Jo, det tænker jeg ikke over, men det her har du da helt ret i. Det er da en et kæmpe privilegie. Men den måde, vi så valder at gøre det på, det er bare, vi simpelthen. Vores filosofi er, at vi gerne vil have en krog, der er lidt mere fjerden, og som i princippet jo sådan set så også kan ret sig ud. Det vil godt leve med det, vi står for, i stedet for den der meget hårdt herlede krog, som måske nogle gange, når man skal sætte krogen, måske sætter sig lidt bedre, når man skal kroge en fisk, for eksempel. Det er sådan et af de valg, vi har skulle træffer.

SPEAKER_01 34:04

Det er jo ikke lidt stort, der offer. Hvorfor vælger lige at gå den?

SPEAKER_02 34:09

Jeg så har jo ikke. Altså min tanke eller vores tanker omkring det er, at det har vi også, det har du sikert også selv oplevet som fluetfisk, det er nogle gange, så landet en fisk, hvor krogen har været næsten ret ud, men du fik jo fisken.

SPEAKER_01 34:27

Hvor nu begynder vi at komme til det. Det er rigtig spændende. Og det er skarp selvsen. I gamle dages, der gik jeg selv regelmæssigt og slept i en kråle med sådan en lille snest. I dag er nok blevet lidt mere magig. Når den holder så længe den gør. Jeg synes, de kroge, jeg har både for dig og andre holder sig skærpe ret længe. Men hvordan gør man en flue krog spids og skarp, og sørge for, at den forbliver det i langt tid.

Sådan slibes en krog

SPEAKER_02 34:59

Altså, nu er jeg faktisk en af dem, der stadig slipper mine kroge i gange. Og det kan man nemlig med den type, vi laver. Men det er det egentlig starter med det, at man må nødt til at træffe et valg, når man laver krog. Det er, hvilken kroge spidsk type man vil have. Og jeg tror, at den de fleste nok kender, det er det, der hedder nogle spids. Og det er det, man kender fra mange af de japanske krogmærker, som Tjempos, har nogle Skalmer Katso har også nogle spids. Og der er der mange der sværer til, og det kan jeg sagtens forstå. Fei så out of the box kan man sige, så er de spidser. De føles bare skarp. Og hvis man sætter dem på sin nejg, så er som den sidder fast. Og hvordan er profilen på sådan nogle spids. Den er helt konisk hele vejen. Hvis der ikke nogen af den samme helding eller gradient, eller hvad hele vejen. Så det er ligesom. Forestiller sig sådan en top nærmest også, hvor der ikke er noget fald eller noget. Den er helt lige hele vejen. Og det gør jo så bare, så man kan lave den meget, meget tynd til sidst. Og det gør også, at den kårer utroligt. Men sværheden er bare, at den spids er så fine og så tyndt. Der skal ikke ret meget til, før den mister noget af den der skarphed. Det kan være en st på kysten, eller det kan også være en fisk, men ofte så er det egentlig noget stell eller tanker, eller et eller andet kan få en lille knæk eller. Hvad salvand generelt. Kan det nedbrude skærpet på korg over tid kan den det også. Jeg synes egentlig ikke, det er et issue i dag ved jeg påstå, med de der overflade behandling, man har i dag, de tror ret meget sand. Og selv, hvis man er god til at skylde sin flue. Jeg ved ikke, om alle er, men det kan bare befales faktisk at gøre det. Det vil jeg også sige.

SPEAKER_01 36:39

Det gør jeg selv. Og jeg heller ikke en flue, der er våd og salgt vand direkte tilbage i fluxen. Det kommer hjem og bliver skylder og træcis ind i ryver.

SPEAKER_02 36:50

Så det der med måle spidsen, det er den ene måde at gøre det på den anden måde. Og det er måske lidt svært at forklare i sådan i ord her, men den spid, der sidder på vores grove, hvis man kigger, hvis man går meget tæt på, så kan man se, at den ligesom går ud i en spid så til, ligesom en målspider. Men så laver den liges et knæk på et tidspunkt. Så den bliver lidt forkert den mindre spids. Men det er ligesom den er. Den får en ekstra væk. Det er nemlig ja det gør. Og det gør egentlig at den. Hvis man sådan måler på det, så allerst på spidsen, så er den en lille bitte smule tykkere derude, end noget spidsen af. Men det kan man næsten regne ud. Det er også, at den er også stærkere. Hvis det tårer lidt bedre lige i rammen sten eller noget. Det er ikke så spænkeligt materiale, vi har alleredst i spændende. Vi er jo ned i mikro mikro størrelse her.

SPEAKER_01 37:44

Så man kan sige, at bare for at forstå det, så vænklingen er større end noget, der er cylet spidst. Ja, lige præcis. Og derfor holder den så længere.

SPEAKER_02 37:53

Den holder så længere. Men jeg måske så også igen ud af boksen, en lille bitte smule mindre. Vil opleve sådan lige smule mindre skarpt. Jeg synes nu, når man tager en øskro, så er den spids og skarp. Det er slet ikke det. Men jeg kan helt med på, at de her japanske gamaca og tjempo er spids og skarper. Så det er et valgt, man må træffe som fluebinders og fluvefisker. Personligt synes jeg ikke, jeg mærker, at der er noget problem med at grove fæsten med en øskrog eller en partrys, eller andre, der bekender sig til den måde at tænke spids på. Jeg ved sådan, at Claus Jækken han er faktisk mere tilgænger af nogle spidsen end den anden. Han siger, at det er lige meget min flue, kun holder en timer eller to. Jeg begender bare et nyt. Det er det helt legitimt.

SPEAKER_01 38:36

Det kan man gøre, hvis man har lyst. Jeg er nok mere til den anden. Det er jo faktisk at høre lidt de samme principper, som galder for kniv. Og der har man også det her med, at et parberblad fx er jo slippet i en meget lavet. Og ultre skarpt. Men ved jo ikke holde mange sekunder på skærer. Og sådan en rigtig arbejdskniv er slippet en højere vinkel, men er ikke lige så tylet skarp lige. Og det er jo det ikke dilemma, man skal tage.

SPEAKER_02 39:05

Det er en rigtig god analogi. Det er lige præcis det, der handler om kroge også. Det, der så også er med det, det kan måske også bekræfte med kniverne, det er, at sådan den der ikke er helt så skarp, den er også nemmere at slippe op. I nog spændende kan du næsten ikke slippe op i det. Det er svært at slippe det på bære blandt. Det kan nok. Det kræver nok lidt mere teknik. Ja det er det. Det kan man vores skård. Det er også derfor, især når jeg fisket, så sliber jeg faktisk med kroge ret ofte. Flight kæft på en gæld er jo følgt med kvinder og sårverben og sådan noget. Men tiden bliver det sligt.

SPEAKER_01 39:38

Og har du et pare tips. Hvis man lige skal spække en flukår op til god sten eller et godt værktøj, eller en god teknik.

SPEAKER_02 39:48

Jeg tror faktisk, den jeg har liggt min krovslid af. Jeg tror, det er en gammel, som jeg har af.

SPEAKER_01 39:54

After den der lille viden, der har sådan et spå i her lige på siden af brugen. Den er nemlig god.

SPEAKER_02 40:02

Jeg har brugt den i mange år. Jeg ved, at der er nogen, der nørder også i det her med kråd, og hvordan man skal slibe sin kår af. Jeg er ikke en af den måde. Jeg tror lige på hurtigt væsent, og så synes jeg, den er god nok igen. Kan jeg bare mærke, at den ligesom bider lidt i min nyl, så er det godt nok. Tænker jeg også, at fæsten måske.

SPEAKER_01 40:19

Det er jo lidt i marginalerne her. Det er morten, det er dejligt nørde det her.

Kemisk hærdning giver skarpe kroge

SPEAKER_02 40:26

Men det er jo vigtigt. Jeg tror ikke, der er mange, der tænker over det, når man køber flue krågen. Og det egentlig er, man bekender sig til. Det er jo ikke religiøst. Men man skal i felt tænke over, hvad det er, man, fordi det er jo sådan Claus, der har bundet i tusindvis af pattig, så jeg tror. Men ved jo faktisk, hvorfor han vælger lige på sig, hvorfor han egentlig fortrækker, så han beger faktisk ikke lige den flue på næskru, selvom han ikke har noget mod vores grove, men til at se et personlig i fiskrig bruger af en anden grog.

SPEAKER_01 40:56

Det synes jeg fedt. Det skal da plads til. Jeg har jo selv en kæmpe glæde kniv. Og det er at slippe dem og så videre og nørde stået. Og det er jo det samme, vi står i med kniverne. Vi have en japansk kniv med knald hårdt stå, som så omvendt også meget skørt, hvor man risikerer at få et hækningen, og den er meget svær at arbejde med. Så genkel, når der skal skæres, så er det jo at stå med laser. Og det er lidt bødere stå eller lidt nemmere osv. Men det er jo fedt at kunne reflektere som flue over hård i stå og sådan ting. Og man tager det valt.

SPEAKER_02 41:36

Jeg tror det jo godt, du lige bragt det her med knivene. Det tror jeg nemlig, at det er noget, det er noget, vi kan relatere til. Det er noget, vi gør tit i køkkenet. Det tænker jeg måske ikke over, når det er grov. Så det sådan, hvis man bruger samme tanker med kniverne, så tror jeg, man er noget styk af vej.

SPEAKER_01 41:50

Det jeg har jo fx i vores køkken derhjemme har jeg jo to sætte kniv, hvor det en måen ikke bruge. Det er min japiske kniv. Og det skal jo fantastisk. Men det er også sam at have en formulet i, fordi den skal meget i den. Og den kommer på leder sådan hver gang, jeg har brugt den. Og så har vi ligesom vores workforce knive. Og det kan jeg bare høre det. Det minder utrolig meget.

SPEAKER_02 42:15

Der vil jeg sige, at jeg tror, vi tror, at Alex er workården i den her samhæng. Det er faktisk hvor påstå.

SPEAKER_01 42:21

Det er jo fantastisk at kunne sidde og pumpter for information her. Og noget af det, jeg virkelig også har glædet mig til at høre lidt. Det er det her, når man læser om en krog har fået en kemisk behandling, eller for at kunne holde sig måske mere salgandsresistent og skarp. Hvad er det? Det har det altid været i nysgerrig på?

SPEAKER_02 42:42

Det man egentlig bare gør, det er, at man laver spidsen på krogen, så laver man den så spidst, man kan. Hvær sige teknisk eller mekanisk, og så for at få den allerste skarphed, så er det, at det kommer i får den her kemiske skærpning. Så man putter det egentlig bare i, jeg ved ikke, hvad det er, om det her på det en eller anden syre kommer i. Og det fjerner lige den allersidste, hvad man siger. Del af overfladen på materialet, og det gør den simpelthen så spidst, man nogle gange kan. Så det er det, man kalder kemisk skærp. Og der er ikke nogen krøge i dag, der ikke er lavet på den måde. Måske nogen få til noget heg i fisker i, hvor det ikke betyder noget, men næsten alle kroge, vi kender som sportsfisker i hvert fald er kemisk skærpet i dag. Og det er bare en overflad eller et dyb i et kemisk eller et syrebad.

SPEAKER_01 43:34

Så er krogen jo faktisk næsten ved at være klar. Der er et par sidste steps, inden den rigtig er klar til at ryge i pakningen. Prøv lige at fortælle om det.

Er saltvandskroge nødvendige?

SPEAKER_02 43:43

Ja så det er altså. Man hasfølge slået modhanden. Det foregår, som det altid har gjort med at lave sådan et hak ned i den her. Og der kan i dag kan man så overkøbe bestemme, hvordan det her hak eller modhagen skal være. Man kan en microb, og man kan da have sådan Micro Microbes, som er endnu mindre. Og så kan man få den klassiske gammel dag i godsøjen modhage, som folk nok godt kan huske, hvis man kigger på de der gammel. Så man finder en gammel krog frem, så er det sådan ret voldsomt lidt grov modhage. Det ser man ikke på flue i dag. De er væk, hvis man hovedet har modhager, for det er der også mange af vores krog, der slet ikke har, hvor man fisker helt måde løs. I ser i tørfåfisket. Der er næsten i dag der flere, der fisker modløst, end der fisker mad i modhage. Så det er sådan den sidste ting, der skal foregå. Men så bare med sådan den selve, hvor produktionsprocessen, det mekaniske proces i det. Og så kommer det sidste, det er jo så overfladehandling. Og den er heller ikke helt udvæsenet, fordi der er også nogle ting, man skal tage stilling til. Vi arbejder fx med tre forskellige typer. Vi har sådan en salvandsbandet i overfladet, og så har vi det, som de fleste jo nok kender, som hedder blæk neget. Sådan en ikke behandling, men dog af sorte eller mørke grov. Og så har der den her gamle klassiske broncerede brunek, som nu skal også godt kan huske, når alle grog så ud i gang på ikke så længe siden. Der kan man sige, hvad betyder det så for krogen? Det betyder fx noget, når vi fisker her i vores saldvand her. Vil man i Danmark kalde det her saltvand? Ja det gør vi? For også det salvand det her. Så sidder vi her på Nordfynken salinitet på 25 38 eller sådan noget i Østersøn sådan kunne i, og komme ud på vestkysten sådan højere, lidt højere end det her. Men det er amerikanske standarder af det her jo vært vandet lige præcis. Og det skal man jo tænke over, skal man virkelig bruge en rigtig salvandskrog til det her, eller kan man godt i gå sådan nøje med noget, der er lidt mindre salvandsbestandigt. Og det er i hvert fald, hvor vi endt, fordi fordelen ved at vælge en bland overflade, som er på næsten alle de kystskrove, vi bruger i Danmark. Det er jo, at ja, den klarer egentlig salvandet sådan ret godt. Den holder ikke evigt, men det gør den jo heller ikke, hvis man så mister en flue, og særligt hvis man nu mister en flue i en fisk, så ruster den jo væk med tiden. Det vil en salvandskrog faktisk ikke gøre i dag. Det her salvandsskrove, vi laver, som beregnet til amerikansk salvandsfiskeri, de holder i mange, mange år. Og det er et dilemma i det her, hvor jeg faktisk måde på at stå selv for en amerikansk salgandsfisker, at man faktisk har en krog, der er nok. Det tager i hvert fald mange år, inden den forgår. Og det er godt.

SPEAKER_01 46:29

Det er sådan noget, man skal spørge sig selv lidt. Personligt tror jeg faktisk hæder, at jeg ofte vil skifte kroge eller efterlad en masse kroger og metal ude i havet.

SPEAKER_02 46:40

Det er præcis. Jeg er helt egentlig. Sådan ser jeg også på det, at jeg vil aldrig bruge en sådan det, vi kalder en salfandskrog i dansk fiskeri. Fordi den måde her, hvis jeg mistet den i et kast ellerby i en fisk, så den være for den smule sald i det her vand, jeg ikke opløs den. Det er til meget, mange år. Så blæk er godt valg til Danmark.

SPEAKER_01 47:19

Jeg har i det personlig Eskretor. Jeg har været nogle baby.

SPEAKER_02 47:25

Ja, det har man jo. Det handler jo igen. Så jeg tilbage til, jeg lige ser. Det handler om, hvilken flou jeg er selvme. Så jeg nok finde den krog, at jeg synes, der passer bedst til den flude. Jeg snakker kusfåret.

SPEAKER_01 47:38

Og det her på.

SPEAKER_02 47:40

Det er jo det. Så jeg vil sige. Vores egenkr, den hedder NS 156, som på mange måder ligner CS54 for Parus. Det er helt klart en færdig krog. Jeg synes, den grøn godt og gøre det den skal.

SPEAKER_01 47:55

Og så er der den, der hedder Let Sænker som NS22, som måske nok er den mest.

SPEAKER_02 48:02

A de mest brugt køsk. Den sidder også lige skal. Det er helt sikkert. Og den gode NS 72, som var i krogen eller noget der.

SPEAKER_01 48:14

Det er den der gamus.

SPEAKER_02 48:16

Gammarkus, ja precis. Så det er nok de tre, der jeg bruger personligt. Mist. Måske det lige er som sagt, hvor det har varet fler. Jeg har et parvider til genet fler også.

Klima, havmiljø og fremtiden

SPEAKER_01 48:31

Meget af jeres ophagmer jo her de danske kyster det var her det hele stet. Og vi havde en interessant snakke, inden vi startet med at optage omkring hele det her, hvordan du sådan som regproducent ser på fremtiden nu der jo lyser og tundet i USA. Men vi sidder og snakker om, at det er 7 pludsgrader her i december måned. Og det føler sådan lidt foresaget. Det er jo nogle miljø og klimating og sådan nogle ting. Og det er efterhånden blevet et fast indslag i podcasten, og vi snakker lidt omkring det her. Hvordan podcasten gæster ser på fremtiden på sådan den dansk østfiskeri generalt? Hvor du hen der morgen?

SPEAKER_02 49:21

Já altså, jeg må jo sige, at der er flere ting i det. Det er jo virkelig det et farligt emne, du ikke bevæger sin på. For det er noget, der fylder meget i min herdag, og mit liv i virkeligheden. Og jeg vil ikke sige, at jeg er ikke sådan den her bekymret type, men jeg er heller ikke den type, som bare lænder mig tilbage og siger, at det er nok skal gå. Og det tror jeg ikke nødvendigvis, det nok skal, hvor mindre man ligesom engagerer sig i noget af det her.

SPEAKER_01 49:52

Men hvad har du så selv gjort, morgen? For jeg tror, der er mange, der står, at vi er nok alle sammenige om, at det ikke står så godt til, som det kunne, når der skal gøres noget i en masse ting i hvert fald. Hvordan ser du på det? Hvad kan man gøre? Og hvad har du selv gjort?

SPEAKER_02 50:08

To ting synes jeg, jeg vil sige eller som jeg er ind i. Det er nu, nu har jeg været så heldig, at fordi jeg er en del af branchen, kan engagere mig i branskeforeningen, men alle kan engagere sig. Og jeg vil sige, at hvis ikke man er medlem af Danmarks fordsker forbundet, hvad jeg også selv er selvfølgelig, så skal man melde sig ind, for det er dem, der taler vores sag politisk også. Og jeg synes, de gør et kæmpe stykke arbejde, og kan kun roge til skyerne. Man synes mange ting om politiske holdning og sådan noget, men det er dem, man vil være, man skal melde sig ind hos. Og jeg vil sige, at det samarbejder netop er i Danmark, og det er vi jo igen heldige, fordi vi er så et lille land, og det er nemt at nå hinanden både sådan måske meningsmæssigt, men også rent geografisk. Det er, at man har netop har en brancheforening, og et forbundet og en løsfisk af Danmark, som vores nationale løstfisk og strategi. De tre ting har egentlig gjort, og man nu endlig langt om længe kan påvirke det politiske. For det er jo det politiske i den sidste ende. Det er politikerne, der skal tæffe nogle beslutninger, så vi får noget bedre havmiljø. Og det synes jeg faktisk, at vi lykkes med i de her år. Men det kunne vi aldrig have gjort alene. Det kunne vi ikke som branche ikke have gjort. Det kunne forbundet heller ikke have gjort alene. Og det kunne Lyst Fiske Danmark heller ikke. Men sammen, så kan vi. Og der kan alle jo gøre noget. Og er man i godserden bare almindelig kystfisker eller et eller andet, så melde sig ind i forbundet. Det koster tror jeg, lige knap 500 kr. A det er 500 kr. om året. Og det er virkelig det bedste, man kan gøre. Så det er min opfordring. Og så gør sin stemme hørt der. Der er kongreser, og der er det ene eller andet, og der er arbejdsgrupper.

Lynrunden - Mortens fluetips

SPEAKER_01 51:57

Vi længer til Sjopsiden til Danmarks Brooks fisker forbåden i sjovners. Og så er der ingen undskyld her længere. Morten for popper. Jeg kan mærke det. Jeg kan se det ved, hvor bliver mørkt lige så stille. Vi sidder jo her i december. Men vi skal jo lige til at rende af med linerum. Og vi lige får dig til at svare hurtigt på nogle lukker spørgsmål. Og nu af det her. Og jeg har ikke fået på forhånd, så det er spændende nu. Nej. Jeg har med vilje bedt dig om at gå og være klar. Så det er fra hoffen nu. Det bliver det. Men det, jeg gerne vil starte og spørger om. Det er nu hardcore flubinder. Købte flore er det over eller undervurderet?

SPEAKER_02 52:40

Jeg har faktisk selv, jeg binder så meget selv. Det er faktisk sig, at det er lidt underværder. Jeg synes, at der er så mange gode færdigbåde flur ude i butikken i dag. Og mange af dem er jo bundet af lokale fluebindere. Vi er på Fyn nu, go Fishing i Odense, eller uden til agte og fritid som ligger lige nærheden. Dere købst er bundet af lokale fluebindere. Det skal man da ikke at købe. Hvis ikke man gide at bin dem selv og har tid. Det er lige så meget det. Nu er du selv drænge, og det tager sådan tid. Det er jo ikke sikkert lige her tid til at sidde og binde 10 flue af aftenen man skal på turse, så skal man da ind i den lokal butik at købe. Jesper de nu hedder af dygtige flue bindinger her på Fylden. Det vil jeg helt klart.

SPEAKER_01 53:19

Og jeg er egentlig. Så hopper vi videre til dit absolut bedste stykke flubindingskræk. Men det er faktisk en lille kamp.

SPEAKER_02 53:27

Jeg bruger sådan en lille kamp utrolig meget lige til at fjerne uøskede materie, altså især når man bruger jovdår og bokta eller andre ting. Det fjerner lidt uønsket halt. Sådan lille kamp i metal. Den bliver brugt meget. Rigtig meget. Er det sådan en sådan, at man bruger til at. En lille fluebindingskamp, simpelthen. Man kan købe selvfølgelig. Den skal vi lige gøre, hvad det er for en morgen. Den her. Det her en lille CF-design-kamp, som er lavet i metal med små tænder på. Minder kan også gøre det, vil jeg sige, men den er uandværlig i min flu.

SPEAKER_01 54:02

Og så skunder vi af med det absolut bedste fluebendings.

SPEAKER_02 54:10

Jamen, det er nok. Det er nok lidt at sige, at man skal købe det. Det er de bedste materialer, man har råd til. Og fordi er gode flore og flotte måde flore. Det kan kun laves med flotte material og gode material. Og der er nogen steder, hvor det er vigtigt, at andre ting. Især fjerder og året. Der er det vigtigt at få god kvalitet. Så købe det bedste, du har råd til. Jeg har også nu taget i borgen.

SPEAKER_01 54:42

Morten, tusen tak. Det har været virkelig lærerigt at få lov at komme med dig på arbejde. Og tak fordi du ville være med. Tak fordi du ville have mig med.

SPEAKER_02 54:53

Tak fordi vi kunne sætte på Norde. Det var et fantastisk godt, valg, det sige.

Outro

SPEAKER_01 54:57

Det er bare sådan dag, og nu er der ved at være sky til. Jeg har faktisk også set en der. Det er der ikke. Han er forsvundet det. Det er jo godt du ikke sige. Så det stør. Tin tak til morgen. For en virkelig nøret krogskær. Og ikke mindst en fantastisk vinterdag på den fyske nordkus. Her laver jeg en masse om, hvad det vil sige at producerer fleuk til vores harveje fiskeri. Som jo i det stort globale perspektiv af et misje område. Der er selvfølgelig lige så mange holdninger til den perfekte kystfluk, som der fluefiskere. Og samtidig er udbudet af lære kvalitetskrog. Større end nogens. Men lige meget hvilken krog du fisker med. Så fortjener morgen holdet af Arix. Flufiske respekte for at have skabt stabile leverancer af specialiseret flukro, som i den grad har leveret varme på mine kost. Got gå og hold en dan op drænge. Tak for nu. I show notes, der finder du link til Arix. Samt links til de emner og det græk, du lige har hørt. Og så støtter med et mindre begynder, hvis du kan lide at du lige at hør.

SPEAKER_00 56:25

Der er liggen, og vi ses derude. Somes hold. Fireflies in tangled flight. Weave a web of liquid light. Secret shared in soft twilight Underneath the velvet light.