#24: Kystflue længe leve! - Niels Vestergaard

Kystfluefiskeri efter havørred - det har vi lært af 50 års erfaring

Kystfluefiskeri er en af de mest populære former for havørredfiskeri i Danmark, og i dette afsnit tager vi dig, sammen med veteranen Niels Vestergaard, med fra fluefiskeriets rødder i 1970’erne til nutidens kystfiskeri med skydehoveder og hurtige stænger. 

Et must-hear afsnit for alle kystfluefiskere, der vil forstå den vigtige historiske baggrund for, hvorfor vi fisker som vi gør. Her får du Niels bedste historier fra en tid, hvor kystens fluefiskere måtte arbejde for sagen i et hav, som ikke altid var i miljømæssig topform.  

Undervejs får du også historien om Niels' 5,9 kilos vinterblanke havørred, der huggede på Niels' egen rejeimitation Shrimp of 99. Hør også, hvad skælprøver fra fisken fortalte om fiskens imponerende rejse og voldsomme vækst. 

Afsnittet trækker tråde til pionererne bag klassikere som Grå Frede og Juletræet og forklarer, hvorfor de samme enkle principper stadig fanger havørred på kysten: tydelig silhuet, sparsommelig bevægelse og pauser i indtagningen. Vi punkterer myten om satellitkortet og viser, hvorfor de bedste kystpladser først afslører sig, når du udforsker bunden med vadestøvler på. 

Bliv supporter!

Støt fanget på Flue med et valgfrit beløb, som går direkte til at producere mere podcast om kystflue. Betaling er nem og krypteret. Læs mere her: 

https://www.buzzsprout.com/2464716/support

SHOWNOTES

https://www.instagram.com/nielsvestergaard_wideopen/

https://www.instagram.com/fangetpaaflue/

https://www.sportsfiskeren.dk/bliv-medlem

Kystflue-pioneren Orla Grell
https://scan-aqua.dk/index.php/pk-fluer-per-karlsen-mainmenu-81?view=article&id=799:30-r-med-kystfluefiskeri--hvor-langt-er-man-net&catid=113

Transcript

Intro

SPEAKER_02 0:07

For det.

Et lystfiskerliv tager form

SPEAKER_01 0:11

Velkommen til Frank for Flast. I det her afsnit. Der skal vi tilbage til de gode gamle dage, hvor købsker, fanget hører uden hjælp fra smartphones, Google Maps og alt det specialiseret græk, det er så forkabet med i dag. Så har du nogen tænkt på, at dine fangster bygger på mere end 50 års erfaring og bent hårdt klokler på har ved kysten. Så i dag så skal du mødes vester går. Du kender ham nok bedst fra haverens hemmelighed. Men Nils, han har også været et dedikeret kyster siden starten i 70'erne, hvor fundamentet til det fiskeri, vi kender i dag, bliver lavt. Men inden vi går i gang, så husk, at du nu kan støtte fanget på flue med et valgfritt beløb, som går direkte til at producere mere podcast om kystflufiskeri. Link det finder du i show notes samt fanget på Flues Instagram. Og tusin tak til alle jer, der allerede støtter. Nu skal vi i gang. Så lyt med, hvis du vil høre, hvordan det var at være kystblufsker, der bedste far var dreng. Det var lyder. Jeg kommer til Fandet på Flu Podcast. Vi så her i din stue på flester. Vi har i kort været ude lige og hælde slække på din lokale fiskevand. Men noget af det vi skal tale om i dag. Det er jo klusflufskerets barndom og historie. Og vækst og rejse til der hen, hvor det er i dag. Og den har du jo været en del af helt fra starten. Så jeg tænker, du kan bidrage med en masse gode historier og viden i dag.

SPEAKER_00 2:08

Det vil jeg prøve. Og jeg kan også sige, at jeg har været en del af historien, men jeg har ikke været historien. Fordi der har været andre personer, som har været mere tæt på historien, men jeg har været en del af den, og jeg huske meget af det. Og hvis vi skal starte, så kan jeg jo sige, at jeg startede med kystfiskeri, og det var med spænd. Det starte jeg med i starten af 70'erne og 74, da jeg skyde på. Og det foregik i smålandsfarbandet omkring næsten, hvor jeg født opvokset. Men så pladsserne var i ene ø, kapik såp. Når det gik mig rigtig langt væk så var det glænø. Og så ellers dybsøg og overmod knushovet. Så det var sådan ligesom hjemmebane dengang. Og det var med spænd. Og det var ikke altid nemt at fange havret dengang. Der var faktisk ikke så mange havreder. Jeg kan huske, at jeg fiskede jo sammen med nogle ældre fra den lokale fiskek. Og de kunne fortælle meget bedre tid. Vi var jo i en periode, hvor mange år forurenet. Og afradbestand i Danmark havde det faktisk ret svært i 60'erne og 70'erne. De gode tider var noklig i 50'erne og så tidligere også. Hvor godt var det tilbage i 50'erne? Det har jeg ikke så meget idé om, men jeg har jo talt med nogen. Det kan vi lige vende tilbage til senere. Jeg har talt med nogen, som var fisket i 50'erne, og der har jeg en fornemmelse af, at han fiskede både i 30'erne og 60erne. Og det var rigtig godt. Men han var også en dygtig løsfisk og havde fingrene på pulsen, og det var ude meget og så videre. Og jeg ved, det var sådan en hukommelsen, man synes jo altid, at det var bedre i gamle dage. Måske havde han også sådan. Jeg ved ikke.

SPEAKER_01 4:06

Men selv i hvert fald nogle vilde historie. Men omvendt var det vel også før landbruget for alvor blev sådan stort industrielt og begyndte at udlede i stor stil. Så det må have påvirket meget alligevel.

Første havørred på flue

SPEAKER_00 4:20

Det har det i hvert fald. Og det var det også i 70'erne. Så jeg kan huske, at ården havde det at delt meg ikke godt. Der var sådan de små år. De større år, der var meget huspævand i, og også ud over det mærkeshold i vand, der kom fra landbruget. Så altså susløen, hvor jeg startede mit fiskeri, den var jo meget plummet og meget forurenet. Og den har det jo fx meget bedre i dag. Så ikke fordi, det var den, der var overhovedøbet. Det var mange små begge, men de jo ikke de forsvandt jo langsomt det op i 50'erne og 60'erne. Jorden blev indtemet, der var lavet spærring og sådan noget. Det, der blev gjort i mange år, også forinde. Så havet Fiskeriet var ikke sådan super godt. Jeg kan huske, at det i den lokale klub, at der var en af dem, der var rigtig dygtige, at han havde fanget 10 haver over målet. De talte ikke den mål målet den gang. Så det var ligesom ikke ved. Men over 10 haver over målet på en sæson. Og det regnede for at være godt. Det var en, jeg så opt, han kunne han kunne fanget havret. Han var virkelig eksperten. Ja, og det var han også. Det var dygtig, han vidste godt, hvad han gjorde. Så det var ikke nemt at fang af dengang, men det kunne bestemme sig at gøre. Jeg kan huske, at min første fluef. Det var jo en sjov oplevelse, fordi jeg var ude og fiske med en kammeret. Vi fisket ved revold, eller kaldet revængen i dybsø i sydlandet. Og vi var ude, det var en efterårsdag, faktisk er en rigtig flot efterårsdag. Og det var næsten venstlig.

SPEAKER_01 5:56

Og hvor er vi her? Så er vi stadig tilbage der i år. Så vi i midt omkring sluterne.

SPEAKER_00 6:01

Jeg er midt 70 og sådan 75 76, og jeg står mig nogenlån frem til. Fordi jeg ved, at jeg senere minere på dængen fanget min første flue, fanget af der. Fordi vi kunne ikke få de der fiske til at fange. Vi så, der var nogle fiske på det rev, vi fiskede på. Vi kunne ikke fange dem. Og vi så den flere gange og svømme frem til at komme ind på revet, og når vi kaste til dem, så forsvandt de langsomt igen. Så tidste på efterdagen, så gede op og så tog vi hid. Og så går jeg til, men flue, jeg fiskede lidt med flue i den lokale bæk, og havde en fluesang stående. Det var godt nok grå i græk. Men jeg fanget af nogle bækker og det i den lokale bæk, så tænkte jeg. Jeg tænkte ligesom de fleste andre ting, når de ikke vil hugge problem, hvor ikke de sådan en lille flu. Så der tog jeg sted med efterdan. Jeg ikke huske sådan en ab og delta fem jul. Klasse 7 ved at skyde på, det har været. Så det er lidt grønt ågen, men jo egentlig kunne pas ikke op til kvøsten.

SPEAKER_01 7:02

Vi har jo hørt om det der delta jul før. Jeg lavede jo et afsnit med kald, som også nævnt det jul. Var det jul, var det sådan en af de helt store ting, eller var det ligesom bare, fordi det var det, der var?

SPEAKER_00 7:16

Når man nu både i provsen, og jeg kan godt huske, at den podcast jeg også hørt med kald. Og det var en delta tre han havde. Jeg havde ikke kørt delta fem. Det var den just der bare, blæste, det var fantastisk. Men jo det samme julet. Så jo, det var det, som den lokale græs forretning havde. De havde jo ikke ud, så havde det noget dig, der var noget der, og det var det, der var. Og så er måske lige det år, så var det mest delta julet, delta tre og delta 5, de havde. Så der var ikke sådan noget kæmpest ud. Så skulle man til Aglo Fiskrimarket i København.

Niels' fiskesæson og et stort bæst

SPEAKER_01 7:48

Jeg tænker, at inden vi rigtig begynder at grabe os ned i hele fortiden. Så ikke bare lige prøve at op til nu 2025. Du er jo meget kendt for aflighed og selvfølgelig. Vi har jo lige været ude at se klippumet, hvor du har siddet og klippet filmen sammen. Det er jo stort ting at opleve. Men hvordan har dit fisker været i den her sæson. Nu er det vinter, og vi er lige gået ind i december. Har det været et godt over dig?

SPEAKER_00 8:18

Ja, det har været lidt blandet med at sige. Men i forholdet er super godt medgårds større fisk. Nu skal man pas på sig at være store fisk og sådan noget. Jeg har fået en 5-6 stykke over 6 cm, en ikke over 65. Og det synes jeg er super godt. Men så kan du ikke rigtig klage over. Det kan jeg ikke klage over. Men det, som jeg måske skal klage over. Det er jo også prøvet at fiske på nogle steder, hvor der er chancer for lidt større fisk. Det kan man sådan ikke fuldstændig styre efter, men alligevel dog til en vis grænse for fiske ud på yderkøsten og have masser af nuldtur, så er man godt på vej. Men det, der har manget, det er nogle fiske under 6. Så det er et stor minus her. Hvor pokret, af man ikke fanget ret mange af. Nogle fiske under 60. Altså jeg vil jo, hvis man er fanget 5-6 stykker over 6, så burde der i hvert fald også være en 10-15 stykker mindst. Ja i 50 og klassen. Det har da slet ikke været. Det er jo sjovt. Eller sjovt. Jeg synes, det er lidt skærende, at der er mange af de fiske der. Men det kan godt være, at til næste år, så er der kommet nogle andre. Når vi er her på falster, så er der jo meget forskel fra sæson til sæson. Der er år hernede, hvor der producerer fisk, men vi er også meget afhængig af der kommer fiske andre steder fra. Så min sæson har sådan set været meget god. Det vil sige, og her efter har jeg fet også nogle fine fiske over 60 cm, så har været farvet som måtte ud andet. Det var en blanke fisk.

SPEAKER_01 9:56

Vi skal også lige have en historie om en fantastisk hard fra dit lokal område på 5.9 kg.

Om en 5,9 kilos havørred

SPEAKER_00 10:04

Fortæll sig den historie, ja, det var sidste år, altså 2024 i december. Og en sådan en rokkrald formiddag med blæst og små slår regn i luften. Det blæst faktisk lidt meget. Men så jeg er nødt til at finde en plads med, og så var det lidt for lavet, der jeg kommer ud, men jeg fisker bare en 10 minutter tid med sådan en hjemmebundet reg, jeg har lavet. Og så får jeg et vold så tumt huk. Cirka sådan lige 15 meter fra mig. Og med det samme er det ser jo bare den stor fisk. Og så er en stor blank fisk, der vinder der ud. Og så dræger den rundt, og så tager den et spring sådan halvjet halv af vandet, og så stikker den der i. Og det er den. Den tager næsten hele min skyding, og det er en 40 af skydd, så det og så er der 10 meter skyd og 5 meter forfør. Når du lige at holde koldt i den situation. Det gør jeg faktisk. Men jeg var. Jeg vidste jo med det samme, der var står fisk. Koldt, det ved jeg ikke. Bagefter, der er det godt, man nu kan. Så godt man nu kan. Altså bagefter, jeg troede ikke, at sådan lige en fisk, den kunne få mit knag til at ryste så meget. Det kunne den jo altså i hvert fald. Men jeg fik godt styr på den, da den selv havde taget allig nu af ligekående med til at komme på afstand, og jeg kunne få den på hjulet. Og den kæmpede voldsomt hårdt. Men det var jo ikke overrassen, at den kæmpede hårdt og sprang flere gange. Ikke helt ud af landet, men altså. Og så var det dramatisk, da jeg skulle have den andet, fordi jeg ikke er net med, men det plejer jeg nu ikke at have. Men der var en masse bladangsbusker lige ude foran mig. Og det må ved at gå i, og jeg var været ud af holdt ligdenfri, så det var flere gange ved at gå ind i. Det lykkedes. Og til sidst kunne jeg så stranden på et stæk, ligesom man landet lærs bare ved at gå bag, så den kunne klaret sig selv. Svømmer selv siddel op sandet. Og der lavet faktisk og døde der. Så dybt den blød af gaderne, og den havde sig til sidste. Så den døde der. Det var en fantastisk fisk. Den var dog lidt slang. Det var 83 center. Men en flot, rigtig blank fisk. Jeg undre, hvor den var den så lang, for det var ikke nedfør. Den lignet, den var bare slank. Så den mere lakset formet måske. Så fik jeg kår, hvor jeg fænger på, at han vendte sig selv. Men jeg ville godt lave en skiller på den fisk. Og jeg synes, det var lidt interessant, den var så, den havde jo en konditionsfaktor på overen, så det var jo ikke noget galt med det. Men det er bare lidt langet i for til de østvær, og læste farl. Og jeg har fået på en på svenkom gange som 76 cm. Så man kunne fortælle, at den udvandler fra færskang så nye sådan her med rapporten fra kort mandiker og deres biolog i derme spårsfiskerforbund. Og den kan man også læse om i det kommende Sportsvæskeren, der skriver. Og han er beregnet hvor meget den er vokset hver år. Og i tbellen kan man se, at den udvandler fra 50 grænsen som 9 cm, så er den været i sald vand ind til den 71 cm, hvor den er kytt på det tredje år, men den er udvandret om 9 cm. Det er et meget lille små. Det er det. Og så er det tre år i havet, og så er nok af Get, og så vandler den ud, og så på det femte år, så fanger jeg den så. Men det var den ude udvandret i mil måned, så synes jeg, mener han, at kunne se. Og så fanger jeg i det centret. Det betyder, at han siger, at det er jo faktisk en nedførsfisk. Og den har ikke, når der vandet ud så sent, så har jeg ikke haft kondition nok til, at virkelig så stort og tygt fridligt og fedt nok. Og det var ikke unermelt for en fisk i den størrelse. Så. Og det må jeg heller ikke klar til at byde igen det næste gang. Så det er jo meget, når der vandet ud, og det tyder også, at det var en stort må. Det kan være mørkm, det kan være triggår, det kan være karvog i og for sagt, det kan være sådan. Det er ikke en af de små år, vi har hernet. Så er et lidt interessant livsøb, og det synes jo, det er meget interessant, at går han kan læse så meget ud af det.

SPEAKER_01 14:48

Ja det er jo fantastisk at få den der historie af en så grov fisk, og det må have været en krigere uden lige, hvis den er udvandet så 9 cm smoldt. Og så på fem år har jeg så over 5 kilo. Så har den været haft gang i butikken i hver færd. Det har jeg, og har jeg været op i gyret også. Fantastisk. Fylde et par billede af den. Den skal vi også lige have lagt på Instagram, så man ikke kan sidde i nyden. Man må godt bære sig lidt i gang. Alt over 5 kilo, det må jeg godt udløse det her.

SPEAKER_00 15:22

Jeg vil godt dele glæden, jeg vil jo ikke blæde mig. Jeg vil godt dele glæden over sådan faktisk.

SPEAKER_01 15:29

Hvordan havde du lige, da den svømmet op der? Det må være så står.

SPEAKER_00 15:34

Det var ret vildt, og jeg ryste virkelig, og jeg må bare gå tilbage til bilden. Altså jeg kunne ikke fiske mere slet ikke. Så det var ret vildt.

SPEAKER_01 15:42

Du nævnt, det var på en reglu. Ja. Kny lidt pardie ord på den flue.

SPEAKER_00 15:48

Det er sådan en været lidt fascineret af Kern Lunds regur. Sådan det realistiske. Jeg har ikke haft så meget fysk til, men jeg har så bundet min egen version med lidt mere. Og jeg kalder den Freg, fordi man siger, at man skal begin 100 flew, hvor man kan lave sådan en naturlig, så der ikke.

Hyldest til havørreder

SPEAKER_01 16:22

Jeg havde jo også, jeg var lige ude og tæfte nærmeste vand. Der var desværke ikke måde. Det var også lidt sjovet forhold. Mærke i forhold. Så jeg ikke optimalt. Vi var også lige ud at tæt sang. Så du er svært plad for. Som er et hjemmebygget projekt. Meget fint stang. Der havde vi lige sådan en kort havret snakk omkring det her med at virkelig at hylde den her havet. Kan du ikke lige sådan, at vi rigtig går i gang og skal have sådan køft fluskeret historie. Fortæl lidt om dit forhold til havet. Og du har jo lavet film om den og beskæftiget dig med den her fisk i 50 år.

SPEAKER_00 17:09

Jeg har jo fisket på mange forskellige ting, og jeg er meget fascineret af alle fisk, men her står nok helt klart, det er det nærmest. Jeg synes jo, at det er en måder er det en fantastisk fisk. Og så er den jo smuk. Den er faktisk meget smukkere, end det behøver det. Og så er det jo en fantastisk sportsfisk, hvis man ser sådan bred. Fordi den kan fænge på spænd og flue og regn om alt muligt. Og så er det en god spisefisk. Så derfor er det en god sportsfisk. Og så kan det også være svær på. Det er også vigtigt for en sportsfisk. Så den har jo alle aspekter for, at man kan kalde en sportsfisk. Men jeg heller bare sådan hylden som den fisk, det er bare en meget smuk fisk, som har en meget interessant livscyklus. Og så det der med, at hver eneste har jo lidt forskelligt. Så er det gøde period, så er det lige leg, og så er det nedførsfisk. Der er jo ikke ret mange af de fisk, hvor fanger. Man kan sige, at det er lige den her, helt fantastisk. Og der er altid sådan nogle små nyanceforskel på dem, hvor se det ud. Og det er også derfor, når vi går rundt, vi viser hinanden. Man vil godt se den fisk, andre har fanget, fordi der er faktisk meget stor forskel på de her havner.

SPEAKER_01 18:33

Ja, så vi også talte om, så det der med den der jag den der enig jag. Vi talte om det her med, om man var typen, der stod stil og fisket på det samme spot, og det kunne ingen af os to lige. Og der er havet jo essen i at holde gang i det der jagtdindstængt, fordi man jagter jo altid den næste smukkeste eller største, eller bedst proportioneret havet. Det tror jeg faktisk aldrig, stopper i hvert fald ikke for mig.

SPEAKER_00 19:02

Jeg gør da ikke for mig. Det er jo den der fascination, og måske kan du drage en parallel til havet, som ned, for jeg kan huske, når jeg sad på en ø, og der ikke var nogen fisk. Og så på stranden med sin kammeret, og så sad vi og kigget ud af det her Indløse hav, som dog ikke noget længere til. Vi lige kunne skæft det skæmpe ud. Men hvor pokker er, fordi vi oplevede jo af, at der var godt fisker. Hvor poker er det nu? Og så den har jo hele mit liv, hvor jeg har nu. Og har jeg også altså mit senere trollingfiskeri, hvor også et eller andet med, hvor jeg har det. Og så senere igen havret simlet. Hvad er det nu med den der havret? Så jeg har jo ikke studeret den videnskabeligt, jeg har haft nysgerrighed og en fascination af den, så den har virkelig skrevet mig. Og det er bare det, hvor går fisker efter, så oplever man jo hele tiden nye ting omkring det. Og som du selv siger, så er det jo jagten i det, der er det spændende. Jeg opsøger nye plærser hele tiden, og hele tiden var på vej mod den næste opgavse.

SPEAKER_01 20:06

Men nu bliver vi lige af sporet, lidt. Og så skal vi lige de der 45 plyder år tilbage. Og jeg vil godt lige have i afslutningen på den første flue, fanget af, som du var ude og tager på dit år græd.

SPEAKER_00 20:22

Ja, fordi så kørte jeg jo tilbage sam efter middag. Og jeg må ikke ågret, og så tænkte jeg, at det kunne være, at man kunne fængen på at fleve. Og jeg tror, jeg har hørt om meget der havde. Det var ikke noget, jeg sådan lige faldt på. Men uanset hvad, så ville det jo være en logisk tanke. Når man er løsfisker, og kendte for åden, så er det jo logiske tanke, når man ser nogle fiske i overfladen, og de ikke ved hågt gå blæn, så prøvede noget mindre. Og det var, jeg kom der ud, og der blev jeg så fisket med det samme. Og jeg tror, det var tre eller fire kasser, så havde jeg første afgrød på fluet, så det var meget, meget nemt. Men jeg husker det selvfølgelig godt, jeg må ikke selv spænker på den var lidt over målet, der må far ikke friheden igen. Men så man kan sige, det var måske ikke så fuldstændig fantastisk. Det har det alligevel været, for jeg husker, det jo tydeligt.

SPEAKER_01 21:06

Og det bringer også lidt videre til det her i forhold til fluefiskeriet. Nu går du selv og fisker med en switstang, fordi du har lidt problemer med en låst skuld. Og det er jo for at kunne blive i fluefiskeriet, når du gør det. Så det må også, og jeg også mærke på dig, at det har en særlig status. Vi sidder her i din stue, og jeg kan kigge over på dit flueskæld, som står 3 meter fra, hvor vi sidder. Og sådan prøve at sætte et par ord på, hvad det er, det her fluefiskeri. Det lige giver af dig. Og hvorfor er det, du sådan holder fast i.

Niels Vestergaard om fluefiskeri

SPEAKER_00 21:44

Jeg har altid været fascineret af fluefisker, men jeg har dyrkt af mange forskellige former for fisker. Og flufiskeriet har jo egentlig bare været en del af det, og var det også i mange år. Og i de første man år på kysten, der var det. Og det var faktisk lige, man gjorde i 70'erne, 80'erne og 50'erne, der var rigtig mange, der gjorde, at man havde spændestang og fluestang med på kysten. Så der var nogle begrænsninger både i vores kastevner og græk og det hele så. Det var ikke sådan lige, at det der med at kun at tage fluestanet ud. Og så var der nok også selvfølgelig nogle begrænsninger i jer erfaringer med det. Hvor finder vi fiskerne osv. Men det var jo, vi ville jo helt fange på flu. Altså punkt, vi blev helt fange havret, fordi den var fantastisk. Og dengang også, det var et virkelig det, man søgte. Det var fangehavret. Og punkt 2, så havde jeg jo godt fange den på flue. Senere er det nok ændret sig lidt til man bare fange på flue. Men det i første mange år, der var det med begge dele på kysten. Og for mit vedkommende, der var det meget ofte fluestangen, jeg brugte i stedet for spændestangen. Fordi som god van, han sagde, at det er alligevel noget sjovere og fanget ikke noget på flue, eller fanget ikke noget på svænget. Jeg er 100 procent egentlig. Så derfor var det meget tit fluen, der var i gang, men nogle gange gør omstændigerne, så var det spændt stang også. Men så også dengang, der var det jo i fluven var jo lidt det, man gerne ville fange det på. Og så er der jo selvfølgelig også noget status i det, hvad man kan sige til sine fiskekammerer, at man har fanget på flue. Det er tit på det der, fordi det er jo ikke noget med, man er snoppet eller højrød eller noget. Men det er jo nok, fordi man godt vil dele en god oplevelse med at fortælle, nej, jeg er fanget på flue, så er du klar over, hvor fedt det er. Så vi skal plans på ikke at gøre det til noget snuppet og højrød og noget. Men det er nok bare, fordi det er så sjovt at fange en fisk på flu. Og så er der det med fluefiskeret, det er jo, at det er jo mere intenst. Så er kaset. Man er mere opmærksom på overfladen ud, når man går og fisker med flu. Man er mere sådan mere i det, når man fisker med flu. Man kommer med lignen lige fængerne, der kan mærke meget.

SPEAKER_02 24:10

Under the sky så må det fri. Men også om det foring with our works for drinks.

SPEAKER_01 24:22

Men nu har vi jo allerede kraset lidt ind på den her fascination af det at fandt danske haver på kysten på flue. Og det der jo har været sådan hele min bagtke med at lave det her afsnit. Og det har været en af mine grundkanker lige såden jeg startede den her podcast. Det er det her med at få kort lidt, hvad der ligger til grund for det, vi fisker i dag. Fordi som jeg også skrev til dig, at vi har talt om, så hviler vi jo meget på skuldrene af de pioner, som startet tilbage for 40 50 år siden måske. Med at grib fluestanden og begyndt at prøve for det her ret svær opgave til at lykkes. Og hvis du har været med ret lang tid og har fulgt det. Og de forskellige jobs, du har haft, som har været relateret til fiskebranchen. Du har sådan været en form for i aktager, som har fulgt det her i ret lang tid. Men hvad kender vi til på et tidspunkt i det her ligesom opstå en anden form for bevægelse og fascination omkring det her med at skulle fiske og flue efter havet. Og der er jo ligesom nogen, som nok er gået fuldstændig all in på det spor, og begyndte at optimere det.

1970'erne: pionértiden!

SPEAKER_00 25:46

Det er noget, du sådan her kender til. I forbindelse også med den smærfilm, vi var ved at lave om kystfisk, der tog vi fat i år Grand, som var en af pionerende inden for kystflufiskeri på Vestland. Og han havde skrevet artikler til sportsfiskeren om det. Og han lavede, han var fisket virkelig. Dygtig, dygtig spæfisker, som var gået fuldstændig alld på fluefiskeri. Så han kendte sin fiskeplads rigtig godt. Og der var vi oppe af og prøvet at filme med. Vi fanget ikke noget den der sommerten, vi var der. Men der fik jeg også lidt, vi fik nogle gode tips til det. Vi så nogle af hans flure, som jeg så ved, blandt han ikke fluer selv, men der lavede han arbejd han tæt sammen med Perlsen, som jo har bundet en masse af klassiske kystflor i dag og været ophagsmær til dem. Så de var de to var et timer, der var udviklet en masse kyslø. Det var rigtig mange kyslø. Mønster var igennem. Og der er ikke så mange af den, der står tilbage.

SPEAKER_01 26:52

Nu er vi jo begyndt at komme lidt på sproget af nogle af de her pioner. Ja, så. Vil du noget været med Fyn og Jylland? Der må have været nogle årer og nogle pærker.

SPEAKER_00 27:03

Den ved jeg ikke så meget om. Det vil jeg sige, at sådan var det primært år. Det er bare sådan, så da vi kom frem i. Jeg kan ikke huske helt. I 80'erne i starten 80'erne eller midt 80'erne. Der var der rigtig mange kustlefskere, især på Vestland. Han havde inspiret rigtig mange til det.

SPEAKER_01 27:24

Så tænker jeg, at det virkelig må have været o bakke på mange fronter for dem. Fordi når man tænker på i dag, så lever vi jo lidt en lukset tilværelse som kust flu fisker. Vi kan vælge mellem et nærmest uendet udvalg af stænger, hjulner, flubindingsmaterialer. Vi har sociale medier. Vi har smartphones, vi har apps, der kan fortælle os, hvordan det her strømme forhold bliver sådan ting. Men hvordan var det for de her gutter, og som skulle starte det her op, for der var jo meget viden, man heller kunne tabbe på den gang, så de må have lavet meget. Hvad kan man sige grundforskningen derude på kysterne og gjort en masse af den virkelig hårde og slides om noget.

SPEAKER_00 28:11

Jo, jeg kan ikke huske, at jeg oplever det, som om det var op i bakke. Jeg kan jo bare huske, det var så meget og spændende. Så kan det jo godt være, at nu i dag forlede man jo, at man skal kunne have 50 kyspladser. I øst og vest og nord og syd under et fremfold. Dengang kunne vi endre stykker. Og så snakker man sammen med hinanden, som også kunne tre stykker, og som kunne tænke kyspladser rigtig godt. Så vi havde ikke måske ikke behov for det samme. Og jeg husker ikke, at informationerne fik man jo. De fleste, rigtig mange var medlem af en fiskeklub. Der får man kontakt med det. Jeg havde vi sportsfiskeren, som også skrev, ikke kun om køft flufiskeren, der var jo en artikel en gang med. Så der var jo sådan et, når man var ude og fisket, så mødte mig jo nogle der. Så jeg husker ikke, at selvfølgelig havde mig var der jo slet ikke en mulighed for den samme informations mængde som i dag. Men jeg husker da ikke som et problem. Vi havde jo ikke. Vi havde jo ikke, så tog vi måske også til Isefjorn, så fik man nogle mændinger derfra, selvom man både i Sydjylland. Og dem fra Isefjørden og også killt de to til Sydjlander og fisket. Så det var sådan. Selvfølgelig var det nok lidt mere op ad bakke, men jeg kan ikke huske, at vi tænkte det sådan. Det var det ikke. I dag kan man godt blive lidt frustreret over hele den informationsvængde der tilgængelig. Og det er ikke fordi, jeg ikke bruger den gamle. Jeg bruger alt, hvad jeg overhovedet kan komme af informationen i dag også. Og det er selvfølgelig meget nemmere i dag. Og det er måske også derfor, at vi har sådan en lidt mere ydrighed over forget, end man har som nye løsvæsker, og ikke så foret. Jeg har en stort stor yld over for havret. Fordi jeg ved, hvor svært det kan være, hvor skønt det og lige ramte den rigtig dag og alt muligt, så der skal spille sammen.

SPEAKER_01 30:09

Jeg har prøvet det på egen krop der tilbage i 70'erne, hvor der ikke var mange havet, og der virkelig skulle slide for at finde dem.

SPEAKER_00 30:15

Ja, jeg var fanget på 42, det var helt fantastisk, altså.

Kystflue i de gode, gamle dage

SPEAKER_01 30:20

Men efter lidt, efter du lander din første kystflu, fik du så sådan blod på tanden for flere. Hvordan var din udvikling som kystflufisker?

SPEAKER_00 30:30

Jeg er jo så gået parallelt med det her. Som kystflufisker, det var ikke sådan, det var sådan ikke nogen, stejl. Fi havde bare lyst til at fange nogle flere af. Køben flue, det var fantastisk, men jeg skulle bare fejre nogle flere. Om der var flue eller spændt, det var ikke sådan fuldstændig afgørende. Jeg ville bare fejl nogle flere. Og så var det jo også i en periode, hvor jeg bare fisket alt muge medfiskar. Og ikke sådan noget hardkår karpefisk menfisker og det er meget søvisker. Gedarb sander og alle mulige forskellige slags fisker. Men i perioder. Altså kustfisker da jeg altid har vendt tilbage til. Og så kystflufiskeret, det var bare en del af kysten. Hvor spændte stang var med, men det var nok ofte fluestanden, der blev brugt. Så det først i sidste 25 år, det var bare kun af fluestanden jeg.

SPEAKER_01 31:30

Jeg ved man egentlig noget om, hvornår folk sådan fra alt begyndte at være i stand for stabilt og landet afret på fluegret på kysterne.

SPEAKER_00 31:39

Altså jeg kan sige, at grald, han kunde der allerede i 76. Det kunne han meget stabilt. Han kendte sin pladser rigtig godt. Han var ikke opsøgende. Han havde lært sin pladser at kende længe før han begyndt på flue. Så der hvor jeg har fisket med ham. Der stod han stille, og bare vente på, at festet kom til ham. Og det var en fremde taktik. Så fiskene kom ind kendte sin plads, var lige på bestilling der. Og det var på redes og. Han fiskede meget på Ræsøg, men også mange andre pladser på Vstil and. Så han kunne gøre det jævnligt. Så han blev sådan en gule.

SPEAKER_01 32:15

Hvis vi sådan skal måske hoppe op til slut 80'erne op i halvten'erne. Der er der alligevel sket meget i forhold til da nu sådan stod dernede på sjands sydkyst og blandet den første. Der begyndt toet jo sådan for alt år at få noget far momentum.

SPEAKER_00 32:31

Prøv at sætte et par ord på den periode. Altså i 80'erne, der blev sat på Vestland. Og det gjorde da også helt, det gjorde også lidt på fyn, ved jeg. Hvem der var de allerførste pioner, det ved jeg ikke. Claus Heksen var selvfølgelig med som en af de første. Men hvem der virkelig startede tåret på Fyn, det ved jeg ikke helt. Slutt 80'erne snakker om, at det var nok halvten, der fisk med flue, og halvten, der fisk med spænd, når man mødt folk der ud. Det var ret imponerende. Det var da langt fra på Sydskland, hvor jeg fiskede. Og slet ikke her på falster og eller ikke på møg, der var ikke mange der fisket med flue.

SPEAKER_01 33:08

Men hvor langt skulle vi hen, for at man kan sige, at kystflufiskeret havde opnået kritisk masse sådan i hele Danmark, og der blev sådan en anerkendt etableret disciplin.

Niels viser retro-grej

SPEAKER_00 33:20

Jeg ved tro, vi skal, men det blev sådan lidt lidt gæt. Og århængt ved at skyde på, det sker midt i 90'erne. Der blev det sådan virkelig. Vi får nogle hurtig og bedre kystinger og dedikerede kystinger. Luet lavede nogle fantastiske stænger til kystfisk, jeg huske, jeg havde selv en. Så stængerne var meget afgørende for, om det kom i gang, rigtigt. Og selvfølgelig, der var meget erfaring med nogle skyde hoved og alle mulige setup. Også nogle erfaringer, og der er ikke mindst nogen erfaring om, hvor man kunne fangre, hvor man ikke behøver at kaste så langt. Det er jo selvfølgelig altid det, der har været den store hørte for en ny begynder i kyster, ja der jo ikke kaste langt om. Og det er jo overbevist mig om, eller overvist sig selv om, at 25 meter er rigtig langt. Og det kan jo godt være sværd at komover. At stå der ude ved kysten, og man kan ikke se land nogen steder, og så kan jeg sådan lige fluet ud. Det er jo et håbløst projekt. Så der skal noget, enten skal man have noget viden eller op for selv have fået den. Og det kommer jo sammen med, og man kan jo sige, at medierne er jo med til. Altså Fiskefri, som jeg senere kom til at arbejde på, og også en fiskefri, var jo med til at booste de der ting. Sportsfiskerne og fiskerne alle skrev jo artikler om det. Så det var med til at booste det og gave den der helt konkrete viden, der skulle til foret kom i gang. Og der var rigtig mange løstfiskere og kystfisker, som gik med spænd, som kunne godt kunne tænke sig at prøve det. Så kører de måske det forkerte græk, og så kommer de forkert i gang.

SPEAKER_01 35:00

Men hvordan var? Hvordan havde havet det så, da vi var noget op til midt 90'erne?

SPEAKER_00 35:05

Altså i 90'erne, der var en masse kystudsætninger. Og der gik det mange steder ret godt. Det var sådan meget ujævt, hvor det var. Og det var jo. Altså her på Fæstet var der. Tid løb man ind i nogle stermer af tydeligvis ud af. Der begyndte også derbæn af måle og skyblester i 90. Og jeg kan sige, at det blev faktisk et godt fiskeri. Det var i hvert fald i 10, hvor jeg startet. Og det er ikke kun er. Det var simpelthen bare et bære fisk.

SPEAKER_01 35:58

Jeg var sådan, som femet ligner tilbage i 50erne. Hvordan var udvalget af ligner dengang.

SPEAKER_00 36:07

Det var wet forward ligner. Jeg var jo gået fra det mest dobbelt ligner i øjnene, men så var det jo blevet moderne med forward ligner. Og så bare der begyndte at snakke om Skydlinjer. Jeg ved, sådan ud skrev nogle fremragende artikler om sky hovedsetops. Og der fandt jo ikke rigtig skydliner, så det var modoldlin. Det er lidt svært at håndtere en motorlin, så ikke må jeg færgen kaster. Så det var så primært rate forward ligner. Og du kan se, at jeg har et gammel bøklig jul her, som der sidder en gammel rate forward lin på. Den brugte jeg på kysten sammen med. Det er der en hjemmebygget svort, så vi husker, eller også var en hartig fluestand, som egentlig blev brugt til mit begge og fisk. Men den brugte jeg også på kysten. Så det var meget let her. Det var lidt, end man faktisk vil bruge i dag.

SPEAKER_01 37:04

Det er et fint lille jul, vi har lige sørge fra og lidt på Instagram. Men jeg kan være, at du lige ved prøve at trække lidt inden, fordi jeg synes, at det har en holde lidt op til mit. Ja. Det har jo fantastisk. Jeg kan godt lige jul, der siger noget. Så det er det.

SPEAKER_00 37:17

Jeg ved ikke, det er lidt kiggtet i folk med her noget, der er helt lydøs. Men jeg kan godt mere den der.

SPEAKER_01 37:22

Meget fint jul. Men når man ser den ligne, som jo er meget tøg. Og spejset i forhold til sådan den moderne. Og det foret ligne med en tyk klå og en tynd runninglig. Så sidder man jo og tænker, hvordan kan man kaste den der.

SPEAKER_00 37:39

Man kunne ikke kast særlig lang, men man brugte jo det. Det var det. Jeg gig jo ikke på kysten med den der, men jeg havde næsten med spænden. Og fang nogle rigtig fine fiske på det altså en 50 cm fisk på det der, det var fantastisk.

SPEAKER_01 37:54

Det må have været en fantastisk fejd. I dag så går vi jo meget med efterhånden med klasse 4 og 5. Jeg der bliver mere og mere populært. Hvad gik man med før i tiden? Hvad var sådan det mest populære?

SPEAKER_00 38:07

Det mest populære var en klasse 8. Og der er nødt til at sige. Nu er vi nødt til at snakke noget om klasser. Fordi jeg faktisk lige for ikke så lang tid har fattig min gamle Avisk klasse 8. Og den svar fuldstændigt i dag til min Aarvis klasse 6. Så der ikke, der har føltet noget. Egentlig var det det samme græ, vi gik med dengang. Hvis var skyde hårdt og kræft, så var det et 18 gamsk skyder, eller så lidt der 16 gram, 14 gram, 15 gram. Det var det, så der egentlig sket så meget lige i den her. Dengang havde det bare 8, og man siger, der går der klasse 2, det er ud. Det var det. Det svarer nogenlønd til. Så der er sket noget med klasserne, ikke så meget med grad.

SPEAKER_01 38:55

Vi kan jo heller ikke undgå at tale fluer. Kan du se sådan nogle større tendenser eller udvikler, der har været igennem årene siden starten? Nu taler vi over græld, og det flue, han gik med.

SPEAKER_00 39:08

Det var bare klarsen, der udviklet den plast i fx og alle de her fine mønster.

SPEAKER_01 39:14

Mange er jo gået, altså mange mønster er jo gået ud i glems. Men hvis man sådan skal kigge på overordnede tendenser sådan. Hvad gjorde man dengang i de gode gamle dage? Var det små fluer, store fluer.

De første kystfluer tager form

SPEAKER_00 39:28

Der var ikke så meget forskel på det. Det er lidt indhold i fluvæsten. Jeg har prøvet at se, om jeg kunne finde min gamle fluvisk, men det kunne jeg ikke, men jeg ved også, jeg har mistet en fluvæske en gang på kosten. Så jeg har altid bundet flue. Og jeg er ikke sådan noget stridt efter dem, som jeg har bundet noget grå fred og magnus også, men de ligner måske ikke helt sådan. Men det var meget sådan nogle flor. Det var også. Den første. Min første hav, den fang jeg på en mars bland. Fordi det var det fluet, der lå i min bækker hæsk. Og så var det sådan noget. Den holder jeg også i dag. Det går gamle klass i her. Ja. Så det var sådan noget, vi har brugt, og så lavede vi nogle. Det hedder jo streamer dengang, og det var mega finde. Låfisk-imitationer. Så Miguend, den var jo meget populært. Det var ikke mindst udlægsl, det populært. Og så jeg bandt bare brugte. Jeg brugte mange af dem, men så lavede jeg lidt min egen variation af over det. Så jeg vil ikke sige, at der er sket den kæmpe stor udvikling i fluerne, fordi de fluer, man brugt det dengang, det bliver jo alt fremragende i dag også. Grundprincipperne er jo det samme.

SPEAKER_01 40:38

Det er jo faktisk være sjovt i dag at binde sådan en retrovæsk. Med i alle de gode gamle klasiker. Og så få den tast kørt lidt derude. Og jeg er sikker på den nok.

SPEAKER_00 40:48

Bare da jeg et par små hakkel, så kan det ikke gå helt galt i hvert fald. Og så lidt større, Bagefisimitationer.

SPEAKER_01 40:55

Kan du kan du huske, da nogle af de første, hypet kystfluver, som ligesom fik et navn, der var opfundet i Danmark af danske kystblufisker. Da der begyndt at komme sådan et fluemønst, der alle bare skulle prøve at fiske med osv.

SPEAKER_00 41:11

Ja, der var jo så grå fred i hvert fald. Så var sin juletræet var også meget hejbet. Så det var sådan, de kom det, og det var før de moderne nu i nya tid, hvor der kom sådan nogle plærdagen og alle mulige andre, som er blevet meget hejpet. Og som også er god fluer. Så det, der blev hypet dengang. Det er også de fluer, du kender i dag.

SPEAKER_01 41:38

Men det interessant er, at vi sidder jo faktisk og opsumerer 50 års intenst flufisker, hvor der er blevet lagt i 100 vis af timer. Men i virkeligheden, så er alt mere eller mindre det samme. Det kan være, at fluverne hedder noget andet i dag. Længklæserne og klassificeringerne. Det er egentlig bare tal. Men selv er aktionen er den samme. Såfølgelig er stængere billet bedre. Og der er sket mange ting. Men i overordnet grove trækder det jo lidt på der som om meget faktisk bare det samme.

SPEAKER_00 42:15

Det er det jo. Så er der jo de erfaringer, som der kommet mange flere erfaring omkring, hvor hvordan vi fangerfiskene. Også sådan generelle og gode betragtninger omkring det, som der nok mangler lidt flere i dag. Dengang, der var jo mange der, hvor der kom nogle indgangs oplevelser som blev tilget i granit. Så i dag er der jo i den gang noget at finde god information omkring, hvordan man finder. Og det ikke mindst i fjor og vi, og på hvilke årstider og sådan nogle ting. Det var ikke lige så al den viden vidste man ikke lige så meget om dengang.

SPEAKER_01 42:58

Jeg kan ikke sige, at din egen film har jo været med til at vise os, at der ofte er mange flere haver, end vi tror. De er måske ikke altid lige så interesseret i vores flur, som vi håber. Men jeg har darasket gang på gang over, hvor mange havrer der faktisk er. Når man selv har set havret af semlighed. Og også nu her, hvor vi har fået droner og kan begynde at overfle det hele og kigge lidt ned filter på, hvad der egentlig svømmer rundt.

SPEAKER_00 43:28

Jeg så har noget samet af det jo netop. Hemligheden var jo faktisk, at der fandtes. Der bare mange flere havrer derude, end vi kunne drømme om. Og de ikke bare sådan svømmet ind og ud. De var der bare at vilde bare ikke hård. Og så kunne jeg måske håbe, hvis man lige gjorde det rigtigt og sådan. Men der helt generelt var en masse fisk derude, som ikke vilke vores havn. Og det var det, der var den store hemmet i de første film.

SPEAKER_01 43:57

Ja kunne have ønsket for ogla og de andre der. De kunne se det filmen. Det havde nok nogle gange hjulpet lidt på motivationen. Ja, det er klart. Det er klart. Men hvordan? For vi står jo lidt, som vi talte om i starten. Vi står jo meget på skuldrene af så långt som år, og dem har der jo været mange af rundt omkring i Danmark i de her år, måske i starten sådan lidt i 60'erne, og så fik det fat op gennem 70'erne. Men med alt den viden, hvordan ser du egentlig så på kystflufiskeriet i dag lige om lidt går vi ind i 2026. Vi har lige siddet talt der meget mere eller mindre i grove træk af lidt samme. Men hvor er vi egentlig henne i dag, du har fulgt med i 50 år.

Klassiske Fluer Og Trends

SPEAKER_00 44:43

Altså, jeg tror jo helt klart, at der er flere og flere, der vil gå over til at fiske med flue i dag, så skulle man måske fiske 10 år på kysten, før man fik sådan en god erfaring. Og i dag kan man hurtigere opnå erfaringen ved kysten med sin spændes, fordi der er så meget af information at få, så begynder man måske at tænke, at det kunne godt være, at jeg også skulle fiske med flue, eller gå over til at fiske med flue, eller prøve det, og der er der mange flere, der vil gøre det, og det hænger også sammen med, at gennemstidstørsen på fiskene er nok blevet mindre. Så hvis man skal have, det er jo nogle hoppe, og hvis vi skal synes, det er sjovt. Så er det jo så sjovere at fejre en mindre fisk på flue og på lidt flue græn. Det er jo noget sjovere, end på i hvert fald noget kræftet svænd. Så jeg siger ikke, man kan også. Det er også sjovt at fiske på ud af svængræ. Men det har noget ekstra ster med fluset, og det tror jeg, at det betyder, at der vil komme flere og flere flue fisker, køft flefsker.

SPEAKER_01 45:43

Ja, ud fra vi nok skalværske skal accepterer at skulle fiske på lidt mindre fisk. Ja.

SPEAKER_00 45:49

Det tror jeg desværre. Det ikke fordi changen for den står er da stadig. Men det er ikke som det har noget. Det er ikke.

SPEAKER_01 45:57

Jeg begynder at blive mørkt uden for, og det har jo været en rigtig god, og der er helt brænder. Det er virkelig sådan rigtig hyggeligt i det som eftermiddag i aften. Men det betyder desværre også, at vi skal til at lukke ned i så stiller. Det gør vi jo med lige, hvor du svarer på tre spørgsmål. De er selvfølgelig vinklet lidt på dagens emne. Så noget af det første, jeg godt kunne tænke mig at få dig til at svare på. Det er dansk kystfisker, eller kyst fluefisk sammenlignet med andre fiskeformer. Er det egentlig over eller undervurderet.

SPEAKER_00 46:32

Ja det er jo sjovt spørgsmål, fordi nu tager det bare ud fra en personlig betragtning. For hvis man er lærte fisker i skærer ud, så vil man også sige, at det her så bare fuldstændig overvurderet. Men jeg synes, at når jeg står der ude i vand til navlingen, så synes jeg helt klart, det er undervurderet. Det er et fantastisk fisk. Og bare derude, er fantastisk.

SPEAKER_01 46:52

Ja du sidder og smiler nu. Så hopper vi lidt videre i samme gænge. Dansk kystbluefiskerigs gylden perioder. Har den været der, eller er vi i den nu, eller hvordan ser du på det?

SPEAKER_00 47:07

Altså, det har to svar på det. Der, hvor fiskeriet var bedst for mit vedkommende og meget store dele af landet. Det var i perioden sådan 2000 og måske 2005 til 2015, så der er lidt andet i 2015 og 2016. Der blev det dårligt over meget store delet. Men jeg tror nok, at Kystlefisk har en god og gyld periode nu også, fordi det bliver udviklet mere og mere udbregt.

SPEAKER_01 47:37

Og så hopper vi videre til, og det er jeg spændt på i dag. Det absolut bedste fiske typ.

SPEAKER_00 47:43

Ja, og der skal jeg lige bruge lidt tid på at fortælle. Altså mit bedste fiske er stå ikke på Google Maps. Og det betyder, det skal lige forklare lidt.

SPEAKER_01 47:53

Handskær.

SPEAKER_00 47:55

Og Google Maps er jo fantastisk og jeg bruger det også. Og du kan godt finde nogle rigtig gode fiske, men der er rigtig rigtig rigtig mange fiske derude, hvor Google Maps bare lige viser en kældlig sandbund. Tag ud og prøv. Det er først ud, det er første, når man er derude, at Google Maps kan give en ledsård. De kan slet ikke give en ledsår til mange af dem, fordi der ligner bare sandbundet eller ikke noget. Så stol ikke på Google Maps.

SPEAKER_01 48:21

Et Google Maps spillet kan jo godt være flere år gammel. Der kan være sket meget derude. Den her med noteret i.

SPEAKER_00 48:28

Så kan man gå ind på skrofet, så kan man gå flere år tilbage. Stol heller ikke helt på dem. Det er bære end Google Maps, men står heller ikke helt. Der kan godt være en skjulde, rigtig god fiskeplads, som man først opdager, når man er der ud.

SPEAKER_01 48:41

Man skal ud og have at vælge i vandet og noget sandbund under stævler.

Afrunding

SPEAKER_00 48:47

Og så vil jeg lige forset den her det næste fiske tips. Det er jo, at hvis man og husker have glæde af at være derude, så melder ind i Danmarksborgskær forbåret. Fordi det er den, der kender for vores sag.

SPEAKER_01 49:02

Og det længer vi selvfølgelig også til dem, der ikke skulle være medlem. Mils, tusind tak, fordi du har lyst til at stille op og gøre os alle sammen lidt klåre på den her fantastiske opstart af vores alle samme kystful fiskeri. Det har været lærerligt og sjovt og spændende at høre omkring. Og jeg ikke har været med til at opleve det, hvordan at det har udviklet. Så tusen tak fordi jeg må forbi. Det her sjår det her.

SPEAKER_02 49:35

Og slår lidt større.

SPEAKER_01 49:41

Tak for den tur i tidsmarkent. Det var fedt at høre om, hvordan vores kystflefskeri er blevet formet gennem mortier. Og måske bare historisk en smule tiltræ. Sammenlignet med hvordan man i andre flåfisk kulturer hylder sin historie. Have vi måske lidt historiekøset i dansk kystflufskeri. Men vi har sgu noget at være stolt over. Brot 50 år er vi blevet pakkers dygtige til at forstå og fænge øjret på flot. Så deres endelige arbejde for at fylde pionerne slade støtler ud. Tak for nu på Instagram, der finder du lidt fra optaget dingen med Nils samt billeder af de ting, du lige har hørt. Nils Trimpe en Redeflu liger selvfølgelig også klar til et kig. Det kan befales. Husk også, at du kan blive supporter af podcasten med et valgligt beløb, som går til at holde fanget på flu kørende i fremtiden stramet og vi ses derude.