#25: Kystens poet - Victor Boy Lindholm

Mød forfatter og kystfisker Victor Boy Lindholm, der med bogen Hver dag er der et nyt håb sætter ord på passionen for kystfluefiskeri og havørredfiskeri i Danmark. Her får du hudløst ærlige fortællinger om jagten på store hav- og bækørreder – og om den mentale kamp, der følger med, når håbet om havørred kysten aldrig slipper sit greb.

I dette afsnit dykker vi ned i rødderne til moderne fluefiskeri Danmark og ser nærmere på, hvordan normannernes og de britiske gentlemen’s natursyn har formet vores måde at dyrke kystfiskeri havørred på. Den historiske tilgang til teknik, fluevalg havørred og forfang fluefiskeri lever videre i dag – både hos erfarne kystfiskere og inden for kystfluefiskeri for begyndere Danmark, der søger forståelse for traditionerne bag metoderne.

Vi skal også med Victor på håbløs bækørredjagt i ruinerne af det, der engang var livskraftige åer, fyldt med fisk, flora og fauna. Mon den helt store bækørred tager Victors tørflue? Lyt med og bliv klogere på, hvor du kommer fra og hvorfor du tænker så meget på store havørreder!

Lyt med og bliv skarpere på kystfluefiskeri, havørredfiskeri og tankegangen bag jagten på de store fisk. Uanset om du er ny i kystfluefiskeri for begyndere Danmark eller erfaren langs havørred kysten, får du ny indsigt i teknik, historie og passionen, der driver os mod næste hug.

Bliv supporter!

Støt fanget på Flue med et valgfrit beløb, som går direkte til at producere mere podcast om kystflue. Betaling er nem, krypteret og kan opsiges når som helst. Læs mere her:
https://www.buzzsprout.com/2464716/support

SHOWNOTES

https://www.instagram.com/victorboylindholm/

Køb Victors bog her: 

https://www.saxo.com/dk/hver-dag-er-et-nyt-haab_bog_9788743601821

Victors læseliste

Anna Tsing, Svampen ved verdens ende

https://www.saxo.com/dk/svampen-ved-verdens-ende_bog_9788794487160

David Coggins, The Optimist

https://www.bog-ide.dk/produkt/5665357/david-coggins-the-optimist-paperback/3358237

Cecilie Rubow, Indendørsmenneskets natur

https://www.bog-ide.dk/produkt/3862030/cecilie-rubow-indendoersmenneskets-natur-haeftet/3016812

Anders Halverson, An Entirely Synthetic Fish: How Rainbow Trout Beguiled America and Overran the World

 https://www.akademibokhandeln.se/bok/an-entirely-synthetic-fish-how-rainbow-trout-beguiled-america-and-overran-the-world/9780300140880

F.M Halford, Dry-Fly Fishing - In Theory and Practice

https://www.saxo.com/dk/dry-fly-fishing-in-theory-and-practice_frederic-michael-halford_paperback_9781444661767?srsltid=AfmBOorzKkwO_OAbmMA0OKFOmEaqCmtExWry3Y22z6XImjzfjJ8nTXNp

..til de værste nørder anbefaler Victor i øvrigt:

Hoffmann, Richard C., Fisher’s Craft and Lettered Art –

Tracts on

Transcript

Intro

SPEAKER_01 0:09

Så det. Hej og velkommen til fremet på flag. I det her af skal møde fra fatter og købst fisker Viktor Bøj. Han har skrevet en af de bedste fiske bøger, jeg længe har læst på dansk. Ike alene så har boget, hver dag er der et nyt hård. En hærlig fisk reportage, hvor Viktor aggersagtigt bækket med fluet. Og næsten landet sin drømme her på 70 cm. Men måske vigtig ster, så gør Victor Spå og skåre på, hvad vi som købsker og rundet af, og hvorfor vi fisker, som vi gør. Og når du hørt det her afget. Så for du også bedre, hvorfor vi alle sammen er så besat af netop har. Men vi går i gang, så husk, at du kan støtte fanget på flue med et valgfrit, som går direkte til at produceret mere podcast om køft flufskeri. Link finder du i show notes samt på flows Instagram. Og tak til alle jer, der er allerede begrever. Nu skal vi i gang. Så glæder jeg til en omgang af Vicorsk og et par de gode fiske historier af den slags, som handler om grove øre på flu. Hej det. Velkommen til Fanget på Flu Podcast. Jeg glæder mig til, at du skal være med. Jeg har jo din bå på to dæk i juletfærgen. Det kan jeg været et par målet. Fantastisk må. Jeg har været lidt undervejs. Og nu sidder vi her på det der sydland af drag på Armer, som er en del af de sådan jag virker. Vi skulle have været en tur i vandet og fiske lidt. Efter den her overstringer, som vi går og drømmer om. Men der ligger simpelthen mis. 500 meter ud. Og det er 3 minusgrader. Det står ind 14 meter fra direkte fra det. Det bidden koldt. Det bliver lige dag. Så vi har. Sådan i bilen i det rode af studie. Og der er dejligt varmt vi sidder her i solen. Men i dag i, så skal vi tale lidt om din bog, som hedder Hver dag er et nyt hår. Og så skal vi tale lidt omkring, hvor vi kommer fra. Så løstfisker og køftfisker. Og vi skal helt tilbage i gamle tid for at få en større forståelse. Og så skal vi tale lidt omkring, hvad vi har gjort ved naturen, og hvad vi har gjort ved vores haver. Og så er der lige et pare fiskehistorier undervej.

SPEAKER_00 2:57

Og det skal her.

SPEAKER_01 2:58

Men kan du ikke lige sætte et par ord på dig selv. Så løstfisker og har fisker inden i sådan en rigtig dykker ned i materialet. Jo.

Hvorfor skrive om håb?

SPEAKER_00 3:08

Jeg bor på Armer, og derfor så har det været ret naturligt for mig at lede efter fiskene herude. Jeg startet med at fiske igen for det efterhånden 6 syv år siden efter en meget intens periode, der var barn. Jeg tror, der er mange, der kan gende den proces, hvor man fisker meget som barn. Der var jeg primært søgsker, der vokset op omkring værd omkring fremsøg, søndøg, fugsøen og sådan. Og fisket primært gider der ud. Og så jeg mistede jeg egentlig interessen, men der kom bare så mange andre ting ind i mit liv, som gjorde, at det bare ikke bliver mere. Og så under corona, så mange andre havde jeg meget mere tid igen. Og så savnede jeg den der års. Og i virkeligheden års af til at være ved vandet. Og så har jeg jo et helt oplagt sted at gøre det. Der er faktisk ikke så mange, der fisker det, og der må være børn. Og så blev jeg ligesom bare for tabt, eller henført af den her idé om at finde fisket og tage ud og få fat i den i det.

SPEAKER_01 4:17

Du har jo været 50 km kyst på mark. Det er et sted og skal på den eller den anden måde, når det er i det her område af Danmark i hvert fald. Vi skal snakke meget mere om din bog. Men inde sådan rigtig går videre. Kan du ikke lige prøve at fortælle, hvorfor det egentlig var, du skrev. Fordi jeg synes, der har været langt det lang til siden, der er kommet en god fiskebog i Danmark, og den her skiller sig ud på mange måder, både i layeret og den måde, der skriver på, og det den handler om. Prøv lige at varme lidt op under, og så fortælle om, hvorfor du egentlig sat dig til tasterne på den her bog.

SPEAKER_00 4:56

Jeg arbejder som forfatter, så det er jo det, jeg laver. Det er også den måde, jeg forstår verden på, eller også måske i virkeligheden kommer i kontakt med verden. Det er ved at sætte mig ned og skriver om det. Og jeg er i gang med et større bogprojekt eller en trilogi, som handler om håbets væsen. Og det er at prøve på at få bøger om et givet emne, så er der faktisk heller ikke specielt meget litteratur om håb, som ikke sådan naivt, optimistisk eller bare tror på, at det nok skal gå, hvis man bare tænker positivt eller et eller andet. Så har jeg jo sådan den måde, jeg har været ude på de sidste mange år, har været ved at fiske og komme i kontakt med vandet og undersøge vandets natur, hvad det er, det gør ved os, hvad det betydet for os. Og du har et eller andet med vand.

SPEAKER_01 5:41

Jeg skriver du også i din bog, at du altid har været draget af vand.

Kystflue-fiasko!

SPEAKER_00 5:44

Jeg har et paraksalt forhold til vand ved at sige, at jeg er på den ene side ekstremt fascineret af det, som en verden der radikalt anderledes end vores, at som væsener som mennesker, kan vi ikke trække under vand. Så forskellig er den verden for os, at vores krop fungerer i gang dernede, og det vil også sige de væsener, der bor der, må også sange og forstå verden retikalt anderledes end os. Og det synes jeg er en form for magi på en eller anden måde. Så jeg skrev bogen, fordi jeg gerne vil undersøge, kan man meget konkret spørge, hvad håb er ved at gøre noget, hvor man bliver nødt til at aktivere håbet. Og det er det, jeg synes, der er så smukt ved løstfisk i det hele taget, at man bliver nødt til at gå ud og tro på, at i dag lykkes det, og så bliver man nødt til at forlige sig med, at det gør det nok ikke. Og det tror jeg er en meget stærk og vigtig øvelse i de her år, hvor håbet synes, hvis ikke slukket, så i hvert fald have ret hårdt går. Så det der med at gøre noget meget konkret i sit liv, hvor man øver sig i både at opfinde håbet i sig selv, og spørge sig selv, hvem man håber så bræst. Det kan man gøre, når man fisker.

SPEAKER_01 6:50

Og håb. Det var virkelig noget, du havde, da du kastet der ud i den vision af. Fordi nu skal vi lige sådan i har noget af humør, de skal have hørte nogle fiske historier. For i herfor nogle år siden beslutte du, at du skulle landet halv 70 på Armars Kyster. Og du startede nærmest fra båden. Jeg vil anbefale, der ikke har læst bogen og læse omkring hele den proces eller rejse, du var igennem for at landet den fisk, fordi der var mange op og nedstrekt. Fort lidt, Victor om den armer mission.

SPEAKER_00 7:29

Jeg starter virkelig fra bunden af, og jeg starter faktisk, kom jeg tanker om herude, altså på den her plads, her hvor vi sidder her, hvor vi sidder nu. Der ligger sådan en stort stret langt ud i vandet sådan 200 meter ud. Og ud til den er det egentlig bare sandbund, og så kommer der et dybt plad her, som jeg på det tidspunkt ikke var opmærksom på, hvor dybt egentlig er ved højvand. Så jeg kan også stå udvandet, og tænker det går fint det her. Og så står jeg ud og fisker i soldgangen, og det er bare. Så man kan forestille sig ved sådan en smuk østvendt kyster orange. Og jeg står med min fluestang, som jeg har vundet for at være den mest aktiv ungdomsbruger på den hjemmeside, hvis der er nogen, der kan huske den her 1,2 år. Det er de fleste, der har en eller anden ander i forhold til løsgrig. Jeg vundet i 2005 den her fluestang, som ligesom stadig var den fluestang, jeg brugt. Det var stadig skyde hoved og den daglig, der har siddet på siden dengang jeg har bare taget det der, og så er gået ud, og så begynder jeg kærsky. Og så man kan forestille sig ret rusten med en eller anden flue, jeg var så bundet på et eller andet spånet i l.n. Står der og fisker, og så lige pludselig på læret og nærmest på stenen laver et træk, og så kan man bare se en vild, der var inde fluen. Og så sidder jeg, og den sidder der i 5-6 sekunder, alteret bare, og så knækker alt, fordi alle kunder med 15-25 år gamle var. Og det er fandme dumt. Det er ekstrem dumt. Men jo også et billede på, hvor det er jeg. Jeg vil egentlig bare der ud, og det skal bare gå hurtigt muligt, og jeg vil gerne genbesøge det menneske, jeg havde været der.

SPEAKER_01 9:04

Men det er simpelthen også håbet så.

Mission: Amager-havørred

SPEAKER_00 9:06

Det gjorde jo, at det kunne var der. Og jeg havde, jeg tror aldrig, jeg er sådan. Flider ikke så meget i sådan en lysker mologi eller skyfisk værdan. Og der ikke er så mange, der tror jeg bare har dyrket det, fordi der er masser af fisk her.

SPEAKER_01 9:31

Du sætter der mål om landet en 50 klusser. Der kommer nogle fisk, men den materialiserer sig ikke. Men du kommer så alligevel i mål. Oder sådan lidt dramiske forhold. Prøv lige at fortælle om, da du er der. Og står med den her store drømmefisk. Hvad sker der?

Kysfluefiskeri..hvorfor?

SPEAKER_00 9:57

Altså, vi er helt hanen i slutningen af arbejdet med den her bog. Jeg havde ikke skæret bogen færdig. Så jeg tænkte bare, det kommer ikke til at ske. Og på tygen så ændrer jeg også målet, så det bare kommer til at være en stor fisk i omkring København. Og det bliver ligesom bare gradvis mere umligt. Jeg bruger overvist på det. Jeg har brugt tre og fire år på at skrive den her bog. Så reportagen er jo også hen over et meget lang tid. Og der kommer fisk på 50, og der kommer en fisk på sådan lige nærheden af 60 og så videre. Alle de her ting, det sådan. Det føles barevis mere umuligt. Så fænger en stor farvet handfisk i Grøndbyhavn på 42 cm. Den ser heller. Og den kommer op der. Sådan er faktisk lidt sådan dag som i dag. Skide koldt. Minusgrader, og så viser den så der smukt, smuk fisk. Så møder en gut, der hedder Simon der er meget dygtig flufsker, som fisker ud omkring chlotten långt, og vi ser der ud. Og jeg tror ikke rigtig på det. Det er bare sådan søb at lidt rever på 200 meter. Og hvorfor skal det sket i dag. Og det høj solsken ikke vandet er sådan helt klart. Og vi fisker lidt igennem første gang, og simt får en lille fisk på lige over mål. Og så går vi i vandet igen, og sådan 5 meter foran, så lige om jeg skal til løft længen. Og der sidder min flu bare fast i tanker, så jeg. Og den har vi for. Den kender alle. Og så er jo så det, der jo ikke er et modhåg, den viser sig og gøre at fluen, faktisk der. Og så ploderer vandet jo bare en kæmpe fisk, og jeg har helt klasisk mig, overhovedet ikke styr på min løslinge, så den er fyldt med knuder. Og jeg fisker med fuldlinne, så det er meget sværligt at få de her knuder gennem øjne og sådan. Så jeg begynder bare bærke ind mod land. Gør alt hvad jeg kan for at få den med, så vi kan få den til den. Prøv at holde de der knuder ud af øjne, mens Simon løber efter fisken på at få den færd i hanen på den. Fordi har selvfølgelig heller ikke noget net med. Og jeg har ikke taget midt med. Og simpelthen er sådan på etaner, så han vil ikke have det næsten med. Så der løber børn rundt i baggrunden og hundlufter, og der kommer tilskud hen og så vidare. Og så får simpelthen fat i den der fisk der, og vi får den lagt op, så der skylder vand hen over den. Og vi har ikke noget målbånd med. Så simpelthen klipper og stykke negler lige af sit forfang der ligesom til mig, så må jeg gå hjem og måle, og jeg tænker, at det lykkedes af langet 70 år. Så du sidder med den her stump. Det er en her stump og blæden her. Og sådan noget. Og så lidt. Men det var smuk og stort og flot. Og det var den rette afslutning på båden. Og det på den anden næsten lykkedes.

SPEAKER_01 12:47

Nu skal vi jo også huske at snart, kystflufisk, hvor du så på kysten med din fluest.

SPEAKER_00 12:55

Det gør jeg nok sådan første. Det gjorde jeg også dengang, men der var langt derop. Så jeg kystflefisket også lidt har det været på Nordkysten. Men det var noget med at koordinere med sine forældre og så ting, ikke om de gad sådan set på en eller anden bænk og vende. Så jeg blev faktisk først rigtig kystflufisk, da jeg tog det op igen i 2019. Og det er derfra, jeg har fisket kysterøst, hvor jeg også har fundet af fejbor og sådan noget. Flikken der var det bare sådan tryl and er på det mest af.

SPEAKER_01 13:23

Jeg fortælle, hvor du er henne i dag. I forhold at flue fiske masser. Hvor er det der?

SPEAKER_00 13:30

Jeg er der, hvor i sidste år, så var det helt klart, jeg fisket allermest af kyst. Jeg har et ekstremt abbivant forhold til det. Jeg elsker det i høj grad, og så samtidig så kan jeg også blive så opfyldt besværlighederne ved det. Det er fucking besværligt. Og nogle gange så tænker jeg, hvorfor i halverden er det, at man kaster sig ud i det her. Og det er jo netop på ingen, hvorfor det er, man kaster sig ud i det, fordi det er besværligt, og det er tilfredstillende at gøre svær ting. Så det er tilfredstillende, når det så lykkes. Hver eneste gang fra jeg så at lave et hædre lidt kast. Selv når man har gjort det masser af gange føler, man har en rutin i det, så er der stadig en eller anden jubel inde så får den igennem vinden og faktisk slagt nogenlunde ud. Og jeg binder også selv masser at flure, og binder med min kæsfor selv og så videre. Så det har jeg også i det. Og så samtidig, hvis jeg har stået her ude den her dag, hvor alt var koldt og alt var fra sådan til af. Hvorfor det. Men når den der 38, så sidder der, så ved man lige præcis, hvorfor man gør det. Det gør det jo for fanden af lige. Det her. Og det synes jeg er rart at være sammen med fisker. Det er den der konsensus om, at man skal gøre ret meget for at komme her. Og det har vi så alle sammen valgt at gøre. Så der er en masse sugger og en masse samtaler, som man ikke behøver at have inde, så kan man ligesom bare starte der. Derfor tror jeg også, det er ret nemt. Hvis man selvfisker, er det på en relativt passioneret måde, at lære andre mennesker at kende igen det. Fordi man springer helt masse lidt over. Og man kan godt spejle så og genkende hinanden, selvom man kan være enormt forskellige.

Fluefiskeriets Big Bang

SPEAKER_01 15:03

Helt egentlig. Og nu begynder vi at grave lidt. Fordi vi skal ned i meget af det, din bog handler om. Omkring det, hvor vi kommer fra. Hvad er det, der har bygget de fundamenter, vi står på. Og jeg synes jo måske, at vi kyster godt kan være sådan en enl til historie løser. Og ikke rigtig helt forstå, hvad det er, der har formet os. Og det var noget af det, der virkelig fik mig til at virkelig drage mig ned i din bog. Den er poppet med ældre, noter og alle mulige ting. Men du har jo skriver jo meget omkring de her engelske gentlem, som man i virkeligheden kan spore tilbage til midtler.

SPEAKER_00 15:50

Det er det godt sted, at jeg har.

SPEAKER_01 15:52

Og de har jo. Både den måde, vi fisker på, men også den måde, vi ansker naturen, og har der på. Så nu tænker jeg, at vi hopper ombord i det helt store tog. Og så forklarer du sådan lidt, hvordan du ser det hele, og hvad det her research har ført dig frem til.

SPEAKER_00 16:16

Der er jo mange. Det var den store udfordring til at skrive den her bog, det er, hvor starter man. Jeg var virkelig nysgerrig omkring, da jeg startet med at arbejde med den her bog. At finde ud af, hvem er det, jeg er, og hvad er det, jeg kommer fra. Det er sådan en drivkræft i mit forfatterskab i hele taget. At stille de her sådan oprindelsespørgsmål. Hvorfor er det, vi gør det, vi gør, og hvorfor gør vi det på den her måde. Lige. Og det er ikke altid til at finde ud af, og især med lyskrig, hvilket kan være paradoxalt, fordi der er en rig lærær tradition, og det er måske en af de hobby eller personer, der skrev allermest om, fordi man har gjort det ret tidligt. Der er nogle store store bedstiller både fra 15. og 1600-talet, hvor meget sådan anden sportslitteratur kommet meget senere. Men der er meget lidt overblikslæctur, hvor der er nogen, der har prøvet at sætte sådan ned og sige. Det var sådan, at det startet, det var sådan, vi gjorde, det var den her. Og det har noget at gøre med, at det er jo en gammel ting at fiske. Det er jo noget, vi altid har gjort. Man regner med, at mennesker ikke kommer saberne, men homor fisket de sidste måske 1 millioner år. Så der er jo meget sådan arkeologisk materiale, som man kan gå igen, men det er jo fisk for overlevelse.

SPEAKER_01 17:28

Og der har jo været fisket med flue siden romerne.

Kalkstrømme, Lords og ruineret natur

SPEAKER_00 17:31

Ja, der har i hvert fald kilder på det. Så familie har der været det langt tidligere ikke, men vi ved, at der er historiske kilder, som beskriver noget, der uden tvivl er fluefisk fra omkring starten af lige efter vores tidsregning. Der har vi Claud Jesus Aljane, som skriver, eller beskriver sådan nogle hørter, der fisker ved en markonskørm med noget, som man kan genskaber. Altså simpelthen en flue, du vil kunne sætte den ned og bin nu på baggrund af den tekst. Men det er jo stadig lysfiskerige, som vi kan genkende på en eller anden måde. Der skærer manop meget rigtigt frem til nok sådan 1000-tallet og til de britiske øer, fordi der flytter, kan man sige, eller der overtager en herskærklasse de britiske ø. Når manderne, som kommer fra den nordlige del af Frankrig, slår det, vi vil kalde vikingerne eller norborne, dem, der har haft magten på de britiske øer. De bliver ligesom underlagt nårmænderne, og nårerne er interessant, fordi de er en fuldstændig sportfanatisk herskekultur. For det første så skaber et ekstremt jerarkisk samfund på de britiske øer, og det gør de. Og med det, der indfører de ligesom en sportskultur, som ikke er sport, som vi tænker, altså fodbold eller noget med boldspil, men noget, hvor man er i forbindelse med game. Og med, der ved vi fra det engelske sprog, at det handler om fasaner og jårte, og det handler om fisk. Det Jagfiskeret. Jegfiskeret. Når manderne af de første i England eller på det britiske, som indhegner store områder, som er de, at overklassen har lov til at sætte sig i forbindelse med et andet væsen, og det er kun dem, der gør det.

SPEAKER_01 19:09

Og det er på en eller anden måde, vi ikke såfiskeret bæking.

SPEAKER_00 19:13

Det her også big bang, fordi flufiskeret, som vi kender det fødes jo i England i den britiske overklæse. Og det er også der, vi har i hvert fald nogle af de tidligste tekster fra. Så når manderne laver nogle ret vilde landskabsprojekter, store ingeniør projekter, hvor de laver noget, der hedder New Forest, som er Vilha Moberen, den meget berømte nomadiske hærsker, som laver noget, der hedder New Forest, som også i dag er det største område i England, eller det ældste område i England, som ikke har været under plov. Jeg har ikke været under plov i næsten 800 år. Så de laver også noget med nogle ret dårlige virkemidler, for de smider folk ud fra der, hvor de bor, og hvor de må gå på jag, hvor de måske sig føde og dyr jorden, dem smider de jo ikke, så de her hersker kan gå på jag. Til gengæld så har de lavet noget ret vigtig naturbevarser, fordi der er noget af den mest uberørte natur i England med offentlig adgang i New Forest f.eks.

SPEAKER_01 20:09

Og det er jo det her paradoks. Det er det store parak, der skal ind på. Den her naturforvalning, som på en eller anden måde er måldigt baseret. Men alligevel, så har skabt en masse fantastisk natur.

SPEAKER_00 20:22

Men et uald har det skabt. Nået meget fantastisk natur for mange mennesker.

SPEAKER_03 20:26

Fe en tænker fly. Kleet mig. Så vi.

SPEAKER_01 20:37

Og så er vi frem nogle hundred år mere. Og pludselig så står vi med noget Set. Og nogle kalder. Og nogle britiske gentlemande pig. Og smukke læse flore og lære har det stænger og sådan ting. Og hvis der andet var bæking, så er det jo her det ligesom mådret så findes.

SPEAKER_00 20:58

Det forvandler så nærmest en form for dekadance ved jeg. Og der er altid det medkrance, at der er også hele tiden et risiko for en form forfald i virkeligheden forbundet med det. Men jeg synes, det der er interessant ved historien om kalder og den. Og det tørflugefiskeri, der opstår der med half fx. Jeg har ikke at sætte scenigt inden vi står her i 180 år.

SPEAKER_01 21:23

Hvad er det sådan et sted, og hvad er det for nogle mennesker, der fisker?

Ørred-snobberi

SPEAKER_00 21:28

Hvordan gør det? Hvis vi skal starte med stedet, så har du kalkstrømmen, som er noget. Og det er virkelig ret underbeløst natur. Vi har faktisk tre kalkrømme i Danmark. Kærstrømmen er sådan form for sådan vandløben afonas. Den bund, den løber henover. Er sådan på en eller anden måde fridsket i tid. Det er ligesom sådan det her flint lag, som man kan kigge direkte ned i ikke sådan ekstrem klarvandet, ekstrem rene, hvis de ikke bliver forenet, som i gør. Og så har de været. Underlagt mennesker ingeniørprojekter i hvert fald tusind år, når vi snakker Norduropa, hvor der har været vandmy. Vi kan jo godt tænke de her kalskstrømme, vi kender mange af de berømte af dem, som river test som sådan uberørte naturområder. Men der har ligget produktion af vandmy de her vanløb i tusind år. Og det har jo så gjort, at man har fået nogle ret sådan forarmede naturområder. Altså allerede dengang, da de engelske gentlemt langs kalskrømmen, og ligesom har fundet nogle steder, hvor de har lavet nogle klubber, hvor man på en eller anden måde kan komme i kontakt med nogle øre. Og det er en ret brutal kultur. Det er, at de fisker i den her form for sådan industri, fordi landmøden, da man opfinder dampmaskinen, mister sin funktion som sådan en smart produktionskraft. Og så er der de her landløb, der ligger tilbage. Og hvad kan man så gøre med dem? Der kan man så gå ud og fange et fisk og vise noget sin fritid frem. Og det er jo det, vi gør den dag i dag. Det er det, vi også gør den dag i dag, hvor jeg testet, hvor adgangen til, hvis du skal købe adgangen til et godt kan løbe op i millioner kroner, så det har også en sådan virkelig reel værge. Der er sådan en bevægelse i europæisk kulturhistorie eller i europæsk landskabshistorie, og især i engelsk landskabshistorie, hvor englænderne starter med at kolonisere deres egne hoveder ved at sige: her ligger et gods, den bedste dyrkningsjår er omkring Vandløbet, her vil jeg gerne dyrke min marker. Og så i skoven herover, der vil jeg gerne have lov til at gå på jag. Og de bønder, der bor der, det er jeg folk ligeglad med. De skal bare væk. Og i løbet af 1700-tallet, så får man sådan en indhegningsbevægelse, hvor man får gradlig og dårlig og offentlig adgang til argerne. Det gør, at man skubber sin landbefolkning ind mod byerne, på et tidspunkt, hvor man også får frikker. Så man flytter landbefolkningen ind i frikkerne, så skal bare hurrive forhold, og så det her bogskab, der begynder at tjene penge på det. Men så bliver der ud til, at man kan lovten, så kan lov ud og fiske. Så kan lovten går ud og fisker ikke, eller den her bygklasse borgerklasse, der bor ind i byerne, kan rejse ud til kalskrømmen at bruge weekenden på at gå rundt derude og fiske tørfle. Og det er jo sådan, at de her engelske fiskeklubber, der så opstår langs de her berømte kalkstrøme af nogle ret galle typer. Halford har sådan i Norge Bøger sådan beskrivelse af den rette river management. Så alt se fra ører og tilst eller mest bare øret. Alt andet skal bare skydes og bombes og udryde sig. Så det er jo sådan noget med, at de fanger svaner og skide afler og lapped og alt hvad der overhovedet, man har en idé om, der kan øve øje, eller er interesseret i at spise øre. Det skal bare vækge. Så man får sådan et ekstremst specifikt og hierarkisk blik på dyr, hvor det er en enkel fisk, der ophøjes til et eller andet sted, den jo heller ikke sådan helt kan gøre i. Det er øren, der ligesom er øverst i den her føde kæd. Og det gør også det, at de fjerner buske eller vandplanter i vandet som er besværligt i forhold til at give det rætte driv til tørflug. De skærer træerne, fordi det ir, når man skal står der splidskærker. Om vinteren så har man et begreb, som man faktisk ind til ganske nyligt brugt mange steder i England, som hedder sådan noget put the river to bed. Hold man bare skærm ned. Man skærer bare helt noget, man klipper den græs. Det ser jo rigtig meget om, hvordan man har tænkt naturbindelsen eller naturforholdet mellem menneske og venløb og menneske og fisk. Og det er ligesom menneskets bro af landløbet, der har været det rigtige eller har været det vigtige i den her forbindelse.

SPEAKER_01 25:48

Men hvad gør dengang er det lige præcis det? Jeg skal snakke meget af ting.

SPEAKER_00 25:54

Det er sinds godt med.

SPEAKER_01 25:55

Det gør det, at røren er så forhibet på at fange og endder med udbredet til hele verden. Og vi har jo et eller andet med øret.

Fra oprindelig natur til ruin

SPEAKER_00 26:04

Helt klart. Hvad er det? Det er nok svært at sige, hvad det er. Hvad er urteksten, altså er det ligesom specifikt, det findes, men der er en hel gruppering af tekster, hvor man kan se, at laks ører og stændinger er øverst i her kiget, som den egentlige årsag handler om, hvem adelsmanden eller hvem overklassen, gerne, eller kunne komme i kontakt med kunen kom i forbindelse med. Så man har ligesom laksen som The King of Fishes, og øren som The Prince of Fishes, og så stæringen som The Queen Fish, som er sådan en underlig benævelse og betegnelse af de her fisk som noget rojalt. Og det er det, der bliver den interessante sådan artforbindelse, at de her mennesker, der repræsenterer overkladsen i samfundet, som for det meste selv adviden titler, spejler sig over en bestemt gruppe af fisk, som er alle fedt-finedefiskene, som er de smukke fiske, vil de her mennesker siger. Og vi to, der sidder her, kan godt på en eller anden måde forstå, hvis du står med en dækker i hånden. Den helt gyldende krop med de røde, sorte plætter, den hvide bug, vi kan også godt se det i haveren, når den er helt blank og i laksen. Vi forstår godt det der sprog, men det er startet i de tekster der fra 1800-tallet, hvor der er nogen, der får en bestemt idé om, at der er nogle særlige fisk, som er interessante at fange, fordi de er sportslige, og det er det ord, der er vigtigt. Det er, at de synes, at den her udfordring, som det er fx at fange en bækker på tørflug, hvor den skal drive opstrøms, og hvor man kun må fiske til set af fisk. Spejler sig over en bestemt sådan etik, som handler om sådan gentleman-like adfærd. Hør nogle bestemte koder, man skal leve op til, og hvor fisken, der er sådan ret fede tekster, hvor fisken også skal leve op til de her koder, om den ligesom anerkender det, man gør, når man ligesom har taget sig alle besværlighederne om at komme ud til kalskømen og fisk med den her spidkan stang lærer kasse med selgelin, præsenterer den her lille tørflug, og den faktisk så tager den. Og det er også der, de bliver tørflue fisker. Det er fordi, det er svært. Det er svært at fange bækket på tørflug, og det var det også den gang, selvom der nok var flere fisk.

SPEAKER_01 28:25

Men i din bogter, der fortæller du også omkring det her med, at den her forvaltning af landskaberne, som starter for tusind år siden. Den sådan kan inddeles i tre faser. Der ligesom er den oprindel natur fra før mennesker. Byndt at pille lidt. Og så bliver den kultiveret, og til sidst bliver den ruineret. Du næfter af de her engelske gentleman, jo allerede fæsker i ruinerne af landlerne, og de udlaget og udrættet mådge og sådan ting. Og vi er jo i ruinfasen den dag i dag. Prøv lige at koble lidt ord på det. Hvor er vi i ruinfasen?

Jagten på de sjællandske bækørreder

SPEAKER_00 29:10

Det er vigtigt at sige, at det er jo ikke noget, jeg har fundet på. Det er en kinesisk amerikansk antropolog, der hedder Anna Sing, der har skrevet en ret fed bog, der har også lige kommet på dansk, der hedder svampen for anden af verden, hvor hun opbruller sådan et system af svampesamler med den svamp, der hedder Martuta svampen, som egentlig er en invasiv art i USA, og som kun vokser i nogle bestemte industriskov, som har vist mistet sin økonomiske funktion i USA. Så man har ligesom forladt de her tre, og der er ikke nogen, der kommer der længere. Og så er det sådan mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, ulovlige migranter osv. som render rundt i de her skove og så indsamler de her svampe, men som kun har økonomisk værdi, fordi de så bliver shippet til Japan, hvor de har både sådan symbolsk og konkret kolonarisk betydning osv. Og der er noget i den her sådan kæde af forbindelser, hvor hun spørger sådan, hvordan den her oprindelige første natur, som hun har kaldt det som rigtig nok af den uberørte natur, forvandlet sig til en kultiveret natur, som jo at den her industriskov, der havde økonomisk værd, eller vi kunne tænke på marken i et dansk landskab. Det er jo en form for natur, men det er en menneskelig påvirket natur, hvor mennesket prioriterer nogle bestemte afgrøder for at få mad, og i dag også afkastning. Og så når det ligesom mister sin betydning eller funktion. Og funktionen er i det samfund, vi lever i dag. Altså økonomisk funktion, når det ikke kan betale sig længere og forvalde et område på den her måde, så forlader mennesker det for det meste, og går et eller andet andet sted her. Og så ligger der det, at næsten kalder den tredje naturne tilbage. Og jeg synes, det var meget inspirerende at tænke med, fordi ruiner er noget, vi typisk ser, når vi ser bygninger, som har noget også med krig og udlæggelser at gøre. Men hvis man begynder at tænke det i forhold til de voldsomme forandringer, som vi oplever i de her år, som vi kalder klimaforandring og biodiversitetskv. Hvis vi begynder at tænke det med ruinbegrebet, så bliver det meget nemmere at forstå, hvad det egentlig er, vi befinder os i, og hvad det er for, at potentiet, der også er i det. Fordi det er også det, at maset understreger, at sådan i enhver ruin kan der opstå noget nyt eller noget andet. Og det synes jeg, jeg unddrager så den her lidt teknologioptimistiske tilgang til verden. Og det bliver nødt til at anerkende, at vi har udlagt nærmest alt, og især når vi beskæftig os med vand, og især medløb og et land som Danmark. Så det er natur, der er så tæt på kanten af total udlæggelse, at det næsten ikke lang længere. Men i det måde er der også et måde med noget nyt, der kunne vokse frem. Og det er også det, der er håberfuldt ved det, at der er potential for forandring.

SPEAKER_01 32:01

Jeg tænker, at vi laver lige i shownotes. Der laver lige en lille.

SPEAKER_00 32:06

Hvad.

SPEAKER_01 32:07

Der kommer jo lige med en god egentus, hvis man fordyb sig i det her. Nu skal vi faktisk ud tilinne her. Og jeg skal på bækket jeg. For det er noget af det, der virkelig så gang i mig, da jeg læse den måde. Så var det din kamp kan jeg. Og det her bækker. Og der er jo faktisk gået rundt i helt fiskisk bevis på ruin. Absolut. De særlige raster af sædvanske vandløb. Fans opspået bækket. Jeg skal lige høre den historie der. Her så møder du Hrik.

SPEAKER_00 32:51

Her møder jeg først Hrik, som har adgang til et landløb, som der angivet der bækkede i. Og han havde af på med sødense og selvfiget lagt i april og margonet på eneste år. Store slandske bækker op. Altså vist, at de her fisk var ikke bare noget penk, der havde fundet for 20 år siden. De var der stadig.

SPEAKER_01 33:14

Han vist også bare.

På fisketur i ruiner

SPEAKER_00 33:15

Jeg han vis også et andet. Så møder ham ude en hytte ved gerne, altså Hænderiksens hytte, hvor Hængsten været en bare sådan noget med sådan kæmpe slæsker af hængen ned fra den. Og i den her begynder han at snakke om de her fisk. Og jeg sådan, kan jeg ikke komme med en dag. Og nøjagtigt Nej, nej det er jo ikke. Det er bare mit sted det her. Og jeg bliver. Jeg bider mig fast. Det har lidt sådan en ting med, at jeg kan godt blive lidt fast i folk formål. Og græ sådan så blær jeg også bare hinanden kende. Og vi mødge et par gange mere, og så tager man så lidt ud.

SPEAKER_01 33:57

Du får da særlig i.

SPEAKER_00 33:59

Jeg får mig chæreret ind, og det er et vanløb, der beskriver præcis det her med sådan for natur, fordi det løber igennem sådan landbrudsland, og også steder, hvor markerne ikke dyrk længere, men hvor man ligesom bare kan se kvæste og nærlest og siger ud fra dren. Og det mest af landløbet er så udrettet, at det er lige før jeg svømme så stiller nogle gange. Det er sådan sted, hvor man tænker. Herder ikke noget, der har lyst til at være. Herder ikke noget, der har lyst til at leve.

SPEAKER_01 34:31

Men man skal aldrig underværer noget.

SPEAKER_00 34:33

Man skal aldrig underværer. Det er jo også en af grund af, at det faktisk er en ret dårlig indikator for sådan økologisk god tilstand. Der skal man mere kigge på planterne, fordi de er leven nogle vildeste. Men han tager mig så midt ud, vi går rundt af, for det første styk, der går det faktisk et sted, hvor det aldrig har været græd op, hvor det ligner. Det er sådan helt smært bæk på en halv cm. Jeg laver et kædser, der er noget af der skyder ud, og jeg tænker. Det var faktisk bare det, jeg havde brug for. Jeg har bare brug for at se, at det er bare her.

SPEAKER_01 35:04

Det er her.

SPEAKER_00 35:05

De er her. Så tager han mig så hen til et stort bredt sandfang. Og på den her første tur, der lykkedes det at sætte mig fast i en klar, bækket på 48 cm. Og da den ligesom skyder op af det her jo vand, hvor man siger, det er ikke et klar andet landløb i hvert fald på det dyke steder. Og skyder den her guldbar sig op og løfter sig. Og det der trådt frem i mig, det var den her seznårige dreng. Det var ham, der kom til sygne. Og alle de der følelser og fiaskoer, der har været forbundet med at komme i kontakt med lige præcis den her fisk.

SPEAKER_01 35:42

Det her er en fisk, du har drømt om, og så har kommet i kontakt med i 20 år.

SPEAKER_00 35:46

Men grund til, at jeg er så besæt af det, det er på grund af en, som nogle fluefiskere måske vil kende, der hedder Peter Andreas Christensen, som jeg i hvert fald kendt, fordi han havde skrevet en historie i 2005, hvor det er, om kolosalt store i sådan udrettet sædansk markkanal. Og det ser mig ud på en sådan en år lang jag magtkanalerne nær der, hvor jeg vokset op for selv at finde de her fiske. Og det lykkedes bare aldrig. Og det var nærmest også en årsende til at stoppe med at fiske. Det hele følges bare så umuligt lige pludselig.

SPEAKER_01 36:20

Jeg tænker lige at jeg længer faktisk også lige til afslutet af sportskerforbundet, podcast kan jeg. Så det skal man simpelthen bare høre.

Umulig storfisk på tørflue

SPEAKER_00 36:31

Jeg har så fisket igennem flere sæsoner. Og på et tidspunkt så fatter Petter Andreas dergen, der sidder med sin flue. Løstfiskerkult og historie. Og han jo han arbejdet som fiskeg i mange år, han har lavet fiske film, og han har rejst alle de steder, man gerne vil bruge lang tid og alle sådan ting. Og han er ingen førsker. Han får ligesom ant her lyst im til at komme i kontakt med de sædanske bækkere på flue, fordi det føler så umuligt. Det der med at genspille den her historie af nogle engelske gentlemen, der har siddet ved de her mitologiske vanløb, som det er i dag og fanget dækker. Og så sidder jeg her langt ud på sjældent. På en eller anden mark, hvor vi har fået fat i losar, og spåret, og komme ud og fiske. Og så prøver at drive en tørflue hen over en eller anden og. Så kan det overhovedet lade sig gøre.

SPEAKER_01 37:21

I noget vand, der ikke rigtig rør sig.

SPEAKER_00 37:23

Noget vand, der ikke rigtig rører, og der må ikke rigtig har klæning. Så det er jo også et spørgsmål om sådan, kan man overhovedet ramme en klækning, hvor der en fisk, der viser sig. Fordi jeg kan jo godt bare gå rundt og håbe på, at det kommer til at ske. Men så en dag, så kommer jeg ud, så lidt sådan tæt på udløbet, hvor den har sådan lille smule bredet, og hvor jeg først er gået igen, og ikke rigtig set noget. Så står der ved et sted, hvor der bare en lille smule falg, så man kan se, at der sker lidt i vandoverfaden. Og så står der ude siden en fisk og tør. Det er ikke sådan, at det er midt på eftermiddagen høj sol. Det er ikke sådan optimal klækken forhold overhovedet. Og den står bare. Og så gør det sådan 5-10-15 minuter. Jeg er ikke specielt tolk måde af det. Det er mit store problem. Der udlig og få det mest af min chancer, fordi jeg bare går i gang. Men her form af sætte mig og kig. Og så bliver jeg en tørflu på, eller flu i dem, selvom jeg ikke rigtig kan finde ud af, om det er det, der sker. Men en sådan der, så har jeg bundet til mig. Og så ligger jeg først et kast. Og den tager bare af det samme. Så bare. Og du er selvfølgelig af. Og så er der venet af 5 minutter, og den begynder at spise igen. Og jeg tænker, hvad laver den her fisk? Hvor den ikke skramt? Den har ligesom har mærket krogen. Men der er også stort fisk i herlb. Så jeg begynder at spise igen. Og jeg laver et kast, og der kan man bare godt se, at jeg ikke er. Det er også et vanløb. Den er sådan her. Og der ligger sådan nogle to meter spærk. Og der ligger. Der er sviv hen over. Jeg har lige lagt sådan kast i sing, hvor fluen her hen over fisket. Og så tænker igen, changen er udlagt. Og så lander den. I tredet kast, og den tager fisk. Eller den tager fluen. Og så ser jeg bare. Det er, der står bare vand op langs det der landløb at kører rundt til højre og venst og det. Så tager et langt udløb nedstrøms, og har lige før det stået stille foran mig. Og så ikke den forfør.

SPEAKER_01 39:21

Du har ikke andet med de forfund i det.

Forelsket i havørred!

SPEAKER_00 39:24

Det er jo. April på. Altså herligt, hvor man også som løsker, så man også indrødre mangel på erfaring med store fisk på tygden farf. Og så er bare sådan, det her sker. Jeg har sådan, da jeg har set fisken, og den sidder der, så er jeg når til net og frem. Fordi jeg bliver så i det, for det bare ligesom skal lykkes. Og da den ser det, så forsvinder det jo mig. Og det kan jeg også tænke til næste år. Og det er så har jeg lær det. Men altså, det er jo et perfekt billede på, hvad bogen handler om. Og det der med, at i gang ser det et umuligt håb i virkeligheden. Altså at tro på, at man kan drive en meget flå invitation. Hæn over en spisnen bækket på over 60 cm ved et ruineret sædansk landløb. Og den så faktisk tager den og spiser den, og den sidder fast. Det er faktisk ikke fordi, at fluen rørt ud. Det er faktisk fordi, at jeg ikke har fået.

SPEAKER_01 40:20

Der fanden. Men håbede og tænkt. Det her handler jo. Det bliver mere til at spore også hele tiden på øret. Så er det begækker, der har snakket her. Og vi var inde på de her engelske gentleman, som fik ophret af noget helt specielt. For mig er den her podcast logo er jo en øret silet. Og der er jo noget ikonisk over den af 2-3 kant hav. Men de engelske gentleman tænkte jo ikke så meget på havet. Hvad med haverne i Danmark? Fordi gør vi egentlig det samme her. De arbejder med vandløsplet. Måske på nog anderledes som mere nysgabende og mere bæredygtige måder, end man gjorde dengang. Men det er jo også meget for at skabe nogle optimale leveforhold for havet. Og vi hylder dem og sjældent og fremviser dem. Hvad tænker du om vores forhold til havet? Hvorfor er det kommet der til, hvor det er? Jeg kan ligge søvnløs over at drømme. Jeg drømmer jævnligt, da jeg fanger en står her.

SPEAKER_00 41:37

Ja, det gør også. Det kan jeg helt klart også.

SPEAKER_01 41:40

Hvad er der? Hvor er vi hen i forhold til havet inde i ørej snakke.

SPEAKER_00 41:45

Jeg synes, det der var vigtigt for mig ved at skrive den her bog, det var. Der var to ting i det. Det var at prøve at kombinere nye forståelse af, hvordan vi forbinder os naturen med Lysfiskeret. Og så den anden side, at løsfiskeret og flufskeret er ikke bare forbundet til sådan god naturning eller et eller andet uskyldigt møde med natur og vandet osv. Det har en ret mag kultur historie, og det bliver vi nødt til at forholde os til os danske kystere, når vi går der ud. At bare fordi vi gerne gøre noget godt for øjnene, så betyder det ikke, at det er den bedste naturpleje, så betyder det ikke, det er den bedste forvaltning af landet.

SPEAKER_01 42:24

Men vi har jo ikke en historie, hvor vi har forvistet en masse mennesker fra et område, så der kunne blive fisket på havret på kysten.

Fremtidsbevarelse og fællesskab

SPEAKER_00 42:30

Og det der den store forskel. Det er, og som også er den ret gode historie ved dansk kystbrufsker. Det er det jo foregået, det er jo en fortsættelse af noget retikalt andet end i England fx. Fordi i England har jo i kræft af den sådan ret fortsatte ads kultur, at de har ret dårlig adgang til, altså offentlig adgang til jorden og naturen. Det er ret svært at simpelthen at gå en tur til, hvor der ikke er et hegn. Og i Danmark har vi for det første relativt god adgang til sådan en offentlig natur, og vores kyster. Og det er jo derfor, at kystlufskeriet er så stort, og de første kystlufiskere i Danmark, det var også folk, der havde været op i åen, og så tog de deres åd stang ud til kysten, og så begyndt de at kaste der ud, fordi de tænker, det må også kunne lade sig gøre på en eller anden måde. Men der helt klart, hvis man skal fortælle den sværre historie med det danske kystlufiskerige, det er, at vi har et en splik på øjen. Og i kan man sige den naturforvalgning, som fiskerne kommer med. Ford jeg synes, der er noget rigtigt i, at hvis der ikke er nogen, der går rundt ud vedet med kysten eller vedløbene og fanger de her fisk, og siger, at de er her, så bliver de glemt. Det er sådan mennesker på en eller anden måde fungerer, især i den tid, vi lever i. Og hvis der ikke er nogen, der er der, så findes det nærmest ikke i vores målding.

SPEAKER_01 43:46

Jeg tror, at alle kystfiskere har oplevet det der med at møde folk, huslufter for eksempel. Som så spørger: Hvad fisker I efter? Gud af der havet her.

SPEAKER_00 43:57

Og det bliver ligesom pointen, at. Vi så også kommer til at tilgå fx vals pleje ved at kun at fokusere på gydgros eller st i landløbet, som jo er meget specifikt pleje af en enkel art livkår i et landløb. Så det er bedre at fokusere på at få styr på bunden og vanderne, fordi så følger insekterne med, og så kommer noget. Så vi har et eller fokus på det, men det er jo også, fordi det er baseret på frivillighed. Det er jo sådan, hvis du synes noget fedt. Lødsker, flufsker, køfskerige, og du skal bruge det en weekend på det. Så er det jo nok det, du kommer til at fokusere på. Og det kan vi jo se i gruderne, som laver et vigtigt vlubsplejearbejde virkelig centralt. Og også bare for at sige til fx kommunerne, at vandløbspleje er vigtigt. Men hvis vi reelt set skulle gøre noget ved det, så skulle det være meget mere bredt og mange faciliteret. Så det vil jo være noget med at finde ud af, hvor har vandløbene været før. Hvordan ser vi det i forbindelse med rådan og flodsen? Hvordan graver vi det op i forhold til, hvordan det løb, der faktisk var idet og landløben bliver dannet. Og ligesom skaber et bredere pletdag, hvor øjnene vil trives vildt godt i det, og dermed vil der også komme flere fisk på kysten, men vi vil have fokus på mange flere ting.

SPEAKER_01 45:17

Men det betyder jo lidt, at vi elsker vores hagret lidt for højt på bekostninger af andre fisk og en masse andre dyr.

Håb, handling og realisme

SPEAKER_00 45:25

Det er jo i hvert fald udtryk for den kultur historie, som Køstl Fiskeret er en del af, hvor der at sker, hvor vi netop elsker øjnene. Og vi gør det jo også, fordi det taler til en bestemt sådan en estisk tradition, som vi forstret i på en eller anden måde, hvor der findes så mange besøgelser af øjnenes skønhed ikke og haver med skønhed. Og de er smukke. Det er det jo. Jeg har helt vildt, og det er jo også en af på denskrig en retsk. Den kæmper godt. Det var også fænomen tægst, hvor meget jeg havde fisk, fordi det er dog. Så kan man så ske med en karbisk. Jeg skal fortælle den sværre historie med den danskeri. Det er, at vi har et blik på øjne. Og den naturning, som fiskerne kommer. Fordi jeg synes der er noget rigtigt, at hvis der ikke er nogen, der går rundt ud vede. Og fænger de her fisk og siger, at de er her, så bliver de glemt. Det er sådan mennesker på en eller anden måde fungerer især i den tid, vi lever i. Hvis der ikke er nogen, der er der, så findes det næsten ikke i det må.

SPEAKER_01 46:48

Jeg tror alle kystfiskere har oplevet det der med at møde folk. Hulf er sample. Så spørger, hvad fisker I det her? Gud af det havet her.

SPEAKER_00 46:57

Jordan. Og det bliver ligesom pointen, at vi så også kommer til at tilgå fx landløbs pleje ved at kun og fokusere på gydgros eller sten i landløbet. Som jo er meget specifikt pleje af en enkel arts levår i et landløb hvor det er bedre at fokusere på styr på bunden og vanderne, fordi så følger insekterne med, og så kommer. Så vi har et eller fokus på det, men det er jo også, fordi det er baseret på frivillighed. Hvis du synes noget fedt. Fiskerig, flufsker, køfskerige, og du skal bruge et weekend på det. Så er det jo nok det, du kommer til at fokusere på. Og det kan vi jo se i grudbanderne, som laver et vigtigt vandløbsplejearbejde virkelig centralt. Og også bare for at sige til fx kommunerne, at vandløbspleje er vigtigt. Men hvis vi reelt set skulle gøre noget ved det, så skulle det være meget mere bredt og mange faciliteret. Så det vil jo være noget med at finde ud af, hvor har vandløbene været før. Hvordan ser vi det i forbindelse med rådan og flodsen? Hvordan graver vi det op i forhold til, hvordan det løb, der faktisk fra idet og vandløben bliver dannet. Og skaber en bredere billet, hvor øjnene vil trives vildt godt i det, og dermed vil der også komme flere fisk på kysten. Men der er noget i det der med at få brett billet ud, og det handler jo om, at vi skal være i kontakt med andre naturindreceret, og kommunerne skal opdage, hvor mange sådan ting, der skal spille sammen, før man kan lave over den naturer. Og det er jo i gang i en eller anden grad, men det er også et stort arbejde, fordi vi skal nærmest opfinde det.

SPEAKER_01 48:38

Men her beskriver du faktisk det, du selv i din bog kalder fremtidsbevarelse.

Afrunding & Lyn-runden

SPEAKER_00 48:43

Og det er jo en af de sidste kapitler handler om, hvor jeg ude med den selvske grusband med runet hilvig. Altså det er ret fede, den ret fede oplevelse, det er at se mennesker på tværs af, bare møder om at gro så og st i vanløb. Og den funktion, der også har i sådan dan af håb, er det der med at lave konkrete gerninger. Og det er jo der, hvor jeg synes, at grusbanderne især laver noget vigtigt at arbejde at tænke ud i vandløb af det her, der var kred et sted, hvor det løber bare sådan fuldstændig udrægt og smald ved siden af hovedvej på sjældent. Og den er helt blød og der landplanterne osv. Så det kommer til at gøre noget ved at skabe mere turbulent i vandet. Men bare ligesom ved at vise de her mennesker, sådan, her der faktisk også øre, og her der faktisk også vand. Hvad det gjorde for deres idé om, hvad konkret handling i det hele taget kunne gøre. Men de store projekter, som der skal til, har en anden karakter. Nu er der et stort projekt i gang, som hedder Skæren år, som hedder Ulandet venner, som Peter, som jeg har talt om nogle gange her, også er en del af. Så et helt vildt genopretningsprojekt, hvor man samtænker hele uddaven, og tænker sådan, hvordan har vi den her skærer nog, som hedder skærer nog, fordi den er i gamle dag var kendt for at være så klaret. Det kær, der ligesom har været ved stjær, det ved godt, at det ikke er specielt klar, vandet. Hvordan får vi ligesom forandret det her fra udbring til udløb i stedet for at det 40 km vi genlønge, og så bliver det et stort projekt. Men det kræver et helt sinds samarbejde med noget se her. Og den sådan konflikt mellem landbruget og naturinderet i øjeblikket, så er sådan at set arbejde helt vildt kompliceret.

SPEAKER_01 50:29

Men er du sådan overvejen positivt eller negativt i forhold til fremtiden.

SPEAKER_00 50:37

Jeg tror, det er det. Det går, hvor man lægger snidt i. Jeg synes jo, at sådan noget, som A landet venner, perer i den retning, som man skal, så siger, at vi må tage konfliktniveet ned, og så skal alle mødes, så skal loves, de naturindræser, kommunen skal mødes, og så laver vi et samarbejde, der ligner det, som andelsbevægelsen gjorde i gamle dag. Vi ved godt, hvordan vi skal gøre det her. Og fordi vi godt ved, hvordan vi skal gøre det her, og der faktisk begynder at være penge til det igennem grønt trækand. Så er jeg ret positiv i forhold til, at vores landskab faktisk om en generation til anderledes uden det gør nu. Men i det store billede, hvor vi taler sådan om klimaforandring og nedsat udledningen, og landbruget ligesom kommer til at indse, at de skal udlede mindre, eller faktisk ret gør noget ved det. Så er det svært at sige, der er enormt håbefuld. Fordi der tror jeg også bare, jeg har vokset op i en kontekst, altså er blevet voksne i en kontekst, hvor alt har i den retning, og alt har været snakk. Og det tror jeg, når man har været i det i så mange år, så begynder det bare svært at ved. Men det er jo også derfor, jeg har skrevet den her bog, for det er jo et både, trods. Og det jo, jeg synes, jeg er interessant i forhold til håbra optimis. Optimisme kan bare være sådan ikke hur. Og det gør det i det lille liv i en eller anden gra, men håbet kan også indholde sådan en spor af ræde, indignation og handling kaft.

SPEAKER_01 52:02

Jeg kan ikke sige, at den både skal læses af løst fisker og køft fille fisker. Det er ikke klaring. Men vi skal simpelthen i gang med vores afrån og lynrum. Så man er jo bidrager til. Så jeg tænker, at vi skulle starte med at tage den der over eller underværet. Og nu er jo en i hver leg. Spænægen og fluegnet. Jeg kan godt tænke mig at spørge et kyst fluskeri, er det over eller undervurderet.

SPEAKER_00 52:31

Jeg synes, det er overværet.

SPEAKER_01 52:33

Ja, det må du lige forklare.

SPEAKER_00 52:36

Det bliver det i den kontekst, når det bliver en fetish, og hvor man bliver slævset. Hvor det handler, hvor det kun er det, man har lyst til at gøre.

SPEAKER_01 52:46

Ja kan jeg godt sige. Jeg har jo lidt spant på at høre om det er dit absolut stykke for ret, det er sådan, en flore.

SPEAKER_00 52:57

Men det er så ikke, det er ikke en kørt, men det er de mange klinker af flore, som Peter had bundet til mig. Og det er på vundet en masse af god.

SPEAKER_01 53:08

Det er helt mugt. Så tror jeg af med det absolut bedste fisket.

SPEAKER_00 53:15

Jeg kontak med andre mennesker med en chant.

SPEAKER_01 53:18

Ja det har du leget hård på selv. Det er noter. Det er tusen tak, fordi du tror jeg tid af. Det har været fedt og inspireret at snakke med det. Jeg vil sige, at alle, der ikke har læst din bog, de skal i gang. Vi længer selvfølgelig til den i show notes. Jeg tænkte, skal vi ikke lave sådan en lille giveaway? Jo, det synes jeg. Så hoppe ind på Instagram, fanget på flu. Mel dig til, vi laver en eller konkurrence om tre styk, så bliver sendt direkt til det hædige vandet. Så det hver med. Og bli opløst. Det er så fedbog. Fed mand. Så lidt stør. Tak til dig for en lær og inspirerende snakke på vandet. Den kan jeg håb om står og harvetsker. Og jeg skal lyst til at komme på kysten. Det er længe siden, jeg har søgt en bå på ærge. Men det gjorde jeg, men hver dag er der et nyt håb. Og det er svært ikke at blive fascineret af tanken op. A vi danske kystere medstammer direkt fra de engelske gentlem. Som på godt og måtte sat den flue fanget øret over alt andet, for snart 200 år siden. Husk også, at du kan blive supporter af podcasten med et valgfrit, som går til at holde fanget på flue kørende i fremtiden. Klik på link i show notes og læse mere. I show notes, der finder du også link til hver dag et nyt håd. Og hvis det her afsnit har givet til at læse dig mere ned i jemnet, så kan jeg bare anbefale Bib så udvalde liste med bøerne, der gør dig til en mere oplyst flog fisker. Starm lige. Og vi ses derude.

SPEAKER_03 55:08

Og det er. Det samt bøj. Som det træk, så den.