Bonus: Kan camo overliste havørreder?

Hvor tæt kan du egentlig komme på en havørred, før den allerede har besluttet sig for at være væk? Vi har alle stået ved kysten i glasklart vand og følt os afsløret, som om fisken kan læse hver eneste bevægelse. Derfor tager vi en omvej gennem et af de mest nørdede set-ups, vi længe har set: et kontrolleret adfærdsforsøg på DTU Aqua, hvor en papfigur i fuld størrelse bliver trukket på en vogn mod akvarier med ørred, mens kameraer og målebånd måler præcis hvornår og hvordan fiskene reagerer. 

Vi taler med Tommy Norin, forsker og livslang lystfisker, om hvorfor havørredens sky adfærd er så svær at knække, og hvordan inspiration fra vildmarken og klassiske camouflageprincipper kan blive til noget, man faktisk kan teste. Her handler camouflage ikke om at gemme sig bag en busk, men om at påvirke fiskens perception, så den måske tøver et splitsekund længere. Det splitsekund kan være forskellen på et upræcist langkast og et kortere, mere kontrolleret kast, der lander rigtigt og fisker bedre. 

Vi kommer også ind på det, der gør forskning ærlig: laboratoriet giver kontrol, men naturen er altid sidste dommer. Undervejs dukker overraskelser op om fiskenes personlighedstyper, hvor nogle panikker og andre fryser, og om hvor “vilde” vildfisk stadig er, når de ikke vil spise piller men gerne tager myggelarver. Og ja, vi tager den svære snak om reglerne, der betyder, at forsøgsfisk ikke bare kan genudsættes. 

Bliv supporter!

Støt fanget på Flue med et valgfrit beløb, som går direkte til at producere mere podcast om kystflue. Betaling er nem, krypteret og kan opsiges når som helst. Læs mere her:
 https://www.buzzsprout.com/2464716/support

 SHOWNOTES

Læs mere om Razzle Dazzle-camo

https://warfarehistorynetwork.com/article/the-rise-and-fall-of-dazzle-camouflage/

Episode 16 med mere om Lars Busekist
https://open.spotify.com/episode/1hE6Zzb743JX8LWWx0bPZK?si=ofJpNx5lRLKG-6ZOm2pa1Q

Transcript

Intro

SPEAKER_01 0:09

Der velkommen til den her bonus episode af flie. Podcastken, der gør der til en bedre, køger. Men der skal det handle om et nyt kambor, som måske i fremtiden gør det lettere at komme tæt på sky øjret i et glas klart vand. Og at den kender på det til akver i lønbyg. Der er en flok øjnenør slået sig sammen med forskerne for at finde ud af, om øjret kammer faktisk virker, når vi fisker. Men inden de går i gang, så husk, at du kan støtte fanget på flue med et valgfritt beløb, som går direkte til at producere mere podcast om kystflet fiskeri. Link det finder du i show notes samt Fanget på Flues Instagram. Nu skal du en tur med Tomsk fiskekær. Og høre hvordan det går med et af Danmarks historiens, måske mest nørtede studie på hjørner. Rigtig god.

Idéen: fra vildmarken til DTU-laboratoriet

SPEAKER_03 1:18

Det start det signal.

SPEAKER_01 1:19

Tommy Norwen. Og Velkommen til Færnu på Flore Podkast. Tak. Vi sæder i dag på. Hvad kan vi det om, det er til Ukrand. Og vi har været en tur med dig og sætter. Som er en af dine studerende. I det, de kalder Fiskekæler. Og vi har kigget lidt på nogle andre, og det skal vi høre meget mere om. Og vi har også der igennem, Læs. Som der hedder, det er var med i afsnitt 16, hvor vi hørte om dine vildmarse og split stæng. Og det er egentlig afsnit 16, som har været optagt til det her. Fordi den, der lyttede med. Kan måske huske, at vi enter med at tale en del omkring det, vi kaldt øretarmer. Du fisker meget i vildmarkerne i det nordlige Skandinavier. Og der har I haft problemer med sky øjret, som vi også har på vores kyster. Og det fik der til at tænke på, at vi kommer ind på det senere. Kan vi lave en form for kamor, som forvirrer. Og det har så bragt os videre til om til laboratorier, hvor det nu er blevet en realitet. Men skal vi ikke prøve lige at samle op på dejt sidst. El siden sidst. Hvordan det er gået? Da vi ikke skilde sidst, der fortalte du, at du vil prøve at finde et sted, hvor man ligesom kan forske seriøst i den her ømer. Og nu sidder vi faktisk her på DTU Akron og mange spændende ting, vi skal ikke. Men prøv lige at fortælle, hvad der er sket siden sidst.

SPEAKER_00 2:58

Der jo sket det, at jeg møder Tommy, og skriver til Tommy for et styrk tid siden, fordi vi har en inset, kalder vi det, som er en observation fra vildmarken. At vi kunne se på fiskene, at bare det man genet og ligne træn fra sådan et her. Det går en kæmpe forskel. Og man fanger noget eller ikke fang noget. Og det fik også til at tænke på, at man kunne på en eller anden måde kamer sig bedre for at fange flere fisk. Og så skriver jeg til universitetet og får fandt på Tommy, og vi begynder at snakke sammen. Og så går der et rumt styft tid, fordi vi skal finde nogle skalde nogle studerende. Og det lykker så, og så er vi jo så gået i gang. Og vi har jo så lavet noget design, som vi har sat op på nogle mængeker, som vi tror ligesom på har, eller vores hypotese er, at man ligesom ikke kan kammer flere sig over fisken, og det her skal måske forklare grunden til det. Det er, at når man står på en kyst eller står i en flod, så kan du ikke kammer flere der op mod noget, der er ikke noget. Og det står jo ligesom font siluet og mod. Og så var det, at vi havde fundet ud af, at under den anden verdenskrig og 1. verdenskrig, der havde handt samme problem, når de sejl over landet, så bliver de spåttet ubåde. Og jeg skåker. Men de kunne ikke kamoret sig, og så er der nogen, der fandt på at lave et karmoflag system, som forvirret perceptionen af. Hvilken retningskivet såjler, hvor hurtigt det samlet og hvilken størr.

SPEAKER_01 4:30

Og dem, der sådan måske lige ved at google det lidt og når lidt dyre ud, kan google. Hedder ikke das.

SPEAKER_00 4:36

Real das.

SPEAKER_01 4:37

Realt af. Det er sådan en meget vild, sort vid med store grafiske mønstre.

SPEAKER_00 4:42

Meg kontrastet, og det forvirrer også af perception af, hvad det er, jeg sidder og kigger på.

SPEAKER_01 4:48

Men nu tænker jeg, at vi lige skal have dig placeret, Tommy.

Om sky ørreder

SPEAKER_01 4:52

Fordi du er jo forsker her på DTU akver, men du har også en baggrund som løstfisk. Prøv lige at forklare lidt om din daglig dag herude i sådan din fiske mæssig baggrund. Du har lige sidder og mindst på nogle føde billeder af nogle sandaret og ude og fænge i weekend. Men ladder lige få dig på landgårdet på det her.

SPEAKER_02 5:12

Ja, altså, jeg er jo biolog uddannet fra Aarhus Universitet og fisket hele mit liv. Jeg begyndte at fiske om 4 år, både med flue i to længe tid jeg kom efter det rigtig. Men fisket alt. Sådan set fra kysten over karpefisk til fisker i New Zealand, så mere i bare, så jeg er står. Og ja, det er min karrière end jeg så herude som sen og forsker på det såg, og jeg har været i 8 år. Og jeg fisker biolog, forsk i fisk fysiologi og derfær. Og især hvordan de sådan responderer til ændringer i miljøet. Det kunne være klimandringer, men det kunne også være noget, som det, vi sidder med her i dag, som så er det her kamblet her.

SPEAKER_01 5:59

Så du har stammtavlen og interessen og din faglige viden i år. Ja, det skulle jeg. Jeg kan godt tænke, at vi lige tager sådan en øre snak. Hvad det er der så fascinerende med de her øre, og den adfærd, de har. Fordi det er jo det, der driver hele projektet. Vi kan jo starte med diglass. Du bruger jo en masse af din fritid og penge og såv. og vågnede timer på at spekulere om øret om og jag fænger dem og så videre. Du lever også delvis af øjne. Prøv lige at fortælle, hvad den gør for diglers.

SPEAKER_00 6:37

Jeg tror lige som i, så har jeg også fisket som knægt og fanget alt muligt. Og på et eller andet tidspunkt, så begyndte ørene ligesom bare at være lidt mere interessant. Og også lidt svær. Og den blev ligesom på en eller anden måde sådan kongen af pyramiden. Det bliver sådan lidt ubnåligt mål. Og det tror jeg bare. Det er kun blevet for stærk med åren. Og så er jeg brugt i Finland i det år, hvor jeg har boet og arbejdet. Og der har jeg mødt nogle gut af så har. En fisk, der hedder Hør Kompag. Og så tager vi obland og i filmark og når for på klar og fisker der sommer og laver video. Og det har primært også været vi går efter, fordi de er både smukke og sky og svære at fænge. Så der er sådan en lykkefølgelse, når det helt går op i hården, og det lykkers.

SPEAKER_01 7:30

Hvad med dig Tom? Hvordan er dit forhold til øret.

SPEAKER_02 7:33

Altså, som jeg siger, jeg har startet meget med fisk på kysten både i ligeflen omkring år, hvor jeg fængt så fl. Jeg læse fiske masse på dør og mål så derde. Jeg var også meget fascineret af det her tørful fisket af øjne og fisket meget op i år i renge især og sådan noget. Så jeg har også et forholds til arbejdet med andre i min forskning.

SPEAKER_01 7:58

Jeg var sådan en sjov lidt betragtning jeg havde ikke. Det var, at jeg havde jo lidt forskellige fiskearter stående i de her tanker, der har været nede og se. Og nogle af dem gik i deres øre. Som af dem det her forsøg handler om. Og så havde en masse stenbidder. ørerne de gik bare ned og kæmpe sig i de her stikplanter. De går i det samme. Og stenbederne var jo næmst. Det er sådan kunde nærmest, så bare komme op, så man kunne klar, hvis man havde lidt meget. Så der er et eller andet med de der, der går og skæmmer så bliver sådan lidt uortnålige på nogle måde.

Sådan forsker Tommy og Lars i ørred-camo

SPEAKER_01 8:38

Prøv at beskrive hele senderet. Vi har stået og set her. Jeg har fået lov at lave en lidt små videoer, som jeg ligger på fanget på Flues Instagram, som jeg lige sådan også kan komme lidt mere i fiskekilleren. Men nu kan jeg godt tænke mig, du fortæller, hvad det er i fordan et forsøg, I har sagt op, og hvordan det har gjort det andet.

SPEAKER_02 8:58

Ja, så er ikke sådan noget hemligt ned i vores fiske kælder. Men vi har nogle faciliteter, hvor vi laver forskning på fisk af forskellige arter. Der har vi nogle fiske sædvel, som vi kalder den, hvor vi har retureret vandsystemer med både havand og førskvand. T her forsøg har vi så vægt ud af nogle bære, som vi har fået lidt går i nogle rundt tanker med 500 liter vand i ned i vores fisk eller andet med ca. 8 grad. Der har vi så brugt det forsøg her, hvor vi går ud på, at vi gerne vil måle deres adfærds respons til de her flage design versus et kontroll design, som er almindelig. Standard sådan fiskning. Og så har så satet det her op på sådan måde, at vi har nogle class af, hvor vi har lidt i hver 3 af. Og så har vi nogle kamera, der hænger hen over optager i håd. Og så laver vi sådan et eksponerings forsøg, hvor vi som har den her mange, som jeg snakker om før med camboret eller kontroll det sagt på, så vi med sådan lille spil kan trække hen mod de her klar her.

SPEAKER_01 10:10

Det går meget sådan står pig. Det er det her. Det er en papfigur i full fuld størrelse, som står på sådan lidt hjemmestrækket til vogn, hvor I så med sorder træk for den til at nærme af de her akvarer, hvor jeg er så går. Og så ser jeg, hvad der sker.

SPEAKER_00 10:26

Her lige sige, at I har også gå og målebånd.

SPEAKER_02 10:30

Det er rigtigt. Vi har forskel. Vi har desiglet, så vi har et lang målbund på går. Vi har en lang halv nærmest, hvis vi trækker den her figur hen mod fiskene for at eksponer på. Så hvis jeg ser den her figur med kængen, kom imod den. Antalvis regerer mere eller mindre på karmoflas. Og målebåden, skal vi nok lige have forklaret også. Og det skal. Ja målbåden på gårdet. Ja som Laret sagde, så sidder i det her godkæmper på den her mand her, som står på sådan et lille møblet, hun nærmest med hjul på, så trækker med snår hen mod fisket. Jeg prøver at sådan der. Det filmer det målebånd, så vi ved, hvor tæt den her mand med karmoflasen eller kontroll designet er på fisken. For at forstå, hvornår reagerer de? Hvor tæt på, at den her figur være med et ene design verst andet, før fisken reger på den eller anden måde. Og så filmer vi så også fiskene med separat kamera, der er synkroniseret med. Det programmeret, så vi kan se, okay, nu reageret fisket klar i et. Og det kan vi så længe op med det her målbon og goer og sige, at figur var så tæt på. Og vi kan sådan, hvor meget regerer fisken, og hvordan derger den. Eller frøsken sådan i lille skjul, så jeg den plæsk, der også det. Og det er sådan noget, jeg kan sige efter.

SPEAKER_01 12:11

De må ikke se mennesker for meget og vende så meget til jeg til omgivelse. Jeg kan fortælle om det, Tom.

SPEAKER_02 12:18

Det er sådan rigtig, fordi jeg ud på at forstå, hvordan det regerer på den her menneske skiglæsk her afen som kommer flags eller sig eller. Så vi prøver at forstyre dem så lidt som muligt. Vores fiske kæler, lukket område, så der kommer de folk, and ligesom ved. Men vi prøver at forstyre fisket så lidt som muligt. Men de fisker en tanker, og når vi så laver forsøg, så fanger vi dem om eftermiddagen, kort den over i de her 3 glas, vi har set op, hvor vi eksponer dem til den her fur i. Så er de der hele natten i 16 timer ca. Indi næsten dag kl. 1. Og vi så kommer ind i lokalen, vi har hængt et par sending op ned i anden af rømet ved døren, hvor vi kommer ind, så fisken ikke kan se, at vi kommer ind i lokalet. Vi gør bære en par sæng. I computeren, der har vi købsen et 15 meter langt, USB så længere kabel. Så kamer ned i den anden af røde over fisken, så vi som styre fra computeren op i vores ander rummet. Så har vi en optagelse, så optager vi i 10 minutter for fisken sådan. Rutin af færdigt optaget. Og så trækker vi så den her figur med sådan et snortræk her hand mod festen over et minut ca. Men jeg også optage, hvor det reagerer på det. Og så optager vi fæsten i 10 minut af følgende forstå. Hvordan reagerer de både på selv eksponeringen af det her kommer flags og særligt leg. Og hvor lang til tager det påtager normalt adfærd efterfølgende, hvis de har skjult sig, eller hvis de fik helt ud.

Kan vi bruge camo på kysten?

SPEAKER_01 13:47

Lars, hvad tror du er den største fordel, hvis det her kammer system viser sig at virke i praksis ude ved et fiske vandet.

SPEAKER_00 13:57

Helt klart det, at du kan komme tættere på en fisk. Og det har jo ikke selv oplevet mange gange. Blandt andet i Norge, hvor vi fisket af den her natobase. Og hvis man står over og fisk og flue, som jeg gør, så er der jo ret stort pres på fluiden, og det er det, vi snakker om det andet podcast. Og vilden har en meget stor effekt. Og når den bevæger, så er det faktisk mange kiler. Den ligesom flytter fluen rundt. Så det gør, at din præcis, hvor længere kast du foreteger, jo mere upræcis bliver det. Og sådan noget enten for langt eller hårdt, og det ikke ligesom af forføret, der lander, hvor det skærer, så er fisk. Det bliver jo skramt af det. Så hvis bare flækt systemet kan gøre, og man kan komme tættere på, og der ud opnå et mere præcis kast. Så vil man helt klart have en fordeling. Og kunne fange flere fisk. Og det sammengør så genet på køkken. Man kan måske ikke næme sådan en fiske og komme de der. Nu ved vi jo ikke, hvor mange meter det er. Men så kan du altså komme tættere på, og lidt kastet præcis, hvor det skal være. Og jeg ved også fragen ned i vandet, men så er ikke. Det er det, det ved vi 100% samet. Så det er jo noget med, jo mere præcisioner til komme, jo større chancer er der, hvor du bare en fisk.

SPEAKER_02 15:15

Jeg synes også tilfører der, at sådan et laboratorie forsøg, som vi laver her. Det har jo selvfølgelig både sin fordele og begrænsninger. Og fordelen er, at vi kan kontrollerer miljøet. Vi ved, at festet er under ident forhold, når vi eksponer med til kamorflasket versus kontrollen. Men omvendt så er det også et kunstigt miljø, de er i det er et laboratoriet. Så på den måde kan man sige, at det kan sagtens være fisken derager anderled i naturen. Men den eneste måde, vi kan få en kontrolleret forståelse for det her, det er at vil som at have det med de her kontrollerede forhold her. Og sådan er det alt videnskab. Man bliver nødt til at tilen fæske eller andre organismer, eller noget andet ud af deres egentlig kontekst for at isolere det, man gerne vil undersøge. Det er så det, vi gør her.

SPEAKER_01 16:00

Nu tænker jeg, at vi skal lidt til det, fordi jeg sidder og tænker lidt på, hvad I så har fundet ud af. Og vi sidder og måske et godt stykke eller midtvejst noget andet i forget. Så I er jo ikke helt klar med den enige konklusion. Så jeg hvor I fundet ud af sådan sove. Jeg har jo ikke fundet ud af så meget endnu. Det bliver fundet ud af. Du må have nogle af det her ledet af, at du havde sikkert uget med fornelser. Men du må alligevel have fundet noget.

SPEAKER_02 16:30

Det mene sådan har set. Det er netop det der med, at efter vi skiftet om til at have nogle struktur i akvarier, der begynder fængen at reger meget mere naturligt, og vi kan se, at de regerer på de her eksponeringer af den her mand. Men vi er ikke kommet der til nu, hvor vi er sådan helt af forskel mellem klarfors i designet og den her almindelig fiske bekladding. Vi forsøger også ikke at være for, fordi det er jo sådan her i videnskab, at man skal pas på ikke sige tro meget ind over, for så finder man måske resultat, fordi man leder efter det. Og vi skal jo gerne være sådan under held ikke lidt for resultat. Så det må lige særligvis, når vi får data lidt analyseret bærder.

SPEAKER_00 17:16

Jeg kan også sige, at vi tester jo fire figurer. Vi har fire man ikke kænker. Så den ene af en kontroll figur, som har almindelig fiske beklædning, så har vi tre forskellige design, som vi tester af.

SPEAKER_01 17:28

Altså tre forskellige kammer.

SPEAKER_00 17:29

Krammer mønster, som vi tester af. Det er ret forskellige alt.

SPEAKER_01 17:34

Jeg tænker, at vi skal følge det her forsøg. Fordi nu er jo også selv gamle kystfisker, det er tømmer. Og det grundt til, jeg synes, det her spændende. Det er jo måske, at kunne det være, at vi i fremtiden kunne skabe et kammorsystem, som ger endge, når vi fisker i det her meget stille, glasklaret vand på kysterne. Og vi jo kommer ret tæt på fisket. Fordi hvis der er en ting, som man kan sige, at forsøg med relativt stor sikkerhed har vist, så er det, at røret bliver samt, når mennesker kommer hen til det. Det er så ikke. Det har vi velet evidens for at sige ind. Men det er det der med, hvordan det påvirker den her kammer på fænger på nævert hold. Er kan du knyt nogle ord på. Hvad tror du kunne komme til at bruge de her ting ude i Køftfiskeret?

SPEAKER_02 18:32

Altså, det kan være lige så meget. Lars skal svar på det. Men det er jo. At hvis man får lavet den her fiske beklædning her, som netop gør, at man bliver mere sløjet i fiskens perspektiv. Så kan jeg forhåbentlig komme til at fange flere fiske i særligt de her stille foret. Man kunne også forstill, at man have en følger, der er lige på blænket, man eller fluen, hvad man fisker med. Og jeg faktisk få det at tale, fordi den ikke lige ser en den sidste mater, fordi man kommer flere i sådan ikke. Så det går ud på, at vi gerne vil fange flere fisk og blive bedre til det.

SPEAKER_01 19:04

Vi har stået lidt klar, der er meget nok og jeg er kigget lidt på de her øjer. Og hvor hedder det,

Hvorfor forsøgsfisk ikke genudsættes

SPEAKER_01 19:10

som jo desværs kan aflives går jeg ud fra siget og færligt. Det skal du nok lige forklare, hvorfor det egentlig er, at de ikke bare bliver fragtet tilbage til deres måder. Og det tror jeg, at der er mange lytter, der vil sidde og tænke på. Hvorfor det egentlig at skrive sådan sammen? Og det synes jeg meget godt lige at få på plads.

SPEAKER_02 19:30

Der er nogle helt klare regler i forsøgsstyrs lovgivningen hjemme det. Al fisk til pleddyr. Og det er, man, der forsøg. At fisker eller dyr skal tilbage i naturen. Så må dyr, der har været i laboratoriet, ikke sæt ud i den i naturen. Nu arbejder vi ikke med noget, der er smidt farligt eller noget. Men det er ligesom tanken, at de kunne have vætgt syge eller fået en eller anden form for sygdomme i laboratoriet, der var mange. Lang størst af forsøgstyre hjemme. Det er råd og mus, der bliver udsat for noget farmaceviker eller noget. Og det kunne være, at de har en masser, hvis man tager dem ud i naturen i gange så ikke. Det gør man selvfølgelig med i laborator. Det er ligesom tanken bla. Så man må ikke sætte de her forsøgstyer tilbage i naturen, med man har en helt specifik tilladelse til det, og det er en del af forsøgen. Så ja, de kommer til at ende deres liv her på det tværkt.

SPEAKER_01 20:25

Ja, men det er meget godt lige at få baggrunden for, hvorfor det er sådan. Fordi det gør jo lidt ondle og særlig sammen og se de her fine øjner, som her stationen her, de burde jo komme tilbage.

SPEAKER_00 20:37

Det er sådan fandt desværligt. Jeg har troet med at komme i spanden aften og lave sådan fri ud i bådan.

SPEAKER_02 20:44

Det må også ikke. Så kommer jeg med.

SPEAKER_01 20:48

Og så ved vi ikke lige, hvad der er sket. Så jeg tænker på, at når nu her om jeg ved ikke om nogle måneder eller hvor lang tid der går, før vi sådan er i mål og har nogle resultater. Og ikke jeg må give dig i ren, og så vi kan få udløs spændingen om kamp virker eller ej. For det er jo i virkeligheden det, som vi køftfisker er meget interesseret i at finde ud af.

SPEAKER_02 21:16

Jo, selvfølgelig. Så laver vi lige en opfølge. Vi skal lige have Sandl og Træs den her. De skal lige have de sidste dage sammen den her, som de kører den her næste uge, og så en søge de her video her. Og laver noget statik på det. Jeg forstå, om der faktisk har en forskel og leg på de forskellige designer.

SPEAKER_01 21:32

Så vi kan få noget hårdt data ud af det her. Lige. Jeg ringer til dig, Tommy. Det ved jeg. Og dejligt så vi selvfølgelig også have dine kommentarer på det her. Men jeg tænker, vi lige så stille rundt af.

Fiskeforskeren: ørreder har personlighedstræk!

SPEAKER_01 21:45

Men har du sådan, Tomme nogle funfacts nede fra fiskeklen, at du måske ikke kunne del. Vi talte lidt tidligere, da vi stod og observeret fiske omkring. At der er sandet, der arbejder med det her får ud af. Sådan lidt har nogle personlighed og adfærdsk. Og det kunne vi også tydeligt se. Kan jeg fortælle lidt om det?

SPEAKER_02 22:06

Ja, men det er meget tydeligt, når vi har fisket individuelt de her tre glas af, hvordan det reger på den her eksponering her af den her kængen her. Og nogle fiske fiker simpelthen ud, og drømmer rundt i kvar, der prøver at slippe ud. Men samtidigt er bare flyer fuldstændig og står helt stille. Og det er ligesom to ekstremer af det, man kalder for andet personality også eller dyre personlighed. Altså, at de har det her. Nog er meget sky og nog er meget modig. Og nogle regerer helt forskellige, når de er skrampt i det her tilfælder. Og det gør vi sikkert også mennesker.

SPEAKER_01 22:45

Selvfølgelig gør vi det. Men det er jo interessant i forhold til at finde dem. Hvem der gør ad de her fisk her.

SPEAKER_02 22:51

Helt sikkert. Og det interessant er jo så også, og det er også noget, vi vil kunne se på det video her, hvor hurtigt de egentlig begynder at opføre sig normalt. Så når de skal optage deres normale adfærd efter de har været eksponer. Og der er også, eller der kommer helt sikkert til at være mange forskellige personerhedstyper der, at nogle måske godt efter bare en halv minut, og andre tager måske 5-10 minutter. Det får vi set også i de her forsøg, hvor lang tid og her lavoret i hvert fald.

SPEAKER_01 23:14

Ja, fordi det der med at falde til ro igen og gå tilbage til normalt før. Det er jo også rigtig vigtigt på vores fiskure. Fordi hvis vi måske har skramt nogle fisker op og rodet vand. Hvor lang tid går der egentlig, så før vandet falder til ro. Og der kan vi jo så se liden fra jeres og øje af, at der er bare nogle fisk, som hurtigere falder til ro, end andre.

SPEAKER_02 23:37

Det har da lige så. Så, så der er helt sikkert nogle bestemt personligt typer, man ville komme til, og også fænge mere mindre. Det kender man både fra Løstfiskeret og Erhvervsfiskeret, at man fanger forskellige personligt typer mere end andre.

SPEAKER_01 23:52

Du havde også en sjov historie omkring. Det er foder fiskene. Bilet lige at fortælle om det med myglarne og foderpillerne.

SPEAKER_02 24:01

Ja normalt så med vores forsøgs fiske i laboratoriet, så føler vi dem jo normalt med sådan nogle foder piller, ligesom jeg ud i dambrug fx. Og det havde jeg godt på den fik de har der ind som vild Fisk, at de nok ikke kan spise. Fordi de har aldrig fået det før. Og det viser også, hvad sandt. Jeg har prøv at give nogle af de her pillager, der havde i forvejen. Men de lå bare bunden og bliver opløst. Fisk om de and så den ikke for deres naturlige føde. Så vi har købt nogle røde, frågen myggelavder, som man bruger til sinklarfisk også i stedan for, og den spiser de glæd. Det er meget tydeligt at se her vildfisk her. De beholder så deres vilde natur, og også selv i laboratoriet. Og spiser ikke bare en fod af pølg. Så har det godt.

SPEAKER_01 24:47

Nær. De får nogle læge fede nygald og masser af dem her. De her, det har været en kæmpe fornøjelse. Tusind tak, fordi jeg måtte komme forbi og lige fået at se forsøg. Og jeg tænker, at vi holder liden varm. Så vi kan komme til bund til det her spørgsmål her. Tak skal jeg.

SPEAKER_03 25:09

Og even slår det størres. Lantert stør det med. Men det fragrant Pines Oft Hars. Stream whiskers Tales of Jore.