Fanget på Flue
Er du på jagt efter den store havørred? Så lyt med her, hvis du høre de bedste tips, tricks og røverhistorier om fluefiskeri på Kysten. I hvert afsnit møder du Danmarks mest inspirerende kystfluefiskere, som deler ud af deres viden om lystfiskeri, grej, og fluebinding. Vil du nørde med? Fanget på Flue udkommer hver anden fredag.
Fanget på Flue
#36: Den om waders - Patrik Daugaard
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Sådan vasker, imprægnerer og reparerer du åndbare waders - den komplette guide med Patagonia Fly Fishing
Hvordan vasker man sine åndbare waders korrekt? Hvornår skal de imprægneres, og hvordan finder og reparerer man små utætheder, før de udvikler sig til store lækager? I denne episode af Fanget på Flue får du den komplette guide til vedligeholdelse af dine waders.
På stranden møder vi Patrick Daggård fra Patagonia Fly Fishing, som forklarer, hvordan moderne åndbare waders fungerer, hvorfor de mister deres åndbarhed over tid, og hvordan du kan forlænge levetiden markant med den rette pleje. Du bliver også klogere på, hvorfor de danske kyster med saltvand, sand og lange vandringer er noget af det hårdeste, du kan udsætte dine waders for.
Vi dykker ned i valg af størrelse og pasform, hvordan du undgår unødigt slid i skridtet, og hvorfor både for store og for små waders kan forkorte levetiden. Du får desuden konkrete råd om lag-på-lag, valg af sokker, komfort på lange fiskedage og de små detaljer, der gør en stor forskel ved kystfluefiskeri.
Vi gennemgår trin for trin, hvordan du vasker waders, hvilket teknisk vaskemiddel du bør bruge, hvorfor DWR-imprægneringen er afgørende for åndbarheden, og hvordan du genaktiverer eller genimprægnerer dine waders. Vi forklarer også, hvorfor du bør skylle salt og snavs af efter hver tur – også selvom dine waders ikke ser beskidte ud.
Til sidst viser Patrick, hvordan du selv kan reparere waders, finde små pinholes med luft og sæbevand, afgøre hvornår en dråbe Aquasure er nok, og hvornår det er tid til en rigtig patch. Vi taler også om garanti, levetid, bæredygtighed og den evige diskussion om billige vs. dyre waders – hvad får du egentlig for pengene?
Hvis du fisker efter havørred, dyrker kystfluefiskeri eller bare vil have dine waders til at holde i mange flere sæsoner, er denne episode fyldt med praktiske tips, du kan bruge allerede på din næste fisketur.
Bliv supporter!
Støt fanget på Flue med et valgfrit beløb, som går direkte til at producere mere podcast om kystflue. Betaling er nem, krypteret og kan opsiges når som helst. Læs mere her:
https://www.buzzsprout.com/2464716/support
..eller støt med engangs-beløb på Mobile Pay🙏
31 24 07 87
SHOWNOTES
nikwax.com/en-gb/how-to-guides/?utm_source=chatgpt.com
https://nikwaxdanmark.dk/vare/nikwax-tech-wash-vaskemiddel-300-ml/
Vært: Troels Matz
Kontakt: troels.matz@gmail.com/31 24 07 87
Artwork: Jonas Nørregaard
Titelsang: Whispers of the Pines
Intro
SPEAKER_00Hej og velkommen til Baget på Flus. Podcasten, som gør der til en bedre købsker. I denne her episode, der skal det handle om måndbare reders. Så på mange måder. Der har været så vores absolut vigtigste og mest kostbare fiskekræk. Derfor skal vi vide mest muligt om hvorfor er vores redding bygget som de er. Hvordan passer vi bedst muligt på dem? Og kan det overhovedet betale sig og investerer i dyre viders. Svaret på det, dem sidder dagens gæst, Patrick Daggård fra Patagonia Flyfishing klar med. Men inden vi går i gang, så husk, at du kan støtte fanget på flue med et valgfritt beløb, som går direkte til at producere mere podcast om køstflufiskeri. Link det finder du i show notes samt fanget på fles Instagram. Nu skal der snakke også. Og når du har hørt det her afsligt, så har du godt klæd på til at passe ekstra på din. Eller videere i næste gang du får brug for nye.
SPEAKER_02Nej det her.
SPEAKER_00Parsket,
Velkommen til Patrik
SPEAKER_00velkommen til Fanget på Flow Podkast.
SPEAKER_03Tin tak.
SPEAKER_00Jeg har jo arbejdet nærmest et helt år på den her optagelse i stand. Men nu det lykkedes. Og alle steder i verdan, så er vi ind på strand, tror jeg. Jeg er købsk. Jeg har aldrig været på før. Det er faktisk ret fint. Det her. Fantastisk fint strand. Det er sådan lidt god julig, og vi sidder herude i kidderne på udkontoret. Jeg har det godt. Vi har varmt kaffe og te i malkopperne. Det er bækket til fyret. Så det skal nok blive en god dag.
SPEAKER_03Det er helt sikkert.
SPEAKER_00Patrick, jeg skrev jo, og så ringet til dig for et godt års tid siden, fordi jeg har gået lige fra starten af den her podcast, der drømt om at stable etsnit på benet. Fordi er jo måske næste efter vores fiskang. Vores vigtigste stykke græk. Og vi bruger rigtig mange penge på adres. Og det giver også nogle gange en masse frustrationer. Og så er det bare skide tyre. Men jeg også er også fædre, og de har udviklet så meget og bliver ved med at gøre det. Du er virkelig en, der ved meget, om det her. Fordi du selv. Det gør jeg. Det gør jeg faktisk. Du kommer jo fra Particonet. Det kommer vi ind på senere en livslang person for fisker og fluefisker. Så du er simpelt vores adersekspært. Så vi skal simpelthen gennemgå en masse af din viden omkring ved os, og have aflevet nogle tyder og måske få en masse ny viden omkring, hvordan vi passer på vores adres, og hvordan vi investerer klogest muligt i dem. Og hvordan fungerer det, når vi reparer og vasker og alle sådan ting.
SPEAKER_03Og mange ting, man skal passe på tænker over det.
SPEAKER_00Men skal vi ikke lige prøve at få lidt lidt på dig, ind vi sådan rigtig går i gang.
Fra barndommens fiskeri til waders-sælger
SPEAKER_00Du har jo sådan dansk svensk baggrund, og så har du et helt andet fiskel i Norge.
SPEAKER_03Ja. Jeg har mange hjærpen, som siger i svær i hvert fald. Jeg har en dansk far, som hedder Jand afgår, og han flytte til svær ikke, når han var ung, og han har altid fisket. Han har boet på mange spændende fiske ud i livet i fjelderne. Men han har også sådan en læse fisker, men han fisker alt, og det gør han stadig med nu gamle. Så jeg har vokset op en lille by, som hedder Mæren, som ligger 4 timer vest fra Stockholm og tre timer først af Marsv. Så jeg har vokset op der fisket helt liv. Jeg tror, jeg begynder at fiske flue, når jeg var 26 år med far, og vi fisket her alt muligt. Og helt mit liv, så har jeg min far haft den lodge i Størgær. Så jeg er mange sommer på ferie og far derop. Så havde jeg en lidt pause et par år, og arbejdet i fortøjbanchen. Og så fytter jeg hjem og købte min færds firma, som har lågen i Norge, og vi sætte også nogle fluer end da for nogle af ni år siden, tror jeg, så blev jeg kontakt af patagonerne.
SPEAKER_00Og sådan er det. Så er det rouldet siden. Og din funktion hos patagoner er, at du er sælger på flyfishing.
SPEAKER_03Vores flyfishing på tænker. Jeg blev kontaktet af dem dag. Der var faktisk åbningen på laksæson i størg. Så ringet mærkeligt nummer fra nederlanderne Holand. Og der var patagon her spørgt, hvis jeg havde lyst at komme ned og snakke med dem. Fordi der skulle have nye selv i Sverige Danmark, og jeg snakker jo delvis dansk. Du kan det fint.
SPEAKER_00Nej, det har det fyk. Ellers har du ikke blevet ind i teret.
SPEAKER_03Men havde jeg selvfølgelig lyst til. Så jeg tror flyver der ud og havde snakk med dem. Og det er jo godt lige, og jeg har nu arbejdet snart i år. Og jeg selv vores fiske ud vores fiske på tekker i Sverige og Danmark.
SPEAKER_00Ja så kan man sige, at hvis man har købt et sådan et patagon produkt i en fiske butik, så er det simpelthen dig, Patrik, som har solgt færdanligvis. His det er så ni år gamlet eller mindre. Og vi skal nok også lige have fastlaget i dag, at selvfølgelig lever du jo af og sølvge patagonier ved os. Men du har egentlig ikke din selger kasket på i dag, fordi det er egentlig mere. Det kommer mere til at handle om, at vi skal have tømt dit hjerne i forhold til din ret store viden, den tekniske viden omkring noget. Så meget af det, vi kommer til at tale om, kan overføres direkte til alle andre sådan high-end tekniske ognbar i spræk. Absolut. Der er ingen forskel. Vi skal selvfølgelig også lige høre lidt omkring, hvad Pærmonek har i pipelinen og sådan nogle ting. Men det er bare lige for at få slået det fast, at det er det, det handler om i dag. Men får du tid til lidt dansk kystfisk i gang med, når du drømmer rundt og ser ind.
SPEAKER_03Absolut. I familien så har vi også et huskerhus på Svigne. Så det har noget fiske med nogle gode ander. Turker, og ja og så rønhold og den. Så jeg ikke mellem mørne, så svinger jeg lang.
SPEAKER_00Det gør jeg. Hvad siger du dig i det danske havetfisker? Nu lever du lidt i luksustilværelse i Midsværk, og du har direkte adgang til stjørter af salten i norge sådan ting. Hvad tænker du egentlig om det danske Havrede Fisker?
SPEAKER_03Jeg synes, det er. Det skiller så stort ud fra Sverige, fordi i Sverige så er det jo. Det regler, og det skal lukkes. Og sæson af sådan og sådan, og du skal ikke fiske før 1. januar på sygbosten. Det her jo ikke. Her kan man altid fiske. Det er tilgængeligt. Det er åbent. Det er masser af fisk. Og det er skønt og smukt. Og det er bare dejligt at komme ud. Og have den mulighed og altid at gøre ud til kosten år. Det giver der i hvert fald give meget mere rog af nu for eksempel i gøt, så står du bare og træber, når der er lukket.
SPEAKER_00Jeg her tror jeg ikke, at vi faktisk tænker så meget over her i Danmark. Og godt vi egentlig har det rengt købsk. Der er mange restriktioner vi har.
SPEAKER_03Og du Danmark, så har jeg heller ikke så langt i København.
SPEAKER_00Vi har læret op her på. Men skal vi ikke komme i gang og få den her snakk.
Åndbarhed vs. vandtæthed: balancen
SPEAKER_00Jeg hedder det. Jeg tænker, at alle synes jeg starte et andet sted. For det er jo et komplekt emne, vi på en eller anden måde skal have tykket sig igen i dag. Men rigtig meget af det her handler jo om balancen mellem vandshed og ånderhed. Kan du ikke starte med at prøve at sætte et par ord for det. Fordi det er jo relativt nemt at gøre noget. Man kan jo bare putte et lag plastik over det, eller at læge gumme, og så er det klaret. Men så er der ikke nogen ånderhed. Så når man får skabt en åndbar jakke eller et pares, eller hvad det nu er. Så skal man jo som producent på en eller anden måde rame en balance mellem, hvor vandet er det, og hvor meget kan det ligesom øjne. Og når jeg siger øjne, så er det jo egentlig, hvor meget det kan transportere fuggt og kondens ud af. Prøv lige at starte med at komme med syn på hele den her rundbarheds.
SPEAKER_03Det er jo, som du ser, det er meget komplekst det her. Og bygget op. Jeg bygget op af et membran aflingsbaran. Og i vores tilfælde så er det jo et prøvst membran. Og det betyder altså, at der mange makroskopiske por i det, som kan slippe, der står nok til at slæme al.
SPEAKER_00Man kan sige et nu af det nok ikke det helt rigtigt tekniske begreb. Der er nok nogle ingeniør, der kommer efter. Men et fuggt molekyl eller fuggt er lige nok til at slippe ud, men en vandgråb er for stort til at komme ind.
SPEAKER_03Ja den er alt for stort. Så det er jo sådan, det virker, kan man sige. Og så er det jo også nødt til at have nogle et stof på uden og lidt siden. Og gerne det der er på indsiden, så jo hjælpe til at få foket væk fra kroppen, så det ikke oplevers, før det så går igennem med brandet og mere stoffet.
SPEAKER_00Så man kan sige, at man har jo en ultra ultra ultra tyld membran, som i virkeligheden er meget skrybellig, og ikke vil kunne holde sådan noget. Så den er ligesom pakket ind i et stoff, som godt må være lidt kraftigt. Og så er et lag anderstof, som er en form for en masse, der. Og de tre lag er ligesom lignet eller lamineret sammen. Og konceptet er jo så, at fuggen sætter sig på inde stehen. Og så begynder at trænge igen. Og så rytler ud og ud.
SPEAKER_03Sådan er det.
SPEAKER_02Ja.
SPEAKER_00Så langt så godt. Problemet opstår jo så. Det er der, prøve at sætte et par ord på, hvad der så kan forhængde, kan man sige.
SPEAKER_03Det er jo mange ting, men man skal i hvert fald pas på, så det er rent og værk. Fordi det er næsten som et. Og den vasker vi jo. Det er jo hyggelig sådan. Men hvis man ikke vasker sin værd, så bliver jo dem her mikroprover. Det er tæt. Og hvis du bliver tæt med fedt og øje, eller hvad det nu er. Så kan jo ikke noget komme ud af det. Så bliver fuggen eller vandet, og så får du kontans, og så bliver det oplevet det som volt.
SPEAKER_00Så jeg så lidt bare rigtig gennemfuget. Så det er lige sådant, som hvis der var huld. Og det kommer vi ind på senere. Og der er nogle rigtig gode, der har du nogle gode tips med til at se, hvor ofte og hvordan, og hvad man skal bruge til det. Men der er også et yder lag. Fordi at fug kan jo ikke vandre igennem et gennembløt udlerlag. Så der er jo noget omkring det her med, at et yderlag skal være så tørt som muligt. Og så kommer vi så ind på det næste, som er imprængering? Ja.
SPEAKER_03Og det er jo, når du køber en jærk eller på andet, så er det jo imprænt fra begyndelsen af.
SPEAKER_00Så man kan sige, at i det øjeblik van er retværk, så kan polgerne øjnene. Og udstoffet, velimpræneret og frisk impræneret, så vil vandet ligesom bare af, og udstoffet vil være tørt. Og man så er op af vandet, når man går et langt stræk. Og så vil en god del af fugten slippe ud. Og så er man køret.
SPEAKER_03Det er jo det der. På det sind af så, så har man noget, der hedder det dobbær. Durable water repellancy. Og den kan man genobret på mange måder. Det skal man ikke andet, men også statisk elektricitet. Og det er en tørt om. Den kan gøre ting. Men det er også, hvis du kører en masse her i tørt om, så skal man passe lidt på. Fordi det er jo metaller og det kan også reve. Jeg hænger altid i den verde, det gør jeg. Jeg ståler på indprægningen, og så det statisk. Det må være. Det kan jeg klar mig. Men det virker. Og på min jakker, så kører du altid i det sjår.
SPEAKER_00Ja, fordi jeg er jo bædjær i princippet fuldstændig samme. Præske skal vi lige huske her. Men lad
Om pasform og slitage
SPEAKER_00så prøve at hoppe ind på selv sådan et par siden af mig, der ligger der sådan et par Sheftur ved os. Og de er jo sydet af en masse paneler. Der er ret mange. Men sådan et parjen værd, Pærdagog med S, hvad der nu kan være. Ved du egentlig sådan, hvor mange paneler er sådan, og hvor mange dele sådan et par det kan ikke være små ting, så jeg er.
SPEAKER_03Altså. Og så siger jeg alt sammen. At dem, der designer ved, så det. Det er det værste, du kan gør. Det ikke kan. Det er meget kompleks, hvor du ser det samme. Du vil jo opveil ikke, at sådan skal strækkes eller få terers. Du må have sådan en små karette panaler, siger jeg. I skridet specielt. Fordi skridt er jo meget eksponeret, når du går. Og så kan du få stræk i det. Og så er det ikke et sjovt sted, der er lidt. Nej, det er det ikke. Det er da absolut ikke.
SPEAKER_00Men det skal lige sige. Jeg synes, det er en sjov historie, det der med dem der hos jer i Pærdagoner som er, det er jo en af verdens største producenter af afdårbeklædning, som jo laver til nogle ret krævende ting. Altså har en masse klatring og ekspeditioner og sådan. Det siger meget, at være som andomspøg.
SPEAKER_03Men det er det færd.
SPEAKER_00Og det er jo nogle mennesker, som er vant til at desjle nogle ret vilde produkter.
SPEAKER_03Og det er meget kompleks. Og det er jo. Det skal være rigtig plad form på den, og det skal være. Det skal føles godt, når du går i dem. Man skal også passe på, så du har den størrelse, så du ikke bliver forstort. Eller for lidt eller små ved os. Så bliver det jo mere strækket i med branden og i stofferne, som så kan det til, at der bliver slet.
SPEAKER_00Så lad os lige. Nu er det lidt inde på pas for, fordi jeg har haft mange målbare adres igen dem tiden. Og nogen har været sådan meget store, bæge sådan lidt posertigt. De her swift current, jeg har nu er meget slimfedt. Der er en enorm forskel i bruger oplevelsen.
SPEAKER_03Og den skysklæske fisker, det kan være meget kræve, og du skal gå rundt står og stener, og du skal kunne bevæge dig. Man skal kunne sætte sig ned på knæ, og det skal ikke samme alt for meget. Men det får heller ikke være for stort. Ford så kan du folde på stoffet, og så bliver det en sletage i sig, og du går og skruver ben på hinanden. Det bliver meget sledge. Så rigtig størrelse er ekstremt vigtigt. Nu husker jeg ikke på, hvor mange størrelser vi har på vores lander den her gang. Men når jeg begynder, så husker, vi have 33 forskellige størrser på vad.
SPEAKER_00Jeg har jo stadig ikke forstået jer størrelsesystemet. Og jeg købt de vad her, så prøver jeg at prøve her ind. Jeg forstår det stadig ikke. Der er gode tanker af det.
SPEAKER_03Ja, fordi du har jo. Man kan købe mad som her en grundstørelse om små, medium eller large, men så har du også beginning på det. Og så har du så størrelse. Så det er mange forskellige kombinationer af det. Brig lidt tid på det, hvis vi skal købe et os.
SPEAKER_00Så man kan sige, Patrick, at den sådan optimale pas tror, at den må godt se lidt tæt. Men må ikke være så tæt, at det størrer, fordi så strækker man med branden meget, flexib på knæ og tror og sådan ting.
SPEAKER_02Under sky, så minders vi randri.
SPEAKER_00På i forhold til det der med at man oplever den bedst mulig comfort.
Hvad skal du have inden i dine waders?
SPEAKER_00Så er noget, der måske er lidt overstet. Det er faktisk, hvad man har på fødder og på benen. Altså det man måske vil. Og det kan være noget, det kan være syntisk. Prøv lige at fortælle lidt om det i forhold til hvordan du ser betydningen af måske er der nogle rigtig gode kombinationer af båndbar hvad.
SPEAKER_03Det er jo meget vigtigt. Selvfølgelig, hvis du har en underlag, der er alt for tøgt. Så skal jo fuggen fra kroppen skal jo igen det først. Og så udværdan og genet. Så det skal man jo passe på. Personligt, så jeg synt jeg rulle. Det gør mig personligt lige meget. Men det her er noget, der får funet ud fra kroppen hurtigt. Og det findes jo masser. Masser af forskellige typer. Det findes varmer, det vinter og fødderne bliver det samme der. Det skal man også passe på, når man så finder en størrelse på det, så du har plads til en god sokled i.
SPEAKER_00Og der har du lige sådan lidt sjovt. Det der hedder Silskins socker. Den har jeg aldrig hørt før. Den må du lige del.
SPEAKER_03Det var min kollega Kristof, der har det samme et arbejde som mig nede i rundet. Han kommer og har vand tæt såkker på. Det findet det noget. Vand tæt sokker. Så er det et firm, der hedder Silskins, det fandt sikkert fler også. Men de har også en bran i sok. Og fra den dag, jeg prøver det, så har jeg ikke at været uden. Der holder din føler helt tør, uanset. Og hvis du har lavet klædsen ned i såkken, og ikke har tænkt at reparer den, så kan du godt have et par selvskænden på, eller andet søk. Og den er så blød og dejligt, og den er også varme, fordi den kan lavet ud, eller hvad det er. Og så er det bare, det er en helt ny oplevelse for mig i hvert fald.
SPEAKER_00Men har du så en bare fod ned i silsken, eller har du en pland sam.
SPEAKER_03En tynd ulskok her. Eller hvis det er kold til den selvfølgelig. Og så tager jeg den uden på. Og så ned i derdan. Det sådan. Det er top tips. Det skal prøve. Og så er en god første, som transporterer fuggt. U fra sæson, så vælger du selv, hvis du vil have varmt eller tyndt. Og man skal også passe på, så det ikke er fx en buks eller underbokset, som har lige lås af ting. Fordi så reverder jo hver en sted, du har, så rever det på en siden af din her.
SPEAKER_00Og ikke noget børn som noget.
SPEAKER_03Nej, i bør det hopper vi over. Det bliver det holder fugt.
SPEAKER_00Du har fisket en del steder i verden meget færskandsbaseret. Men kender jo også det danske kystfisker indgående. Hvor slemt af, det danske kystfiskeri på vaderskæren i forhold til nogle af de andre fisket typer, du ser i forhold til, hvor hårdt det er for en vad.
SPEAKER_03Det er hårdt. Jeg har jo statistik på, hvor mange reparationer der bliver sådan ind fra hele. Og det er ikke tvær om, at Danmark er top, nummer en uden til.
SPEAKER_00Så det er tot turmet for noget.
SPEAKER_03Ja, men I fisker også meget, det gør jeg. Det gør jeg. Men det er også hårdt fisker, du skal klart, og det er mange sten. Og selvfølgelig, det bliver slægt. Det bliver det. Og Danmark er helt klart noget af det hårste fiskeri.
SPEAKER_00Men det betyder jo så også, at vi som danske kystfisker nok skal passe ekstra godt på vores vader. Det er selv. Fordi, som vi var inde på i starten, så er de jo ikke billigt. Det betyder utrolig meget for faktisk, om vi fænger nogle fiske. Fordi hvis man går i en eller anden kold vinterdag, og der er læka eller konvens af sådan, så fisker man jo bare ikke lige så godt.
SPEAKER_03Det er sådan en fisk, og man kommer ud og nej. Det her ikke.
SPEAKER_00Det er faktisk. Så jeg tænker, at vi prøver så at gå en tur i ligeholdes værk sted, som jo ofte er, hvor vaskemaskin står osv. Og nu var vi inde på det lidt i starten, Patrick. I forhold til det der med, nu har vi fundet vores store plads for. Vi har fundet de feature på vader, man godt kan lide. Det er jo lidt en smags med, hvordan man kan lide sæler. Og det en eller andet.
Vask: hvor ofte og hvordan?
SPEAKER_00Men lad os prøve at starte med at snakke vask. Ja, det gør vi. Hvad oplever du, er vi gode i Danmark til at få vasket vores lavet?
SPEAKER_03Nej. Nej. Det er tænkt nok. Det er ikke. Det er heller ikke i desværgen, eller i Spanden. Det er ikke noget. Man tænker bare, at det her er en vant produkt, og det virker. Det er været tør sidste gange, og sådan er det. Men man skal passe på sig, jemand. Det gælder også for i herker. Vi har faktisk skrevet inde i vores jaker nu, så står det kæp jer sjældent. Og det er en god ting. Man skal vaskes. Fordi ellers så får du dem der borgre, der skal slippe alt ud. Det bliver jo. Det virker ikke. Og man skal ikke være ret for at gøre det. Det er ikke noget, der er farligt.
SPEAKER_00Men hvordan lad os sige, at man har nu 30 fæsket om året. Det er måske der hvor mange ligger. Det kan jeg også bare sige det. Der er som alle mulige andre gør et lige så stort svin som alle muligt andre. Hvor ofte skal man vaske i mader, så er der nogle gode tegn på, hvornår det bliver tid.
SPEAKER_03Ja, men det er jo. Det er jo lidt ud af, hvordan det ser ud og hvad du har været igennem. Går du bare ud fra bilen og ned, så er det jo fint nok. Men jeg måske lang 15. Gang. Så jeg måske vaske. Det er godt nok ofte. Ja, men det her tager en halv time, så det er. Det skulle jeg i hvert fald gøre. Og så selvfølgelig har du faldt ned i et andet huld, og der er blevet helt fylld op med låret, så kan du godt gøre det hver gange også, hvis du har lyst af det. Det hjælper.
SPEAKER_00Og nu står jeg foran i vaskemaskine med en dyre bare. Hvad for et program skal jeg vaske den på?
SPEAKER_03Et klort. Altså. 30 grader.
SPEAKER_0030 grader.
SPEAKER_03Ja holdmar skal jeg faktisk kunne en jo. Idan eller noget. Men man kan godt gøre med maskin, hvis man vil.
SPEAKER_00Så er vi ud i noget sådan et skåne program eller sikkert.
SPEAKER_03Og så skal man. Jeg bruger kun speciel, altså tekniske vaskid.
SPEAKER_00Er der nogen af mærker, brings af værksmød, du har været glad for.
SPEAKER_03Det er godt.
SPEAKER_00Du kan anbefale, fordi så kan vi ikke sjovt.
SPEAKER_03Står, synes jeg godt. Og NickWærks virker også. Det var dem, jeg har brugt selv. Så jeg bruger.
SPEAKER_00Jeg tror, at mange kender Nickerks. Kan du huske, hvad det er for en. Der plejer lige sådan noget, tænker.
SPEAKER_03Det er den her, takhle, ja, det gør det. Og så har du også det jo for vask. Så har der også den der ikke stærkt, tror jeg, det er imprænget. Og når man gør det, så skal man huske, man skal værk sig, hvad jeg også først. Og mens den mål, så skal den bære der indkræft.
SPEAKER_00En anden ting, jeg nogle gange står, når jeg vasker min, så jeg har lige gjort det med et par her. Vandrificering. Kan centriføring?
SPEAKER_03Det kan. Men man skal jo. Du tænker over, i en vaskemaskin eller en eller tommer. Den er jo lavet i metal. Du skal ikke gøre den i maskin ind ud. Fordi så har det jo tak, der kan blive redde og lidt sådan.
SPEAKER_00Ja. Så man må ikke vende bræng på det. Og det er noget vi glemt lige i starten. Det kan være, at vi også lige skal tage det. Fordi i det øjeblik, man syger to paneler sammen, eller mange, som ender med at blive et parders. Så har man jo med symaskinens nål et hul i minbranden store huller, hvor man godt kan komme ind.
SPEAKER_03Det er det.
SPEAKER_00Og for at forhindre det, så så er man jo så sådan en smald table, så man laviner fast. Og generelt, jo smærere, jo bedre, fordi tæ ikke er. Det gør det ikke. Men den table også lidt skribel, hvor den skal man passe på. Så aldrig får vendt brængen ud på noget, når man vasker på.
SPEAKER_03Hvis du ikke gør det for hånd, så kan du jo godt. Og det virker. For der bliver også beskæt på indiden selvfølgelig. Så man skal også vaske indiden. Og det kan du gøre, at du vender den på rang, og så lægger du den bøtte eller noget med lidt sådan træffet i vandet og så.
SPEAKER_00Og så er det ellers bare sådan en gammel dags vaskåren, så går du og skrubber and her.
SPEAKER_03Og så jeg tør mine tør dem, ikke er solet inden for. Og selv. Og så brænger man. Og så sker du også. Du skal ikke bare hive det ind i skabet. Vi siger, at vi råler vores sammen. Begynder i førerne, så meget sådan sammen, så der ligger band på benen. Og så begynder du ned ved, og så råler du den sammen, og så oplever du den ikke. Men det er ikke mange, der har der få til, men prøv at have dig med et mørkt værdelse.
SPEAKER_00Og hvor ikke bare have dem hængende fx i et skab. Jeg tror, at mange har deres adres hænge. Det er hvert fald det, jeg ofte ser.
SPEAKER_03Ja, jeg har min folk sammen. Det kan jeg også være, at du har andre ting, der hænger derinde, og det kan skruppe det og andre, eller du tager en ting ud af skabet, og så får du små rifter. Fæl dem sammen og ligger med en boks eller en hølle.
SPEAKER_00Det er ikke dumt. Det ikke dumt tæt. Lad også lige prøve at tage den der. Den kunne jeg også godt lige tænke mig. Når man nu kommer hjem med et par måde. Man har været mange timer på kysten. Hvad gør man der? Hvad er den bedst mulig måde, man kan passe på sin adres efter en fisket.
SPEAKER_03Jeg har du specielt været på kysten, så har du bare et salt band. Det kan du se, hvis du ikke har været sådan, da du har været ud, så får du Sandskrister eller salvkistaller på verdan. Det er også noget, der slider på det. Så skylder af i vandet færskand. Hænget op til tør, ikke så lys. Og så kan du jo kæk på med efter, hvis der bliver rent og pænkt. Så tværker du dem, så dem klar det næste gang.
SPEAKER_00Nu tænker jeg, at nu hopper vi videre til repressioner.
Find lækager med luft og sæbevand
SPEAKER_00Fordi nu har vi gjort alt, hvad vi kan for at passe bedst muligt på vores ad. Men der kommer jo bare nogle gange skærer på dem. Hand skal. Vi har lavet et lille hul, eller så et forbistret lille hul, som kan være meget svært at følge.
SPEAKER_03Det er pand.
SPEAKER_00Det er et pændhål, eller en lille flænge. Det er kår ja derg i. Så hedder det. Hvordan laver man de der måde repressioner? Og hvordan finder man frem til et hul? Jeg har fx det adres, vi har liggen her. Helt klart nu, har jeg testet dem på 5 år, og der er ingen tvivl om, at de på en eller anden måde at blive udtætte i højre fod. Så jeg står med sådan fængt på et parativt nye vaders. Der er med uden tvivl af ud. Har du nogle gode tips til, hvad kan jeg selv gøre, hvis jeg lige hurtigt fik det selv.
SPEAKER_03Jeg må lokalisere huldet først. Det er jo ikke specielt. Det er det ikke så nemt. Aller det. Men du ved jo sådan ca, hvor du er måtte i fanden of der. Specielt hvis du oplever det. Når du oplever det, så kan du jo prøve at stå fisk. Og det nemmer førden bliver noget. Og når du reparer ner. Så bliver man ikke på udsen af det brænde.
SPEAKER_00Men jeg skal jo stadig have lokaliseret bullet eller ud. Hvordan gør jeg det på et parker? Det er jo et kæt problem.
SPEAKER_03Det kan man gøre igenom, at du følger dem med vand, og så kan du tage en lidflaske, som du har noget søbe i, og så spræver du der på. Eller du følger dig med luft. Så bliver du ikke så måt. Så følger du med luft, og så kan du sprame med den flaske, som du har såbet i, så kommer det bobler ud, hvor du har huld. Det synes jeg er en nemlig.
SPEAKER_00Sådan en spræflaske med noget sæband. Og så har noget vand eller luft inde i, som ligesom præser sig ud, så her. Så det er for. Hvad så vi op på selve aden på det ombart stykke. Det der ikke fødder.
SPEAKER_03Det reparer man altid på en siden på brand. Og det kan du jo oftest lokaliser på den samme måde. Men det gør du først, før du vengen, skal du lokaliser hurtigt. Og så kan du også gøre med svært, og så får det blobler hin, fordi du oplever joftest på knægt, for eksempel, at jeg bliver ved fra knaget og nedover. Så kan du begynde der. Og så får du arbejde ned til, så du finder den luftbobler, der trængt ud af det.
SPEAKER_00Men Park, så der så ligesom. Jeg har set det gjort i en græk butik, hvor de ligesom nærmest plustet maderne op som et bon. Og så lukket af plæsset så der var luftryg inde i den. Det er sådan, det går helt fint.
SPEAKER_03Prøv at lukke dem bedst muligt. Det er jo. Det skal ikke være mega højt tryg, det skal være nok, det kommer lidt ud af hur. Så det er nok at gøre den måde det her, det synes jeg. Og så tager du en sprig, med selv, og så skal du nok klare at finde. Der er mere små der på mange gange.
SPEAKER_00Ja, det er jo det, der ofte hedder pinhol, så et mikroskopisk måled.
SPEAKER_03Og så tager du, der skal være tørt selvfølgelig, når du reparer, eller så bliver det ikke så godt. Så kan du tage udlen på. Hvis et lille penhold, så holder det fint. Så laver du derover, og så.
SPEAKER_00Og det er bare en lille dråbe, man her eller går, ja.
SPEAKER_03Og så tager du enten af s, eller måske har du en uvel, så kan du bruge den, for det skal sætte sig. Og det er. Det er fint. Det er fint nok. Du kan også, hvis du vil være helt sikker, tage en sådan patch, repair patch og sæt på, og så lige meget du også overdan. Den har jo sådan klæst der på så på begyndet af, men så læger du lige med for sikret. Det er sådan, man gør, hvis du har fået en rift eller noget. En rift kan du ikke kun reparer med lige. Så må du have et stykket stof bær.
SPEAKER_00Men er der nogen af det. Kan jeg bruge min UV fra flubændingen fx? Det er det.
SPEAKER_03Ja, i hvert fald. Men den skal jo ikke være alt for skiv.
SPEAKER_00Så det bedst er at finde. Altså alle greg på tænker jo påskellige. Jeg har også til at tæt med Søme sådan.
SPEAKER_03Det fandt så fæng, den er for.
SPEAKER_00Jeg har fordedan i patagon værden. Hvis det er at blive beslutet, at jeg skal i talk. Jeg har reparation i. Hvad skal man som patagoner kunne forvente? Hvor lang tid vil det typisk tag?
SPEAKER_03Det er jo lidt sådan, opdagen over du er vunder af det ud.
SPEAKER_00Det typisk.
SPEAKER_03Tre år skal jeg nok sige. Det er lidt spørgs på meget for tiden, men tre år det svær nogle gange. Nogle ganger tager det også. Men sådan der. Hvis du måske har. Viot soker. Det er ikke problem. Det kan være nogen, der har en højre foddag større end vester fod. Det er et problem. Det kan jeg fikse. Går ind til.
SPEAKER_00Hvad vil det typisk koste og skiftigt på såkler?
SPEAKER_03Vi tager ikke betalt for nogle reparationer eller nogen. Det står på også. Det er oktar.
SPEAKER_00Det har jeg fået gjort i USA en gang på Parton eller. Og jeg har åben bare et ret store fød i forhold til min højde. Så jeg skal jo egentlig ud i lidt større, hvis min fødder skal passe. Der fik jeg faktisk skiftet fødderne, så min fuldstørelse passer.
SPEAKER_03Det var fantastisk. Det kan også være, at du skal købe på nyver. Og så ud fra vores nu 20 eller anden størr. Så finder det faktisk ikke en, der passer tænkt ud, eller så bliver alt for stor, eller for lidt, og så har vi ikke den. Men vi har jo altid det fængt større. Det er bare det, at mængden af værd som selv i er i den størrelse. Det er ikke så mange, så vi har den ikke i så det man. Men vi kan skæfte, og vi kan få en værl til næsten hver mand.
SPEAKER_00Men eller kvinden, de begynder over komme. Så er der så det måske lidt omtåelige emne. Nu bliver
Om garanti på waders
SPEAKER_00jeg nødt til at spørge. Og jeg ved, at der bliver altid snakket rigtig meget garantier, når vi snakker ved os. Og du kan jo kun tale for personer. Prøv lige at forklare jeres garantier og hvordan den fungerer og hvad den dækker.
SPEAKER_03Det er jo. Jeg har noget, der hedder Iron Clad Grandet. Du skal være til frisk med dit produkt. Eller så referer i det eller børn. Men hvis du kommer med et par værd af fem år gamle, hvor du fisker tre dag i ugen i fem år, så har vi også noget, den kan jo blive udskendt. Altså lidt op. Stid op. Det er ingen garantet af det her det ikke. Men så kan jeg også komme, som har også en 5 år gamle værkt med jeg har kun fisket 5 gange. Det er noget helt andet. Så det er noget, man ser på fra tilfælde til tilfælde og produkt til produkt.
SPEAKER_00Så der sidder nogle folk hos jer og vurder. Hvor udtænkt af det her produkt. Eller foregår det ud hos jer forhandler.
SPEAKER_03Forhåbentligvis begge delt. Nogle ganger, så kan man jo stå for en kun er helt gal og siger, at det her skal ikke fik. Så må jo kun, eller så tager nok på ting i lige ved, så får vi tager det officier stat med.
SPEAKER_00For færders er jo måske en af de mest sådan betænte og omdiskuterede emner overhovedet i fisker generelt.
SPEAKER_03Ja, det er det. Vi gør vores bedste, men hvis der kommer en gammel rigusværks eller noget. Den kan godt være næsten nu brugt. Det er nogen, der har købt den og haft den liggende setskab. Den prøver jeg jo ikke. Self det gør vi det. Men hvis der kommer nogen med en helt færdig gammel værd, så er det udtjent. Hvad er sådan det vildeste paraders, du har set. Jeg har faktisk set på gammel af lækker der skulle med hankler på den, fordi der var så mange penhold, så han repareret selv. Og den var så godt udt det var den. Og han kunne ikke forstå det, fordi det er som kun 8 år gamle. Men man må tænke lidt. Det må man. Man kan jo heller. Man kan også tænke lidt sådan, hvis du får et par, du har købt her en ny livsboks. Og så får du rift lidt. Går du så til lige står og kræver af for et på ny. Det vil man jo nok ikke gøre. Nej, men det tror jeg folk er. Det er sådan, der kan det kommer til et så fald. Men forventer sig så meget, fordi man sådan er et dyr på duft.
Dyre eller billige waders?
SPEAKER_00Hele den her diskussion omkring, for den ser man meget på sociale medier, at nogle har jo det argument, at det som et par, f.eks. Patronia eller Simsvaret koster, kan man jo få to eller tre, eller måske endda fire parleprisklæser eller bille ved. Og der er tankekangen jo så, at de kan alligevel de fire par vilde længere sammen samlet set end det en dyre par. Det her ud, hvor jeg selv dre. Så jeg kan godt gætte med svar er. Men prøve at komme med din perspektivering på, hvordan du ser på det og hvordan ser pateron er på det.
SPEAKER_03Ja, vi vil jo meget gerne, at vi skal ikke tænke. Det bliver bare produceret for producerer. Og det er jo. Det laver et footprint. Altså alt det gør. Overproduktioner og alt sådan noget. Det er jo det, vi prøver at stoppe eller få mennesker. Det kan godt være, at du kan købe fæld par den holde længere. Men så laver du også et footprint. Du hver bare ting ud, i steden for at genbruge, repareret. Det er jo det. Vi vil, at produkterne skal fungere, og at du skal være tør og fint. Men du kan også tænke dig, hvis du køber en borgmaskine. Du kan købe en markter, der koster 5.000, eller så kan du gå til, jeg vil ikke, hvad det her i Danmark med en bygmærks, så kan du købe fem dårligt. Ja har det så gjort mod miljøen. Hvad er det du efterlader, kun fordi det skal være bild og villigt. Det er noget, man skal tænke over selv som mennesker. Og det kan man tænke over på mere ting end hvad os. Jeg bruger alt for meget ting. Der koster, og det skal flyves fra østen, og det skal alt vi producerer, det bliver jo. Det bliver her.
SPEAKER_00Jeg tror, at de fleste ind og stænden er egent i det argument, Pik med i forhold til resurserforbruget i det. Fordi man kan sige, at hvis man ser et par. Det er et klima aftryk, de efterlader ved at blive sejlet halvej rundt om jorden og så videre. Hvis man gænger det op med to eller 4 eller 5, så er det et ret stort aftryk, man faktisk har efterlad. Det er det absolut. Men hvad får man ellers, hvis vi skal tage sådan lidt de mere hårde fakter på et par dyre kontakt på billet.
Detaljerne der gør en forskel
SPEAKER_03Du får et større udbrud på størrelse, så du kan finde en rigtig pladform, som i gengæld så giver dig en bærse, der holdet bør. Du får mere features på din verk. Vi har for eksempel to typer af her. Den der hedder Espedition, og den her travers, kan vi sige. Forskerne på dem er det samme frem, det er samt tykkelse på versen. Selv stofet er det samme. Men i Espedition så har du for eksempel flis i såkken. Du har vand tætte grøsmer. Du får pad, du får nye pants. Det er jo. Det er dan. Det er så det, der gør din hver dag, når du ud og fisker lidt nemmer. Lid smarter.
SPEAKER_00Jeg kan sige, at jeg er blevet ekstrem stor fan af de derde sokker. Og vin er det simpelthen guld. Det synes jeg er fantastisk.
SPEAKER_03Ja, det er godt. Så du får du får lidt mere over det hele på penge.
SPEAKER_00Det svarer jo lidt til, hvis man køber en melkemklæse og en dyre bil og der er en masse lære fik, så man hurtigt bliver glad for.
SPEAKER_03Det bliver mand.
SPEAKER_00Hvilket pærmonet er egentlig af dem, du selv er mest glad for, Patrick. Hvad fisker du selv i noget ude? Det er lidt spørgsmål, hvornår. Nu er vi jo på den danske køft.
SPEAKER_03Ja, men så havde jeg noget. Så jeg kan godt lide Espedition, fordi du har lige pas, det er godt, når du krager over ting, eller når du sætter ned på knæ ved bålet. Og du har. Det er lidt mere fedt. Så jeg er rigtig glad i, at på alle vores værder, så kan du folde dem. Og det skal folk tænke over. Det hjælper til ventiler med. Det er ventiler noget udgår. Jeg får ikke så.
SPEAKER_00Du sagde sig. Det er jo en lynlås. Skal man være nervøs for dinløser.
SPEAKER_03Og det er nok det mindste, du skal være løse over. Jeg kan ikke huske en eneste, der har kommet til reparation på simpen faktisk. Ik ikke sådan vi kom med Soft Cørde modellerne i hvert fald. Det er også et meget, meget dyrt produkt. An van tæt, der skal holde for alt det der. Og det gør jo også, at hvad sådan bliver det. Men jeg har altid en sep. Jeg kan godt lide. Forskillet på en. Og hvorfor er du glad for den lige også. Det gør så nemre at komme ind i. Og hvis du skal have den lidt ud, så kan du bare slippe af kan.
SPEAKER_00Det er virkelig godt sandt samt.
SPEAKER_03Og ja, det passer mig bla. Det gør det. Og så synes jeg, at vi har jo også på den traversværen, som jeg selv tidligeren, den lavet sagt samme materiale. Det er kun det øverste stof, der er lidt tynder på den. Og det kivet meningen. Den er også lidt mere ognår. Så har jeg målig vundt, når jeg siger det her. Men jeg har været en stor modstand af været bukser. Altså mediebukser eller synes jeg bare dumt, fordi du kan jo have de normale og bare dem ud. Så prøv jeg, at jeg havde en tidlig udgave af vores nye bokset, der vil set i år. Og jeg blev sådan tvunget af minker taget på, og så en varm somverdag, så gør jeg det forskel. Det går bare hurtigt at komme i den. Det næmer. Så hvis du ikke har brug for at være dybt, eller hvis du er usikker på at være dybt, så har du jo heller ikke brug for et par fuldlingsbrand. Så er det dejligt. Det går så også lidt igen. Du taber jo lidt opbevarningsmuligheder og sådan, så du måske skal have en vest eller en god jakke, eller en slængen i sådan for.
SPEAKER_00Det er da ikke en helt tøs tanke. Lige at have et par bokser, og så er en testpærker og ingen var.
SPEAKER_03Nej, ja specielt i danskerne, der bruger mere vokser faktisk endskerne, uden tvivl. Men det er også mange, der fisker rundt og sådan. Og du har ikke brug for det, så er det en god ting. Det er det faktisk. Jeg blev. Jeg blev lidt for bags, og jeg er lidt af det. Det gjorde faktisk. Det er.
Patricks bedste råd til længere levetid
SPEAKER_00Patrick, vi skal lige så stille til rund af. Jeg tror, vi kunne sidde og snakke ad os her ret lang tid. Men jeg tænker, om ikke skulle prøve at rende af med sådan din egne personlig bedste tip til det.
SPEAKER_03Så synes jeg, at du skal vøje, når du tager dine bland på. Pas på dem, skylder dem. Og så, at du tør. Og pas på dem, det er et dør. Så holder det også længere. Så bliver du også en glad mand eller kvinde, der går ud på køs og fisker. Og det bedste når du ud og fisker. Det er, at du ikke tænker over det. Du skal ikke gå tænke over. Dær. Det produkt, der holder dig. Og den plads, du skal være ud i vandet. U fanget.
SPEAKER_00Så kan vi ikke. Nej, det tror jeg ikke. Parkrisk, tusand tak fordi du der tid. Du skal ud og så også lidt. Tak for din tid her på den her super fine plads. Det har været en fornøjelse.
SPEAKER_03Det var det. Tusand tak.
SPEAKER_01Hej. Så det her.
Afrunding
SPEAKER_00Tak til dig. For at still op og delt viden på en super travl dag. Der er nok lige så mange holding til hvad os, som der er køft fisker. Men hvor snakke har kun bekræftet mig, at jeg vil gøre mere før min berskom til at holde længligt. I sidste ende. Er det det bedst for både grækbudget og klogens ressourcer, som jo ikke er uendelig. Det håber jeg også, at alle producenter af vaders bliver endnu skarpere på i fremtiden. Hvor meget du ender med at betale for din vaders, det er din sag. Men en ting er sikkert. Bad os bør holde så længe som muligt. Og selvom de danske kyster er et sandt torturkram. Så husk nu afst, en pronering og en hurtig repression, gør en kæmpe forskel og holder din berskørende. Du kan også blive supporter af podkasten med et valgfritt beløb, som går til at holde fanget på flu kørende i fremtiden. Klik på link i show notes og læse mere, og vi ses derude.
SPEAKER_02Somt by times for 1.