#37: Sommerfiskeri - knæk koden med Claus Eriksen

Mange fluefiskere pakker stangen væk, når sommeren rammer, fordi de tror, at havørredfiskeri om sommeren er håbløst. Men er det egentlig fisken – eller vores tilgang – der er problemet?

I denne episode af Fanget på Flue møder vi Claus Eriksen på Fyn til en dybdegående snak om sommerfiskeri efter havørred og kystfluefiskeri i dagslys. Vi dykker ned i, hvorfor de blanke sommerørreder ofte ignorerer klassiske fluer, hvordan deres fødesøgning ændrer sig omkring Sankt Hans, og hvilke kyststrækninger der giver de bedste chancer, når vandtemperaturen stiger.

Du får konkrete tips til at finde fiskene ved hjælp af vandtemperatur, dybt vand tæt på land og de kyster, der holder sig kølige gennem sommeren. Claus afslører også sin måske vigtigste genvej til flere havørreder: at bruge FCOO's undervandsprognose til at finde temperaturen i fem meters dybde og dermed lokalisere de områder, hvor fiskene fortsat er aktive.

Vi gennemgår samtidig den taktik, der gør forskellen, når du fisker efter havørred på kysten om sommeren. Du lærer, hvorfor vindrifler kan være nøglen til succes, hvordan du affisker en plads uden at skræmme fiskene, og hvordan du bygger dit fluevalg op med en synlig Pattegrisen som fiskefinder efterfulgt af en livlig svæveflue som fiskefanger. 

Derudover taler vi om grej, forfang, vadeteknik og hvorfor et par gode filtsåler i mange tilfælde kan forbedre dit fiskeri mere end endnu en dyr fluestang.

Uanset om du er ny inden for kystfluefiskeri eller har jagtet havørred i årevis, får du masser af konkrete råd, der kan gøre sommeren til en af årets mest spændende perioder langs kysten.

Bliv supporter!

Støt fanget på Flue med et valgfrit beløb, som går direkte til at producere mere podcast om kystflue. Betaling er nem, krypteret og kan opsiges når som helst. Læs mere her:

https://www.buzzsprout.com/2464716/support
..eller støt med engangs-beløb på Mobile Pay🙏
31 24 07 87

SHOWNOTES

Denmark Fishing Lodge

https://denmarkfishinglodge.com/

Læs mere om Claus’ sommer-filosofi her
https://magasin.sportsfiskeren.dk/p/sportsfiskeren/13-05-2026/r/7/12-13/10244/2196446

https://go-fishing.dk/blogs/nyheder/sommer-og-svaevefluer?srsltid=AfmBOoqKu4iy5dV8q2FXOAQnIk8sR-3zaQA1XpkhdQcuMv9dbK5dmlhs

Tjek fluerne her

https://go-fishing.dk/search?q=slomo%20pattegris

https://go-fishing.dk/search?q=sv%C3%A6veflue

FCOO
https://app.fcoo.dk/ifm-maps/index.html#domain=denmark&zoom=7&lat=56.062&lon=9.61

Orca App - dybdekurver
https://apps.apple.com/dk/app/orca-boat-gps-charts-routes/id1514423198

Krogen til svævefluerne 

https://nordicanglers.com/en/products/ahrex-ns172-curved-gammarus

Transcript

Intro

SPEAKER_01 0:09

Så det her.

SPEAKER_02 0:11

Hej og velkommen til Frank for Flus. Podcasten, som gør der til en bedre købst flusk. Og lidt der skal det handle om, hvorfor vi ikke skal lade fluestanken holde som pausen. For havejerne. Det er nemlig lige glade med, at de svømmer rundt i en bade vand. Og der er masser af dem. Det her dagens gæst, Claus Jærksen, brugt mere end 20 år på at finde ud af. Men inden vi går i gang, så husk at du kan støtte fanget på flue med et valgfrit, som går direkte til at producere mere podcast om købskeri. Link finder du i show notet samt fanget på fles og Instagram. Og tak til alle jer, der allerede bidrager. Nu skal vi i gang med at kække gå den til Sommerfiskeriet sammen med Claus, som deler gavmelt ud af sin omfattende erfaring med sommerens skyldende vandringfisk. Og når du har hørt det her afsnit, så er du selv klar til at rykke på kysten med det helt lække græk og prøve kraft med årets mest undervurderet fluefisker. Regtig god.

Sådan gik Claus og Troels' morgentur

SPEAKER_01 1:16

Klaus.

SPEAKER_02 1:17

Velkommen igen til Fanget på Flow Podkast. Tak skal jeg. Jeg har haft en fantastisk morgen her på Fyn. Lige nu der sidder vi sådan godt træret og tilfresse med kope kaffe og en bol på Danmark Fising Lodge. Fantastisk sted, jeg har fået lov af overnet her. Det bliver ikke sidste gang jeg kommer. Det er dejligt gøre lidt reklamker.

SPEAKER_00 1:41

En fiskelod på Danmark. Det er det må ikke værende til det skyndigt.

SPEAKER_02 1:45

Det er skærk. Og vi omget af flotte kunstværker havet og udstået fisk og flue og fiske kat.

SPEAKER_00 1:54

Jeg har meget har været historisk. Selvom det er en ret nyl, så er der meget hard historik alleren. Tak for tænkt.

SPEAKER_02 2:01

Klag i dag skal det jo handle om sommerfisker. Får jeg kan se, at jeg har grævet mine af helt forkert andet i mange år. Jeg har været ude om natten og vokset rundt i en jak på relativt få fisk. Vi har lige haft en fantastisk morgen. Det kan være, du kan sætte et par ord på vores tur. Vi startede jo ret tidligt.

SPEAKER_00 2:24

Vi startet. Jeg synes, vi skulle. Met forslag var, at vi låde noget regnvær her til formiddag og tænkt at start inde går i gang. Det regn der jo ikke, fordi jeg synes, det var så vigtigt at starte tidligt nødvendigvis. Men vi var vel der nede og klar til at gå i van ved fremtiden, der der var at blive lyst. Og vi så lidt lidt som fik fra starten. Men så har det egentlig bare været hele formiddagen. Vi har haft sådan oversky, varmt. Men gået skjørdame og fiske med overskyet og lidt frisk vind fra søst, så der var bevægelse i van, men det var helt klart spritt klart vand. Og så ret hurtigt, så var der jo nogle fiske, nogle små fisk og nogle mellemstore fisk. Og da vi kom lidt derme, og jeg kom lidt mere om i venden. Så fik du en rigtig flot fisk. O 60 cm. Regtig flot. Den kan jeg lige høj på det her. Og så hjælpe mig om ikke lige fæmpe efter, så mæste du egentlig samme størsel og større og så var jeg og tænke, og okay, så gæsterne jo ikke have det helt. Og så havde jeg lige sådan en lille stenskamling og ting, den blev jeg lige ned og prøver noget ved. Og der bruget en rigtig finfisk på også. Og så på vej tilbage til bilen, så var der så lige en stor fisk mere. Som jeg nok varens første, på måske knap halv 70. Det.

SPEAKER_02 3:37

Det var jo en vanlig flot fisk, som sprænger altså en god meter ud af band.

SPEAKER_00 3:43

Jeg tror, den var ud af vand 5 gange. Og så langt udløb var lige ind og købig baglig. Jeg tror faktisk i årgangen faldkår, fordi sådan bare det alligevel ikke. Men det var bare fantastisk stærk, flot flot hund. Det er jo selvfølgelig en tre fisk over 3 cm. Det er trods alt ikke normalt. Men jeg vil så sige antal af fisk. Vi har jo virkelig kontakt med mange fisk. Og miset og landet og alt fra små til sådan 45-48 fisk. Og så normalt er der sådan, og så er der måske enkel. Så det var, det var helt normalt en fantastisk fine formid. Og nu ser jeg ikke ud til, det bliver regnvær. Så havde vi fortsat, så kunne vi sagtens her, så har vi fået kontakt med flere. Det er ikke sjovt om det.

SPEAKER_02 4:26

Jeg tror bare, hvis vi var gået tilbage og har fisket igen. Når du havde stået og få en lidt pause. Det var jo. Det var. Fantastisk morgen tak for det. Jeg er selvbekom. Men det er jo sådan. Det er jo det her med at begynde at tænke anderledes på sommerfiskeriet, der har drevet os her ud. Og du har ligesom. På et tidspunkt, så fik du nok af det der nattefisk. Det var simpelthen for opset. Det der med at fiske natten igen og kommer i sådan klokken 4 om morgen, og så måske skulle op på arbejde i dage efter. Det holder man ikke. Det er de færste, der holder til det efter nat.

SPEAKER_00 5:02

Det var ikke muligt længere. Jeg kunne ikke min unge er efterhånden år siden. Men da jeg var 25 år, og kunne godt lade sig. Men det går simpelthen bare ikke mere nu. Det er priserne for høje, så jeg var nødt til at dræde.

SPEAKER_02 5:17

Så det, det skal handle om i dag, Clark, det er det her med at fiske af højlisk dag på sommerdag. Der er en masse ting, der lige skal gå op i en højre enhed før det lykkes. Det skal vi ind på senet. Men prøve lige bare lige sådan kan komme i ekstra stjænge, for det har fandme været en god en god morgen. Din fiske så. Hvordan har den været? Og jeg kan huske, at vi to opt og noget podcast sammen i det tidlige forår. Og der reklameret du lidt her sommerfiskerige. Og det er der, at vi sidder her nu faktisk. Og der fortalte du mig, at de nye fredsæsoner jo faktisk ikke var det her. Måske lidt opreklameret Forårsfisker, men i virkeligheden var Sommerfiskeriet. Hvordan har det været her? Det sommefisker.

SPEAKER_00 6:02

Grundlæggende har det været godt, men det fynske havfiskeri i år har været ikke specielt godt. Da vi optog, der var det så tidligt i marts

Opgøret med nattefiskeriet

SPEAKER_00 6:10

måned, der vidste ikke rigtig, hvor det bare hen. Men da det så egentlig skulle være blevet rigtig godt i april, det har været, at det har været Sølv for år her. Så jeg var en lille smule nervøs for det her sommerfiskeri, men jeg tænkte, at fiskene skal jo ikke andet sted. De plejer jo at følge nogle bestemende møstre. De skal jo tilbage til de her hår her i efterårt, hvor ikke de kommer tilbage af de ruster, de pljer. Og sådan her efter Sanghans, så har det vist sig fuldstændigt holdt sæk. Og nu synes jeg faktisk, at fiskeret er helt på højde med, hvad det leger at være. Skal jeg sige et eller andet så er ligesom om der er. Gennemsstørelsen er blevet lidt mindre. Det er ligesom om der en kæmpe overgang af 45-48 cm fisk. Og så er der faktisk nogle relativt godt indslag af plus 6 cm fisk. Og det passer meget godt med, fordi i sidste år var de fleste fisk mellem 48 og 55. Der var en stor overgang det. Og det er så dem, der er trofæfisk nu. Og så er næste på ve. Så det har været godt fisk, og jeg stort set ikke haft nogen nuller her efter samt. Meget.

SPEAKER_02 7:11

Ja, men man kunne også se det der med, at der var masser af fisk i dag. Masser. Masser. Som du selv sagde på et tidspunkt, da vi gik retur, så har der nok været 10 gange så mange, som lige fik. Rågt ja.

SPEAKER_00 7:23

Og det næste, jeg er heller ikke nervøs for fremtiden, fordi der er mange smål. Vi har virkelig haft mange smål i dag. Det er det her. I blandt størrelse og alle samme vilde smålte. Ingen ved, hvor de kommer fra. Men de har kunden mangelt lid her i forholdt, men nu skal jeg lov for det her. Så det næste generationer er sikkert. Det er fantastisk.

SPEAKER_02 7:43

Men Claus prøve håbje lidt tilbage i det her med, hvordan du kommer i gang med det her med det her sommefisker. Fordi jeg har selv haft det sådan, at når vi nået ind på et tidspunkt i maj måned, eller måske i juni, så har jeg lige haft en tendens til meget og parkere min fluestang i udet. Jeg har selvfølgelig haft nogle aften og nætture, men det har været noget, der kunne tæles på en hånd. Og for at værligt har jeg ikke sådan fanget voldsomt lidt meget på de her tur. Og til gengæld, så har jeg været døde træt i dag efter. Når man kommer hjem med. Så bliver det sådan lidt demotiverende. Så er der selvfølgelig de her folk, som er hardkårde natkefisker og sådan noget. Men prøv at fortælle lidt omkring. Hvad det var sådan. Hvad fik der på til at gå ind og gentænke Sommerfiskeret? Uver det her med, at det var hårdt at hold til.

SPEAKER_00 8:40

Jeg skulle være op det. Men det starts. Det er egentlig afført af Natfiskeret, fordi jeg har fisket rigtig meget natfisker. Og jeg fulde jo. Det er i min unge dage, for 2025 år siden, der fulgte jeg jo de regler, der nu er. Det var sådan noget med, at natpladser skulle være strømpladser, så være noget dybt vand. Og der var faktisk kun sådan på Fyn var der 10-12 pladser, som var sådan helt oplagt. Det er der jo stadigvæk. Det var Fyn Håde, det var står, det var strib fyret, det var helningsfyret, det var sådan langt strig, men der var ikke så mange pladser. Og der var måske som sagt 10 sådan helt guldpladser, hvor strømmen kunne løve, og man kunne stå på rev, da solen gik ned og det hele var fantastisk. Fluen skulle være sorte. Men der var måske 50 mand, der gerne ville fiske på de der pladser. Og det gjorde så, at der var lidt konkurrence om det. Og så kammererne og jeg, vi begyndte, fordi vi skulle natfiske, men vi skulle have pladsen, det skulle være vores. Så begyndte vi at møde op tidligere og tidligere. Standen kom vi kl. 8 om aftenen, det gik ikke, så var det kl. 7. Og til sidst stod vi kl. 2 om eftermiddagen. Kå med det formål, egentlig bare at få tiden til at gå og holde plads. Men nu var der så vi så godt fiske lidt. Og så begyndte vi at fang fiske jo faktisk lige så snart vi kom. Og fang fisk i fuldt dagsløse om eftermiddagen. Det viste så ret hurtigt, at faktisk, at når det gode tidspunkt skulle være deren, når solen gik ned, så var fiskeret overstået. De fiske, vi fangede, når vi sådan kigg tilbage på en hele nat, den havde vi ofte fanget inden for den 1. time, når vi kom tid på eftermiddagen. Og det gjorde vi sådan lidt noget måde hold lidt hemmeligt. Og ligesom siger, at hver gang, når vi står og fisket, og der så komen, så var vi altid lige kommet. Og vi havde ikke fanget noget som højt. Og hvis vi havde fanget nogle fisk, og havde godt dem, så havde kæmpt den ned i tangen. Og der var ingen, der vidste, at vi havde været der i tre timer og haft et fantastisk fiskeri. Og så fiskete vi jo, som vi nu var unge og friske, så fisk vi natten igen. Og jo mere jeg så tænkte over det og analyser lidt på det, så fandt jeg jo ikke, at vi fandt jo ikke rigtig noget her om natten. Men vi fangt nogle rigtig flotte fisk. Inden det blev mørgt. Og faktisk det tidspunkt af døgn, hvor vi fang allermest mindst det ringste tidspunkt. Det var den der gyldene timer. Når der står i alle børne, det er helt fantastisk. Og himler noget her ud af orange, og solen forsvinder. Der fang vi aldrig noget. Men det var for bare sådan godt. Det er. Det er dagfisk eller sen efter med deres fiskeret.

SPEAKER_02 11:10

Og hvor langt er vi tilbage, Claus? Og hvor mange år har du kørt.

SPEAKER_00 11:13

Det er. Nu er jo i dag sådan omkring 55, så der har jeg været 25 50 år på det tidspunkt. Hold der, hvor vi fisket meget og meget natuur. Og så fisket vi så om morgen såfølge lyset kom, og det vidste vi godt. Det kunne godt være godt. Men lige så snart solen var kommet op og har været op i en halv time, så pakede vi sammen og kørt hjem. Nok mest fordi, så kunne vi trods alt. Heller ikke mere. Og jeg elsker det der natfisker, og jeg klartig holdt jeg fast i det lige så længe jeg kunne. Men til sidst, så jeg var smadret i to dag. Det var så her tømmer mand i to dage, når jeg havde fisket sådan helt andet igen. Pisen var simpelthen for høje som sagt. Og så kom jeg til at tænke på det der, at vi har jo egentlig haft noget godt fisker om eftermiddagen på det der. Måske skulle jeg bare prøve at køre ud og fiske lidt på det. Og så må jeg se, hvad der sker. Og så viste sig, at det var. Det var rigtig godt. Så kommer der går nogle år, og så siger min gode vende fra Svester går på en god film af det. Og så siger han til mig en dag, at vi snakker lidt sammen, og så siger jeg, ja jeg fandt nogle fin fisk. Og så siger han til mig. Hvordan sommerfisk? Sommerfisk? Det er sgu aldrig, så siger man. Alle fisk, der bliver fanget om sommeren, det er vel sommerfisk. Det var ikke det hande, men jeg fang, var det sådan nogle, var det blanke? Fisk med løse skær? Eller var det sådan noget gyldbrugende fisk med færskæld. Sådan, det var alle sammen, de der Gyldenbrug nogen. Nå ja, det var også dem, han fang. Men her fisk jo heller ikke om natten. Hvad mener man det? Han havde en fornemme af, at man fang de blanke om natten, og så fang man de der gyldene der i dagsløs. Og så tænkte jeg sgu lidt over, så gik jeg hjemme og faktisk og begyndte at kigge alle mine billeder igennem. Også fra gamle dag, og så kunne jeg sige, at de der fisk, vi fanget i om natten. Helt blke, flotte fisk, løse skærg. Og dem vi fanget om aftenen nemen bliver mørk. Sådan gylden, bruge letfarede, helt klart fisk, der var på vej til at finde sig en nu. Så Nils han havde ret. Nils, og jeg har ikke tænkt på det der med, at der var forskel på de to fisk. Det var trods alt. Og det mønster er så tydeligt. Altså, fanger man fisk om natten, såfølgelig kan man

Om gyldne ørreder på vandring

SPEAKER_00 13:30

fange en letfærd fisk om natten, men det er godt nok sjældent, det skal jeg. Jeg kan næsten ikke huske, det er sket for mig. Det er blank fisk om natten, og så er det de der farvet i dagsløs.

SPEAKER_02 13:38

Men kan du huske sådan nogle af de tidlige her turer, der du sådan begyndt at knække kunen. Og du så måske står med en fisk eller en oplevelse, hvor du tænker, det her kan bare noget.

SPEAKER_00 13:48

Ja, det kan jeg.

SPEAKER_02 13:50

Jeg har på spuret her.

SPEAKER_00 13:52

Ja, det kan jeg meget også. Det der med, at vi skulle holde det hemmigt i starten. Jeg prøvede så at begyndte at eksperimentere lidt, så væk fra de der strømpladser. Prøv at tænke, okay, kvide om de også andre steder. Og så fandt jeg ud af, at de der strømpladser, de var fine, det er slet ikke det, men de var absolut ikke afgørende. Der var masser af fiskemighed på steder, hvor der overhovedet er noget strøm. Såfølgere en tilgang forskel, men man kan ikke se nogen og aldrig strøm. Men fisk er deren, at man har noget vybde tæt på, så ikke bliver alt fort. Det må ikke sådan noget.

SPEAKER_02 14:50

Vi har lige så. Jeg kan godt tænke mig at grave ikke den. Så graver lidt dybere ned i det her så. Jeg er også en i det der med, at det her blankfisk. Det er noget andå. Men hvad er det for nogle fiske, vi lige har fisket på i dag. Det er jo flotte farde sådan helt gylden af. Fisk i rigtig god kondition.

SPEAKER_00 15:22

Det er det for nogle her. Det er jo fisk som her, som på et eller andet tidspunkt her for ikke så længe siden har begyndt at mærke, den her skiftet fra at hele deres livser om at få noget spis. Det at nu fik de nogen lyster til at begynde at vandre mod den åde pog, de nu en gang skør i. Og hvordan det hele forgår jo svært at svare på, hvad det sker, men de får altså lige på, og så ændrer de farver. Det første, der sker, det er de her helt løse skærk, de bliver fæst. De er sådan set stadig blanke fiskene, men man kan ikke længere. Man får ikke skæld på fingerne og rørt. Og så løbende så bliver de mere gylden brugt. De bliver jo ikke sådan rigtig farvet endnu. Jeg kalder dem gyldende. De her fisk, de har jo været alt muligt steder. Altså på dybt vand og på lavet vand og fjor og alt muligt, men de begynder sådan at samle sig og trækker i mod den år, og det gør de nok. Kæder jeg på. Vær at bruge noget, altså ved at gå ind på noget laver vand og så følge kystlinjen. Det er i hvert fald tydeligt at se, at der kommer mange flere fisk langt kysten, når vi når lidt her på sommeren, end der er før. Og det er helt. Jeg har sådan et skæringspunkt der Sang Hans. Det hele lidt starter ved Sang Hans. Det kan sagten starte så lidt før lidt efter sådan noget. Men Cang Hans er et meget godt skæringspunkt. Inden da har fisken nok at gøre med at spise. Og det kan de gøre alle muligt steder. Det kan de også sikkert ofte gøre langt til havs, hvor vi ikke kan noget. Men omkring Sanghans, så begynder de at tænke på andet, og så svømmer de indet land, og så svømmer de langs kysten, og samler sig. Og stille og roligt begynder de at vandre mod de her landløb. Og hvor længe er om det. De fleste af dem skal nok først af de her landløb til oktober. Men de er allerede fuld gangen med processen, og den forgår altså bare langs kysten. Og de her sommefiske, Gyllende Sommerfiske. De er lidt ligeglad med føde. De tag ikke særlig meget føde til sig. Jeg har daet flere af dem af hjem og spræt op, og det er meget sjældent, at de har noget mad i mærk. De er også lidt ligeglad med, om vandtemperaturen er højt eller lavet. Den må ikke blive for høj. Men alt under 20 år, det er brugt. Hvad har vi fisket på i dag 17 18. Nok nærmere af den, måske endda over af den. Det har været varmt i sidste på dag. Det har været varme. Det var virkelig varmt vand. Jeg har sådan skæringspunkt af her 20 år. Det er ikke fordi, at fæsten forsvinder, eller ikke er der, men de bliver meget svære at fænge, når vi går over 20 år, men det er stadig så godt. Men er vi under 20, så er vi home safe, så skal der bare fæske.

SPEAKER_02 17:57

Men jeg sige, at i dag har vi jo virkelig ramt den godt. Far er jeg vildt, det har været lidt gode af. Ja. Hvad hedder det, men hvis vi bare lige tager i dag, så man måske kan tage ved lære. Så er det sådan. Det, man måske vil kalde sådan en lidt trisk sommerdag. Hvis man godt vilde med bæredyr ved stranden, så det ikke i dag. Det er sådan lidt grød og trist og trykket. Der er en lille smule regn i luften, og det blæser og vandet var en lille smule grumset. Så det er i virkeligheden den perfekte somfisk i dag.

SPEAKER_00 18:28

Men faktisk af de her fisker også sådan lidt ligeglad med været. De er. Solskænder ikke noget problem for dem. Men jo bedre ved, hvis vi får fuldstændig perspekt høj høj hemm, helt blank overflad, så bliver de ligesom på alle andre årer, så bliver de bare skidde svær af fang. Det er ikke fordi, det ikke er der. Det er de. Men de er bare nemmere at fænge, når man har en overflade, der er rifler. Og når man har lidt lidt, når solen lige bliver dæmpet en lille smule. Det må meget gerne være varmt. Der er ikke noget, der siger, at nu kan jeg se dag. Det var ikke fordi, at morgenfiskeret var mig bære. Det var ikke bedre, når vi starter, som bliver slutet. Det tærligt måde.

SPEAKER_02 19:05

Det var så om, at vi skulle lige finde de store fiske før.

SPEAKER_00 19:09

Og de her fiske, de vandler sådan set så langs kysten, og så samler de så. De har ikke sjældent svårt. Og hvad der lige styre det, men så lige finder en af dem ud af stoppe og siger, at her meget hyggeligt at være. Det kan være, at det er en stor fisk, som de andre ser lidt op til. Og sådan når den er der, så stopper der flere og flere og flere. Og så lige pludselig for et lille bittet område, så er der rigtig mange fiske, som sådan bare hænger ud sammen i nyder af hinandet selskab. De laver ikke noget. Det er heller ikke sådan de jager eller de spiser. Selvfølgelig, hvis der kommer et eller andet lige dummet i hurtigt på dem, så kan de da godt have det, men det er ikke det, det drejer sig om.

SPEAKER_02 19:44

Da vi gik et tur til Bilen, så kom du med en lille historie om dit Waterwood kameret. Prøv lige at komme med den Claus.

SPEAKER_00 19:52

Det var sidste gange i Danmark spillet en eller anden afgørende turnering VM eller EME sådan en sommerturning. Og der har jeg været på arbejde om formiddagen, og det var lørdag eller søndag, og så jeg lige nu og fiske sådan halv to timer ved køsten det om eftermiddagen. Det var sådan lidt gromerdag her. Og så skulle jeg hjælpe fodbold. Og jeg fisker et lille ganske kort stræk af lige sådan lige bugt. Og der sker ikke rigtig noget. Og så har jeg taget det her undervands kaste undervskammer af worderful. Og så tænkte jeg, at jeg kunne lige tager lige en 12 kast med det. Det gjorde jeg så, og det sket der heller ikke noget ved, og så kører jeg hjem. Og først her

Sådan kom Claus i gang med sommerfiskeriet

SPEAKER_00 20:30

på fodbold og tips og kold øl, og nu skulle det være rigtig hyggeligt. Og da så først jeg overstået, så er der jo reklamer og pauser og analyser og alt det her. Det er ikke så vigtigt. Og så tænkte jeg, at jeg kunne da lige se, om jeg har fået filmet noget på det her. Og de her til 22kast. Så jeg satte lige i computer, og så kigg jeg. Og hold der kæft. Jeg tror, der var de første, hvor der ingenting, men lige pludselig får jeg lagt et kæst ind i den her flok fisk. Jeg tror, der står 25 35 af de der gylden haver bare sådan og hænger i vandet. Jeg er ret ligeglad med det her kamer og alting. Men lige på en lille plet. Så jeg fik ikke set nogen ander. Det var bare at tyle græde ind tilbage i bilen og kører til køgen. Og jeg kan huske, jeg fanget faktisk. Ingen i forhold til alle derme.

SPEAKER_02 21:14

Det er der nogle af dem, der var noget større.

SPEAKER_00 21:15

Der var et par store fiske på det her. Rigtig store og grøme basser. Det var også ikke dem, jeg fængt. Men nu vidste jeg lige, hvor du brug, så nu kan jeg fisk koncentreret lige der. Og fik et par rigtig fine fiske ud af det. Og de start bare og hanger det. Og jeg kan faktisk huske på at fiske på dem i flere dage. Og fængt fisk, der gang. Jeg kunne pille en eller to ud af den der flok på 25, hvor gan jeg kom. Og så slut.

SPEAKER_02 21:39

Men det underbygger jo også den her teori, du har, med, at sommerfiskeret er, at der er tre til fire gange så mange fisk, hvis man fisker om dagen, som hvis man fisker om natten.

SPEAKER_00 21:51

Ja, fordi hvis vi siger, at det er de blange fisk, vi fanger om natten, og de er farvet om dane, så er det jo klart, at der er langt. Fler farvede fisk, det er svært at sætte tal på. Men tre fjerdele af alle sommefisk, uanset størrelse, af farvet. Så man har bare flere fisk. Og fiske på et dagfisk. Der er chancen er langt langt større for at fænge en. Det kan egentlig godt være, at en blank fisk om natten er nemmer at håge, fordi den er jo på jagt og interesseret. Men der er så meget, at der er færre af dem. Og de her gylgende fisk, de ikke kan godt være dræsk og lidt svær, men man kan altså sagten fang der. Og når man har mange flere fisk, så er jo ikke så bare chancen, der kan. Det er klart.

SPEAKER_02 22:37

Så er der sådan en bestemt fisk, eller en oplevelse. Du virkelig sådan knyter til det her med sommerfiskeret.

SPEAKER_00 22:47

Ja, altså. Der er faktisk en op. En særlig fisk, som er faktisk blevet. Alle kan set den. Og den er optaget i harverands Hemlighed nummer 6, må det være. Jeg var nede ved min gode vende Nels Vester, og vi skulle lave i gang med et helt årsprojekt med at lave haverne Hemmlighed. Og det en af det, det var, han skulle fiske noget sommerfisker. Og god grund af det ikke særlig nemt at filme om natten. Så det har vi gået en lille bille smule af, men det synes Janset, det skulle ikke have meget af, for det var noget mærkelig noget, og det var også ret nok. Men det her helt ekstremt tidligt morgenfisker, lige når solen komme op. Det giver jo mening. Så jeg tog nede til ham på Falster, og vi satte vækort, og det var det i julemå, så det blev virkelig sat tidligt. Og så kørte vi ned til Gasser. Jeg ved ikke, om jeg må sige, men det gør jeg. Og der var vi nede iden solen står op, og vi har jo virkelig været tidligt op. Og det var en perfekt morgen. Og den var sådan set ikke særlig perfekt, fordi det var totalt havblik. Der var havblik fra gasser til skager eller gasser til Tyskland. Og så kommer solen op den her, og der var ikke en vind, ikke en sky, ingenting. Og vi står ned på den her lækker kysplads, og det er jo alt for godt ved. I løbet af solen her op 5 minutter, så var det 28 grader varmt. Og vi så faktisk nogle fiske i overfladen, men vi kunne ikke fange i det. Og de var også. De var egentlig langt ud, men når du har noget hjælp til et flukast. Så er en fisk, der er 20 meter ud, faktisk rimelig anstrengende, for du kan ikke strække for ingenting. Så vi fik ikke en skid ud af den der fantastiske morgen her. Handen en flot solidgang, som han havde filmet 20 år i forvejer. Og så kørte vi tilbage. Der var også en pæn støt tilbage til hvor han borer. Og så var det egentlig bare meningen, at så måt vi jo prøve næsten morgen igen. Og jeg gan får så prøven plads. Og vi får så lige at været forbi bæren og får et rundstyrk og nusdag og kop kaffe, og så skal vi hen og lige så lidt, for vi har stort set ikke sjovt helt andet. Så vi krager til køjste om formiddagen, og så hen på eftermiddagen, så står vi o igen. Og så snakker lidt, og så siger jeg. Så det bliver sådan en lille smule, lidt ligesom nu faktisk sådan en tøn skyge. Stæret varmt, og så er det begyndt at blæse. Ikke sådan blæsblæs. Men det er begyndt at luft. Og så siger jeg, det er bære der en lille smule, det er det her. Så jeg tror, vi skal køre der igen. Der var jo fisk. Det var han sådan lidt låren på, fordi det var ikke 5. Jeg tror der er en timme der. Jeg tror fandme, at vi skal køre ned igen. Så jeg prøver at se, om jeg ikke kan fænge en fisk der. Men han lå så overt før jeg skulle vælge slaver, så vi kørt der var måske igen kl. 2 om eftermiddag. Og der var det anderledes forhold, der var de her rifler knap så stærkt sol. Og der så ret hurtigt en rigtig flot fisk på måske knap 6 eller sådan lidt ander. Og den her filmet. Og det er bare en fed fisk, der bare hugget sådan langt ud. Og næl jeg havde ikke regn med det, og jeg havde måske heller ikke regn med det. Men jeg tænkte lige ved, at forholdet er der altså. Han havde tænkt, at vi kan køre ned morgen tidligt. Så nej, vi kørte ned. Jeg tror, det kan vi sagtfang nu. Og jeg så der også dybt mand og køblet rund omkring og sådan. Og vi fik den der fisk, og jeg tror jeg også, vi mistet det en og vi fik de der billede i kæsen, og det var bare fedt. Og jeg tror faktisk, at jeg kørt det hjemme samme efter, så der var ikke grund til at stå til at jeg skulle brug. Og det er jo sådan fiskeret. Fedt det her.

SPEAKER_02 26:39

Men Klaus, at prøve at kigge lidt på de pladser, man kan finde. Det er jo ikke alle steder, at man bare lige kan gå ud og plukke de her gylden vandringsk, så jeg kan det. Prøv lige at sætte et par på. Vi kan jogangspunkte. Den plæs, der er gået på i dag. Det er jo sådan det, at jeg vil kan klassisk. Plantek.

Her skal du fiske om sommeren

SPEAKER_02 27:01

Hvor finder man de her vilde såmerfiske.

SPEAKER_00 27:05

Det handler om vandtemperatur. Og jeg tror egentlig godt, at de her sommefisk kan være i noget van der 24 år. Men der kan vi ikke fænge dem. Der er de helt lukken. Så derfor handler det om at finde dem i noget vand, der ikke er for varmt. Og jeg har som sagt så et grænsen med 20 grønne. Det kunne også være, at det skulle have 21. Det er lige gyldigt der omkring. Så om sommeren der dybt vand lige med køle og fiskere vand. Så derfor er det ret vigtigt, føler jeg, at vi har noget dybt vand tæt på det, hvor vi fisker. Det er ikke sådan, at det krav, at når jeg kaster flu ud, så skal den anden ud på et sådan, hvor der føne met dybt. Der skal bare ikke være alt for langt der ud. Sådan at fisken kan hurtigt komme ud eller det her dype vand, der er jo hele tiden en vandskiftning og lidt strømmer lidt højre lavandet. Så måske er kystvandet i nærheden af det dype vand ikke særlig varmt. Hvor må hvis man kører hen i en lavandet sandbugt ikke så lang der, der kan det være en 34 grad varmere. Og det her, man gerne vil bade til gengæld. Og det kender vi også selv, når vi er u bad. Så hopper vi ikke, at vi synes, det er skidet koldt, uanset hvad, og så svømmer man lidt ud og sådan noget, at nu skal vi ind. Og når man så kommer ind på den sidste meter eller, hvor vanden er sådan fra navnet og laver, så er det lige pludselig meget varmere det andet. Det er det, man skal undgå, at der er for meget af det her lavvandet. Lægt halvten vand. Man skal have noget vanddyb det tæt på landet. Og det har man tit. Nu siger jeg altid, at det skal være en kvækst. Håber jeg ligeglad med kvænden. Men klædtek er tit jo definationen på noget dybt vand tæt på land. Og der er også noget med, og det er måske også fordi, at det er der på Klendek sådan noget stortsenet strand og blægen og sådan det. Sådan rigtig grovt klassisk havkist. Det, at vi finder dem om sommeren. Ikke i lavende bugter eller slækket bag, eller ind i bunden af fjerder og sådan noget. Det er ikke det er ikke som lidt plæsen.

SPEAKER_02 28:57

Så kold vandt som muligt. Ja. Det kan lidt dybte på. Det er lidt tykkor 20 grader.

SPEAKER_00 29:04

Søv er da okay. Det gør ikke noget. Men det er ikke noget, man skal bruge en masse på strømmen, og selvke. Hvis ikke er noget strøm. Det er bare det store strømme. Mange de der ikke specielt strømrig, de er bare dyker.

SPEAKER_02 29:20

Du havde også et godt redskab, en god måde at finde frem til kølligere vand, som du fortalte mig om, som jeg er evidet har siget og studeret her. Det er jo ikke på FCO, den her vertjeneste, som jo både findes som af.

SPEAKER_00 29:39

Ja, og det er jo. Vi skal jo heldig have den regnet ud hjemme fra nogle stund. Det er der, vi har fået nogle elektroniske hjælpemidler til at google maps, det er jo noget, man kigger på, ellers til at finde fiske pladser. Men det kan ikke rigtig bruge til ret meget. Fe der dybe klædkørs, det er bare sorgt det vandet. Når du kigger på sådan føder. Men det her med temperaturen, det er lidt spændende, fordi ent på FCO, der kan man gå ind, og så kan man se havtemperatur. Og det er jo fint nok, men den viser temperaturen i overfaden. Og det kan godt se om sommeren se varme ud over alt. Alt for varmt. Men så er der en funktion derin, der hedder undervands og undervandsprognoser. Og klipper man på den, så kan man se havtemperaturen i 5 meter dybt. Og det er spændende. Fordi så kan man lige pludselig se, at der er et stor forskel på temperaturen i overfaden. Ik alle til stillet, men de steder hvor der er dybt. Der har man koldt vand i 5 meter dybt. Og kan man finde et område, hvor du har en 5 meter styb, så tæt som muligt på land. Så er du godt på mig. Så har du faktisk fundet en plads, det er sikker på.

SPEAKER_02 30:48

Nu har jeg selv og fulgt med bare for interessen og for at lege lidt op til det her. Og man kan også se, hvordan i de danske farvand, at vandtemperaturerne skifter faktisk ret meget. Der hvor der kan være koldt eller varmt den ene uge, der kan det være skiftet. Det er skisk. Der er selvfølgelig generelt nogle områder, hvor der bare er kølig og vand, men det kan virkelig godt betale så holde øje med de fiskepladser, man kender og se, hvordan temperatur er, hvis man synes, fiskeret ikke rigtig kører.

SPEAKER_00 31:17

Hvis man er et sted, hvor man siger, at det er egentlig en fin plads, men der sker ikke rigtig noget. Så skal man tænke på, at det ikke fordi fiskene flygter, fordi vand bliver for varmt. Og landet er ikke for varmt for fisken. Vandet er bare så varme, at de er væk uben mun længe. De er totalt inaktivt. Men det kan de jo så være, men lige pludselig så kan strømme og tinget så hinder sig, så der kommer køber til dem, og så vågner de fra den en dag til den anden. Og det har jeg tit oplevet. Med går og kigger. Det er plæsen af rigtigt. I forholdet er gode, men man fanger ikke rigtig noget. Men lige pludselig kan man sige, nu er der gået nu, nu er kommet holdvandlågen. Nu må higlig igen. Og så kan det være eventyrligt. Det er ikke sådan, at man skal vendte på dig, så kommer nogle fiske her, og de vågner mand det samme, hvis vandt som bliver skængtet.

SPEAKER_02 32:02

Nu er jo lidt på hjemmebane her, du har det lidt nemmere end så mange andre steder. Lad os nu sige Claus, at du bliver dompet til fællest sted i Danmark. Hvordan ville du også såmerfiske efter de her gylden fiske. Hvad ville du typisk gøre? Hvordan ville du gribe det andet, at du er landet sted i Jaldland eller på Sjæland. Og var sådan helt på barb.

SPEAKER_00 32:25

Aller først vil jeg slet ikke tænke på fjerder og vi og bågter, hold mig helt væk fra den. Og så kigge på de åbne køster, der vender ud moder i kattek, ud i storebælder, uderne og ørent. Ude på det åbne. Og så vil jeg gå ind på FC Råde og kigge på den her med de 5 meter. Og det er jo faktisk sådan, at hvis du klikker på den her 5 meter på, så er der nogle fænder, der vid. Det er der, hvor man ikke måler, og det er der, hvor der er mindre end 5 meter. Så alle steder, hvor de her hvide plasger er tæt på landet, det er simpelthen, at det er for lavandet område. Så væk med dem. Og så har vi så et billede af. Så er der ikke så meget tilbage. Men når et billede af, så har man de her farveforskeller, og så er det så, at hvis man har noget kold vand, hvis man går ind, jeg vil næsten sige. På et hvilket som helst tidspunkt løb af sommeren, og kigger på et billede af møn og dævn. Så har man nogle gange det grønne farver, og det er altså sådan med 10-12 grader på højsommeren. Og du så til gengæld, hvis du tager af til udløb af, så har du konsekvent altid 22 år andet der. Det samme bare ved Jorsland har man altid sådan en koldvandlomer, der ligger og putter sig og rundt omkring fyen. Så dukker de op såvinder det igen. Men det er et rigtig godt. Kan man finde et kort, et søkort, eller bare et ud mærket godt kort med dybtek korover på. Så kan man også så ret nemt se det. Der er normalt en to og en fire eller en 6 meter curve, tegn. Og hvis de tre kurver næsten mødes med hinanden tæt på landet et eller andet sted, så har man også pladsen.

SPEAKER_02 34:05

Der har jeg jo fundet et muligt tip. Jeg har fundet en app, jeg selv skal til at dyrke lidt. Der hedder Orka, ORC af. Så en norsk en sejler af, men som også har klagt alle danske farvand. Jeg tror, der er noget betalt i den, men jeg skal ind og se. Der kan man nemlig se meget fine dybtekårer. Og det tror jeg, jeg vil være et godt supplende redskab. Hvis man har den og sige år.

SPEAKER_00 34:32

Hvis man har de to, så kan man virkelig komme lang. Men husk på, at de her dybde kårer, de behøver ikke at kræve på land, og de behøver heller ikke at smille fuldstændig sammen, bare de trækker sig sammen. Og man kan se, at de kommer relativt tæt på landet, så har man fandet noget af det helt rigtigt.

SPEAKER_02 34:51

Så lige det her med vidt. Det har du også talt meget om, da vi var sted i dag. Vi har gået sådan lidt halvt leg af nogle klænde køster i dag. Der var store forskel. Nogle gange kom vi ud, hvor der var sådan lidt deseret høje bølger. De her sommerfisk, de elsker lidt.

SPEAKER_00 35:08

Og jeg tror egentlig lige er ligeglad med vinde, men jeg tror, at vinden er vigtigt for, at vi kan fange dem simpelthen. For hvis vi har fuldt sædigt blant vand, så kan vi simpelthen ikke nejrefisk, så luer de os, og så fænger man dem stort set ikke. Man kan nogle gange heldige og lige det første lys om måden. Men skal man lave det der klassiske, hvis man måske skal have lov til at sår længe og stadig fængt fisk, så skal der altså være vidde. Men der skal ikke være bølge, der skal bare være rifler på overfladen. Det er et must.

SPEAKER_02 35:36

Og lad os lige tage det der med de tidspunkter, fordi her nu er vi jo opet tidligt. Det var nok også lidt min skyld, fordi jeg ikke helt kunne vælge med at komme i gang. Men noget af det fantastiske ved det her er jo, at man kan jo godt starte kl. 12. Rågt det.

SPEAKER_00 35:52

Altså, det eneste tidspunkt, hvor jeg siger, der er nødt til at så tidlig op. Det er, hvis man kan se på hversækken, der bliver bare nul vind og høje sol. Så er du nødt til at være den der time, hvor lyset er svag. Men laver de bare ovskygt. Der må ikke godt være solen, men lover de bare vand. Og vind skal man ikke. Man skal ikke sige, om så skal jeg så ikke bare køre henne sted, hvor der er måvend. Det er ikke det, vi snakker om, fordi vandet skal samtidig være klart. Der skal bare være rifler. Sådan en let side, lidt til frisk side sidevend, helt perfekt.

SPEAKER_02 36:27

Det er jo egentlig sådan lidt det klassiske hard

Sommerfiskeriets principper

SPEAKER_02 36:30

set op. Vi godt kan blive her med. Hold her lidt sidevende, måske lidt skort ind.

SPEAKER_00 36:35

Det må jeg meget gerne være ind over, hvis man er flue fisken, rigtig skuld, men sådan man jo slot lidt med, hvis det ikke er. Men altså, let ved, rifler på overfladen. Gørne skyre, men ikke måst. Solvisk godt bruges.

SPEAKER_02 36:48

Inden vi går videre, Claus. Såmerens bed til videre. Hå lige at fortælle om det.

SPEAKER_00 36:53

Den fangede jeg her faktisk lidt tidligt på. Det var lige efter S. Det var faktisk den første 2, der sådan rigtig 2. Og jeg var faktisk ud, jeg tror ud ved 10. Morgen, eller var den halvdige, og så gik jeg fisket, og der var egentlig ikke sken skid den formiddag der. Og det var rigtig fint forhold. Og jeg har fisket lidt frem og tilbage på nogle gode pladser. Så jeg simpelthen ikke set den. Og så gik jeg tænkt, nej, det kan da godt være, at det nok alligevel for tidligt. Og så jeg begyndt at arbejde mig lidt tilbage mod bilen. Og så endelig ser jeg en fisk i overfladen. Og går ud og lægger min pategris ud af den og fanger omgående smålte. Okay, det galt sgu ikke rigtigt, synes jeg. Så jeg kaster ud i samme område igen, og så får jeg en på 45 cm. Og så var jeg egentlig sådan. Så var så var æren der lidt i behold og vi er i gange, og okay. Og mens jeg har den på, der er der en eller to fisk mere i overfladen, og jeg kaster så ud igen. Og sker ingenting. Og jeg kaster lige, og der er stadig fisk i overfladen, og jeg kaster en gange til, og sker ingenting. Og jeg ved jo bare, at den der patrig, den svømmer rundt ude i flokken og der rørt. Og så ved jeg udmærket godt, hvad der skal til, fordi så er det bare med at få den væk, den der, og så sådan en lille svæve flue på.

SPEAKER_02 38:09

Og den kommer vi ind på det.

SPEAKER_00 38:10

Så kommer vi til ind. Og så ud med den i flokken der, og så gik der stærk, så tror jeg, at så jeg havde fem fisk på fem kast. Sådan mellem mellem 48 og par 40 cm. Og så det sjældent kast, så kommer der så bare en fisk ud af ingenting. Jeg havde de fisk, jeg så i overfladet af ikke ud at være store. Men så kommer der sådan en på den var vel 3 eller 74. Super super flot fisk. Altså lige den var blevet gylden. Jeg havde fået fast i skæld, men var stadigvæk. Hvad man nok vil kalde blank, men det var den ikke. Det var en vandref. I super kondition, og var jo ude af landet flere gange. Det er helt fantastisk. Og så er vi ligesom i gang med sommeren i år. Men den morgen her, vi har haft her her som morgen, kommer også til at stå højt jo, fordi den var jo helt perfekt.

SPEAKER_02 38:58

Den store det her du slutet af. Den var også. Det var en fantastisk fisk. Nogle af dem, vi har fanget i dag kan vi lige lægge på Instagram, så man lige kan sidde og høg sådan.

SPEAKER_00 39:08

Jeg er gode nok her.

SPEAKER_02 39:10

Men nu tænker jeg, at vi skal. Nu har vi ligesom fået alle omstændighederne på plads, og vi har lært lidt omkring, hvordan hvordan griber vi det an, hvordan finder vi pladserne. Nu skal vi ud, og vi skal i gang med fiske der ude.

SPEAKER_00 39:25

Hvordan er strategi herude? Det er næsten en strategi, som jeg også bruger om forår. Det vil sige, at efter som vi ikke står på en strømplads og vender på, at fisket skal komme ind til os, så er vi nødt til at finde det. Og der er ikke sådan fuldstændig. Der er ikke nogen, der kan sige, hvor de her flokke fisk står og hænger hin. Så man er nødt til at affiske noget. Og det går lille smule langsomme om her nu her, end det gør om foråret. Fordi at fiskene ikke helt så høvillig, så man kan ikke tillade sig sådan helt så hurtigt. Nu tænker jeg ikke på at tage fluven hurtigt, det kan man godt tillade sig. Men man er nødt til at være en lille smule mere grundigt i affiskningen. Men alligevel af jeg konstant i bevægelse, indtil jeg oplever et eller andet. Så det er med at gå i et flå at fiske. Man behøver ikke at tænke så meget på lang kast, fordi det er dybt, vi fisker på, om man kaster et par meter mere eller mindre det lige, fordi fisken står. De står aldrig helt lavt. De står fra mere end knæbte ud af sådan en meter til andet dybt. Og det er også det, der tit er en halv kastelængt ude på sådan en stort stetteks det. Og det kan også være, så man fisker simpelthen bare der hen af. Det og roligt. Til gengæld, hvis man så ser en fisk, mærker fisk for nemmer et eller, så er der en ret stor chance for, at man måske har fået sådan sted, hvor der hænger flere. Og så skal man lige sætte farten lidt ned og koncentreret så lidt. Man skal måske have nogle flere kær lidt tilbage og prøve en gang til at mærke sig, så man kan. Fordi de her fiske, som sagt, de er ikke inden for spis. Så de er. Men alligevel nogle gange skal de lige kilde slet. Lige lokke slet. Man skal lige prøve lidt for det. Det er helt sikker for dem til håll. Det er ligesom læsefiskerne af ijlen, det er. De kan nok alligevel ikke lade være jo. Når der kommer sådan en reg, der er så dumme. Lige tvær sind i dem, så kan de nok ikke lade den være i. Og jeg tror da også, at de nogle gange. Jeg tror da ikke, de ikke har lukket med at tage føde til sig. Men det er ikke noget, de virker som, om de bruger aktivt tid på. Nu kan du også se, at to pise og sordfisker sprænge rundt omkring øerne på det. Der var ikke en fisk, der ligesom overhovedet det overhovedet. Derfor tror jeg faktisk også, at jeg fisker meget med den her lidskrød padleg, som jo i hvert fald i farven ikke er den helt optimale i folk. Men er bare god, fordi de kan se den. Og de tænder lidt på den. De tænker en lyser kog. Nu er det for dummt. Nu er det fandskud.

SPEAKER_02 42:00

Det er sådan en god lille Snake lige. Men hvad i forhold til nu nævnt du lige indsaging, når vi nede på det niveau?

SPEAKER_00 42:08

Altså, jeg fisker den der reglø fisker jeg ligesom om forår. Jeg bliver mig ikke umær med at trække den hurtigt ind god far på. Got flå i min beværser. E 2, 3, skid, et pas toje skidt. Nu vil jeg sige, at det er jo tit de her storstenede købst. Så allig det gør, og man kan ikke bevæge sig helt så hurtigt. Man skal lige sådan mærke lidt, hvor man går også. Ja, det var. Jeg tror, du kaldt det død. Det er fødset nog steder, fordi det er bare noget klokken og går rundt i nogle af de her steder. Men må egentlig ikke forfølge til at bare blive stået det samme sted.

SPEAKER_02 42:42

Og der var så lige en vigtig point. Hvad hedder det. Du kommer, at det er rigtig godt at have et parstøver med filsover.

SPEAKER_00 42:50

Fordi jeg var udfordret i dag på de Gladsten. Og det er det hele tas. Alle køstfæskere, de skal ikke have andet madler med filsål. For jeg sagde, der er masser og masser af dage, hvor filtåler ikke er bedre end gummesåler. Men der er ingen dage, hvor filmer er dårligt. Og på sådan noget sten, og i ser her om sommeren, hvor der jo altid er lidt fedt et snæk på ander. Der filt så er bare helt suveræn. Jeg kan jo se, at du har preset nog steder, hvor jeg bære kunne glide afsted.

SPEAKER_02 43:21

Jeg var tæt på at rige ned flere gange i dag, end jeg har været i mange år.

SPEAKER_00 43:27

Det er altså vigtigt, fordi man er nødt til at holde den der bevægelse. Man kan ikke, fordi de der fisk, der står og hænger, og de flytter sig. Jeg tror ikke, de flytter så 10 minuter om dagen. Så det er bare ikke noget, man står og tænker, her godt, og her fanger noget i sidste år, så må ikke snart, der kommer en forbi. Det gør da ikke. Man er nødt til at selv ud og finde dem. Så i enkelt, når man så har fundet dem, så kan der virkelig være det un tyre lidt fisker inden for et lille bidet områder, nogle få kast. Så kører det bare.

SPEAKER_02 43:54

Jeg vil sige, at næste gang, så bliver det for mit vedkommende med Fedtler. Så er der vildt.

Fluer der dur'

SPEAKER_02 44:00

Ja, fordi det var også det, vi talte om, da vi kig, Claus, at når man går ved de der klæntek. Man kommer simpelthen ud af rytma. Hvis man hele tiden skal bruge måske 80% af sin mental energi på ude og holde balance og undgå ud i vandet.

SPEAKER_00 44:17

Og så kommer man til at kigge ned, fordi man skal ikke træde på. Og så man skal nemlig helt tiden være meget opmærksom på. Det er også ret frike de her sommerfiske viser i overfladen. Så kommer de bare lige sådan op og rulle. Så lige så elegant sådan en tale, så man kan det på modern dank. Og så man ser sådan en, så ved man bare. Nu kommer den. Og hvis den så ikke komme på den der, så kommer den på den lidt svære begynder. Man ved den her.

SPEAKER_02 44:58

Jeg så taget det med det flore. Der sådan en døde konke. Sådan en skum gris, patigis. Det er lyset røde. Der er også 6 eller 4. Det er den selv med helden i dag. Og så er der svære flus. Prøv lige at fortælle om det er bare, hvordan de fungerer.

SPEAKER_00 45:20

De supplerer hinanden godt. Pæderisen, det er den, jeg kalder fiske fænder. Og grund til, den har sådan en skumryk. Det er jo ikke fordi den fisker. Den er god over på lavet med skumry. Og her fisker vi på dybt andet. Men den går ikke på overfladen, men den går lige under overflad.

SPEAKER_02 45:37

Den går en 10-7.

SPEAKER_00 45:41

overflad. Og det er også selv, om det er to mere dybt det ud andet. Det er lige meget fest, der skal nok komme op efter den. Og grund til at jeg bruger den, og ikke en klasisk flu, der går dyber. Det er, at jeg vil meget gerne se, hvis der en fæst, der viser interess for fluen ud. Og det gør de faktisk ret tit. Så ser man. Man mærker ingænks. Man servyl, man ser et rygt bæve i fluen, man ser i dag, så jeg faktisk en fest, der rulte halv hen over fluen, men jeg mærker det aldrig.

SPEAKER_02 46:08

Det er den af de fisk, jeg fik. Jeg så simpelthen den blanke side. Og den er sådan lige bare. Det lige blænket under fluet eller ved i fluet. Ja så kundt iden, hugget var den lige henne. Så det er jeg enig, at de gør det der.

SPEAKER_00 46:22

Og jeg skal have dem op, og så skal jeg kunne se dem. Og hvis jeg ser den her fisk, være interesseret i flue. Eller hvis jeg ser en fisk i overfladen, og jeg kaster den her pategris ud, og der ikke sker noget. Så ved jeg, at så det nok fordi, den er for stor, og måske er den også lidt gerig farve. Men jeg ved fisken derde. Så plejer jeg lige at kaste en enkelt gange mere med den her pategris. Det kunne jo være den bare lige ikke lige var vågn. Men det er ret sjældent, det sådan set. Og så hvis det ikke lykkers anden gange, så skifter jeg straks til.

SPEAKER_02 46:53

Jeg skal lige høre med pategrisen og det. Hvad kører vi i den størrelse af 46.

SPEAKER_00 46:58

Det er en relativt stor flu, det er faktisk samme som brugeråret. Det er en ret stor flue. Den er tydeligt at se vandet. Sådan en solskend med helt spridt klart sommervandet lyser jo op som sådan en ambulance der. Og jeg kan nogle gange se den hele vejen, men det går ikke noget fint. Og jeg vil sige, at mange gange tager de den. Men nogle gange er det ligesom om, at de markerer på den, men det var sgu ikke lige den alligevel. Og så skifter jeg til den her lille svæveflue, som ikke er så meget. Nu siger lille den her. Man kan mindre end pategris, men det er ikke en mikrov. Det er stadigvæk sådan.

SPEAKER_02 47:34

Det havde jeg lidt regnet med det bare. Jeg har bare overrasket at se. Da du lige fisket den op af vanet i dag, så tror jeg faktisk lige der sådan, at det var en patgris i det far.

SPEAKER_00 47:46

Det er. Hvad skal man sammen lige med? Det er vel sådan en. Altså en lille kystflu. Det er ikke en mikrok. Prøv lige at beskrive den, Claus.

SPEAKER_02 47:59

For jeg tænker også, vi lige får lagt et billed af på.

SPEAKER_00 48:03

Det den har, det er. Det er en letter. Levende flu, og det der med den er levende, det er vigtigt. Den er lavet af nogle. Der er nogle gumme og nogle spærhakler, som virkelig bevæger sig i vandet. Nærmest uden at skabe ryg i flue. Og så bare mens den synker, så arbejder de der ting. Og det er meget vigtigt. Det må ikke være sådan lidt kompakt tanglopflu, sådan kårbands fx. Det er sådan en flu, den kan ikke svæve. Den kan ikke se spisligt ud, med mindre man beværer den ret meget. Den her svæveflu, den ser spiser ud af bare synger ned. Så har den jo regnen. Den har også regn. Det ved jeg ikke, om det er nødvendigt, men det ser fandme godt ud. Det lyfser op i der, så det synes jeg, den skal have selvfølgelig. Men øjnene er med til at stabilisere den, sådan ikke synger ret hurtigt. Den er som navn siger den svære. Den kærder, hvor jeg fisker plærgiven sådan ret kvig, ret frisk ind. Så gør det lige det mås med sværflen. Den kommer ud i området, hvor jeg ved der fisk, og så fisker jeg den. Ikke ultre langsomt, men med nogle lange, langsomme tager med nogle gode pauser i mellem. Men jeg så altid for lige ved, og det ikke bare lægge der ud. Det er ikke en regn, hvor vi fisker med den, jeg holder kontakten til den hele tiden. Langsomt bevægelser sådan at langet. Og så kommer de der fisk sådan næsten til sådan meget tilsfuldt. Det er ikke sådan et voldsomt hugel. Det er bare så kan mærke, de bare sådan går op og sluet den stille roligt. Men mister faktisk relativt mange fisk på den der sværflug, fordi man mærker ikke hugget sådan så meget. Det følge nogle gange så, om man kører en klat udgræs ud i overfanden, når det tager det. Men det er dødeligt, når man ved, hvor fisken er.

SPEAKER_02 49:44

Og så er den jo bundet på sådan en gammerus krog.

SPEAKER_00 49:50

Sådan en skørus krog, der er også 6 eller ud. Og den kræver simpelthen helt vildt. Det er jo sådan et kort skaft krumk. Den er fantastisk, men den er svær. Den kråder så godt, og jeg har egentlig lyst til at binde flere fluer på den, men den er lidt sværere at bin en stil og en reg på, for den har ikke noget skæft og bind på. Så det er sådan en tangl-krår. Det er som navn siger, så må det jo være det. Men fantastisk lille gode krog. Det var den der før i tiden hed Suvakker. Suvet. Det er sådan en faktisk en krog, der er født ud af sådan noget ærborgfisk. Ja med gum og sådan ting eller bassfisker i USA. Men den er altså godt nok god i der sværful.

SPEAKER_02 50:35

Jeg har stor fan af den. Sådan nu, der flue, og jeg har den selv i meget små størrser.

SPEAKER_00 50:41

Og man kunne godt, det skal jeg lige sige. Man kunne sagtens spændende i meget små størrelse. Den her fler trorden vil være mega effektiv. Den kan ikke blive lille nok. Men grundtængen, at jeg ikke bliver så lidt, at de der små bitte kroge krøver af hellig til. Så jeg kan få masser af håber på de der små fluver, men jeg lander for få fisk. Hvor må jeg går op i krostørsen, og stadig bedt fluen lidt dræft, så der ikke for står. Men på en relativt stor kår, så sidder det der bare.

SPEAKER_02 51:08

Hvad var det i en størrelse? 6.

SPEAKER_00 51:10

6 stykker. Jeg tror, den laver sådan indstør, men det vil jeg ikke bruge.

SPEAKER_02 51:15

6 år, der er helt perfekt. Men du fortal også af det, du nogle gange gør. Det er, at hvis du har haft lidt bland med nogle af de her fisk, og skal over til svæveflen, så går du lidt tilbage. Og ligesom gennem fisker samme

Havørred-magnet: Svævefluen

SPEAKER_02 51:30

område i det.

SPEAKER_00 51:31

Så jeg ligesom har fundet ud af, at der er fisk herude, måske har jeg fået en reaktion på patag, som det ikke rigtig bliver mere. Så går jeg lige på landet og går lige 50 meter tilbage, mens jeg lige får rækket op til den her sværflug. Og så fisker jeg bare still og rolet hen over det området en gange til. Og kommer jeg så halv 50 meter for mig. Så jeg går måske 20 meter tilbage og fisker henover, og kommer jeg så 20 meter forbi. Der hvor jeg havde kontakten, og der er ikke rigtig, der sket noget. Så var det måske bare en enkel fisk, og måske. Og så går jeg tilbage til pategrisen igen. Og så fortsætter jeg. Fordi man kunne sige, at hvis den der svævflug er så gode til at få dem til at håk, hvorfor får du ikke bare fiske med den hele tiden. Men det gør jeg ikke, fordi den er ikke særlig god til at finde de her fiske. Den er ikke særlig god til at gøre opmærksom på sig selv. Så hvis jeg ikke ved, hvor fisken bor, så er fiskefinderen pattegrisen meget bedre. Når svævefluen er fangeren. Fangeren ja. Når det vil så sige, at kvinderen finger mig også også tit. Det er jo titeste dag, der starter jeg med pategrisen, og slutter også med den, og har slet ikke haft den her svæveflue på, fordi jeg har en fornemmelse af, men det kører bare med den her. Og de fisk, der kommer, de kommer, og der er ikke, jeg har ikke ligesom efterladt nogen. Det er kun når jeg er sikker på, at der var sgu flere fiske der ud, og nu er der altså ikke flere, der gider lavet den her pattegrig. Men pas på med, når jeg siger, at når der ikke er flere, der er været den, fordi man er fisket til at sige. Nu kaster jeg 25 gange med den her pattegrig. Lad endelig endelig ved det. Ford hvis man bliver ved med at kaste et arven af en flue, eller det kunne sikkert også være en blink, de ikke givet at her. Så bliver de altså træt af en til, så bliver de sgu nærmet. Og lidt tør med sig, nu må det stop. Og så flygter ikke, så lukker de helt ned. Hvis du har taget to kæreste ud i det området, hvor du sådan fisk med en partegris, eller en vilken som en flue, og de ikke tager den. Så væk med den. Der noget mindre og noget, der fisker anderledes på. Det er vigtigt.

SPEAKER_02 53:29

Men nu var den svæveflue, du fisket med i dag, som jo fanget turens største fisk i året. Den var relativt mørk. Ja det er altid den farve, du bruger på den. Jeg var inde i researchen til det her, var jeg inde og google svævefluer. Der var dem, jeg kunne finde, der sådan helt vildt.

SPEAKER_00 53:50

Og det har jeg faktisk heller ikke. Jeg har leger lidt med farverne. Men jeg har måske alligevel en tanker omkring år i den der patris, de først har set. De har stort set altid set patsen først. Den er jo forholdsvis i hvert fald. Så kan det godt være, at der er en fedt ud sig at sætte mørk. Det er sådan lidt brug på. Men jeg tror egentlig videre. Det handler nok mere om, at vi går ned i størrelse, og vi går ned i en lidt anden fiske form, den kommer simpelthen til at hænge ud ved de fiske længere tid. Så kan de ikke lade den være. Fordi den er bare ud mellem dem, og det er til siger, nu der.

SPEAKER_02 54:24

Hvis nu fiske med en anden fiskevinder en pategisen. Hvad ville du så bruge?

SPEAKER_00 54:30

Så ville jeg bruge en Polarmannus, eller en god gammel flue, der hedder en flasion. Sådan en meget buffe med lidt glimmer i og sådan noget, som virkelig også har fange sommefiske på. Det er i vores unge dage, da vi starte tidligt natfisk, der sad der næsten altid en flæsen i på, når vi sterter om aftenen, og det pisseret. Hvad er det sådan helt overordnet? De fluer har egentlig skaber. De kan. For første, de kan ses på lang afstand fra fisken. Og det tror jeg er ekstrem vigtigt, at fisken kan opfatte en større flue på større afstand end en lille. Det er fuldstændig ligesom vores andre med. Vi kan nemmer at se en store fugle på himlen and lille. Så derfor får vi hurtig en reaktion på de større fluer, vi får lukket fisk til, eller vi kan tillade os og lægge lidt flere afstand i mellem kassen, og så stadig bliver sikker på, at der er en fest ud af den og set min flue i hvert fald. Men det er så ikke altid, at det er den, de vil have. Men de reagerer på den og de viser interesse, og de afslører sig selv. Og så kan vi komme efter dem med den lille flue, som måske i grundlæggende egentlig den, de heller vil tage i munden. Men de skal jo på den først.

SPEAKER_02 55:38

En anden ting, som vi nok også bare lige skal runde hurtigt, det er græk. Det er jo meget det, vi ellers fisker med. Men prøv lige at tage en hurtig lille pætork om det optimale sommergræs.

SPEAKER_00 55:54

Jeg fisker med lidt græ om sommeren, og det gør jeg fordi, at for først er jeg liget med Kastetængde. De her dype kyster. De fleste fisk fanger i timen 10-12, 15. 15 meter foran mig. Det er aldrig næsten aldrig udkastet. De vil ikke lige stå der, hvor kysten for alvor begynder at knække op til det laver. Og sådan så er jeg altid sikre på det, jeg ved, hver for en plads, jeg skal ned og fiske på, jeg ved, at jeg skal ikke ud og køre, og jeg skal ikke over på den anden side af syge lige pludselig. Og jeg skal være på den her plads, og så må det bære eller brist her. Og jeg ved, hvad vinden er, og jeg ved, at det er et gode forhold, så jeg behøver ikke at

Grej og de vigtige filtsåler

SPEAKER_00 56:30

have alt muligt gra til at kunne klare alle mulige situationer. Så jeg fisker med en klass 4 star og en flydelin. Got nok i skydhoved, fordi det har jeg nemst ved at kæse med, men det er ligeglæde. Det vil godt være en veer flin. Altid en flydelin, så vi kan ligesom holde tingene op i vandet, og skifte mellem de her fluer uden at skulle tænke på det. Det hele skal fisk højt i vandet. Det er vigtigt. Og ja, og det er sådan set det let græk, og det synes jeg bare det sjoveste. Og der er også noget med de her fiske, de er lidt trygge. Og nogle gange står de højt i vandet og mange sammen, og der er mange øjne samlet på et sted. Så begynder man at gå til dem med lidt for klumpet græk. Så kan vi altså også godt skørne dem. Let græde af nemmere og fang de der fiske, der viser sig i overfladen med en tungere og kraftig græk.

SPEAKER_02 57:15

Og hvad betyder det for sådan noget som forfang?

SPEAKER_00 57:18

Så det samme forfang. Jeg har egentlig et relativt tykt forfang og jeg fisket 22. Vi skal ned i havblik og tot solsken og sådan noget svæve flue, før jeg gider og skæft forfang. Men i dag hvor der var riflet på sådan, der også bare svært. Men det her 30 spus. Det er fint. Jeg fisker nu har jeg en rigtig god i dag. Så jeg godt lige brug det et lang. Jeg har sådan et 5. Når man har sådan god, så pører det her.

SPEAKER_02 57:58

Så er der gore streps til alle også, der skal ud og i gang med Sommefisk. Og jeg har stadigvæk en god måde tilbage. Og jeg har faktisk træk, for jeg kan blive ved.

SPEAKER_00 58:11

Så det starter ved Frankens. Jeg synes, det er topper henste juli og det førger i august, men det kører helt langt ind i september. Så der er god tid. Det er rogt. Og så kan man sige. I septembermået, der sker sådan en overgang, for der går vi så for noget sommerfisker over til noget efterårsfisker. Og det eneste forskel der, at så er det ikke længere det der dyke vand, der er nødvendigvis overvengt. Så begynder der lige pludselig at skæne noget i laver og ind i fjorden og sådan. Men du kan stadig sådan fisk ud på Kindlek til godt ind i oktober. Så begynder de at forsvænge det ud fra de noget, så er de kommet længere i systemerne og inde i fjorne og sådan noget. Det der er vigtigt, det er jo det her med, at jeg siger, at de her fester samles i sådan nogle grupper, og så hænger de. Og det er lidt svært at svare på. Man er jo fristet til at sige, at det er pynter og sådan noget. Det behøver det ikke at være. Det kan sagtens være en lille stensamling på et langt, lige død sygst. Det kan være faktisk tit sådan en krog inden en pynt, hvor de opholder sig. Og dem skal man ligesom blive mærke i det her steder og sige, fordi det er gode samlingspladser. Og så kan man dag efter dag finde dem der. Men nogle gange så kan de sgu godt lige fløte sig en lille smule. Og det kan være, det er alfahandelen, den siger, at nu svømmer vi altså lige alle sammen fra 500 meter, og så er det der, der imorgont. Og det lærte jeg faktisk på den år måde en dag for Helsingets Fyre, der havde jeg tre dage træk for en fisk inden for det samme lille område. Og det var bare godt. Og så kommer jeg ned i fjer dagen. Og så står der og hjælpe med mig to fisker lige der. Altså lige der, hvor de skal være de fiske. Og hvor det I terme. Og jeg går egentlig og en lille smule under mig selv. Og jeg fænger og spørger mig, om de har fanget, det har de så ikke. Og det tror jeg ikke er skid på. De så også sådan smidt ud. Men det påstår, det ikke her. Det er ikke set noget. Men jeg var lige ved at køre hjem og sænker. Nu går jeg lige ved. Og så endte jeg med at gå ned og strand meget længere end jeg normalt gør. Og fordi det bliver lidt sandet, og så kom jeg ned til sådan et sted, hvor der var lidt lidt tang og noget. Jeg kan lige så godt prøve det. Og fandt med om, de så ikke, hvor det, de har placeret så den dag. Og så havde jeg et eventyrfisker. Den dag. Og det er 5-6 år siden nu, og jeg har fisket der hver år nu på den plet. Og flere gange om året, og jeg har aldrig fængt den fisk der siden. Men de kan altså simpelthen lige finde på at sige, nu flytter vi 300, 200-500 meter. Stiller også et eller andet ondsvært sted, og så er det der, vi bruger i dag. Så man må ikke lige give op, hvis de ikke lige er det, hvor man regn med, så må man videre. Og det er også derfor, man skal holde den der bevægelse hele tiden, hvis man ikke har fundet dem.

SPEAKER_02 1:00:54

Ja, det kunne vi jo se i dag, at vi skulle arbejde for sagen. Det var, som om de først fik fisk, når vi ligesom kom hen i et nyt område og fisket det her. Og så rykkede viere.

SPEAKER_00 1:01:05

Til gengæld, hvis man, hvis man så har her et området med fisk, man fanger måske en eller toer med, og så sker der ikke mere. Hvis man så søger væk og kommer tilbage to timer efter, så kan man næsten altid plåge en mere. De stad ikke, men de lukker ned, når man har fanget på stykker.

SPEAKER_02 1:01:21

Klaus sidst, da vi lavede et podcast, der lavede vi jo sådan det, man kunne kalde unkel Claus fiskeprævkasse. Jeg spørger faktisk ikke. Der komme nogle gode ting ud af det. Det har jeg faktisk indtaget den her gang. Og spurgte Instagram, podkastens Instagram-følger om, om der var noget,

Lytterspørgsmål til Claus

SPEAKER_02 1:01:40

jeg skulle spørge der om. Og der er faktisk til forskelligt and. Noget af relateret til det her sommefisker. Og så er der lidt generelt, jeg tænker vi lige runter af. Men jeg tænker, at vi starter med en god lamp. Hvad hedder det Bisket? Vi har fået. Og jeg kan desværke ikke se, hvad personen hedder. Hvad hedder det. Han har ikke han har ikke set navn på. Men han siger, og nu læser jeg den bare op. Du har ikke hørt den her første. Han siger, det har jeg troet så. Jeg er super glad for, at I har taget sommerfiskeret op, og jeg har efterhånden brug for professionel hjælp. Eller måske bare en eksorcist til min flux. I ca. 10 dage netter, og jeg har besøgt den samme fiske plads på Tyersland, og set nogle helt ennme havet inden for kaste hold. Det er et meget konservat bud af 6. Altså nogle af de største fiske, jeg nogensinde har set ud over. Jeg har prøvet alt, og det står med stort. Jeg kunne komme i tanker om, Basefish, råme rejker, kuringer, fletbrings, AP fluer. Alle i regnbunds var størrer. Kledden intermediate i morgen, bandværing og strømsker. Hvoret langsom strømt. Jeg har ikke opfundet en helt ny indtalingsteknik. Så er så effektiv på de mindre havrede, at de nem stiller sig i kø. Det store der måde. De står bare derude og glår på min fluer. Som om jeg så ved at længe den her grøn. På nuværende tidspunkt, og jeg snart tæet så mange fluer, at jeg begynder at misænke, at de store fiske bare konspirer mod mig. Hvad er det, jeg overser. De må jo trække så tæt på land for at spise. Men hvad pokker står der på menet. Jeg har overbevist om, at det er i fluen den er galt med. Men jeg er ved at løbe tør for både mønstre, idéer og selvrespekt. Hvad tænker du om det?

SPEAKER_00 1:03:37

Det gør det her. Nu skal jeg jo så lige fordi han kan så åben bare godt fange nogen, der er mindre. Det er jo ikke fordi, at jeg har sådan en teknik speciel til store havrede, altså 6 kg plushre. Og det er svæve fleur. Svæfleur, ja altså. Jeg er jo helt sikker på, nu ved han jo, hvor de her de der fluer det. Han skal glemme alt om det her imitationsfluer med fratring og batefish og det der. Han skal ned i størrelse. Han skal fiske mig nogle lange form, og så skal han fiske med svævefluer. Og i udgangspunktet sådan en lys eller en brug eller sådan noget. Men han skal endelig have en kul sorte også. Og bare spørge en hver læsefisker, der fisker efter laks, der er blevet fisket lidt hårdt, eller blevet lidt svær. Hvad skal vi til? Hvad er den sidste flue, vi kan fænge laks på, og det er en lille sorgt et eller andet. Og det er lidt. Jeg har også en sorte svæve flu. Jeg bruger ikke så tit, fordi det er ikke sikkert. De er nødvendige. Men de har altså før taget røven på den sidste. Men han har ikke tør for mønstre, for han ikke skal ikke flere mønstre til. Hvis ikke de vil have de der sværflo, det er altså ikke. Det er jo ikke. Det er jo ikke ingen givet ting, at de vil. Så er der ikke andet før blive ved. Petspunkt rammert dagen. Fordi han må bare kløbe på. Men små fluer, prøv en helt sorte. Fisk den langsomme ud af området, hvor fisken er. Så kommer det.

SPEAKER_02 1:05:09

Tak til dig, der har sendt den her fantastiske måde.

SPEAKER_00 1:05:14

Du må da bare lige skrive, hvor de her 6 køffer. Definter sig. Det er jo helt.

SPEAKER_02 1:05:18

Og så håber jeg godt, at den bliver fandet. Det håber jeg. Fantastisk. Nu kommer der bare lige nogle hurtigt, sådan lidt generalet kystflue spørgsmål. Der er ingen, der hedder Claus Mega. Der spørger, er der et stægt bræk, du synes, de fleste kystflufisker bruger for mange penge på. Og er der omvendt noget, der virkelig er værd at invester i her.

SPEAKER_00 1:05:46

Altså, de fleste kysflufisker bruge helt sikkert nok. Man kan bruge for mange penge. Men altså, de har jo i hvert fald fle, som er lidt nuke. Fordi det er jo har ikke særlig meget brug for. Vores flujul her, så selvfølgelig skal det fungeres. Men der skal man jo også tænke på, at der er noget, der hedder sådan iskoldt funktionelt ting, og der kunne vi sikkert også tage fluestanget med, der skal jo heller ikke så meget til. Men der er også noget, der hedder højeret og har noget lækkert græg og sådan noget. Det må man egentlig ikke tage for med. Hvis vi snakker handler om at fængen fisk, så kunne vi alle sammen nok godt skære vores stanger jul til en tredjedel af prisen, og så fisker fuldstændig lige så godt. Men det er da ikke sikkert, der er nogen, der synes, at det er så vigtigt. Ja altså de bruger for lidt, som vi lige har været inde på. Der bliver sågt alt for mange støvler i danmarstvler med gummisål på til kystfiskerige. Og det er fordi, at folk tænker, at jeg skal bruge den til det hele. Og nogle gange skal jeg måske også bruge den til læsefisk. Og lige til det, der er gummiålen den bedste. Men det gør så, at folk skjør rundt ni dage om i deres fisket på kysten, og så står de en dag fast op i skærmet. Der havde jeg heller bygget rundt på dig og sagt, så må I sgu falde skærer noget, hvis det skal være, og så må I stå godt fast ud på kysten. Fedt så er tak.

SPEAKER_02 1:07:08

Ja, den er noteret. Så er der en, der spørger Hvordan undgår du at få hårdfæks på krogen. Det er sikkert en, der er blevet lidt frustreret.

SPEAKER_00 1:07:18

Ja, men hårdtfisk, ja det kan jeg sige meget egentlig, fordi hvis vedkommende har problemer med det, så er det fordi, eller hun starter for tidligt med sit somfisk, fordi efter Sang Hans er og skriver ikke nogen rundtfiske tilbage. Der er de færdig med at gøde, og der er de tråkket på dybe. Så selvfølgelig kommer der egentlig ny. Jeg tror ikke, vi har mærket en hårdfisk i dage, men det kan da godt være, om det er bare hyggeligt. Vi har jo kun set i øngen, der har til gængig meget. Men hvis man har ordentfisk på at kaste, så er det fordi, man startet for tidligt på sjovt. Det er bare vente efter samt. Der er det ingen problem. Der er det egentlig bare hyggeligt med en hurdfisk i nya. Det er fint nok.

SPEAKER_02 1:07:54

Det er egentlig. Vi har været i gang længe, Clark. Så jeg tænker lige så stille, det begynder at rådan af. Og det gør vi jo med lyenrum. Der har vi jo ligesom sådan en trekker. Og det har jeg prøvet at sådan gået lidt ind efter dagen sådan noget. Så jeg har godt tænkt mig at høre. Hvis du sådan skulle gøre noget om i dit sommerfisker, nu når du har 20 plus års erfaring med det. Hvad vil du have gjort anderledes fra starten, hvis du kunne gøre noget om.

SPEAKER_00 1:08:24

Jeg så har jeg haft den her hvids. Så siger sig selv, så har jeg fisket noget mere dagfisker lidt mindre

Sådan vil Claus fiske næste sommer

SPEAKER_00 1:08:30

natfisk i nogen dær. Men natfiskeri var jo filt. Når man kunne hold til dig, så det er jo ikke noget galt i. Jeg dengang, der fokuserer jeg alt for meget på det der skide strøm. Jeg har læst alt for mange kloge mennesker, velmende mennesker, der mene, at hvis ikke var nogen strømme, så kunne ikke fang nogen her. Og selv på de håste strømpladser er der jo ikke strøm hele tiden. Så der var altså gange, at jeg ikke kørt ud af fisk eller kørt for tiden hjem, fordi nej, der er ingen strøm, så kan det ikke gå, og så kører jeg hjemme. Strømme er godt, men det er ikke et most overhovedet.

SPEAKER_02 1:09:01

Hvad er så sådan dit allervigtigste tip, bonus tip til sommerfiskeri?

SPEAKER_00 1:09:08

Jamen, det er helt klart, at man skal lige holde lidt på. Vi er rigtig gode til at fiske hårdt om foråret og aflyse alle og tager skænder rigtigt med konen og sådan noget. For nu skal vi altså bare ud og fiske. Nå måligt her om sommeren, der er vi nok mere tilbøjelig til at lige at køre ud sådan lidt og sig. Jeg tror ikke, så fisker man halvt timer. Der fanger ikke noget. Så bliver man jo bekræftet i, nej, det du bliver jo ikke det sådan pjærter. Det er kun noget, de skriver om i børne. Prøv at se, om man kunne tænke lidt forårsdendenser i sit sommerfisk og så siger. Giv nu en chance. Fisk nu. Lad med at lave alle muligt af. Bare for en, der starter klokken tidlig om morgen, så skal man ikke lave alle mulige aftaler efter kl. 12, fordi her nu dagen fri. Kør på. Og så lader ikke slå ud af, at man ikke lige får fisken, fordi de her trækfisk flytter sig jo altså, så de er der ikke til Evidt. Men så kommer der nye. Man kan godt lige være heldig rame dag, hvor trækker glædet og det næste ikke er kommet lige nu. Så givet de et par dages pause og så prøve det. Det er måske det mest underværderet af fiskeri i Danmark. Meget underværderet ja. Og det er jo også fordi, at vi er sommeren er travligt. Vi skal have alt muligt. Men afgøren skal ikke noget. Den skal bare stille og roligt vandre langs kysten. Og der er ikke noget tidspunkt, hvor de er større. Der er ikke noget tidspunkt, hvor der er så mange fiske inden tæt på landet inden for kærstehold. Og der jo, der et tidspunkt, hvor de er nemt at fange, men de er nemt nok. Så det er fint.

SPEAKER_02 1:10:38

I forhold til sådan den sæson, vi er i gang med nu, som. Er der noget, du kommer til at gøre anderledes næste år. Sådan vi nok lige findlig.

SPEAKER_00 1:10:48

Ja, ja. Jeg har. Jeg når af så nok jævlig i år, men måske lidt. Jeg har sådan et. Der er jo et skætet mellem det her åbne kyst, eller der er nogende årgang til, at de flytter ind i fjorden. Og man kan jo også finde noget relativt dybt vand i fjorden, altså på kanten af nogle sejlanger, og noget man været lidt ud af den slags, det har jeg. Jeg har ikke rigtig helt fået styre på. Det skal jeg eksperiment lidt mere med. Om jeg kan, især hen i august kan finde dem ind i ford. Og finde noget godt fiskeri, for det er jo nogle store fisk, der trækker der ind. Jeg kan knække den der fjordefiskere, sådan jeg tror, at jeg kan begynde at fange dem igen fra midt slut. august. Og så kunne jeg måske få noget fantastisk godt fiskeri for mig selv i jorden. Jeg skal bare lige have fundet nu af helt præcis med de her dybner, og jeg tror ikke på, at de går ikke på det her helt lavand som de gør om foråret. Men de kommer ind i de dyge par tirer, og så er de på kanterne. Der mangler noget her. Ja, det er spændende.

SPEAKER_02 1:11:47

Klausen, tusind tak for en fantastisk fisketur. Det var en fornøjelse. Det må man godt nok sige. Tak for at dele al din gode, stærke viden

Afrunding

SPEAKER_02 1:12:00

omkring det her sommerfisker.

SPEAKER_00 1:12:02

Jeg er velkommen.

SPEAKER_02 1:12:02

Så er jo dejligt at vide, at der er en helt måde. Og lidt mere.

SPEAKER_00 1:12:07

Og så er det efterår, det er jo også en skide god. Det bliver bare godt.

SPEAKER_02 1:12:12

Tak for nu. Tak til dig. Der lyttede med hele vejen. Og ikke mindst tak til Claus. For en vild fisketur på Vestby. Den bliver sent. Og jeg kan leve højt på den længe. Lige nu, der er det mig faktisk grutom, at jeg ikke har taget sommerfiskeret mere seriøst, og primært har fokuseret på aften og nattur. Det bliver der lavet op på lige med det samme. Og fra nu af, der kommer mit sommerprogram til at ændre sig markant. For flufiskeret efter gylden med fisk top kondition. Det bliver man aldrig træt af. Husk også, at du kan blive supporter af podcasten med et valgfritt beløb, som går til at holde fanget på flukørende i fremtiden. Klik på link i show notes og læse mere. Her kan du også læse lidt mere om klar sommerfilosofi. Og på podkastens Instagram, der kan du se lidt billeder af de harvrede og fluer du lige har hørt. Starg, og vi ses derude.

SPEAKER_01 1:13:29

Krigets chant a solft design songs untouched by times old chore.