
Fællesskabsbyggerne
Hvordan skaber vi en almen skole, hvor der er plads til flere - til gavn for alle børn? Og hvad betyder det egentlig for dig, der arbejder i og omkring et dagtilbud eller en skole?
Det undersøger vi sammen med vores gæster i denne podcast.
FÆLLESSKABSBYGGERNE er en podcast om børn og unges deltagelsesmuligheder og alle de valg og dilemmaer, som kan opstå, når dagtilbud og skole skal kunne rumme en bred og mangfoldig børnegruppe.
Vi dykker ned i erfaringer fra to skoler og to dagtilbud i Herning Kommune, hvor de afprøver forskellige tiltag i et forsøg på at styrke det almene skoletilbud og overgangen fra dagtilbud til skole.
Vi taler med bl.a. lærere, pædagogisk personale, inklusionsvejledere, PPR-psykologer og ledere fra skole og forvaltning - og undervejs bliver vi klogere på de muligheder og dilemmaer, de møder i deres arbejde med at fremme høj trivsel og faglighed for flere elever.
𝘗𝘰𝘥𝘤𝘢𝘴𝘵𝘦𝘯 𝘦𝘳 𝘶𝘥𝘷𝘪𝘬𝘭𝘦𝘵 𝘰𝘨 𝘱𝘳𝘰𝘥𝘶𝘤𝘦𝘳𝘦𝘵 𝘢𝘧 𝘜𝘊𝘓 𝘧𝘰𝘳 𝘍𝘳𝘦𝘮𝘧æ𝘳𝘥 𝘉ø𝘳𝘯 𝘰𝘨 𝘩𝘦𝘯𝘷𝘦𝘯𝘥𝘦𝘳 𝘴𝘪𝘨 𝘵𝘪𝘭 𝘥𝘪𝘨, 𝘥𝘦𝘳 𝘢𝘳𝘣𝘦𝘫𝘥𝘦𝘳 𝘮𝘦𝘥 𝘰𝘨 𝘰𝘮𝘬𝘳𝘪𝘯𝘨 𝘣ø𝘳𝘯 𝘪 𝘥𝘢𝘨𝘵𝘪𝘭𝘣𝘶𝘥 𝘰𝘨 𝘣ø𝘳𝘯 𝘰𝘨 𝘶𝘯𝘨𝘦 𝘪 𝘧𝘰𝘭𝘬𝘦𝘴𝘬𝘰𝘭𝘦𝘯.
𝐕æ𝐫𝐭𝐞𝐫:
- Anja Vesterby Høy, Afdelingsleder for Pædagogik og Læring v. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
- Annemette Ravn Elkjær, Områdeansvarlig, Pædagogik og Læring v. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
𝐏𝐫𝐨𝐝𝐮𝐤𝐭𝐢𝐨𝐧, 𝐫𝐞𝐝𝐚𝐤𝐭𝐢𝐨𝐧 𝐨𝐠 𝐦𝐮𝐬𝐢𝐤:
- Nanna Villsen Eshøj, Kommunikationskonsulent UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Fællesskabsbyggerne
#3 Følgeforskning i øjenhøjde: Når praksis og viden udvikler skolen sammen - Mette Molbæk, Merete Munkholm
”Og det er jo faktisk tit der, hvor vi ikke er enige om, hvad det er, der er på spil for enkelte børn eller i et fællesskab – at det bliver rigtig interessant. For så kan vi jo netop sige: jamen hvad er det mon, du ser, siden du er uenig med mig?”
- Hvad skal vi være opmærksomme på, hvis vi skal skabe reelle deltagelsesmuligheder for alle børn?
- Hvilke dilemmaer står skoler ofte overfor, når de forsøger at arbejde inkluderende?
- Hvad er forskellen på ”at være til stede” og ”at deltage”?
I dag besøger vi Mette Molbæk og Merete Munkholm på VIA University College i Aarhus. De forsker i inklusion og er begge følgeforskere i Herning Kommune på projektet ”En almen skole for flere børn”.
Vi dykker ned i tværprofessionelle samarbejder, dilemmaer og barrierer i forhold til at skabe en skole, der kan mere for flere børn. Vi snakker om, hvordan det kan være en udfordring at håndtere forskellighed i skolen – for hvordan opnår vi en skole, hvor forskellighed er en stærk ressource?
”Små forandringer kan gøre stor forskel.”
Mette og Merete fortæller også om, hvorfor det er vigtigere at tage små skridt – i stedet for bare at stå helt stille. Til sidst giver de også jer, der lytter med, deres bedste råd til at komme i gang med sådan et projekt.
Gæster
- Mette Molbæk, ph.d., docent og forskningsleder med fokus på inklusion v. VIA University College
- Merete Munkholm, lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi v. VIA University College
Vært: Annemette Ravn Elkjær, Områdeansvarlig, Pædagogik og Læring v. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Produktion, redaktion og musik: Nanna Villsen Eshøj, Kommunikationskonsulent v. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole