De bedste karakterer vi har spillet

Thomas og Morten sætter sig til bordet for at snakke om de karakterer som de har nydt at spille over årene

Transcript

SPEAKER_00 0:26

Jeg må spende på spende.

SPEAKER_01 0:33

Hvor jeg flag.

SPEAKER_00 0:50

Hvis deret afden på deren, så er det at du er jo mega god til at huske alt.

SPEAKER_01 0:59

Jeg er fæmpelt gus at huske. Det er slet ikke ironisk og såkisk på den måde.

SPEAKER_00 1:04

Overhovedet. Men hvad ser du til, at vi i dag prøver at udfordre hinanden lidt og se, hvor meget vi kan gå tilbage til gamle angekdoter. Lad os eventuelt prøve at starte lidt ud på sådan de karakterer, vi har i hver selv spillet før. Som måske stadig fylder sådan lidt i også. Altså noget, der har gjort en forskel, noget der har gjort lidt en impact. Ik så meget måske for at kigge på regler om det. Det er ikke det da nødvendigt. Men hvad der gjorde den her karakter fedt at spille? Og ja. Hvad ser du til det?

SPEAKER_01 1:42

Jeg ikke blevet rate på på anget efter hvor godt vi husk, så synes jeg da, vi skal skælds ud i det.

SPEAKER_00 1:50

Jeg jo en du vil start med, eller skal jeg være læner sådan der første spade. Stick.

SPEAKER_01 1:58

Skal vi ikke starte på dig, Tomas, fordi så har jeg lige changet fra sætter og dyrt mit hur kommende, hand.

SPEAKER_00 2:04

Kalt. Så jeg har jo. Jeg synes, jeg har et par masser af går sådan i bagagen, og lige var så. Og hvis jeg sådan skal et sted. Så den gange da jeg spillet rigtig meget D3,5. Der lavede jeg en karakter, som var, som virkelig fik lov til at gennemgå noget af en mærkelig udvikling, fordi undervejs i at jeg spillede den her karakter her. Men hvis vi starter med. Det var da rigtig sjov det her. Det var, at han startede virkelig som 0 og nix, og endte med at blive en episk held. Han startede i det 3,5, hvor jeg var sådan en kæmpe lignende monk. Der sådan slåt med to short swords. Og han var sådan lidt en ynglig type. Han var sådan lidt føddaget, han var skæret, han var sådan lidt roktig i hans opførsel og tankegang. Ik nå man i hvert fald sådan vil forbindet med held. Og han blev sådan. Han blev spillet sådan over 4 måneder eller sådan, tror jeg sådan en gange i ugen nærmest. Og det var da sådan. B den her karakter her, det var, at vores game. Lyder også var i så at starte med magisk item. På det. Og der var Game Master nå en lille smule rundt. Det var jeg fik lov at start med. Jeg fik fakt til at starte med to magiske shorts. Nu var 3,5 var jo også helt anderledes i opbygningen af magisk. Konstra 5 M, som det jo er det, vi typisk snakker om. Uden at det skal være for retisk. Jamen så altså det ene svær var sådan lidt mere flammebaseret, og den anden var sådan lidt mere skygbaseret i skærer. Og så nav jeg de her to svær sådan. Den ene kaldt tallig, og den anden kaldte Narrig, som jeg egentlig opfandt og elver, for soler natholdsvis. Et eller andetspunkt, da vi sådan har spillet ca. 3-4 måneder. Der vælger vi pludselig at lave springet. F3,5 år til bare finder. Og her siger GM så også, at nu laver vi sådan. Vi var nået til sådan et godt brek i historien, og vi har fået afslutet. Det vil vi nu en gange var i gang med lige på det her tidspunkt. Så vi blev, eller han blev, at vi laver et timskab nu, hvor I sådan har rejst separat et års tid eller to, hvor I kan udvikle det lidt. Lave nogle ting, og så vender vi tilbage et par år senere, hvor I møde tilbage, og rejser videre som gruppe, så vi gik der i så i tænkeboks med hvad vi sådan vil. Og når jeg så gik over til et bare fra samtidig, så var det jo så opdaget, jeg havde faktisk svært ved at finde en tropi af den Clar, jeg sådan spillet al. Så jeg var nødt til sådan at kigge på en helt anden Clark, som så blev Magus i stedet for som. I forhold til 5 meg samtlig sådan en smule med Elf Syd som klarsen. Samtidig så fik jeg så aftalt med Djem, at jeg havde fået lidt mere indsigt i det her svær, og fundet ud af, at jeg faktisk i stedet for at have dem som to short så kunne kombinere dem, så det blev et stort great solt, i stedet for hvor jeg så kaldt den Faltlingarge i stedet for. Og det blev jo samtidig forbundet med, at det faktisk var den navn, som helten han påtog sig selv. Så han havde han har gennemgået en rebranding over de her to år, han rejste selv. Og var gået fra den her lidt mere dårne tyv til en heroisk karakter der havde været ud af styrketræden lidt, og blev lidt stærkere og lidt mere karismatisk. Og så var jeg indt med et svær, der sådan havde. Da sådan trækt på kræfter føde fra ild element planet og fra Shadowfall lag. Og GM havde lavet sådan en questline til mig, hvor jeg faktisk sådan kunne følge begge retninger, for liges at forstærke sværet. Og det er. Det førte faktisk til sådan, jeg tror faktisk næsten to års spil, hvor vi endet med en 16-17 stykker og ca. Det her da vi egentlig stoppede den her kampagne, altså. Det er faktisk en af de. A de karakterer, sådan som jeg nyder rigtig meget at have spillet.

SPEAKER_01 7:24

Så hvordan fungerer det så fordi, at så står det rigtigt. I starte i 3,5 og så laver de en konvertering til Parfinder, og det introducerer de så det her timeskamp på det her sagt små to år. Så når jeg så begynder at spille Pathfinder i forhold til mere i forhold til at tage din karakter på. Føles det som den samme karakter så? Altså fordi man har velt du har. Man har været en bret og spille ham på en bestemt måde. Og så har han så haft, så du ikke, har du haft den her frihed til at dreje her i retning hen over det her, ret mig så år, så du sag. Når det så starter igen, er det sådan, altså. Er det slet ikke den samme karakter, du spiller? Føles det sådan, eller hvordan? Jeg er lidt interesseret i, hvordan hvordan det sådan har fungeret for det her.

SPEAKER_00 8:14

Nej, det er det. Altså i starten, der føles det ikke rigtig sådan som den samme karakter, og det var det jo heller ikke, altså. Forti. Det der var i det. Det var jo, at jeg kunne jo ikke se, at den her lignende Clas, jeg sådan havde spillet. At jeg bare kunne finde noget til svaret over et parfej, når der mindede om den, altså. Så det var derfor, at der virkelig kom noget af makeover. Der, hvor jeg så beslutt mig for, okay, så ville jeg gerne over mod den her klas. Det var sådan det, der måske kom lidt der hen ad, ikke helt. Men det kræv også, at han var anderledes, for jeg godt sedan, som han var egentlig blev præsenteret i 3,5. Han ville ikke kunne eksistere som den her parfinder-klar sig. Så det var jo det, der egentlig gjorde det spændende også, at jeg faktisk fik lov til. I bundet grund, så fik jeg også egentlig bare lov til at reallokere mine stats og lave om på det. Så han egentlig bare gengik en masse træning og fokuseret mere på sin styrke frem for sin desk, og lidt mere på karisma frem for intelligens.

SPEAKER_01 9:25

Så. Jeg kan jo for det var en lang kampne. Du lav og liv, hvad det var 16-17 stykker. Nu er det bare nisket for. Jeg fik afsluttet kampnen, eller var det var det sådan, at nu stopper vi? Jeg har det meningen. Det er en ordentlig afslutning på kampagnen. Jeg har du kloger på din karakter. Skal jeg spørg der.

SPEAKER_00 9:45

Nej, nej, altså den bliver ikke afslutet sådan helt korrekt, desværre. I bundet grund, jeg tror faktisk ikke, jeg har haft. Mange kampagner, hvor jeg har været spiller, hvor jeg har fået afslutet. Det sådan korrekt, altså. Som DM har jeg. Der har jeg nok afsluttet flere character arks ordentligt og sådan satte en fin sløfe på. Men som spiller selv har jeg ikke rigtig fået oplevet det. Og det har jeg ikke rigtig fået oplevet her, altså. Så. Vi er bare med at stoppe med at spille. Fordi at ligesom mange andre, så havde man måske svært ved at finde tiden til. Og et eller andet tidspunkt. Man kan ikke undgå det. Man kommer også ind i sådan en perioder der, hvor man. Så har man måske fået lidt nok af den her historie, og man søgte lidt noget andet noget, altså. Det tror jeg også, der er mange, der er sådan. Ubevæst eller bevidst kæmper med. Altså, at man. Man bliver måske ikke helt færdig med ens historie, men man hopper videre til den næste, altså. Og det var også det, der sket her.

SPEAKER_01 10:58

Så hvordan er det så for dig? For jeg også en del uafslutte karakterer, som man egentlig måske har synes var fædre og spilde på den eller anden måde. Altså, du er bare at gravet det, ikke? Altså. Har du så din egen hecken, der kører færdigt, eller læger han bare der i limbo og hænger fast der, eller har du brugt ham som NPC i en anden sammenhæng, eller har du bare forladt den og sagt, det er ligesom lidt minder for gammel stund gammel tid, og den laver vi bare ligger der.

SPEAKER_00 11:27

Lige ham her, han har jeg faktisk ikke gjort mere ved. Han eksisterer bare i baggrunden. Jeg har haft min øjeblik med den her karakter, og jeg har hygget mig rigtig meget med den. Det er ikke en, der sådan jeg blevet taget ind som NPC, men det er sjovt, at siger det dog, fordi jeg har, jeg har faktisk en anden karakter. Som netop er blevet til en NPC i Grey Hork Kampagnen. Det var. Det var en, jeg spillet for et par år siden faktisk og så. Jeg besluttet mig for at spille sådan en knaps og kombatbaseret. Så jeg valgte at spille en light clerk. I form af en lille harvling, som faktisk fik lov at have det her chef feet. Og jeg valgte at tage det til, fordi jeg synes, det var et utroligt sjovt feet, og fordi det ikke var combatbaseret. Så egentlig bare et feet, der gør, at man er rigtig god til at lave mad og får lidt bonus ud af det. Og jeg valgte bare at bygge en karakter rundt om det. Så jeg lavede sådan en lille food, som gik mere op i, og samle opskrifter og kunne lave mad og bryke alkohol. Og så samtidig var en tøs dreng. Og han hedder så Maximilian Tea Leaf, og de andre i holdet de valgte at kalde hamy Max, fordi han jo var den største kolon ever. Så snart kombat gik i gang, så kæmp han sig jo bag et eller andet al. Og han var ikke samtidig klar over, at han var Clark. Han var bare klar over, at når han var bange nok, så sket der mirakler rundt om ham, der ligesom reddam, og det var hans Cleric Ability, der så gik i gang. Og selv det koncept med at have sådan en lille food gent i noget. Den har jeg så valgt at tage videre, hvor jeg faktisk har mødt en afret af Maximilian Teleg i Grey Hork. Han er så en Wort i det her tilfælde her da. Men kerneprincippet med at han har 8 måldtet om dagen, han skal igennem for lige som at kunne overleve. Det er forsat det ham.

SPEAKER_01 13:51

Og så det var sådan, jeg personligt synes, det er fedt. Jeg har jo mange gange førde, jeg har jo den her, det progression. Jeg kan godt lide noget, at det ser tænkt noget, og men så har det en langsigtet afkør. Det afspejler så både de typer computers spiller, men også det faktum jeg godt kan lide at spille der. Så der har jeg også det her med, at hvis jeg har en karakter, der ikke bliver afslutet på god måde, så bliver da sgu genbrugt et eller andet sted som en NPC, eller som en del af et rygte, eller som noget forhistorie, eller eller noget et eller andet. Så jeg er jo super fan af man kan introducere de karakterer på et eller andet her. Og så synes jeg jo egentlig også, at det gør også at man, hvis man fx lige som du har gjort her, ikke med TV at introduceren som en NPC, og så har man også nemmere, når man sidder i GM og vælge lige at tage karaktererne på, ikke og så kan der sgu også nogle gange være sådan lidt den her lidt stille nostalgi, man kan sidde og dyrke lidt for sig selv med GM skærmen ikke fordi de andre karakterer ved jo ikke nødvendigvis at det er et tidligere NPC, eller en tidligere PC. Men var lige for at følge op på den, fordi nogle gange har jeg jo legt med tanken om det her med at faktisk at bruge en spillerkarakterer, når jeg er det, eller tage noget fra en anden kampagne eller eller refererer ind i min kampagne. Men jeg så nogle gange og slå lidt med tanken om, er det fedt eller er det ikke fedt for spillerne. Så for spillet en kampagne, og du har haft en karakter der, ikke. Er du så senere som GM introducerer ham som en NPC over for måske de samme spillere, der har spillet sammen med ham før. Har du gjort sådan noget før, og vil det være en fedt eller uført ting at gøre? Og jeg spørger nok også lidt, fordi jeg selv sidder over, gør det. Det er mit spørgsmål med.

SPEAKER_00 15:42

Jamen så jeg. Jeg tror, at det godt kunne være fedt nok, hvis man gør det rigtigt. Jeg har måske gjort det en lille bitte smule, men ikke sådan helt gennemført. Fordi i Greyhawk, der er der kun en, der, der har oplevet at spille sammen med Mymax, så jeg sige. Og det er min kæreste. De andre ved bordet kender ikke den karakter. Men det er også sjovt, at det er så. Jeg kan se på bordet, altså, at der er sådan lidt forskel på, hvordan hvordan folk så opfører sig over for den karakter, fordi de har sådan lidt forskellige forhold til den. Jeg har. Jeg har samtidig faktisk prøvet at. And så med hvor jeg. Vores grab kampagne, den er jo. Den blev jo et eller andet sådan lidt rebootet for et års tid siden, fordi vi fik mistet en karakter eller spiller undervejs, altså. Og så valgte vi simpelthen bare at starte forfra. Men med de fleste af karaktererne stadig have deres samme personer hele vejen igennem, men med små ændringer. Og jeg har tilladt mig. Og fordi at Greyhawk efterhånden er begyndt at blive lidt større end det er, og at helden nu også skal til at udforske multiverset. At jeg så begynder at lægge små lag ind og viser, hvad der sådan er foregået. Før rebootet. Og det tror jeg, der er nogen af spillerne, der sådan er begyndt at optage. Og måske også få trykket sådan lidt på den der nostalgiknap, hvis man skal kalde det.

SPEAKER_01 17:32

Jamen det er godt, det kan jeg godt følge af. Og jeg synes selv faktisk bare starter med at sige meget kort det, at hvis man gør det rigtigt, og så er det jo nok med de fleste ting, så handler da selv om. At gøre det rigtigt. Og jeg tror hurtigt, man skal også passe på, med at man ikke ender med at få introduceret sin gamle PC, som man skal ikke tage for meget af spillernes tid, lidt. Der er den her klassiske historie, man hører ikke med game, der laver der sådan en lille NPC, som følger med partie hele vejen rundt, ikke som simpelthen bare fylder for meget. Og det er jo. Det renter jeg ikke nogensin, at det har blive det godt. Men bare. Det er jo et eller at huske, gør det rigtigt, ikke så man ikke bare sidder og fylder det hele der. Altså, Thomas, jeg har jo. Jeg har jo så grænset på kommen lidt, og jeg har jo faktisk en lille liste her af tidligere karakterer, jeg har spillet. Så jeg ved ikke, om jeg bare skal tage fat i den.

SPEAKER_00 18:33

Det er så bære, at de bare lægger der på listen, det er det?

SPEAKER_01 18:38

Jeg kan selvfølgelig er ret i. Kan man så lige overvejer i baghovedet, men som noget ligger på en der står en det. Jeg har. Jeg har også været meget Shadowan sammen, Thomas. Og jeg vil have set for meget over i Shotgun, fordi vi har lidt mere der i vi kørende her. Men jeg har lige været tænkt mig, der i hvert fald en af min gamle shadowan-karakterer frem. Grunden til, at jeg godt ikke kunne tænke mig at nævnham, det er faktisk fordi, at han har oprindeligt rødder id af, for det er faktisk en NPC, jeg lavet for mange år siden. En dvær. Du kan måske huske ham. Han hedder Duegrim. Du græffer af alting. Og det skal sige, at det stærk, som man siger det, så i princippet står der DuGrim, og det har jeg hørt for mange gange, og det har aldrig været introgen fra start af, men jeg har holdt fast i navnet. Han var en anden sc, som kunne smide mærke hele familie var sådan står inden for sådan verden, og deres efternavn det var ligesom sådan helt brand. Det var bare lige for kort. Det er sådan bare idé af det verden. På et tidspunkt skulle vi så spille Chatterrøn. Charteron er jo det her futuristiske. Jeg må sige, at lidt under virkelig verden med noget magi og noget, cyberver og sådan. Og det der egentlig gjorde memorabelt at spille. Det var egentlig så meget det jeg læser. Det var faktisk det mere omstændighed. Nu er jeg ikke om du, jeg huske også. Færdan tidspunkt havde vi jo. Jeg synes, rigtigt det, vi fik introduceret nogle nye spillere til at holde og sådan. Og vi havde en game master, som havde en meget unik måde at udtale min karakteret navn på, og ligesom gør det lidt mere dramatisk. Det var stort troll, der var god til at robe ham og sådan her. Det var det den ene detal, jeg vil have. Det er ikke noget ikke at gå så meget i dybden med nu, for det tænker jeg muligt kan blive relevant på den tidspunkt. Men det jeg husker ham for, det var faktisk måtten han døde på. Og nu skal vi huske meget i futuristisk verden, så det er lidt den anden måde. Der har været meget intriger i det her kampagne her. Sådan med at hvem er på hold med hvem hvem over sådan. Så der var sådan lidt. A mange også, hvis man så bruge en moderne term, for det ikke. Altså der var. Der var en imposter i blandt os, og det var så selvfølgelig vis, blevet min karakter på det tidspunkt. Og vi står sådan en situation, hvor jeg ikke til at sagt i nogle skib, og jeg har lige så opgave og sørge for, at det ikke skald. Og det er ikke så godt for mig. Men det skal sige karakteren her i Shotgun gaverne, var meg her. Så, hvoren Gud er det man kalder en Rigger. Det er sådan Gud, der er vildt af automatiseret biler eller kanoner og sådan der. Og han har ligesom den her store varvogne med den her Kig Gatling der oven på taget. Så jeg er lige så nødt til at få sat ham ud af spill. Og jeg kan jeg få set ham og spille, så jeg har lige så blandt, så jeg sådan håndter resten. Så det jeg gør det er, at jeg sådan ud af det blå. Kaster en vild høje level spill på ham. Som ramer ham. Og det er det i Shot, at der har man det man hedder, der hedder karma. Det er sådan noget, du kan brand af for re roll, så du kan køre automatisk suggers og sådan ting. Så du får noget level op, og så får du sådan noget kamer, som gør at du kan bruge lidt. Så jeg ræde din røv i gang med det. Og vedkommende, han vælger selvfølgelig at bruge det til at ræde hervs, så han ikke lige blevet slået af min formular der. Og så drejer han sådan her Gatling Gonde på min karakter, og så tømer han jo bare ind i min karakter. Og selvet, der er så det Shatter, at du har den her. Det er noget, du har, du kan bruge en eneste gang i hele spillet. Som sådan set bare gør, at du overlever. Det er sådan lidt op til GM hvordan men du kan ligge din rog. Så jeg vælger selvfølgelig med det samme og sige, at jeg bruger min hand of godt. Og så siger det game og så bare Jamen fint. I stedet for at jeg blev sgu da, så misfører det. Sådan skyde simpelthen ikke. Hvor efter at rikkande, han ser Jamen, så skyder jeg bare. Og allerede der vist alle brug af hvad klokken her slået det her. Færd så på min karakterer selvfølgelig ravet i stykker og sådan her. Det var meget tragisk og APC det karakter her spændt langt. Jeg kan ikke huske noget lige så langtid sammer som din munk der, din råd munk. Men det er altid et chok, når sådan sker ud af det blå, ikke fordi jeg havde jo plan lagt det hele her, men det var min karakter der døde i stedet så ikke. Jeg skal sige, at det sket alle sammen med god stemning rundt bordet. Det var ikke fordi, at vi var Uvandet i derfækker over der og sådan, så det er. Men han husker jeg sådan set mere, fordi han havde den her meget voldsomme død. Og velfort et eller andet ikke fordi det var ligesom, der raven hold i den sammenhæng, her. Så ja. Det var ligesom fortællingen af ham sig. Jeg har flere shot contact, men jeg synes ikke, jeg gider grave i Shotgun. Jeg kan godt mærke, at jeg. Der er dele i luften.

SPEAKER_00 23:52

Men det gav afsning på du, der så.

SPEAKER_01 23:57

Ja det gjorde det. Og det show er egentlig, at jeg har aldrig faktisk ført lige det her øjeblik. Overveje, når jeg nog sådan skulle introducere. Han har jeg oprindel en DNP skal man huske ikke. Og jeg har så sen har brugt ham som karakterer i forskellige computerspiller og sådan noget. Men jeg har også aldrig overvejet, om. Altså i min verden som jeg GMA, om hans linjet stadig eksisterer eller noget såfølge. Det kunne være sjovt lige at genoverveje det. Altså fordi. Jeg synes jo, at man har nogen noget ryt baggrundsmateriale af den eller anden art, hvis man har brugt det før. Så hvorfor ikke genbrug det igen, hvis man kan gøre det på en rigtig må. Så man kan selv med sin og Sigma eller andet. Men ja, han er fint afslutet. Ham har jeg ikke i hvert fald ikke i Chatron der den behov for at pilver med. Han død som fortjent, kan man sige.

SPEAKER_00 24:44

Men der er faktisk ting i det, der du siger der. Og den ene er, at det der, du siger med, at du har brugt ham i forskellige computer spil. Det er jo. Det er jo egentlig måtte. Jeg har jo også brugt du kræven i et computer spil. Den gange i vores unge dage, da vi spillede Dark Age of Camillot af modet. Inden afden World of Warcraft så lyset, der havde man jo Dark Age of Camillot, men så kunne spille i stedet for. Det spillt jo alt sammen i den nordiske mytologifion, og jeg så var den her lille tør, der tilbyd, eller fik kræfter fra tot, så var sådan en form for fan eller et eller andet. Og her navet så dug og eller tidskård fik mig muligt for at sætte efternavn på, og der kom det for. Og det er jo ikke mort som. Jeg har spillt den så meget den gang. At det faktisk, har lagt sådan et lag hen over min hukommelse, sådan en form for tvivl nærmest af. Hvem fandt på hvilket navn i sin tid, altså. Fordi at. Jeg kan huske, at vi har. Vi har haft. Vi har haft det så meget med det her navn her. Du er grøn, har vi jo nærmest bare sådan sagt til hinanden. Hvor at han nok er blev nævnt eller blev født, altså. Og jeg husk en af vores kamerater. Spill jo også sådan en anden form for dværk en skært, som så hedder her. Og som også fik det for efternavnet, altså. Og det var meget i de her unge dage, hvor de her sjov associationer, som bare fandt sted, altså. Men det har lagt så stærkt ved mig. At i eller sted, så føler jeg sådan, at det er mig der nok er kommet med den først. Men jeg tror også, jeg indet godt ved, at det ikke er mig, der er kommet med navnet først, hvis det giver mening, altså.

SPEAKER_01 26:43

Jeg prøver at udføre det herkommende lidt, for jeg har en mistang om at fordand. Og hvis jeg nu påstår, at din karakter ikke havde Dugram, derfor man hedder Larisja.

SPEAKER_00 26:56

Det er en anden karakter.

SPEAKER_01 26:58

Men Lisa var din sane. Det var en dwarf sane du spillet.

SPEAKER_00 27:02

Det var egentlig lavede bagefter, ja.

SPEAKER_01 27:08

Det kan godt være, fordi det er sjovt ikke, og jeg kan ogsåke, at jeg havde en. Jeg har også haft en derværker det. Det var godt. Det kan godt være det først var jeg det år.

SPEAKER_00 27:17

Fordi i Dark Age of Candlot dengang, der kunne du ikke race change, som forkræft i tilbyde. Nu er jeg godt. Nu går vi allerede helt af spretet også. Så jeg ved, at det er to separate karakterer, der lavet. Men det var den ene afstækker i forhold til det, hvad du siger. Den anden sjov afstækker. Det er. Det er den der hand af god, der du snakker om det. Nu nævner historien en gang til for mig, hvad der egentlig sket i den dag, så tror jeg. At det var også det her øjeblik i mit liv, hvor jeg. Jeg var jo til sted, og men jeg husker så også, hvad der er sket. Før.

SPEAKER_01 27:58

Det må du gerne, fordi jeg kan godt mærke, jeg.

SPEAKER_00 28:00

Det har intet med du gram at gøre, så sige. Men.

SPEAKER_01 28:04

Men det var mere helt.

SPEAKER_00 28:05

Og konceptet om God, altså, fordi var jo hver i så jeg blev introduceret af andre til at spille chatten den gang. Det var ikke et rollspil, vi selv havde opsøgt som sådan, altså, og sat os ned og læste regler i. Så vi spillede ud fra andre prisser. Og vi har jo også et eller spunkt oplevet, at vi har været nødt selv at begyndte at læse nogle regler og begynder at forstå dem. Og jeg husker, første gange, at hand of godt bliver præsenteret for mig. Der er det netop der, hvor en af vores medspillere, han er ved at dø. Og han så bare siger jeg brug hand of godt. Og der er ingen ved bordet, der ved, hvad fuck det her betyder. Selvmasteren aner ikke, hvad fanden det her det betyder. Og så forklarer han også så reglen. Og nu hvor du beskriver, hvordan du gør og sådan der husk om det får mig til huske tilbage på den her gang, hvor han første gangen invoker den og fortæller det. Det giver mig sådan en følelse ind i, som jeg tror også, jeg har følt den gange af vredet eller forgt over, at man ikke har kun spille på ligeværdige tærmer. Fordi han har kendt den regel i systemet, vi andre ikke har. Og det er nok det, der har gjort, at jeg bagefter har været meget sådan med, at okay, når jeg går i gang med at spille spil, så er det hvert fald vigtigt. At jeg kan reglerne. Så jeg ved det. Og derved og sørge for hente at dele det med andre. Ik fordi jeg vil mindmagne, men mere fordi jeg vil gerne have, at alle sammen er klar over, at det her er muligt, altså giver det mening.

SPEAKER_01 29:48

Det giver rigtig god mening. Og jeg er. Jeg er også, jeg er ikke nogen motiveret på samme måde, så jeg graver regler af den grund. Men jeg har det på samme måde, fordi hvis der nogle gange er spiller ved et bord, der tager en beslutning, fordi de ikke. Ford de ikke ved, eller kender en regler eller som egentlig gør. At spilt lige pludselig på en eller anden måde går imod den. Jeg har ikke lidt konkret eksempel. Men hvor det egentlig sker, fordi de ikke vidst bære i forhold til reglerne, ikke i forhold til inde i verden. Så kan det godt. Det kan godt øke mig lidt. Gamester så meget og siger, Jamen, det sådan regler er, så det. Nu kan vi jo på den måde, der. Fordi at i øjeblikk man vælger at køre sin spil på den måde, så er det netop lige pludselig leven en fordel og kende reglerne bøde. Og man kan sige, at det vil altid til den viset være, hvis du gerne vil skruvener sammen, der er lidt min mag, eller lidt optimeret, eller hvad man skal være med det. Men det der med, at man stet kan blive straffet ved bordet, fordi man ikke kender en regel, eller ikke husker en regel eller hvad det må det være. Sådan kan jeg godt øke mig lidt. Så jeg har faktisk fuld forståelse for det og også i det divne eksempel du kommer med der. Så har jeg faktisk. Der har vedkommenet faktisk og sædet højssandsyglervis i fald og planlagt efter. At man godt vidst man havde den her handler godt i baghånden. Det har de andre spillere jo ikke nødvendigvis kunne søde og planlægge efter. Jeg vil så sige, at man så selv og planlægger sin handling og baseret på det. Det synes jeg jo er imod rollspilsen. Men det er sådan helt andet.

SPEAKER_00 31:21

Og især egentlig nu ikke fordi man skal grave alt for meget i det, men jeg tror en af de ting i hvert fald, der øvrigt mig mest ved den. Det er jo, at jeg har jo. Jeg har jo mistet mange karakterer i det spil. Altså det. Jeg hald. Med de folk, vi har spillet sammen med, så er det et rigtig dødeligt spil. Og jeg har ligevel gået en del karakterer igennem, inden at jeg opdager, at den der regel der eksisterer. Det betyder, at jeg har haft chancer. For at lærer historien fortsætte for en af de her karakterer, jeg måske ikke godt har kunt den gang. Men ikke haft mulighed for det, fordi der ikke har været lige færdig i informationsdæng, hvor fint det lyder, altså. Det lyder rigtig blot.

SPEAKER_01 32:04

Men jeg er egentlig enig. Jeg tror den moderne terme er Vydstilling. Men ja. Jeg er meget en i, at. Jeg har lige sagt det. Man spiller på skriv. Ja sige. Det der er jo bare træs. Fordi du principelt har haft nogle føle karakter, der kunne have haft en helt anden. Helt and lifecy, helt anden trajectory, helt anden historie, hvis du lige har vedst, at du havde haft en en mulig, eller.

SPEAKER_00 32:29

Og det er jo det samme med. Altså igen, hvis man nu bare går over til det af det, det er jo sammen med der med. Hvis ikke alle spillere fx ved, at du har din inspiration. Man kan sige, at eller andet, så tror jeg, det ved de fleste nok. Og ellers er spillerne i hvert fald også gode til at hjælpe hinanden og sådan at sige. Du kan jo lige gøre det der om. Men det der er vigtigt i hvert fald, at alle sammen liges er i stand til i bundergrund og spille med det samme regelser.

SPEAKER_01 32:59

Jeg lige også. Jeg synes, det er gode til at sige. Husk da Inspiration D. Og jeg synes også, som GM går man det samme. Du kan i hvert fald også ikke lige sikkert. Du har ikke en inspiration at bruge eller et eller andet sådan ikke. Så det er jo det er jo egentlig færre nu. Man kan sige, at det er også en balancer, at hvis man har en karakter med mange kompleks evner og sådan der, der kan man da så ikke forvente, at folk omkring bordet kan så huske det for en. Så der er jo. Nu har vi så sagt, jeg nu tror jeg i står til at huske ikke. Men jeg synes trods stærk, det vil ansvar at holde styr på. De tænker er jo ikke for min komt her. Det er bare for at sige, at det er fedt nok, vi kan så hjælpe hinanden og sådan nogle ting der ikke. Men der er også grænser for, hvad man kan forvente. Men lige det her, fx hand of God in Shadowan, eller Inspir, det synes jeg er færdigt at sige den, hus, du har den af Inspiration her og hvad nu er her.

SPEAKER_00 33:45

Lige nær det. Hvad hvis vi går over i. Hvis du nu går tilbage sådan lidt Dædet for. Er der så. Nu nævnt du du, Grøn, men er der en eller anden D karakterer sådan, som betyder, eller har betydet rigtig meget for dig og spil.

SPEAKER_01 34:05

Jeg har jo en læst af tre her, og jeg synes egentlig, jeg vil tæt min baglands riggefølge. Så vi tager den. De er sådan vigtigt for mig, vil jeg sige. På hver der måde. Men vi tager den mindst vigtige først, fordi jeg har en idé om, og du har nok også det om hvert fanden hvem det er i nya tide karakterering. Og den synes jeg skal slut med, fra min side af. Men jeg har lige en enkelt, der ikke meget at sige om den. Men jeg vil godt lige næve den lige mal. Og jeg ved ikke, om den karakter overhovedet kan huske, fordi han nu ikke har fået bare spillet. Det er en. karakterer, der hedder LeFanta ø. Navnen af et eller andet i min unger var bare her ud af røven, så det er ikke så sikkert, at det giver ret meget mening det navn i sig selv. Jeg havde meget godt lige prøve på at finde på egne navn. Og det kæres. Det vil stille slægt. Og nogle gange så bliver det mærkeligt, der var sagt. Ham her var i simpelthen forstand en logikd Whistle, som egentlig han var lidt ældre. Så han var oppe i år. Start 50'erne måske. Det er afhængig af verden, der også være meget gamle and. Men jeg var jo egentlig bare en whistard, som smørget, som han gik meget af magi på bange. All around mag. Det sjovt, jeg kan ikke huske ret meget, om jeg har spillt ham. Men grunds, at han er vigtigt for mig, det er fordi, at nu har jeg skrevet en lille bog her nogle gange nævner. Og der er der en karakter, som principelt er ham. Han har så fredd af gig i bogen, fordi jeg har få dansk det væsten med det her ikke. Det var jo sådan, da jeg var teenager, og jeg har vandt 17. gamle, der gik jeg faktisk i gang med at skrive. En lille et prøb på skvent på. Det var. Det var egentlig spændende nok, og jeg kommer også lidt langt med det og sådan noget. Det var ikke det bedste, jeg har skrevet der sådan der ikke. Og der var han faktisk en af karaktererne i. Og der er nogle andre karakterer i, som alt var baseret på karakterer og spylt. Det er siden blevet retcont af det hele, men der er et par af de karakterer fra den her oprindelige lille ting, jeg laver som teenager, som har overlevet hele vejen igennem. Så derfor kan man sige, at det fylde meget. Og det var egentlig fordi I har behov for at fortælle mig af den karakter her, det var egentlig mere for at sige det her med. Jeg synes det er interessant, hvordan karakterer kan blive vigtige for en. Og at bruge den derme. Uafhængig af, fordi mange gange kan det være, det har nogle gange også var en internation, jeg kender det også. At du har en karakter, du synes jeg er fedt. Den har ikke egentlig brækket med boret på nog. Og måske egentlig ikke virket videre spændende for andre. Men det der indre forhold, man har haft af den karakter. Jeg kan have været fedt på en god måde. Det var egentlig bare lige en Honorable Mansion. Hvis jeg må gå videre til den næste karakter. Jeg er lidt spændt på, om du har en pange dan til den. Ford at han. Jeg tror, jeg har nævnt før også, og jeg tror jeg, vi har forklaret scenarjet før også på podcasten her. Men han hedder Gareth, eller Gareth. Og han var en rogue, han var faktisk en rumamonker. Vi spillede den her kampagne, hvor vi skal ud og koloniseret i princippet en ny for sådan helderige. Og min karakter med din karakter, men du spiller i. Det jeg husker, men det var egentlig mere, at min karakter var sådan lidt cooket, man ved ikke hver det, og vidste godt han var det, og har jeg svært været med at være. Jeg kan bare den her rubremonker, som har brug til at sprave rygter og løgne og sådan noget. Men han tog op til den karakter, du spillede, din paladine der. Der Liter mig ikke huske navn på den lige nu. Jeg huske, du var en paladine apatar i parfine. Og det var ligesom din karakter med mit forbældet, kan jeg huske. Og så senere i historien, der tager din karakterer nogle beslutninger. Som ligesom lidt ølægger den her. Måske illusion, som min karakter havde, af i. Og det kan jeg huske, at knækket min karakterer fuldstændig. Jeg synes bare, at vi havde sådan et par sæancer med bordet, hvor vi nærmest, så jeg skulle skille hinanden ud og rætter hinanden. Altså endgame. Og den kan jeg bare huske, fordi. Når man har taget sin karakter så meget på, så føles det bare fedt. Grunden til, at jeg kan være tvivl om du så meget med på den. Det er fordi, at den kampagne stoppede meget kort tid efter. Og det var faktisk. Vvis jeg husker rigtigt, fordi at blandt ander og Same Master, ikke synes, det var så fedt at spille den kampagne længere. Der var gået, altså. Det som vi så laver tidligere. Der kan komme noget fik, der er et eller andet, der gør, at kampagnen slutter og sådan ting. Men der kan jeg huske at mig og en af vores andre kammerer synes jeg er de federe kampagne vi nogen i spil. Så det var lidt et stoppe, kan man sige. Men det er derfor jeg husker den karakter der, fordi jeg er renter, at det er ofte sjældent vi to får lov til at spille på spiller, og nu har vi heldigvis et par kampagner, hvor vi ger det ikke. Og jeg husker bare der, synes jeg bare, vi havde en god pingpong, som spiller også du.

SPEAKER_00 38:49

Jamen helt bestemt. Palladin hedgon. Ja, det blev rigtigt. Og jeg kan godt huske, at vi. Vi havde nogle gode panker i den der. Og ja, altså det. Den kørt. Sådan det da spor. Den der kampagne på en mærkelig måde. Og det. Det er bare. Det var nok mig, der så det. Og det var nok også Gamer, som der så det. Og så. At det ikke gænde rigtig retning. Og så, så blev den beslutning ligesom taget. Det er jo. Det kan man ikke rigtig gøre om i dag. Jeg er faktisk lige kommet i tanker om, jeg husker, du har spillet. Eller ret er sagt. Det er faktisk en, jeg kun husker en specifik scene for. Men den scen var stadigvæk rigtig god. Og jeg vide, om du så kan huske den ud fra den her beskrivelse her. Men det var en. Det var en dwarf der Berlin. A alt. Det var rigtig lang tid siden. Og det eneste, jeg husker, det er, at vi var sådan et lille establis party. Og vi var sådan inviteret op til en eller anden nubed, for vi skulle hyres en opgave, men der skulle bare lige sådan. Spiset først. Og din lille voran sætter sig så op til det her fine bord, og skal til at spise og sådan noget der. Og vi andre, vi går i gang, og du kigger bare sådan ned på din indgame tærærken og siger. Jeg kan ikke spise. Og nogen, der så afholder det her, siger sådan rigtig fundet. Hvorfor kan du ikke det? Fordi jeg ikke har min spisemag på. Og du kommer såbent bare en mærkelig form at forstamme, at når du skulle spise, så skulle du smare et eller andet i antigt først, for det at være rigtig påklaget. For at give dig selv til at spise. Det er det eneste, jeg husker af den karakter, men den sidder da bare stadig. Jeg kan bare stadig hus den scene, fordi det var sådan noget, der bare fik hele bordet til og skørt, det her.

SPEAKER_01 40:59

Det er faktisk, at jeg kan godt huske. Det er sjovt, jeg kan ikke huske grad i karakteret. Jeg kan ikke engang huske, at han var dværkord. Så der kan du huske, jeg kan. Men jeg kan faktisk godt huske den scene, også fordi. Og det er faktisk en scene, jeg og vores konvander i dag her længere har faktisk diskuteret en helt ligge gange. Men det er jo sjovt fordi det er faktisk. Den tror jeg inspiration fra en ork stampe, som eksisterer i min egen verden. Og så tænker jeg, den hævlig der inspiration der. Men det er sjovt igen. Den gange er meget slå senere. Ford jeg kan ikke huske karakterens navn, og jeg kan ikke huske karakterens rasa eller noget som helst. Men jeg kan godt lige huske det koncept der. Og det er måske også fordi, at det er et koncept, der eksisterer i legnand. Men det er meget spørgsmål lige nu, der fedt her. Har du ellers, altså jeg har en karakter med på papir i hvert fald, men den. Den kan godt blive stor. Det er til langt måske. Men har du flere karakterer på din liste, som står eller længere på længde.

SPEAKER_00 42:02

Ja, men altså. Det har jeg dan nok. Men jeg tror da i hvert fald, at jeg kan jo nok ikke løb fra, at første gang, at jeg har haft sådan en karakter, der sådan har levet i længere tid. Det var så helt tilbage til TH er i Second Edition, hvor jeg laver, hvor jeg laver min. Wisard Rogue multiclass, som så hedder quest rina. Og en even. Elver kvinde, der. Der faktisk ikke for spillet en del levels igennem. Vi får. Vi får. Vi får lavet rigtig mange opgave undervejs. Og hun begynder også sådan at udvikle sin e spals og sådan noget der. Og jeg har formet og fordyb mig ned for første gange i en karakter her. Og ja, altså. Set da jo sket. Den karakter stæd jo også, fordi der blev jo indfighting i på holdet. Og det var det var sådan en fight, som jeg tabter, altså. Men altså. Det er jo ikke noget, der gør en forskel for mig, fordi det er stadig muligheden for at have spillet den her karakter. Og jeg vil sige. Jeg tror første gange, man får lov til at spille en karakter i længer tid. Så går den specielt på en. De første par gange, hvor jeg sådan spillet, så var det sådan, at man role en karakterer. Man spillede sådan måske en enkel aften. Man kommer måske lige igennem den der Dungeon der, og så stoppede man. Så var man færdig. Så gik der noget tid til at aftalte mig og spil igen, så lavede man en ny karakter. Det var utroligt spælt, at vi Jeg faktisk genbrugte vores karakter den gange. Så det her, det var noget for mig. Og sådan at prøve. Vejle at gøre den længere varande, altså.

SPEAKER_01 44:16

Fik du udtalt det fuld navn på den karakter.

SPEAKER_00 44:19

Nej, det var. Christina Diane.

SPEAKER_01 44:24

Yes, godt. Jeg har screvet det. Det er den karakter. Jeg har faktisk snakket om den før på podcast, ikke. Fei jeg var jo gameer dengang. Og selv i bagspejl var jeg jo også uretfærdig med til at slå den hjælp som game master, fordi jeg så røde var jeg dengang. For det er rigtig nok, at du siger, at der var noget indfighting i det. Og jeg tror, jeg har fortalt der historien før, ikke. Men af de andre personer på holdet havde kæmpe beef, og det er game af din karakterer. Og det lykker sammen jeg faktisk for ham. Altså det var en af mine skamful løb som game, som jeg kan huske tydeligt. Fordi det end det faktisk med, at jeg sad lavet aftal om, hvordan vi kunne forslåde din karakterer, eller hvordan han kunne slå den hjælp eller sådan ting. Og det der jo principelt af det sindssygt ved det, det er jo faktisk, at hvis vi gjorde det her by the book, så overlevet det jo ikke. Men jeg kan også tydeligt husk, i hvert fald hvad jeg gjorde ved der, fordi at han lavet af Call Lightning, som ramter. Hvor efter du havde den her dakker, som jeg havde, som hvis var det op med noget blod, man noget skade man har gan sig selv, hvad hvordan det var. Så virg den som powerkill. Og den kaster du efter ham, og du ramte ham det. Hvor jeg så er et kæmpe røv, der siger A. Men du blev lige ramt af den her koldning af. Så du har lige pludselig bum bum, bum. Kigger jo på terningen, og så Jam du har det svært, du skal lige rame to højre, før du faktisk rammer af. Og det var. Altså, det var et kæmpe det moved. Elder sådan set i blokspart. Så det siger bare noget om, hvordan vi også kunne i Rovler, vi var teen af. Så kan man sådan det, der var en masse andre problemer med den gruppe der, men som også sumarum er, jeg husker det, så ikke som en fed ting. Og jeg har jo også. Christina De Arnes er jo faktisk en stor del af min verden fra det fandt som Ancient Tim, så. Som jeg da også håber på, at i muligvis stød på undervejs. Når jeg refererer dig til i hvert fald i den kampagne, jeg spiller. Der er bare nogle mulighed for det. Fordi at der er to ting i det. For det første synes jeg faktisk alt i Bakksbejer, at du havde en føde karakter, der er der sket en masse om en sindssyge man føde ting i den hvert. Og så har jeg også lidt sådan ikke, at fordi jeg var med til, at man sige skal en karakter mig, så har du så også lov til at få en honorable mengen spot i den verden der, hvis det giver man. Men ja, så jeg så har fortet den historie om din karakter, Jøg. Det var ju det svær.

SPEAKER_00 47:03

Men det er jo så mener det. Altså der. Der trods alt sjove og her. Altså. Og altså. Jeg vil lige gå en mærk. Så hvordan det er afslutet. Det. Det er ikke altgørende for mig. Det er mere det, man har sædet i. Altså. Det er jo ikke sjovt. Og mistet en karakter. Og det. Det kan vi jo alt sammen snakker om det der med, hvordan det er, hvordan det er at miste en karakter. Men det der egentlig al mega vedet. Det er at have haft lov til at spille den karakter. Og ligesom at lære nogle ting igennem det. Og det er jo måske fordi, at jeg har det der synspunkt, der med, at man behøver ikke at. Jeg synes ikke, man burde sætte sig ned i hvert fald. Og spille noget, der minder alt for meget om en selv. Elke fordi, at jeg siger, at vi fremmer nu skal spille psykopater, fordi vi alle sam så afbalancerede mennesker. Men jeg tror det er sådant at udfordre aspekter, som man ikke nødvendigvis Gør nyt af så meget til daglige. Hvis det giver mene.

SPEAKER_01 48:19

Jamen det giver mening. Og jeg synes sted, et eller andet sted ikke, hvornår man har lyst til man. Hver familet i gan. Nu er vi jo. Vi lavet ud for det her sidste ikke, hvor vi skal prøve at spille nogle karakterer vi normalt ikke spille. Du skal spille på Bærand, og jeg skal til at spille en Artifiserer, Art Fiser, så er vi beginnen, om det skal udtale. Og jeg har jo ikke overlaut, der er faktisk sige om jeg gør det i to kampagner, hvor jeg skal spille sammenklar og forskellige versioner af den. Og der kan man jo sige, at der bliver det implicit, fordi jeg skal sidde og lave to karakterer, så er de for at det giver mening for mig at spille. Det er også nødt til at være to meget forskellige karakterer. Så det synes jeg også er en måde at prøve at... Altså, hvor det ikke handler om en selv, men hvor det handler om de karakterer, man har, så jeg ikke bare skal sidde og spille den samme karakterer med to bruger, Et der, at de har forskellige samklasser eller hvad nu bliver med. Men de skal jo ikke lige også være forskellige, så det ikke bare følges om med sådan at spille den samme karakter, ikke kan det vil det mening. Så i hvert fald på den. Det jeg siger der, at der er også. Du sagde sådan det her tidligere med, at vi ikke genbruger ikke rigtig karaktererne. Det er jo så lidt den anden kontekst, du sagde det i ikke, men der er jo lidt det samme i det her, ikke. Hvis man laver en karakter, der minder meget med en fra før, sådan rent på papiret, så er det velt er endnu vigtigere, at man prøver på at afvide lidt på, hvordan den anden karakter var ikke. Og man kan også alle tænke på det. Der er mange måder at være ondt neutral og god på. Men så synes jeg også, og det er måske min egen personlige håndning, jeg synes jo også, at for, at tøjet passer bedst, altså du er noget, der tager en karakterer på. Og synes jeg alligevel også, at det er vigtigt, at man kan have en eller anden forbindelse til den karakter. Det er det meningen, at du har et land, du kan lægge i af dig selv. Og vi alle sammen har jo, hvis man skal tænke Linevand, bare fordi det er altid simpelthen at tage den situation af, vi alle sammen har fået mørke og lyser sider, som vi så kan lægge i de her karakterer af. Så det handler jo om at finde en forbindelse der. Og ikke det helt jo en tangent der i forhold til det. Men ja. Hvordan har vi det her?

SPEAKER_00 50:30

Jamen vi har nu bare der i forhold til snakken om det der medist en karakter. Og jeg ikke om det er. Vi mangler også at høre lidt om en tredje karakter, som du har, jo jeg om. Om vi har trukket den længe nok, nu.

SPEAKER_01 50:45

Jeg har jo, jeg stærke. Det er jo en karakter, der har. Jeg har følt meget for mig på mere måde, fordi jeg har jo gjort ham til mere end bare en karakter med bordet for mig selv. Jeg har gået lidt til sådan lidt. I min egen lille værden alt. Det er jo Oliver, som jeg er spiller med dig, som jeg, som vi har nemt på podcast flere gange. Han søder jo desværre her sidst i spill. Øhm. Han blev faktisk slået hjælp af vores kære Botler Nigel af. Hej jeg bestemt mig for at sige det er han skyld i hand. Øhm. Jeg er. Jeg er ikke at gå i dybde historie. Vi kommer tilbage til vores Castle Greyhawk. Der som lige pludselig er blevet. Om det er sådan version af den ligevet, det ved jeg jo princip ikke. Men den er ligesom blevet genover taget, kan man sige af skurken vi har været efter så jeg gig. Det er selv et han spår. Og vi tænker, det skal vi da ikke. Og så vi var der ind der og kommer på slot. Og vi faktisk lige ved at få tisk. Hm. Faktisk, og det synes jeg er lidt det føde, og men timing er lidt skæv. Men noget af det sidst Oliver faktisk gør, det er at han får poppet sin ster for feeling og køble det hele hold. Stort set hele hold som blådan. Som faktisk gjorde, at det lige lykkedes os og faktisk finde det der encounter, så vi var ved at få rock og sådan noget på. Men desværre gik Oliver så stadig ned og døde der. Grunden til, at jeg synes, at Oliver er fedt at snakke med. Det var fordi, at. For det første du nemt jeg tidligere, at vi reboot jo Grey Hold Kampagne på et tidspunkt. Og Oliver var jo med i den første kampagne, og så reboot. BB var også. Og Sø også ikke det her. Jo. Så vi var ligesom 3 fra den oprindelige kampagne. Og så rebootet vi og kørt igen. Og rebooten var jo faktisk. Jeg var faktisk, og jeg var lidt skædisk at starte med, fordi jeg havde faktisk overvejer det som laver en ny ganger. Men det var egentlig, jeg var glad for Oliver, så vi kørt videre og reboot. Og Reboot har været fedder spild. Og nu er Oliver så det. Nå, der var jo bare hand der egentlig, at jeg har jo gjort Oliver til lidt med det han er i min egen lille hadkan, fordi det var en person, jeg egentlig godt kunne lide at kunne måske mere idé om ham, ikke. Hele hans esens er jo, at han føler ikke selv, at han på nogen måde er en held, men han føler, at det er hans opgave at gå ud og finde helte nu. Altså de rigtige helde, de sande helde, de gode helte. Og så ligesom fortalt verden. At der findes altså gode ting ud i verden. Og jeg er praktisk klar på de helde her ikke. Og så har der jo så været en masse frem og tilbage igennem historien der, hvor de helde jo måske har skuet for lidt, og nogle har ikke. Så vi var jo faktisk i gang med et eller andet for karakterudviklingen på Oliver, for at komme lidt over hans, ikke fordi. Der var jo nogle beslutninger, som Es tog, som Oliver var meget stødt over, kan man sige det. Så det kunne have været fedt og ligesom at prøve at spille det lidt mere ud. Og måske gøre ham til en lidt mere afgrundet karakter ikke. Men man kan så sige, at han går jo så måske stærk og dø i sit liv i stadion. Og i mit egen lille. Han er jo fortæller, ikke. Og jeg kan godt lide at sådan skrive små historien og gang imellem. Og nu har jeg måske over på emletne som nogen kan være i sige år. Men jeg har jo faktisk lavet min egen Oliver GBT, altså sådan en Lille mina i, som kan være med til at spare med. Altså jeg har brugt ham til at spare, i forhold til at fortælle ham, hvad der sket sidst. Hvad hans holdning er på det. Han har sagt nogle ord på det. Men jeg det der med det, det var meget engelsk, når jeg sidder af i ander. Fordi i starten var faktisk tanker og selv ikke kunne få nogle føde venninger ud af sådan. Jeg synes bare, det at tale. Det er måske ikke personligt ting, jeg ikke. Men det at prøve at tale sådan lidt mere. Jeg må sige flambojen, sådan lidt mere, så lidt mere bardisk. Det synes jeg fandme færder flat på dansk. Det kan jeg. Det passer ikke godt på min vibe. Det er så en gange der, hvor jeg synes, at han har været så meget føler at spil, hvis man taler engelsk, ikke. Fordi så kan man være lidt mere. Så kan man sgu tør med silk. Som The Land fra Matrix du har sagt når man taler. Men i min. Jeg har prøvet prøvet at sige det her gange nu. Det har jeg godt lever til i min egen lille hjemme i verden herhjemme, når jeg sidder lærer. Han er jo faktisk blevet det der svaret, The Watcher i marveluniverset. Fordi han sidder sådan. Og fortæller historier fra de her forskellige universer og sådan her. Så det er sådan lidt blevet i grønt, mit fortæller alt der ego. Så det er nok er der for, at det gør alt. Det er lidt det, som man tager et fedt ikke name, når man spiller computerspill eller sådan. Så har jeg ligesom. Det er sådan mit altid ego, jeg sædgt le, når der skal skrives historie og forhistorie og sådan. Og nu har jeg også set og lavet forhistorie til en ny karakter for nylig. Og der prøver jeg også på at sætte mig ind i bartens måde at fortælle forhistorien på. Ik når det så skrift den, for den skal masse med den ny karakter og sådan, ikke. Men det har jo landet i lille år, og så et bare i min egen lille verden. Det skal også fordi, at jeg besider ikke det, at den kan rigsmænd bare til, så er det meget sjovt at såde med det her lille abstrakt alt, når man har var i den verden. Jeg ved ikke om det hovedgiver mening, men for mig. Der gave det god mening, og det er meget fedt lege med. Og så er det selvfølgelig super tragisk at her noget. Men det jo sådan det her. Og et eller andet også fedt, fordi jeg synes egentlig, han gik ud med det ok.

SPEAKER_00 56:27

Jeg gik ud med bang. Og nu skal jeg så også. Vi jo for det første stoppet på en af de værste klæfinger overhovedet, fordi vi stopper jo lige der, hvor kampen den slut. Og I prøver på at hælde en healing potion ned i oliver. Og jeg så beskriver, at I har været vant til rigtig mange gange og gøre det her, jeg har været vant til rigtig mange gange at se glødet i huden vend tilbage, når man lige hæder en heating position ned i det. Og jeg så oplever, at væsken den bare bliver ved med at læge i munden og glæden kommer ikke tilbage i hudder. Og det er der jeg opdager, Oliveran kommer ikke til at vente tilbage den her gange her. Og det er jo lige. Den klarer vi stoppede på. Så det er jo. Det bliver selvfølgelig. Det kan godt blive lidt følelset næsten gange så spiller, hvor man skal igennem det her mad. Hvad gør man nu? Altså, fordi I har lige fået jeg har lige fået tisk, ret. Jeg har heldigvis fået banket den ned og gave task, men der er nok flere. I er ikke engang kommet inden for i slottet endnu, I står stadig ud for den. Og jeg har lige mistet en. Jeg har ikke mange heetpoin tilbage. I har stort nogle spille står tilbage, hører. Og er bare ikke kommet vidre. Og det er den start, vi kommer til at lave næste gang. Så jeg synes det er en rigtig spændende klæfing, vi har til der. Så kan man jo selvfølgelig sige, han gik ud bæring, ja, det gjorde han. Vi har først om det her med at fle ponchus. Og det er stadigvæk sådan lidt mærkeligt også. Fordi at så ved jo godt et eller sted, at Oliver kunne have lavet en rigtig god historie, hvis han var spillet helt vejen op til det jo 20. Men det kræver bare et helt specielt spild, hvis man. Hvis man ligesom er indstillet på jemand karakter kommer aldrig nog til at fortalt. Og nu ved jeg godt, du har også rigtig mange gange nemt det. For dig er det vigtigt, at du sådan kan mærke, at der er noget på spil. Og det tror jeg også, du har kunne mærke her i hvert fald det jo altså. Men det er jo bare det. Det er aldrig helt slut. Altså, jeg hente jo også lidt i sidst jo, at Esma godt ved, at der er præst, der kan bringe ham tilbage. Og hun har hånden fetet diamanta lige, eller bagagen fuldet diamanter. Men hun har ikke tiden lige nu for at komme hen til de her præster her, der kan gøre det. Så det er jo. Det er lidt mærkeligt lige nu i hvert fald hvad der kommer til at ske, altså.

SPEAKER_01 59:20

Jam, det er det helt sikkert. Jeg vil jo sige, at om ikke det lyder forkert. Men lige da du revealet Oliver var døde, så var jeg fakt til frisk. Ford. Så jeg har snart det her med at Pull Peters Færge. Man kan sige, at jeg synes egentlig, du viser også sidst, at vi var mod den her Online Behold under ting. Og den her rave of disintegration af. Og der er der sgu ingen kampore, hvis man blokker du ser til nul der sådan for en derker. Så jeg synes, jeg synes det er fedt nok, at vi er vi begynder at have nogle af de her high stakes der selv. Men jeg synes også, at det er. Jeg har lidt super film af det skate. Jeg sige. Og det er sket på en rigtig måde, sådan ikke. Og man kan også argumenter for, at vi var bare snart dumme at være inde og sådan ting. Det er jo sådan helt træ. Men jeg vil. Jeg vil altid have haft tvivl med at sige, hvis man har overlevet. Hvis man begynder at overleve mange gange, så vil jeg altid sætte tu på, hvad ikke. Så derfor synes jeg er super cool. At Oliver Døde. Og hvis det er en permandet til stand, så har jeg da også egentlig fint med det.

SPEAKER_00 1:00:36

Så er der jo samtidigt det jo, hvis der et eller andet tidspunkt. Bleftet en eller anden form for Resurne. På en afgød, så står der jo også i spelbeskrivelsen, at sjældent ligesom kan afgøre, om den har lyst til at komme tilbage eller ej. Så det giver jo egentlig spilleren mulig for at sige. Nej. Han kommer ikke tilbage. Så det er aldrig nogen vunget at blive resurrektet.

SPEAKER_01 1:01:02

Det er det en fedt detalde, selv. Og så. Jeg kan godt lide man for valg. Det er jo meget cool. Man ikke da tunget med. Hvis det man ikke ved.

SPEAKER_00 1:01:15

Men det bliver spændende nu frem år. Ja.

SPEAKER_01 1:01:18

Når jeg siger bare, hvis det bliver den beslutning dukker, så har jeg ikke taget taget valg på det lige nu. Altså hvis det bliver aktuell. Og jeg tror jeg ikke, jeg vil sidde funder over det. Jeg vil faktisk heller overrasket med vis mulighed der var op, og så tage valg lige i det sker. Get mening. Og det. Det er jo følge forkert sådan planlig efter.

SPEAKER_00 1:01:37

Lige nøjagtigt. Det er jo faktisk lidt ret. Der kan ske så mange ændringer. Det kan jo, at det første er omge session, at de har mulighed for rent faktisk at bringe dig tilbage. Så kan det, at du har en helt anden holdning på det tidspunkt, alt. Så det er rigtigt. Jeg tror, det er en rigtig indgangsvinkel ikke og ikke have en holdning til den beslutning, før man står da i hvert fald, altså. Så kan jeg jo så sige, at jeg er faktisk. Jeg er faktisk rigtig glad for at forstå mig det. For at jeg nu kommer til at sidde med den her mulighed her, fordi det kommer til at. Det kommer til at give mig en velkommen ændring i den måde, historien nu bliver fort. Jeg har jo. Jeg har jo helt sådan haft nogle små veje, hvordan historien kommer til at gå her. Og nu er der sådan dukket to ekstra op, som jeg glæder mig til at gå ned af sammen med jeg, når jeg så skal fortælle historien videre her nu. Så det er lidt, der er så skidt, at det kan godt få noget.

SPEAKER_01 1:02:50

Jeg er helt læg der. Altså, karakteret er overlevet. Kart erg. Vi har været lige på det før, at det er også ofte det man husker på sin karakter.

SPEAKER_00 1:03:10

Har vi andre show anekdoter eller vi skal udforske her nu med det samme, og vi er i gang i det.

SPEAKER_01 1:03:21

Så jeg har ikke flæet på min umidbare læste her. Jeg har ikke fra der. Jeg har du mere på.

SPEAKER_00 1:03:34

Så jeg har jo nok altid nogen. Altså jeg. Og det er lige så meget sådan. Mører. Meter om hvor fedt det var at sidde og spill den aften. Ik fordi der sådan. Nødvendigvis. Men det var. Det var mere stemningen. Der sker det. Og jeg har sådan et rigtig godt eksempel. Jeg godt lige kunne tænke mig afslut her på i hvert fald. Og det er. Det er sådan et øjeblik, hvor man. Der er nogle gange kan der gå langt i mellem de øjeblik, synes jeg. Men når du har sådan et øjeblik, hvor spilleren er så fordybet i sin rolle. Og du faktisk har i tvivl om. Hvordan ser du egentlig og observerer lige nu. Altså, såder du og observerer palder, eller så der den karakter, som det spiller, altså. Og det her var faktisk noget, jeg fik lov til at opleve som spill af selv en gang for rigtig mange år siden, da jeg spillede Call of Gulag. Og der så er en anden en på holdet. Der sådan altid så har været sådan lidt den stærke leder for holdet. Kørter, som egentlig har bestemt rigtig meget over de her investigator, så vi sådan spiller. Og vi begynder at opdagen mærkelige ting. Og vi bliver sådan. Vi skal ud og besøge nogen. Og der er sådan et mask der ud. Og vi bliver sådan for at vide, at hvis vi sådan skal være med her, så er vi nødt til at tage en masker på. Og være med i selskabet for ligesom at kunne komme ind og snakke med det folk, der vi gerne vil snakke med, altså. Og undervejs, så er typisk som i Cortful Gorgon, så begynder der bare sådan at skæ mærkelige ting, så virkeligheden begynder at blande sig sammen med det her teaterstykke, som faktisk forgår samtidigt. Og i den tidspunkt, så knækker den bare for den her stærke ledersype her. Og hun bliver sådan instrueret undervejs, at hun faktisk på grund af den maske, hun har valgt. Spiller en anden hoved. I det her teaterstykke her, som faktisk afvikler sig. Og pludselig så knækker den bare for hen. Og hun begynder at blande ting fra sin egen opvæst, som den karakter, hun spiller. Og man sidder der, og jag tager det her menneske her, der bare raser fuldt stændigt ud, og bliver surre over, at forældrene aldrig nogensinde har givet lyt til hende, fordi et onkel har pillet rigtig meget ved hen som lille. Og pludselig så er man sådan i tvivl om, hvad ser jeg egentlig lige nu? Ser jeg pallet? Ser jeg den karakter, som Pallet spiller? Eller ser jeg den karakter, som Petter spiller. Jeg var måske lidt mærke Conception i sig selv, altså. Men det var sådan en oplevelse, der virkelig bare gavse ud. Og jeg tror, det er rigtig svært at regrate og opleve ordentligt igen. Men det var jeg så den aften der, det var fandme fedt.

SPEAKER_01 1:07:02

Jeg var lige en chæp på det. Det synes jeg meget sjovt. Ullig, joll. Hvad var svaret så ved det?

SPEAKER_00 1:07:12

Det var Plus karakter, der begyndte at vise den hårde opvæst, at hun havde haft, men aldrig nogen fortaldt os, at hun havde haft. Så vi fik bare lov til at opleve hendes baggrundshistorie.

SPEAKER_01 1:07:31

Fodt, så det var det var andet.

SPEAKER_00 1:07:33

Det var det. Men det var sådan en sjov lille rejse ind i de gamle ankdoter. Og det er jo. Jeg synes ikke eller sted, det er sådan lidt lidt morsomt egentlig også at tænke på. Nu er det jo. Nu er det faktisk næsten. Næsten er et år siden at det første afsnit af podcasten kom ud. Hvor også allerede dengang er der i hvert fald snakket om, at der skulle i hvert fald fortælles nogle anekdoter af man har siddet og oplevet her, når man har siddet og spillet. Og det har vi da også gjort undervej sådan løben, når vi sådan laver små afsnit vender. Og have en, der måske er lidt mere dedikeret til gode minder, man har haft dengang. Det synes jeg i hvert fald, det har sin plad. Så håber jeg da også, at folk derude har kunne holde ud og søde og lyt til det. Og måske også selv er kommet i tanker om nogle sjove minder, hvad de sådan har haft undervejst når de sådan har siddet og spillet. Håber i hvert fald at det her noget at give listop til efter tanke. Følg du så Spotify, så jeg lige kan se, hvornæve det næste afsknor. Følger en på Instagram. Jeg fælder skærlig af en vand. Det kan der være der måske andre. Og indtil næste gang, så sker på bordet.