Nyborg By med Claus Frederik Sørensen

Hvad fortæller arkæologien om Nyborgs oprindelse og udvikling? I denne episode af Kulturbobler fra Østfyns Museer fortæller arkæolog og afdelingsleder ved Vikingemuseet Ladby, Claus Frederik Sørensen, om nye arkæologiske fund fra Nyborg by. 

Siden 2012 har udgravninger givet et helt nyt billede af byen som middelalderligt knudepunkt, tæt forbundet med borgen, havnen og rigets infrastruktur – og med en byudvikling, der adskiller sig fra andre danske middelalderbyer.

Din vært er Dorte Skou Vinter

Transcript

SPEAKER_01 0:01

Velkommen til kulturbobla fra Østfynks Museer. I denne episode rader vi billet mod nybor by og den viden, som arkeologen i de senere år har givet os om byens udvikling. Arkeolog og afdelingsleder ved Viking Museet Ladby, Claus Frederik Søren har siden 2012 lavet udgravning i byen, og vi dykker ned i, hvordan geologi, borg og infrastruktur har formet Nyborg fra middelalderen og i århundrederne der efter. Det er dårlig skår.

SPEAKER_02 0:33

Siden 2012 har du lavet arkeologiske undersøgelser rundt omkring i Nyborg By. Og det har jo givet en helt ny viden om byens udvikling fra midtalder og frem til dag.

SPEAKER_00 0:44

Det har det i høj grad vil jeg sige. Nu er i 2026 står vi med en helt anden viden omkring den her by. I særdeltid byens ældste historie, som indtil nu her de senere år om nok har været indhygtigt i sådan en slags ugendtængt tåge, at man havde en idé om, hvordan nogle af tingene kunne være, men man havde måske svært ved at få sådan rigtig grab omkring data og dateringer på den her tid i byen.

SPEAKER_02 1:17

Og der er jo noget med, at der er noget rigtig interessant i forhold til geologen, når vi taler Nyborg. Hvad har den egentlig haft betydning for placeringen af byen?

SPEAKER_00 1:27

Det er rigtigt det. Det er lidt et specielt sted. Første gange jeg har oplevet det. Det var på Nybår Slot, jeg har gravet rigtig rigtig meget. Men hvor man kunne se, at hele den her banke, som bogen ligger på, en tilsvarende banke byen ligger på. Maser, at de har skuppet den her morene knold op. Det betyder, at det er, hvis man er interesseret i geologi, kan være helt skøt at kigge på de her jordlæg, vi nogle gange står med i flotte profiler. For normalt vil ikke vandret eller letskrøne, men her står de næsten noget, eller nogen steder lavet. Så grund af de gigantiske kræfter, som har skabt de her to banker, hvor på både borg og byen ligger. Så det betyder også, at der faktisk i mellem de her banker og kan man sige det fyske fastland af et området, der oprindeligt har været vot og nærmest ufremkommeligt. Så borger byen ligger altså på de her to beskyttet morane parker ud i vandet så sige. Og der ligger det jo rigtig godt beskyttet på det tidspunkt, hvor både borgerby bliver opført.

SPEAKER_02 2:42

Og hvorfor ved vi egentlig så lidt om byen i forhold til bog?

SPEAKER_00 2:48

Ja, jeg tror sådan, at det er altså. Boggen er an svær vægt her sådan historisk set som jeg som sted for de danske dage. Og det er ingen tvivl om det her også stjålet meget opmærksomhed så meget af den forskning, der er lavet i området, har været på bogen som enestående fænomen. Der tror jeg godt, at man kan sige i dag, at det er nok lidt forkert at se på den som to forskellige enheder. De er tæt knytt sammen. Og der kan vi også sige i dag, at nu er opstå byen som følge af borgbyggeret. Det er sådan, at man bliver en borg af den dimension, som vi har med at gøre, at det tiltrækker nu fat i mængde håndværker, som skal arbejde på bogen. Og når der håværker er der handel. Og når der er handel mennesker. Og så lige pludselig ser vi den her elste her, som vokser op sammen med borgen.

SPEAKER_02 3:49

Nu er gange spændende ting, der er dukket op, men kan man godt se, der har overrasket dig eller været mest interessant.

SPEAKER_00 3:56

Ja, altså det som både har sønt og lige delt fascineret af jeg. Som har arbejdet med byen igennem mange år. Det er, at når man normalt af i midler i, hvor sige Odense eller på den nabo, eller Svendborg, så ser man enorme mængder af affald. Affaldslag, det er. Det var ikke lige, som vi har renovationen i dag med, at der kører skærpiler rundt og samlet ind. Man smidder faktisk bare på stedet. Og det betyder blandt et sted som Svendborg, at man kan anskillige meter affaldslag, som ligesom udgør midler af byen, som langsomt vokser og vokser og vokser og vokser, og derfor vokser placeringen af hussen og oven på hinanden.

SPEAKER_02 4:46

Og man bygger simpelthen oven på affaldsbunkeret.

SPEAKER_00 4:50

Og derfor står man med de her enorme mængde affald. Så man bliver smidt ud gennem siderne, og så bygger man op og så siger så vokser bybrig der til sted, hvor byen ligger også. Sådan er det ikke. Det er stadigvæk nogenløn af tæt på den oprindelige flade, vi har med at gøre, man kan se af de huse, der er formidleren, jamen de ligger ned på den oprindelige bybanke, og det gør den for renaissancen også. Så der er sket et eller andet med alt det her affald. Og det kan man også godt se, når man læser og tolker lidt på tidligere udgravningsopporter for nogle af mine forskning af man har ikke helt forstået, hvad der er sket med det affald, og hvor byens afgrænsning har været. Men det kan vi så sige nu i dag, fordi vi har fået den her forståelse for, at byen faktisk ligger på en bakke. Og det man har gjort med affaldet, det er, at man har smidt alt affaldet ud af siderne på byen med jævne mellemrum. Og jeg har fornøje sådan at græde dybt ud på siderne af den her bybanke her. Og ganske rigtigt fordi på grund af fæstningskykker fra 15 og 16 og 1700-talet, så ligger de her affaldslag en 4-5 meter nede, og der ligger de altså massivt og godt bevaret andet. Men det er jo alt det, der mangler op på bybanken, så man har simpelthen har haft en eller anden form for affaldsåring på stedet, fordi det er så røg nu over siderne, og så ikke håblet sig op, som man netop ser så mange andre steder.

SPEAKER_02 6:21

Så man jo på en eller anden måde, måske haft det sådan lidt system, hvordan man har tyder affald.

SPEAKER_00 6:25

Altså det er der i hvert fald der tyder på. Og det er så ikke nogen, jeg rigtig kender for nogle andre steder. Altså sådan noget, så det er en lidt stor gåde.

SPEAKER_02 6:36

Det var det bare lidt fine i nygår.

SPEAKER_00 6:37

Måske var lidt finret fine. Det var jo altså kongens by, altså dæs. Det sted, der var vedtage vil lov, man ikke gang. Og det skulle holdt store rigsmøde det var nyborgår. Så det kan godt være, at der har været et eller andet med, man skal være så udpæng i byen. Men det har altså været noget at oplevelse og finde det. Og det betyder også sådan set at sige, at når jeg så graver i byen, som jeg er ved at kende ud som min egen bagløm. Så ved jeg også godt, hvor der er langt ned til Midland, og hvor Midland ligger lige under overfladen. Og det er jo en kæmpe hjælp også sådan, når man skal planlægge de her udgravning, og at man ligesom har det i overblik over det.

SPEAKER_02 7:21

Hvad? Hvad fortaler arkeologien eller som byen?

SPEAKER_00 7:26

Jamen arkeologien fortæller, og det er noget, jeg sådan arbejder med som hypotese. Det er ligesom kan begynde at se nogle tendenser til, at det vi kalder nørkade. Det er også nærget i dag, at det er den ældste skade i byen. Det er den, der ligger ind mod det synske fast landet. Og den har jeg også færd i nogle gange, hvor man kan se, at den har en lidt skrov retning ud mod byens midlerige havn, der ligger ud på Slephavn. Og når jeg graver der og de affaldslag, jeg har fundet direkte oven på vejgningen der, så taler det for, at vi er midt i 1200. Det er grønt klæsseret højmidler i kan godt, man finder der. Så er det ud, som om, og det er det, der er super spændende at en gang sådan kan sige mellem tredje og fjer kvart af 1200-tallet. Så sker der såphen en total byplanlægning i byen med at den her lidt skående lærkade bliver en liggade, og så får man en lemkade, der ligger parallelt med den, og en sønderkade. Det er den her kongade i dag, så ligger så igen par man får de her tre parallelgende gader med en kortkade og en adliger som går på tværs af den. Og det ser sådan som om man læger det her grid af en færdig plant by ned over Nybårg lige da i skifet omkring 1275. Det kan jeg se fordi, at når jeg grever i den midt stedlige del af byen, så det har vistet hold stik langt det list i steder inden for de sidste man år. Jeg har den, så kommer der tre lag af ældre adbelægninger, eller veget eller hvad man skal sige. Og de er laver på den måde, at man oven på bybanken direkte på undergrången. Eller på banken ligger et lag af grene. Sådan fætværk af gren ud, så man ligger ud. Det bruger man så som vej i nogle år. Og ganske som jeg fortæller med affalds ud, så håber der så også affald op oven på det her. Og man kan forestillet sig af efter 20, måske 30 år, så lige så bliver nog i. Så lægger man bare et nyt lag ud over, og så sker det samme andet. Og der har jeg været heldig indtil videre rigtig mange sted komme ned og finde de her lag, og det daterer sig sådan lige omkring fra slutningen af 1200-tallet til starten af 1300-tallet med i ældste lag, så kommer der ikke sådan omkring 19 af 1300-tallet, og så kommer der et, når vi kommer op i anden og 1400-tallet. Så der kan man se også, hvor lang tid, der så nogenlunder også går, før man vurder, at nu det skulle blive fugsk og gå i det her, og vi ligger et nyt lagt ud over. Men mønder af fuldstændig identisk ud over byen på det her tidspunkt. Så der sker altså en form for, at man går fra den her æste by, som kunne være det, vi kalder sådan en selvgået by, som vokser op i den af båden til at lige den her periode i slutningen fra midten til slutningen af 1200-talet, bliver en fast planlagt by med et fast gadnet. Det har været en ret stor opdagel. Fori det er sådan noget, når man også går til litteraturen. Man erkender, at gadet af middel, men man har ikke forstået at dater det endnu. Men nu kan jeg så sige, at det sker lige i den periode. Det er rigtig rigtig godt.

SPEAKER_02 11:13

Og hvordan slår man det fast, at det er på den periode?

SPEAKER_00 11:16

Jamen det er fordi, jeg har jo været heldig, at de her gadelægninger, det er noget lidt, hvis det var sten. Fordi man kan ikke sådan daterer en lille marksten. Men det kan jo med de her gadbelægninger for træ, og så er jeg indsendt til Kostov 14-analyse, og så har jeg så fået de her dater tilbage. Jeg har også været heldig, fordi det her opprovet affaldslag, der ligger mellem gadelægninger, som har jo været mange årvejst. Der finder jo også nogle gange fem dyreknåler, man har smidt ud fra madlevning, eller kemik. Og de harder så også fuldstændig efter de her dateringer til 14-ingerne, som er. Så det suplerer hinanden rigtig godt. Og det er super fint, nemlig i den yngste gadningen, altså den her omkring år 1400. I forbindelse med begynder også at finde stentøj. Og det passer med, at det er en importvar, det her fine hvide stentøj der kommer op ned fra det sydlige Tyskland. Så det passer såphen som fået hus sammen med den her datering her. Det, der så sker, når vi kommer længere op, og jeg kan ikke følge de her gadbæk op til længere end omkring 1400, det er, at det er også en moderne by, og den er totalt omgavet og omrøret. Så de øverste halvmeter. Det er et samsuret af forskellige moderne nedgravninger og moderne tilførsler af jord og gadbelægningen også for nyre tid. Så det vi kan se også, eller også ved det, at når vi kommer op i 1500-tallet, så begynder byerne at få de her gadelægninger af både piksten og tilhåbet marksten og så videre, som vi kender så mange steder fra.

SPEAKER_02 13:04

Men det her med byplanlægning i 1200-tallet, er det noget, man ser andre steder også, eller er det usædvanligt herfor?

SPEAKER_00 13:11

Man ser det faktisk flere andre steder. Altså kører et godt eksempel på det. Men også ribe er faktisk en lidt spændende parallel, fordi der sker også noget med nogle parceller i ribe, og nogle markeringer af bygænserne og så videre lige helt samme tid. Og så er det faktisk lidt sjovt, at den stærsrets bylovgning, som findes i ribe, den er identisk med den fuldstændig identisk med den, som er i Nyborg. Og den er gedd 1271. Det er så meget sjovt, fordi det er så også den, man har brugt her i løbet af 1900 talet til at lave så lidt sjældent byblær, som man ligesom siger det er der, nu bliver grundlagt. Dan kan godt sige, den er sådan lidt lære end det. Men det passer meget godt på det her store fast regueret gaden, at det passer sammen med tiden for.

SPEAKER_02 14:12

Og ved man noget om, nu har vi fuldt snakket om der er noget geologi og så videre. Men der er jo også interessant at sætte til at nygård er placeret her i midten af det hele.

SPEAKER_00 14:22

Ja altså. Der kan ikke være tvivl om, at grundet til, en af de vigtigste grønt, at nubår bliver valgt som et lovfistet sted for daner og flår. Det er, at vi er fuldstændig midt i riget. Det var vi der tilbage i 1200-tallet, vi var det i 13, 14, 15, 1600-tallet, helt op til vi mister i skående Haldet og Blæk, der var det faktisk midten af Danmark. Så det har spillet en enorme rolle det her med, at hvor man kom fra i landet til de her rigsmøder en gange årligt. Jamen så var vi midt i det, og det passede sådan set af det. Der til har man kun sejle der til, for det var faktisk også en meget stor og vigtig del afholsen af danhofferne, at man skulle kunne sejle der til. Og der er sådan set ret gode særletsforhold ind til byens midlerige havn, der ligger ud på Svøbsavn, eller holdmen af ligger lidt inden sådan dybt vandstavn. Men man har ikke på samme måde, som i dag kunne sej helt ind og lægge til direkte inde ved byen. Det er først i 1500-tallet faktisk under Christian den tredje, at man får lavet den første sådan havn, hvor kongens kibet kan sejle helt ind til byen. Men belægtigheden af stedet af helt hjælp, hvordan du kommer fra landsiden til midt i landet, eller om du kan sejle til midt i landet. Samtidig med så er der også en lille sjov ting, fordi i og med vi har så meget vesten med i har, så er det faktisk meget hurtigt at sejler ind til f. Kaldingborg, Helsingborg eller sådan noget, fordi der er find i ryggen og sted med det. Jeg kan se også igennem etlandet, de bliver belejet flere gange de byer, når der har været i ubrgun, men det tager længere tid og det er sværere på grund af strøm og sige forholene under vandet i forhold til sand og sandbanker og sådan noget, såj det ind til nyg, hvor man skal faktisk vide ret præcis, hvad man gør, for at komme sikkert ind der. Så man har kunnet meget bedre kontroller det her med at landet ud på havnen, u Slipsavnen, og så simpelthen holde løn følgerne ind der ud fra. Og på den måde har man jo både kun sådan ud fra et forsvarsynspunkt, men måske også ud fra et politisk synspunkt. Blutt, hvornår skal biskopen af ribe ind til byen, hvornår det er hans tur, hvornå det er andres tur til at komme ind. Så man har haft den her en enorm kontroll madgang til byen fra kongeligt siden af. Så det er jo rigtig rigtig et helt sted.

SPEAKER_02 17:01

Er vi ud i skal langt nygår tilbage som hosd?

SPEAKER_00 17:05

Jeg synes, vi har en rigtig fin udfærd der, hvor vi har den nu, det er absolut ikke det. Men det er meget vigtigt at anerkende, at det her var stedet, hvor man holdt de årlige rigsmøder. Og da vi har jo i senere år vedrevet en del forskning i forholdet imellem de her måder, hvor bliver de holdt henne. Og der kan vi sige sådan, at hvis vi har kilder ca. 60 af de her daner og bliver holdt, så bliver de 40 af dem holdt i Nyborg. Og resten skal du så ford ud på Kaldinger, Vårdborg eller Helsingborg. Så det er klart, at der er et helt sikkerligt forhold, der taler der somdan skal. Det kan man ikke komme uden om, at det var der, det sket.

SPEAKER_02 17:50

Og med det store arbejde, du har lavet igennem så mange år, altså hvor godt et historisk billede har vi andet nu.

SPEAKER_00 17:59

Og jeg synes. Det er blevet bedre bedre. Det er sådan en som jeg. Jeg går altid med tusind spørgsmål i hovedet, som jeg rigtig gerne vil have mere vid om. Jeg vil rigtig gerne have lidt mere vid omkring voldgraven omkring byen, hvornår kommer det, jeg har én sikker datering på voldgraven fra 1274. Det er jo igen, så det er den her periode, hvor den fast planlagte by. Den ser ud til at komme. Men der kunne meget vel og bare have været nogle befæstninger, der var ældre end det også. Så det er i virkeligheden fordi, at man har starte med at lave voldgraven mod nord for at beskyttet imod landet siden, hvor det var vigtigt. Men først senere noget rundt i den sydlige del her i 1274. Problemet er bare, at der er så forbandet langt derned, fordi man har jo netop bygget de her fænsingsværker fra 15, 16 og 1700-tallet, lige over voldgraven til midler byen ligger. Så hver gang jeg skal der ned, så er det altså ikke bare, fordi der lige skal skiftes en ny lås til noget vand eller et eller andet der skin. Der skal være noget ret specielle arbejder, for jeg har muligheden for at grave så dybt. Fordi det er også ganske simpelt også bliver et sikkerhedspørgsmål. At når der lige pludselig er 5 meter ned, så er ikke et sted. Jeg må krave i hvert fald. Så der er nogen lidt speciel måde at arbejde på.

SPEAKER_02 19:19

Men der er mere eviden.

SPEAKER_00 19:21

Der er masser af eventy dernede.

SPEAKER_01 19:23

Du kan lille til flere episoder af Kultur på lige der, hvor du lyser til podkast.