Vikingetidens Klæder med Jes Lund-Jacobsen

Hvordan klædte vikingerne sig – og hvad fortæller tøjet om deres liv, arbejde og status? 

I denne episode af Kulturbobler fra Østfyns Museer dykker vi ned i vikingetidens klæder sammen med museumsinspektør ved Vikingemuseet Ladby, Jes Lund-Jacobsen.

Anledningen er åbningen af den nye udstilling Skæbnetråde – Kvindeliv i Vikingetiden, som sætter fokus på kvindernes afgørende rolle i den omfattende tekstilproduktion. Vi taler om stofrester fra arkæologiske fund, væve, farver og materialer, om importeret tøj, snit, smykker og status – og om hvorfor farver som blå og lilla var særligt eksklusive.

Samtalen fører os også ind i nordisk mytologi, hvor nornernes skæbnetråde binder liv og tekstiler sammen, og tilbage til Ladbykongens grav, hvor spor af vikingetidens klædedragter stadig kan anes.

Din vært er Dorte Skou Vinter

Transcript

SPEAKER_00 0:01

Velme til kultur på blog fra Øst Fælds Museer. I denne episode begykker vi ud i Viking til klædler, at røde farve og det enorme arbejde, der låst af en stej. Sammen med museuminspektør og Viking Muset bland byg Jes Blonde Jacobson. Så vi nær på tekst produktion varning sæt og svøk. Og på kvindernes afgørende rolle i Vikingtidens samfund. Det er natær at dog det skår.

SPEAKER_01 0:30

I, hvordan vikingerne er så ud, fordi vi fx har set en eller anden moderne serie i virkeligheden på Netflix fx. Men hvad ved vi regelt om, hvordan Vikingtidens klædt af en sådan.

SPEAKER_02 0:43

Jeg kan med det samme sige, at det man har set i fjernset er hvert fald ikke rigtigt. Det der billede af den store barbariske mand med vildt hård og vild skægt. Det er jo det billede, vi har af vikingen med hurtigt hjælp og sådan noget. Der er jo ikke noget, der er rigtigt. Vi har meget få kilder på, hvad der egentlig er rigtigt. Og vi kan heller ikke sige inden for en specifik ram, at sådan her så vikingerne ud. Kvinder havde den her type drag, der skjør bare så lang, og mænd så sådan her ud. Det kan vi ikke, men vi har nogle fortællinger og nogle indikationer på, hvordan man har set ud i sådan et generelt billede.

SPEAKER_01 1:24

Ja, og hvordan hvordan så man ud, hvis man kan sige det. Som du ser, der er selvfølgelig mange måder så på, men sådan et generelt billede.

SPEAKER_02 1:30

Jamen i dag der skal jo primært snakke om kvinder og kvinder. Men jeg starter lige med, fordi så kan vi få ham sat af vej. Mandken der skal man forestille sig i teeners. Så fra bræve skuld til smært og så bredder den ud igen. Så må har en koft på, som er et sted mellem knælg og til midt på lovet. Når jeg formidler i mit Vikingtøj, så er der tit børn, der spørger om, hvorfor jeg har kjolet på. Og så kan jeg så forklare, at det slet ikke er sjole med den højeste måde i 900-tallet. Så det så har man så et par bokser. Det er ret interessant, for der er absolut ingen fund af bokser i virkingen tiden. Og det er ikke kun i Danmark, vi snakker i hele Europa. Så når vi kigger på bokser, så er vi nødt til at kigge på, hvad har vi i andre lande, hvad har vi i de andre tidsperioder. Og typisk så kigger man til hjerner til enten et par bokser, der er fundet ved torsbjerg, eller et par, der har fundet ved Danmark, som begge dele er i Nordskyskland. Men de er altså fra omkring året rigtig 200-400 eller sådan. Så det er jo længe længe før vedkængen tiden. Så kan vi kigge den anden vej og sige, hvad brugte man i midleren, og kommer vi op i 1100-tallet, så har vi nogle billedilder og nogle funder viser, at man har brugt hos. Så du kan godt huske, bangstrøm, ikke. Hun har langstrømper, og det er jo faktisk, det husser er. De går til midt på lovet, eller helt op til, og så de bunder fast i billedet.

SPEAKER_01 3:04

Okay, så det har formentlig været deres bokser den gang. Det er i hvert fald en mulighed.

SPEAKER_02 3:09

Vi kigger jo på billedekilder også, og kan se nogle fåilder, der har vi jo børt, pæet, hvor der er rigtig mange mænd på. Og de har alle sammen, enten bare ben eller stramsidende bokser. Og det er stremsidne bokser kunne jo, at det var hoser. Men de her bokser fra Dammer for Tårsværk, de er altså også stramtid, så det er rigtig svært at sige.

SPEAKER_01 3:31

Og bare ben det lyder jo sådan lidt koldt her oppe i nu bare.

SPEAKER_02 3:35

Ja, men enormt praktisk, hvis du skal ud i vandet. Og det er der rigtig mange scener fra Byret, hvor de er u i vandet, men jeg vil heller ikke anbefale, man render rundt i bare ben mindre det sommer.

SPEAKER_01 3:45

Og nu siger du, at der er nogen kilder, men hvor har vi egentlig vores viden fra omkring, hvordan vi gik lidt den gang.

SPEAKER_02 3:51

Jamen det har vi jo primært på vores arkeologiske udgravninger. Og det må der er blevet lavet rigtig mange af. Og det er ikke så lidt tekstil, der har fundet. Problemet med de tekstil, der er, det er, at det er rester, og det er meget små rester. Så når der skal tolkes på dem, så bliver det altså tolkning.

SPEAKER_01 4:08

Så det bliver lidt så et pudel spil, måske, hvor man prøver at stykke noget sammen og så lave et gæt, andet.

SPEAKER_02 4:14

Det er jo et qualificeret gæt. Og det er det jo på baggrund både af de økonomiske kilder og de skriftlige kilder, som er meget få, og så de billetekler i konografier vi har. Der har vi jo både nogle smæk fra Danmark af kvinder, som jo altså måske ikke kunne lide en almindelig kvinde eller en velstående kvinde i Viking. Men der vi genet til at sige måske.

SPEAKER_01 4:47

Det her jo i tiden langt før mere. Hvad laver man egentlig selv?

SPEAKER_02 4:53

Det hele. Det er jo. Det er jo måske svært at forestille sig i dag, hvor man kan lave fire klik på sin telefon, og så har man bestelt tøj, og det kommer med børsten to dage senere. Men for bare, altså to generationer og tre generationer siden, så var tøj noget, man produceret i høj grad selv. Og endnu længere tilbage, så var det kun de få de rige, som reelt havde mulighed for at købe tøj, der kom andre steder før. Det står alt med et får. Og fået skal købles. Så kan man lave ud. Det gør man ved at kæme uden, og når uden er kæmet. Så ligger fiberne alle sammen den samme vej. Det er ligesom når man karder i dag. Man havde bare ikke karter i Viking tiden, men jeg havde noget, der hedder Uldriver, så man brugt til at kæme. Når man har kæmpet uden, og man har fået den grænset for, hvad det nu skulle være af skidt og sager i det, så kan man spænde det. Og lige præcis det med at spænde, er måske det stærkeste billede på kvindes håndværk igennem hele verdens historien. Det er noget, man har gjort, og det er ikke et arbejde. Det er noget, man gør ved siden af sit arbejde. Så det er noget, man har med sig, og man gør det i hele tiden. Lidt ligesom at trækværet. Det er dog noget nemmere at trække.

SPEAKER_01 6:11

Men de har hele tiden haft gang i det her.

SPEAKER_02 6:13

Man har hele tiden haft gang i det. Man har hele tiden haft sin ting med sig. Og jeg har taget noget visuelt lyd med prøve at forort, hvor du hermed. Det jeg har her, det er en disder, og en disk, det er en stærk, hvor man har bundet uden op på, så man har styret på det, den holder jeg i venste hånd, og så lige leger, at jeg er kvinde, for det er så kvinderværk det her. Og i høj hånd, der har jeg så en ting. Og en set, det er en pænd, med en væk på. Og det her genvægte her, som man finder i næsten alle kvindegar fra Viking tiden. Det har fået den over alt. Og det har man fået mere i gamlen. Den her den her leg, hvilket det mest normale, men vi har dem også i raver i glas og i fedt sten. Og der er tusindvis af dem i fundskon. Så det man gør, det er, at man spænder på ting. Den til ting, der er, den gør, at den kører rundt ligesom et snort op, og så trækker man fint ud og laver en tråd.

SPEAKER_01 7:10

Og jeg kan se, at det går faktisk riglig hurtigt trods alt med at få nogle centimeter på.

SPEAKER_02 7:15

Så alle dem, som lyder, som strikker, der kan jeg så fort. Man kan cirka spændende omkring 100-225 gram på en dag. Så det er lige nok til et par støper.

SPEAKER_01 7:29

Men nu er det nemt ud for dig, men er det noget, man lige sådan skal øve sig i.

SPEAKER_02 7:34

Det er absolut noget, man skal øves i. Det er tager lang tid. Men vi formoder også, at det er noget, man har lært fra barn sken af, og man kan forestille sig, at børnene har haft fæng at lege med, og man har kopieret de voksne og lavet et arbejdet samtidig med. Vi har ikke nogen fornemmelse af det. Vi har ikke nogen kilder på det, der siger noget om, hvornår man starter som barn med at spænde. Men det er så tidskrevligt arbejde, at jo før man kan komme i gang, jo bedre er det. Jeg har ikke nogen Kinder fra Viking tiden, som fortæller om, hvor tidskrevne det er. Men der er en fantastisk bog fra slutningen af 1800-tallet, som hedder Dan på kvinden. Og i den der er der beskrevet, at en almindelig husmor skal arbejde hver aften, året rundt for at holde sin familie med tøj.

SPEAKER_01 8:26

Og det er en meget langsomelig proces, i virkeligheden. Bæredygtig tøjproduktion, men også meget langsomig, ja. Så det her med at få en ny kul til på lørdag, det kan man godt glemme.

SPEAKER_02 8:39

Det bliver nok lørdag til næste år.

SPEAKER_01 8:40

Ja, lørt til næste år, er det precis. Ja, fordi hvis man skal sådan se på det generelt, hvor omfattende var det for dem at fremstille tøj dengang?

SPEAKER_02 8:51

Ja, men nu ser vi dengang selv som i Vikingtiden, men er sådan set igen hele menneskets historie frem til industrialiseringen. Og det er jo troligt opfattende, som jeg sagde for, så er det noget, man gør i hele tiden. Og det er et omfattende arbejder af et stort produktionsapparat. Der er fra virkingt fundet en masse værksætterhuse, det for vi kalder grubehuse. Det er. Altså det er et hur i jorden med sag på. Og i det huse, der er stort set alle af den, der spår efter tekstproduktionen. Så om det lige frem har været en industri, og det er det faktisk ikke ud med hør, som man har arbejdet med. Det er en mulighed. Det, der sker, det er jo, at når man så har noget gang, så det var dejligt, hvis man kunne strikke, men det gør man ikke i vilkiden. Man værder, og så får man stofet af det, så man kan syge til tøj. Og værner har vi ikke nogen fund af, men vi har nogle indikationer på, hvordan det har set ud. Så har vi nogle tidlige midler i funder, som peger i retning af den her opstærksvær, som vi kan tiden i virkeligheden meget berømt for. Det er en firkantet ram med to sværgående båme. Og ned i bunden, så er der en masse værvægte, som er dronort formet blærstykker, som holder blædgående tråd strømer. Det hedder trænden, hvis du skal være sådan lidt fagisk.

SPEAKER_01 10:25

Så det her med, at vi andre i dag går ind og bare lige kigger af glædskaber, der hænger en masse slags tøj, og vi kan bare vælge. Ved vi noget om, hvor meget tøj, som den enkelt havde dengang.

SPEAKER_02 10:36

Nej. Men vi formoder, at hvis du har været sådan almindelig dansker i Vikingtiden, så har du været haft et sæt tøj, så du har haft et par bokser, måske to, hvis du har helden. Vi ved intet om undertøj fra Vikingtiden, så har man haft det, har man ikke. Det er et godt spørgsmål. Så har man haft en koft, måske en ekstra til at holde varmen, og så en kappe og en hat.

SPEAKER_01 11:03

Så det har været noget mere minimalistisk kanarus dengang i virkeligheden. Fordi det har også været så tilskrevne. Har der også været noget status i at have tøj en gang?

SPEAKER_02 11:13

Ligesom i dag. Der utrolig stor status i, hvad der tøj, man har på, og hvordan man klærer sig. Ingen om det.

SPEAKER_01 11:22

I dag kan du vælge lige præcis, hvilken farve du har, når du vil have et eller andet tøj og noget om det. Men hvordan den gang? Hvad kunne man farve i dengang.

SPEAKER_02 11:34

Du kan farve næsten alle farver med glandefagning. Og de har gjort, det er jo svært at vide. Jeg ved, at i midtalder, så er der en lus, der hedder Kærmas, man bruger til at fag læk. Som bliver udrødt, fordi det gæsligt gerne vil have de her lille robber til deres arbejde. Men også farvet lidt i virkingen tiden. Det går jeg da ud fra. Men alt hvad der grønt i den danske natur, det giver en eller anden form for guld. Nået i bedre grad end andre. Og i dag så er dem der plandfærder, de har nogle favoritter. Det er birkab f.eks. regnfangs er rigtig godt at faggulet med. Det er nemt at lave en flot varm skrigul farve. Skal man have rød, så skal man have krop, som vidt jeg ved, ikke er hjemmehørende i Danmark, så det har været en importvar fra det nærliggende landet omkring os. Og det giver rød i alle nuancer. Det handler sådan lidt om, at man er dygtig til at farve og kende. Både hvor mange grad det skal op på, og hvor meget farde material der sker i. Det bliver straks svære at lave blå. Der er vi nødt til at have fat i en blandet, der hedder vejt eller farve var. Og for at farven skal kunne binde på stoffet, så skal man bruge af manjak. Har du nog, hvordan man lavet af virkelig?

SPEAKER_01 13:11

Så tænker jeg umge bare på en stærk. Det er nemlig rigtigt.

SPEAKER_02 13:15

Men så altså helst mænd og helst, der har du stærk vand, og så er derin fra morden. Ja sådan et godt spørgsmål. Men lige vil jeg, så kan man da muke. Og vi ved også, at formaldet, så hedder blådeblå, især hvis det er den rigtig mørke blå, som er næsten sort.

SPEAKER_01 13:41

Nu ernt det før noget omkring import, fordi vi producerede jo ikke kun selv. Vi importeret jo også nogle klædner.

SPEAKER_02 13:50

Ja. Der er sjældent. Og det er nok det fineste. Meriale det findeste stykf, så man kunne sænke sig i begin. Og der har vi jo nogle førske grave, som er helt utroligt fine. Der er en grav og bland af vibor, som hedder mammengraven, hvor der har fundet nogle forskellige cirkestykker, i blandt andet det fineste røde sælge med sådan en gylden guld er der på.

SPEAKER_01 14:24

Så ved man noget om sådan, altså omkring snittet i det, man fik importeret, om det var anderledes, så det er vi selv lavet op.

SPEAKER_02 14:32

Det er et godt spørgsmål, fordi det ser rigtig meget ud til, at man har lavet tingene om, så det passer ind i en skandinavisk kultur. Det ser vi også med søkker, at der er rigtig mange ting, som det har lavet om. Vi har blandt andet de her trefede søgger, som ligner kan jeg huske fedt spændte. Så de her tre piller ud. De stammer egentlig fra Frankriget fra Frankrig, hvor de brugt som renddeler til et sværfæsbældet. Og det bliver så lavet om til at være spænder, som primært bliver både af kvinder og primært højst. Og det regner lige med, at det også er galende med tøj, at man har lavet ting om, så det passer til. Dog er der en stor grævplads på børg i Sverige, som virka i Viking tiden, og i det græde, at der har fundet rigtig meget selke. Og rigtig meget af det kan vi også lave nogle rekonstruktioner af, så peger i retning af kirkefriet, og den østøpæiske del af vikingers verden.

SPEAKER_01 15:42

Og hvad så noget med søkker, og særshårvis. Hvad havde de dengang? Hvad ved vi om det?

SPEAKER_02 15:48

Jamen, hvis nu vi tager den aller første grav, der er fundet ude på Viking Museet glad by. Det er grav nummer 1. Den bliver fundet i oktober 34. Og den har vi det. Måske mest ikoniske kvædan fra Viking tiden, nemlig skådspænderne. Det er lige noget skældsjø. Og så er der en sikkerhedsnål på den siden. Det er findes, du ser nu her afskænken. Jeg sidder med et sæt her en kopi af dem, der er fundet i grave et. Og det er et smække, som man har brugt til at holde yder sjovet. Jeg stil dig en top, som kvinder går med om sommeren. Og i stedet for så er en tøj, så er det en lang kjole, og så er den lavet i uden. Sæerne heng skuldden, de er løser foran, og så sidder der en løg i forestykket, så man sætter nålen ind i og så sælerne er oven på, og så sidder de her skålspiller og holder selvjåen. Vi kan faktisk se, at efterhånden, som vi kommer igennem vedkængden, så starter de her skålspiller. De starter med at sidde helt op på skulderne, så lukningen minder rigtig meget om gerne og skører, så der hedder per et langt lige rør, som bliver lukket på skuldet. Og løbet af 800 og 900tallet, så flytter de så ned, så de er med at sidde på gravervindet over brystet. Og så omkring år tusen, så forsvinder vi ud af måden. Skåperne, de er typisk lavet i bronce. Nogle er også søn, og de er ofte for gyldt. Der er også lavet nogen, som er i to lag, der har vi blandt andet vores nye fundet uden fra genet, som er to lags skolvænder med et underlag af bronce og så et toplet af sølv.

SPEAKER_01 17:49

Så man må sige, at man fænomen modet rækker jo virkelig langt tilbage. Det gør. Hvis ikke skal jeg se udstillingen her skabtår på Viking Museet eller byg, hvad kan vi opleve her?

SPEAKER_02 18:01

Der udstiller vi jo. De to graver, som jeg lige har fort, og så låner vi en kvindav fra Langlands Museum. Og det der er særligt ved dem, det er det de eneste tre kvindar fra Vikingtiden i på Fyn og Langland. Og vi har den her kombination af et set skålspænder, og så det treflig spændende. Og de tre graver kan man opleve sammen med en vores anden grave, som er en fattig kvinde, som har haft et brud, der har vokset skældt sammen, så man formoder, at som simpelthen har halvet i Vikingtid. Og det stærk svæsten er kun begravet med en enkelt lille ravpærl. Så vi har tre gra, som er i den absolut elite, det er blandt de rigeste i Vikingtiden, altså ikke Køg og Røngler, men det er styrkid af. Og så en fattig kvinde. Med binder de her fire graver sammen. Jamen det gør tekstilproduktionen. Fordi lige meget, hvem man er, og hvor man er henne i den sociale status, så har man arbejdet med tekstilproduktion. Vi har et rigtig godt billede på det med en fortælling, der hedder rigandring. Rrig er i virkeligheden Gud en hegel, som beslutter sig for at tage en tur ned til mennesker med verden på midgård. Og da han vandret en hel dag, så ser han et fældfærdigt skur, og tænker, der kan jeg overnægt. Der andet møder han to ældre mennesker, det ikke et par, og de byder ham på simpel og fattigt mad og han bliver der i tre dage. Og får lov til at ligge med konen, det var meget venligt. Og ud af det, så kommer alle dem, som er føgt til at være slaver. Den historie forestiller så både med bunden, men det der relevant her, det er, at han ender med ognæld størmanden eller hjørnen, hvor han sidder og har skoret en stærk et vævesværk til kvindens værv, og hun sidder med guld i håret, guld på brystet og vær. Så der er sådan dejligt billede på både hvordan at vikinget samfund er klasse en del, men også på, hvordan ens udtryk og ens fremstolning har noget at gøre med hvertfald societ klass, man er i.

SPEAKER_01 20:26

Så der er mange ting i man kan sige udstillingen, der spiller også mod det, at den hedder skærd så.

SPEAKER_02 20:32

Den starter faktisk med et billede af en, der står og skinder, og tråden glider lige så stille ned på gulvet, hvor man så kan følge en tråd rundt, som er vejviser i gennem udstillingen. Og så slutter den med en opstærsværv, hvor gæsterne kan trække en tråd af en går en ultråd, det er tror, det kan være tyk, den kan være tyndt, det kan være kort, det kan være lang. Og det er så der skabstråd, som de kan væk ind i skabnskætt. Og et skabens tæppet? Jamen der har vi en fortælling om tre kvinder, som væger at skabenstappet. De har sat en bærv op, og til at holde trædan, altså de lørst råd, der har de brugt afhålet hovedet. Og det væger med, så vi slæk, den vandret tråd, det er de fandt rigest. Vi holder også til.

SPEAKER_00 21:27

Og det lyder godt. Så kan jeg. Du kan lytte til flere episoder i Kultur. Lige der, hvor du lyser til podcast.