PASSIONERET
Samtaler om spændende passioner med interessante personer.
I PASSIONERET møder du mennesker, der brænder for noget.
Supernørder, eksperter, meningsdannere, influencere, forskere – alle med én ting til fælles: De er dybt optaget af et emne, en sag eller en agenda, der driver dem.
Som vært breder jeg passionen ud og sætte den i perspektiv for lytterne:
- Hvad betyder det for det menneske, der bærer den?
- Hvordan former passionen deres hverdag med praktik, pligter, arbejde og fritid
- Og hvordan kan deres gnist inspirere os andre til at tænke nyt, mærke efter og selv gå lidt mere med vores egen passion.
PASSIONERET
Christian Qvick - "Hvad betyder mordet på JFK for dit feedbackbehov?"
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
"Vi skal lede generationerne forskelligt," lyder parolen ofte i moderne ledelse. Men hvad nu hvis hele fundamentet for generationsledelse er bygget på sand og populærkulturelle myter frem for solid viden?
I dette afsnit møder vi Christian Qvick, ledelsesrådgiver, forfatter og stifter af Profundia. Christians passion blev vakt i en flow-tilstand på læsesalen under studietiden, hvor han fandt kærligheden til det teoretiske fundament for ledelse.
En passion, der i dag driver ham til at være "kvalitetssikrer" i en konsulentbranche, der nogle gange kan kamme over i varm luft.
Samtalen tager et skarpt, men kærligt livtag med den enorme hype omkring generationsledelse. Christian forklarer, hvorfor vi skal passe på med at putte folk i kasser baseret på fødselsår, og hvorfor mordet på JFK næppe dikterer en danskers præferencer for feedback i 2026.
Vi dykker ned i:
- Hvorfor generationsledelse kan ende som en diskriminerende "one size fits all"-løsning.
- Forskellen på generationsmyter og de reelle livsfaser, vi alle gennemgår (som når bleer og logistik pludselig trumfer hotelovernatninger).
- Hvordan vi bevæger os fra etiketter til evidens og genfinder den sunde fornuft i ledelse.
Christian er aktuel med bogen Farvel til generationsledelse, og efter denne samtale vil du formentlig kigge mere på det menneske, der sidder overfor dig, end på deres dåbsattest.