Økonomiske Hemmeligheder

Mine, dine og vores børn - Hvem betaler?

Kvindeøkonomien Season 2 Episode 2

I dette afsnit af Økonomiske Hemmeligheder får vi besøg af Ida Marie Mosby, forbrugerøkonom i Nordea og en af Danmarks mest citerede økonomiske eksperter. Sammen dykker vi ned i et lytterdilemma fra Anders, der bor i en sammenbragt familie og føler, at hans eget barn bliver økonomisk nedprioriteret i forhold til sin kærestes børn.

Vi taler om, hvordan økonomi og følelser hænger sammen, når mine, dine og vores børn skal finde fælles fodslag: Hvem betaler for hvad? Hvornår bliver “fællesudgifter” uretfærdige? Og hvordan undgår man, at økonomi skaber usynlige hierarkier mellem søskende?

Ida deler både sin faglige indsigt og sine egne erfaringer fra livet i en sammenbragt familie og giver konkrete råd til, hvordan man kan tale om lommepenge, børneopsparing, oplevelser og boligvalg, uden at miste hverken kærligheden eller følelsen af retfærdighed undervejs.

Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til info@kvindeokonomien.dk