Økonomiske Hemmeligheder
Det burde være lige så normalt for kvinder at tale om penge, som det for mænd, men det er det ikke endnu. Har du nogensinde skjult, hvad du egentlig bruger dine penge på, eller ønsket, at du kunne spørge nogen om det der med pension, lønforhandling eller hvordan man overhovedet får styr på sin økonomi, så er økonomiske hemmeligheder podcasten for dig.
Hver uge inviterer vi en ny gæst i studiet, som deler en økonomisk hemmelighed fra sit eget liv, og sammen prøver vi at finde svar på de dilemmaer og spørgsmål I har sendt ind. For når vi taler mere åbent om penge, bliver det ikke bare nemmere at forstå økonomi, vi kommer også tættere på reelt økonomisk ligestilling.
Vært: Benedikte Løje Nielsen, Kvindeøkonomien
Økonomiske Hemmeligheder
SÆRAFSNIT: Økonomi i alle livets relationer med Daisy Løvendahl
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
I dette afsnit har vi besøg af parterapeut og sexolog Daisy Løvendahl. Sammen taler vi om, hvorfor økonomi bliver så følelsesladet i relationer, og hvad der egentlig sker, når penge rammer noget i os, der handler om skam, tryghed, selvværd og magt.
Vi taler blandt andet om, hvordan man tager den første svære samtale, når man skal flytte sammen og ikke tjener det samme, hvad man gør, hvis barsel og pension føles skævt fordelt, hvordan man siger fra over for venner, når man ikke har råd, og hvorfor skjult gæld kan opleves som et tillidsbrud.
Det handler ikke kun om økonomi. Det handler også om følelsesmæssig tryghed, fællesskab og modet til at vise, hvem man er.
Har du selv et økonomisk dilemma, du vil have med i et af de næste programmer? Så skriv til info@kvindeokonomien.dk