AI, en Dans på Roser
En podcast til folk, der arbejder med AI. Dan Rose, stifter af AI-huset Todai, inviterer profiler fra erhvervsliv, politik og forskning ind til skarpe samtaler om kunstig intelligens - med fokus på teknologiens virkelige betydning for forretning, samfund og konkurrenceevne.
Vi sætter det faglige niveau op og går et skridt dybere med både teknologien og adoption af kunstig intelligens. Vi taler ikke buzzwords og smarte one-liners. Ingen forklaringer af gængse AI-termer.
Podcasten er lavet til dem, der allerede arbejder med AI, hvor samtalerne går på, hvordan AI skal implementeres og adopteres, skaber værdi, kan reguleres og de reelle praktiske erfaringer. Og vi gør det i en tone, der er direkte, faglig og uden alt det AI-hype og raket-emojis.
Podcasten udkommer som lyd og video. Nye episoder hver uge.
AI, en Dans på Roser
Hvem får mest ud af AI: Eksperter eller begyndere?
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Hvem får mest ud af AI - eksperter eller begyndere? Dan Rose går systematisk til spørgsmålet på tværs af studier og praksiserfaringer.
Pointen er faktisk ikke sort/hvid: Effekten afhænger af opgavetypen, arbejdsprocessen og måden værktøjet bruges på.
Du kan i afsnittet høre om:
- Eksperter henter størst gevinst på åbne, komplekse og strategiske opgaver; begyndere løftes mest på små, veldefinerede opgaver med facit.
- Hvordan eksperter i et domæne naturligt bruger AI-værktøjer bedre. Kreativitet og homogenisering: Hvor AI skaber ensretning, og hvornår det faktisk er en fordel.
- Studietyper ≠ virkelighed: Hvorfor eksperimenter viser store effekter, mens observationsstudier finder små.
- Hvorfor du bør differentiere værktøjsfrihed efter erfaring, og bør placere “AI-ankeret” bevidst i processer
Omtalt blogindlæg om studier og konklusioner: https://todai.ai/hvem-faar-mest-ud-af-ai-brug-eksperter-eller-novicer/
Har du feedback eller forslag til emner og gæster? Send en mail til dan.rose@todai.ai