LIV
LIV
En samtalepodcast med Malene, Marie og Luise om det levede liv, det nærværende nu og alt det, der venter. Her er plads til ægthed, refleksion og modet til at være menneske – præcis som vi er. Vi deler erfaringer, stiller spørgsmål, udfordrer og åbner vores hjerter i håbet om at inspirere dig til at mærke dit eget liv endnu tydeligere.
Velkommen til et rum med langsomhed, dybde og ærlige stemmer.
LIV PODCAST - med ægthed og åbne hjerter
Værter:
Luise Enevold – www.luiseenevold.dk - @luiseenevold
Malene Haagen - @kropskartellet
Marie Hedegaard - @hedegaardmarie
Følg med på Instagram: @liv_podcasten
LIV
Sorgens bølger
Episode 12 - Sorgens bølger
Velkommen til LIV – et samtalerum skabt af tre kvinder, hvor ærlighed går forrest, og intet er for pænt, planlagt eller poleret.
I denne episode undersøger vi, hvordan man kan være der for et menneske i sorg – uden at fylde, fixe eller flygte. Vi deler ærligt, hvordan det også kan føles sårbart at stå på sidelinjen, utilstrækkelig, men med et åbent hjerte.
Sorgen kan slå benene væk under os, men når vi tør overgive os til den, kan den åbne for taknemmelighed, mening og kærlighed til livet, som det er nu. Samtalen bevæger sig mellem personlige fortællinger om for tidlig fødsel, tab af forældre, skilsmisse, overgangsalder og kærestesorg – og om, hvordan vi langsomt finder fodfæste igen.
Vi taler om, hvordan nærvær ofte findes i det helt enkle – i et kram, et måltid, en stille tilstedeværelse uden ord – og om vigtigheden af at kende sine egne grænser. Ægte hjælp kan kun gives, når vi selv har kapacitet til at være i det.
Sorgen kan slå os omkuld som en bølge, men når vi tør læne os ind i den og lade kroppen få lov til at mærke, bliver den en katalysator for forandring. På den anden side af sorgen ligger der ofte taknemmelighed, kærlighed og en dybere forståelse af livet.
Et afsnit til dig, der selv står i sorg – eller ønsker at forstå, hvordan man kan møde et menneske midt i den. En invitation til at give plads til alt det, der gør ondt, og til at huske, at sorg kun eksisterer, fordi vi har elsket.
Episoden berører også graviditetskomplikationer, dødsfald og akut tab.
Værter:
Luise Enevold – www.luiseenevold.dk - @luiseenevold
Malene Haagen - @kropskartellet
Marie Hedegaard -
Følg med på Instagram: @liv_podcasten