LIV
LIV
En samtalepodcast med Malene, Marie og Luise om det levede liv, det nærværende nu og alt det, der venter. Her er plads til ægthed, refleksion og modet til at være menneske – præcis som vi er. Vi deler erfaringer, stiller spørgsmål, udfordrer og åbner vores hjerter i håbet om at inspirere dig til at mærke dit eget liv endnu tydeligere.
Velkommen til et rum med langsomhed, dybde og ærlige stemmer.
LIV PODCAST - med ægthed og åbne hjerter
Værter:
Luise Enevold – www.luiseenevold.dk - @luiseenevold
Malene Haagen - @kropskartellet
Marie Hedegaard - @hedegaardmarie
Følg med på Instagram: @liv_podcasten
LIV
Skilsmisse. Om sorg, frihed og at finde sig selv igen
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Episode 17 - Skilsmisse: Om sorg, frihed og at finde sig selv igen
Velkommen til LIV, et samtalerum skabt af tre kvinder, hvor ærlighed går forrest, og intet er for pænt, planlagt eller poleret.
I denne episode taler vi om skilsmisse. Som brud, som overgang, som sorg og som begyndelse. Vi undersøger, hvordan en skilsmisse både kan føles som noget der dør, og som en opvågning ind i et nyt liv.
En af os deler sårbart om at være den, der går. Om at miste drømmen om kernefamilien, og om den enorme ambivalens i at vælge friheden, samtidig med at sorgen fylder alt. Vi taler om hvordan en hård proces nogle gange bliver en fødselshjælper. At modstand og konflikt kan gøre det tydeligt, hvor man ikke længere skal være.
Samtalen bevæger sig også ind i det, der ofte gør allermest ondt. Børnene. Skylden, tvivlen og det svære i at stå på sidelinjen, når de rammes af noget, vi som voksne har sat i gang. Vi taler om to hjem, om ro og rytme, og om hvor komplekst det er at involvere børn i valg, når loyalitet kan ligge dybt i dem.
Vi undersøger det lange efterarbejde. Den ny-opfindelse af sig selv, der kommer efter et ægteskab. Og den proces der kan tage år, hvor man langsomt bygger et nyt ståsted, et nyt pejlemærke og en ny slags familie.
Et afsnit til dig der står midt i et brud, overvejer at gå, eller stadig bærer sorgen efter det der blev splittet. Og til dig der har brug for at blive mindet om, at selv når det føles kaotisk og håbløst, kan det blive godt igen.
Lyt og hør om:
✔️ Når skilsmisse føles som en død og en begyndelse på samme tid
✔️ At være den der går, og stadig være fyldt af sorg
✔️ Drømmen om kernefamilien og at skabe en ny slags familie
✔️ Børn i skilsmissen, to hjem, og behovet for ro og rytme
✔️ Hvor svært det er at tale med børnene, når de ikke vil tale
✔️ Loyalitet, valg og frygten for at børn føler de vælger en forælder fra
✔️ At stole på processen: “Det er okay. Det skal nok blive godt.”
Værter
Luise Enevold – www.luiseenevold.dk
– @luiseenevold
Malene Haagen – @kropskartellet
Marie Hedegaard – @hedegaardmarie
Følg med på Instagram: @liv_podcasten