LIV

Nye begyndelser: Rygestop, afhængighed og det der kalder

Season 1 Episode 20

Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.

0:00 | 39:22

Episode 20. I denne episode taler vi om Malenes beslutning om at stoppe med at ryge. En beslutning, der på overfladen handler om cigaretter, men som undervejs åbner for noget langt større: afhængighed, selvregulering, gamle mønstre og det mod det kræver at give slip på noget, der har været en trofast følgesvend i mange år.

Hvad vil det egentlig sige at begynde forfra? Og hvad kræver det at give slip på noget, der har været en del af ens liv i mange år?

I denne episode bevæger vi os ind i det felt, hvor noget er ved at dø, og noget nyt er ved at blive født. Vi taler om afhængighed, vaner og de små ritualer, der kan føles som en ven, og om det øjeblik, hvor man mærker, at man ikke længere kan være i det samme.

Samtalen tager udgangspunkt i beslutningen om at stoppe med at ryge. Ikke som en kamp mod noget, men som en bevægelse hen imod noget andet. En mere kærlig, bevidst og voksen beslutning.

Vi undersøger, hvad det egentlig er, vi søger i vores vaner. Er det pausen, roen, reguleringen, følelsen af et kram? Og hvad sker der, når vi begynder at tage det ansvar hjem og give os selv det, vi før fandt udenfor os selv?

Vi taler om familiehistorier, mønstre og det punkt, hvor noget stopper. Når man mærker: Det slutter med mig.

Samtalen åbner også for det ukendte. For det, der står og venter, når vi tør give slip. Ikke som noget vi kan kontrollere eller forstå, men som en impuls vi kan vælge at følge.

Et afsnit til dig, der mærker, at noget i dit liv kalder på forandring. Og som måske står lige dér, hvor noget skal afsluttes, før noget nyt kan begynde.


Lyt og hør om:

✔️ Malenes beslutning om at stoppe med at ryge
 ✔️ Afhængighed, selvregulering og behovet for pauser
 ✔️ Vaner som små ritualer og følelsen af et indre kram
 ✔️ Familiehistorier og mønstre der stopper med os
 ✔️ Forskellen på at kæmpe imod og bevæge sig hen imod
 ✔️ Frygten for det ukendte – og muligheden i det
 ✔️ Nye begyndelser som både en afslutning og en åbning


Værter:
Luise Enevold – www.luiseenevold.dk
– @luiseenevold
Malene Haagen – @kropskartellet
Marie Hedegaard – @hedegaardmarie

Følg med på Instagram: @liv_podcasten