
Den Mørkeblå - en podcast om Nykøbing FC
Velkommen til podcasten om Nykøbing FC. Vi har selvfølgelig fokus på klubbens førstehold, men du får også en unik mulighed for at komme helt med ind i klubbens maskinrum, komme helt tæt på truppen, trænerne og teamet bag. Du er velkommen til at sende spørgsmål til os via klubbens officielle kanaler, Facebook, Instagram og TikTok. Podcasten er udgivet af Nykøbing FC.
Vært: Daniel Blak
Den Mørkeblå - en podcast om Nykøbing FC
🎙️ Afsnit 12 – Julie Koch & Daniella Damgaard i topstrid og kvindefokus
I dette tolvte afsnit af Den Mørkeblå har vi besøg af to stærke profiler fra NFC’s kvindehold: Julie Koch og Daniella Damgaard. Vi lærer dem at kende – hvem er de, hvor kommer de fra, hvorfor blev fodbold deres sport, og hvad drømmer de om?
Sæsonen er i fuld gang, og NFC ligger i den tætte topkamp med Østerbro IF, FC Damsø og Rødovre. Vi taler om, hvordan det føles at være en del af topstriden, og hvad der skal til for at vinde rækken. Vi dykker også ned i kvindefodboldens udvikling, rollemodeller og hvordan det føles at være en del af klubbens setup og strategi.
Derudover tager vi fat på Ugens Mellemkød og Tofodstackling – og selvfølgelig den legendariske Falster Quiz, hvor Julie og Daniella dyster mod hinanden.
Og så kigger vi frem mod kampen den 5. oktober mod Sundby – en kamp med indløb, speak, måltavle og fans. Hvorfor skal du komme og se den? Det får du svaret på her.
Vært: Daniel Blak
#SuccesSkabesSammen