Har du snakket med din far om det?
Ole Vadum Dahl, grundlægger af ID terapi og ID Psykoterapeutuddannelsen, har arbejdet med mennesker i over 40 år. I denne nye podcastserie mødes han med sin datter Ayoe i ærlige, sjove og indsigtsfulde samtaler om livet, relationer, generationskløfter, terapi, nærvær og alt det midt imellem. Det er ærligt, varmt og til tider sårbart - med hjertet forrest og erfaringen i ryggen.
En podcast for dig, der er nysgerrig på både dig selv og dine medmennesker.
Har du snakket med din far om det?
#13: ... om livets eventyr
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
HAR DU SNAKKET MED DIN FAR OM… livets eventyr?
Ayoe skal være en måned i udlandet, og det giver anledning til en snak om livets eventyr. For er det i eksotiske og fjerne egne, at vi virkelig møder livets magi, eller kan man også bringe eventyret ind i sit vanlige “kakkelbordsliv"?
Ole prøver at besvare spørgsmålet om, hvilken af de mange fantastiske fortællinger, han har fra sit liv, der kan beskrives som hans livs største eventyr, og undervejs dykker vi ned i livets forskellige “kapitler”. Vi bevæger os fra Københavns Hovedbanegård og helt til en mærkelig lagerbygning i en lille tyrkisk havneby.
Og så bliver podcaststudiet svøbt i barndommelighed og eventyr, da vi får besøg af podcastens måske største (men også mindste) fan.
Har du spørgsmål eller forslag til temaer vi skal tage op? Send dem endelig til os på hardusnakket@gmail.com :-)
Du kan følge os på instagram @hardusnakket
Du kan lytte til podcasten på Spotify, Apple Podcast, Podimo eller der, hvor du normalt lytter til podcast.
Hvis du vil se video-versionen af denne episode kan du finde os på YouTube @kanalvadumdahl
Værter: Ole Vadum Dahl & Ayoe Vadum Prehn
Musik: Jarl Viktor Schultz
Podcasten er lavet i samarbejde med Vadum Dahl Instituttet
www.vadumdahl.dk