Jordbrugets Lærlingekompas
Podcasten "Jordbrugets Lærlingekompas" er lærlingens guide til det gode oplæringsforløb.
Formålet med Jordbrugets Lærlingekompas er at støtte lærlingene i uddannelsesforløbet ved at afmystificere og forberede dem på at komme i lære på en arbejdsplads og derved skabe gode muligheder for, at de gennemfører uddannelsen.
Jordbrugets Lærlingekompas består af en podcastrække og et tilhørende undervisningsforløb, der samlet set forbereder lærlingene på deres oplæringsforløb.
Materialet fokuserer på seks temaer:
• Samtale med virksomhed om læreplads
• Plan og aftaler - hvad skal du have styr på? (uddannelsesaftale og uddannelsesplan)
• Den første arbejdsdag
• Skal jeg fortælle om mine udfordringer (diagnoser og andre personlige forhold)
• Trivsel og den gode læreplads
• Hvis der opstår en konflikt
Du finder materialet på Jordbrugets Uddannelsers hjemmeside: Jordbrugets Lærlingekompas - Jordbrugets uddannelser
Jordbrugets Lærlingekompas
Episode 4: Skal jeg fortælle om mine udfordringer?
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Har du en diagnose eller en anden udfordring, der kan påvirke din hverdag på lærepladsen? Overvejer du, om du skal fortælle det – og i så fald, hvor meget du skal fortælle? I denne episode ser vi på reglerne og giver dig råd til, hvordan du kan håndtere det i praksis.
Du får erfaringer og gode råd fra et lærlingepanel, der deler deres oplevelser, og vi besøger en virksomhed for at høre, hvordan de ser på ansatte med særlige behov.