Fokusafsnit: Strejker og fagbevægelse

Geo har skiftet stemme og er blevet ekspert i arbejderhistorie og giver os svar på alle vores spørgsmål om strejker og fagforeninger. Hvorfor er der så få radikale fagforeninger i Danmark? Hvad skal man gøre om man vil strejke, og er det ulovligt? Hvad er gule fagforeninger? Og hvor stor sandsynlighed er det egentlig for en generalstrejke i Danmark?

Transcript

SPEAKER_03 0:01

Jamen, jeg har mange livretter, men de fleste af dem er med paster.

SPEAKER_01 0:06

Nå ja. Du har vildt mange paster i dag.

SPEAKER_03 0:08

Ja, det har jeg godt nok god til.

SPEAKER_00 0:09

Jeg har måske ikke lov til, at de giver rundt, og det er ikke mere produkt, selvom de er mange af dem, så er det jo ikke særlig kling, at det er ham.

SPEAKER_06 0:16

Hej og velkommen til Crack the System. En del af folkets radio. Vi er tilbage. Bjørn, du er her.

SPEAKER_01 0:26

Det er det.

SPEAKER_06 0:26

Du er tilbage fra podcast sådan.

SPEAKER_01 0:30

Ja, det tager tilbage på podcasten.

SPEAKER_06 0:32

Jeg er også her, Karlin. Og så har vi Gemanden lidt underlig stemmer i dag. Hej. Jeg har ikke skabt et stemme i dag. Det er nu, så men vi klar, fordi det er givet. Aller den anden gave, der ikke er her i dag. Så velkommen, gave den anden. Tusin tak.

SPEAKER_01 0:53

Det er fælt, når vi kan spidt sin sjæl op.

SPEAKER_06 0:56

Ja, det er bare dejligt. Og du er jo med to grøn og delt som gave vi klar, men også fordi du er en helt særlig ekspert på det, som vi skal snakke om i dag.

SPEAKER_03 1:07

Jeg vedt meget om fagforen i gamle dag.

SPEAKER_06 1:10

Ja. Og det er sådan lidt tidsløt, fordi i dag så skal vi snakke om arbejdspladskamp, fagforeninger og stræk. Og vi skal snakke om, hvorfor der ikke er nogen radikale eller syndikalistiske fagforeninger i Danmark, som der er i fx Sverige eller Frankrig eller Italien. Og sådan, hvor stor mulighed af der egentlig for en generalstræk i Danmark. Vil du give en spoiler på det spørgsmål.

SPEAKER_03 1:38

Jeg har pæn chancer for sådan rigtig generalt stræk i Danmark.

SPEAKER_06 1:43

Pænkt det. Jeg hørt det her første. Men før jeg starter, så kunne jeg godt tænke med og spørge, jeg er i medlem af en fagforening er fagligt organiseret?

SPEAKER_01 1:53

Nej. Jeg var ikke de første par år efter jeg blev uddannet. Der var jeg med i en fagforening, fordi der var nogen ude på mit universitet, der var sådan, I skal være med i den her fagforening og den her afse og. Og så arbejdede jeg mig længere og længere væk fra det felt, jeg har uddannet mig i. Og jeg ligesom aldrig rigtig fået udnytet de der fordele, der er i en fagforening. Og måske på det tidspunkt forstod jeg heller ikke, at der var noget sådan fx politisk potentiale, så jeg ikke.

SPEAKER_03 2:28

Jeg er medlem af en fagforening, men nok af samme grund som de fleste. Jeg synes, det er vigtigt, at jeg har nogle personlige fordele i det. Og selvom jeg synes, min fagforening er totalt værk politisk, så føles det også forkert. Det ikke at være med, og det føles usolidarisk.

SPEAKER_06 2:47

Jeg tror, jeg har det meget på samme måde som dag. Jeg er så medlem af en fagforeningen. Men man heller ikke aktiv på nogen måde. Men jeg har stadig sådan en meget stærk følelse omkring, at det vil føles virkelig forkert, ikke at være fagligt aktivt. Det følger som sådan en lille relik fra arbejd og bevægelsen, som bare sidder langt inde i mig i hvert fald. Og jeg har tidligere været medlem. Jeg har boet i Sverige tidligere, og da var jeg medlem af den syndikalistiske fagforening der. Jeg var heller ikke særligt aktiv den gang. Men det følgers. Der havde jeg relation til min fagforen.

SPEAKER_03 3:32

Det er se.

SPEAKER_06 3:33

Det er se. B and det med de danske fagforeninger som. Vil du sige noget om de danske fagforeninger? Hvad er der for nogle fagforeninger i Danmark? Og hvordan er det organiseret?

SPEAKER_03 3:49

De danske fagforeninger i modsætningen til andre lande, både i Europa, men også uden for Europa, de er organiseret i forhold til brancher. Så der er man enten organiseret, hvad skal man sige på en arbejdsplads. Eller i kræft af sådan helens branche, hvor i hvert fald hvis vi kigger på revolutionære traditioner for fagforeningsorganisering. Så har de syndikalistiske fagforener typisk været fælles for arbejdere på tværs brancher. Så det er jo da de særpræg, som der i Danmark det selvfølgelig også andre steder, men i høj grad gør så gældende i Danmark. Og så de jo organiseret i nogle større superorisationer, kunne man kalde dem. Også efter brancher man selvfølgelig lidt lidt bredere, men der har ikke været tradition for, og der har været ligesom sat ting i vejen for, at man skulle lave alternativer til de etablerede fagforeninger inden for en branche. Så typisk så har der været en fagforening, man gik til, hvor i Sverige, så kunne man jo stadig være medlem af sygeplejke fagforing, men man kunne også være organiseret i den synikalistiske fagforening. Og det er lidt anderledes i Danmark.

SPEAKER_06 5:07

Og det er super organisationen som du nævnt. Der er jo to af dem cirka, hvis jeg ikke tager felt. FH, som står for fagbevægelsen hovedorganisation, og så akademikerne som er separat, ikke også. Det lyder meget rigtigt. Vil du sige noget om relationen til Socialdemokratiet.

SPEAKER_03 5:29

Den har jo været, den har jo været vildt stærk. Og man skal huske, når man kigger på, hvad skal man sige, den parlamentariske venstre, som ikke er venstre han taget længere. Men hvis man kigger på den. Hvis man kigger på den. Hvis man kigger på den historie, så skal man huske, at arbejderbevægelsen var enhedsbevægelse i sin start, så man kan sig fra 1870'erne og frem, da man etablerer det første Socialdemokrati, som er en revolutionær organisation. Så selv man alle arbejder i samme parti. Der var et parti, og deres hovedstrategi dengang. Den var fagforeningsorganisering. Det var ikke parlamentarisk politik. Man stiller ikke op til valg. Det var primært faglig organisering. Og dengang det at være faglig aktivet var lige med at være medlem af Socialdemokratiet. Og det er først. Det er jo mere end 30 år efter Socialdemokratiet bliver dannet, at vi ser de første reelle alternativer til Socialdemokratiet som socialistiske grupperinger i hvert fald. Ind til dat, så er alt koncentreret i Socialdemokratiet. Og det er jo meget andervidet i det.

SPEAKER_01 6:44

Jeg tænker bare sådan lidt for præsiden af, hvad man siger. Hvorfor var det? Hvorfor var det? Hvorfor skulle arbejderne organiseres fagligt i de her fagforeninger? Hvorfor var det smart? Det hvorfor var det et behov, der kom, eller hvad?

SPEAKER_03 7:00

Det var jo nødt. Altså folkstandarne i Danmark var elendige. Det var det jo i hele verden, men det var de også i Danmark. Så når man organiserede sig politisk i fagforen, så var det at kæmpe for bedre rettigheder. Højre løn, lavere arbejdsdage, bedre arbejdsforhold, mere sikre arbejdsforhold. Osvier og så videre os videre. Men det gjorde man, fordi det var det våben, man ligesom havde til rådighed. Det var ens arbejdskraft. Du blev udnyttet dagen lang 6 dag om morgen, du havde ikke færd. Så der, hvor du kunne på en eller anden måde rame magtaverne, det var ved at trække din arbejdskraft tilbage.

SPEAKER_01 7:41

Og der var ikke. Det er bare fordi nu prøver, jeg har forstå. Og det, som der var på det tidspunkt, som jeg forstår det med det, du sagde før, var, at der var, så var en meget stærk forbindelse mellem den faglige organisering og Socialdemokratiet. Og der var en form for politisk alliance, eller hvordan kan man skilled.

SPEAKER_03 8:00

Man skal se det som en og samme bevægelse. Altså de første mange år, så er det det samme. Hvis du er socialist, så er du i Socialdemokratiet, og så er du faglig aktivt. Så man kan sætte lidstegn mellem dem. Og det selvfølgelig meget generelt sagt, men sådan var det jo for virkelig mange. Man skal også huske den i de tidlige år, altså 18 hal'erne, 80'erne og 90'erne, så var det jo ikke en majoritet af befolkningen, der var fagligt organiseret, som var politisk organiseret i Socialdemokratiet. Det var relativt få mennesker i byerne. De fleste mennesker både jo altså stadig på landet.

SPEAKER_06 8:39

Ja klart. Men ligesom du ser, så var i Socialdemokratiet noget helt andet den gang. Jeg synes, det er så pinligt, når man hører Socialdemokrater som sammanligner sig selv med den tids socialdemokrater, om man er sådan. Du vil have smidt den tiden socialdemokrater i fængsel. Det er ikke det samme af.

SPEAKER_03 9:03

Vi taler om et socialdemokrati, der går ind for revolution, går ind for nationalisering af virksomheder, går in for universelle arbejdstarer på tværs af hverden som er internationalistisk orienteret og organiseret. Det er ikke det, der gang.

SPEAKER_06 9:23

Og hvis man hører Sociater eller på den sag, så virkelig mange andre i dag. Taler om faglig organisering i Danmark, så er det det her begreb, som kommer tilbage. Den danske model. Vil du. Vil du beskrive, hvad betyder det, og hvor kommer det fra?

SPEAKER_03 9:43

Ja, altså den danske model. Det har også taget lidt betydning i nya tid. Så bruger man dem jo om masse udvisninger og deportationslejrer og sådan noget. Men typisk, når man snakker om den danske model, og når dansker blæser sig med det, så er det den danske model for arbejdsmarkedet. Og der taler man om, at arbejdsgiver, altså på den ene side, de anerkender arbejdernes ret til at organisere sig i fagforen. Og på den anden side, så anerkender arbejderne, altså arbejdstærerne og lønmoderne anerkender chefernes ledelsesret, så retten til at lede og retten til at hyre og fyre. Og den danske model kommer ud af de første 25 år med strækker og faglige kampe i Danmark. Og det der vi tilbage i tiden, hvor Socialdemokratiet var sådan relativt kul. Der er sket vildt mange strække. Man fik organiseret flere og flere mennesker, og man strækkede, fordi det virkede. De fik kæmpe beginster. Der standarder blev hævet. Betrækkeligt. Så det var en strategi, der virkede. Man fik flere og flere med. Og for Danmark, som måske stat. Så betød det, at økonomien i høj grad nogen stået gik i stå. Der var strækker på nogle frikker i hundred om året. Og hvis der ikke var strækker, så var der logouts, altså, hvor arbejdsgiver låser dørerne til frikken, og ikke tilladet, at folk går på arbejde. Så det er sindssygt konfliktfyldt arbejdsmarked i nogle secter.

SPEAKER_01 11:14

Så jeg tilhold til det nogle gange sådan, så synes jeg, at der kan være meget retorik blandt politikere af sådan, unge aktivister som mig selv som er helt vildt. Aggressiv og helt vildt voldsparet eller ekstremme. Måske er det, hvor jeg er ekstrem, hvor man det der. Det kan jo ikke sammenlignes med det, du sidder og fortæller nu. Det synes jeg bare er interessant.

SPEAKER_03 11:37

Det kan slet ikke sammenlignes. Og så gik strækker. De gik rigtig godt for arbejder på nog. Men på andre måder. Så kunne man også kan se sådan, det fandme også hårdt at gå på strække. Du får ikke nog løn. Så du laver ligesom af penge, som dine kammerater har sparet sammen til dig i strækkekasser. Så det var måske heller ikke en strategi, der var bæredygtigt på langt sigt begyndt flere og flere og minder. Det kan man godt diskutere. Den danske model, den kommer af det kæmpe kompromis. Det et kæmpe kompromis for arbejdevægelsen. Og i virkeligheden også, især hvis du er socialdemokrat, så er det også et kompromis for kapitalistklassen. Det kan vi også diskutere senere, hvis det er. Men man sætter sig ned, og så ser man, vi er nødt til at få ro. Vi er nødt til at få ro på arbejdsmarkedet. Vi er nødt til at holde hjulene i gang. Det lyder meget socialdemokratisk.

SPEAKER_06 12:28

Rå på arbejdsmarkedet er noget af det mest socialdemokratisk målt.

SPEAKER_03 12:32

Og så ser man det primære problem for arbejderne. Det er, at arbejdsgiverne ikke anerkender fagforeningerne. Og så får vi den anerkendelse. Og det primære problem for arbejdsgiverne, det var egentlig, at arbejderne vil jo gerne overtage frigerne. De vil jo gerne ind og pille ved ledelsesretten. De vil jo gerne have nationaliser. Det var revolutionært. Men det giver de køb på, og så får de hver den der genstelige anerkendelse. Og hvis man skal sker det helt ud af paket, så betyder det, at man bliver enig om, at vi kan lave en overenskomst. Den galder for alle arbejderne. Det er ikke noget, man behøver individuelt forhandle om. Og så længe overenskomsten gælder, det er jo typisk et år, to år, fire år, det er lidt forskellige. Så længe overenskomsten gælder, så lover seferne, vi kommer ikke til at lokke af jer, og vi respekterer vilkården. Og på den anden side, så laver arbejderne. Vi kommer ikke til at strække. Så begge parter giver ligesom deres kampnidel væk i en periode. Og så kommer der ro på sagerne. Det er den danske model.

SPEAKER_06 13:34

Det bliver beslutet i det, der kalder september lige i 1899 ikke. Og det har jo nogle gange beskrivet som en kan en klassisk kompromis mellem at arbejderne. Og kapitalistklassen, i stedet for at tage den her direkte konflikt i mellem sig, så man kommer til et kompromis omkring, at vi laver nogle regler omkring, hvordan vi gør på hinanden.

SPEAKER_03 14:06

Nær ikke. Man kan sige, det gjorde man ikke i andre lande. Og nogen steder førte det til revolution. Altså ladge så videre i hundling. Det er jo det, der sker. Og i andre lande, så førte det jo til noget helt andet. Hvis vi kigger på USA, hvor der var egentlig flere. USA var bedre fagligt organiseret end Danmark var i rigtig mange år. Men er det ikke længere. Der kan man se, at kapitaliserne i høj grad har fundet. Det har det selvfølgelig også i Rusland.

SPEAKER_01 14:34

Det er virkelig interessant det der med, at som så revolutioner er sådan, okay. Det er det virkelig kompromis af sådan, at vi lær være med at bruge det magtmiddel, vi har, som er strække for at få de her i den her tilfælde basik. Frihed eller god, som er, at vi har en ordentlig løn. Og så er det ligesom den ordentlige løn og den lige retfærdig løn, så man ligesom opfrost den her magt, man egentlig til at udfordre og udfordre sin.

SPEAKER_03 15:06

Og vi skal også bare huske, at det er folk, som arbejder 10-11 timer om dagen vandet til lørdag året ud. Og timers arbejdsdanden sker mere 20 år efter det her. Så det er bære hårdt.

SPEAKER_06 15:21

Det er så vildt, at det også har tid til at organisere sig. Aller det følger, at hvis jeg har været på en 8-timerslagt i arbejdet, så jeg virkelig træt efter. Og den mennesker, som arbejder 10-11 timer om dagen, måske endda 6 dag immungenen, och så bæg efter att vi får föreningsmåden.

SPEAKER_03 15:43

Det är så vild. Det blir kriminaliseret, og det har blivet repressionen för begynsning. Det kan man respekt för det.

SPEAKER_06 15:52

Du nämnde där att arbejdernas, alltså deras hovedvåben i den här kampen är ju strejken. Och arbetsgivarnas hovedvåben är så lockouten. Och strejken betyder så bara att arbetarna siger att vi kommer ikke till arbejde i det. Och locguten betyder att arbetsgivaren ser att det ikke må arbejdde i det. Det synes jag bara lite sjår. Det är sådan lite petis skærig over. Det kommer ikke til arbejd. Nej, men det er im faktisk det heller ikke kommer til arbejde. Ja. Selvom det selvfølgelig gånger.

SPEAKER_03 16:29

Der sker samtidigt ikke. Men man så jo selvfølgelig også det måsatte, hvor initiativet lov hos arbejdsgiverne. Og det kan man sige i september det kommer ud af. Altså det der blev til dansk arbejdsgiverforen. De prøvede at klække arbejdsbevægelsen. Så de lavede en national logout, som var, jeg tror den var i 4 måneder. Og største delen af de organiserede arbejdere i Danmark fik fødevarstøtte fra udlandet fra fagforen i udlandet. Så man prøvet, en gang falt, nu prøver vi at kæke arbejd og bevægelsen. Og det endte så med det her kompromis.

SPEAKER_01 17:02

Takd. Det er ikke sindssygt at sidde med så meget magt over så mange mennesker. Og så er sådan her, I skal fuck ikke have lov til at organisere. I skal fucking ikke have nogen rettigheder. Så nu tager jeg arbejde fra her i fire måneder.

SPEAKER_06 17:18

Og så ikke, der sølter dem ud?

SPEAKER_01 17:21

Jo helt. Det er jo sådan noget ene vilde konge, fælder sådan noget metod nærmest.

SPEAKER_03 17:28

Ja. Det var også på et tidspunkt, hvor kongen i princippet, så havde udpeget regeringen i mange år. Forting om sådan det danske demokrati spiller også her. Man skal huske, at arbejde bevægelsen har jo ikke. I store træk har de ikke stemmeret på det her tidspunkt. Det er meget få arbejder, som har stemmeret. Det er også derfor, de organiserer sig i fagforen og ikke i parlamentarisk politik.

SPEAKER_01 17:52

Det er virkelig. Det er godt at vide. Det er godt det her.

SPEAKER_06 17:56

Så kom septemberet til. Og det sætter ju så en standard för dennde det aldrig, att så förhandlas overenskomster på tå treårlig basis. Og jag synes, det är viktigt om ævnert att det har ovskomsten att det är kollektiveret att det är kun. VS 3F för exempel förhandlar om en årenskomst med densk industri i en specifik sektor eller ett landet. Så det är kun 3 medlemmar som omfattas av den årenskomst. Alla arbetare som arbetar på arbetsplats och vad årenskomsten gäller omfattas av den årenskomst. Och jag kigger lite på statistiken för att vi startade här, och i Danmark i det så har alla offentliga arbetsplatser har en årenskomst. Och 90 procent af det privata har ovenskomst. Så det är faktiskt rätt få arbetsplatser i Danmark som inte omfattet för den årenskomst.

SPEAKER_03 18:58

Det är ju exceptionellt, hvis man kigger på resten af det lännen som Danmark titli har samling med. Det är meget osvanligt.

SPEAKER_06 19:06

Och en av grunderna till att vi ville have det här samtalet? Det var ju faktiskt en diskussion som vi har ved ett tidpunkt någon af oss. Så man så med uppkring så. Hvordan forgår det oghoved at strække? Hvad er det, der skal ske? Er det lovligt at strække? Er det ulovligt at strække? Hvor norm man ikke? Hv er det, der forhandler overenskomst. Hvordan får man mulighed for at påvirke de overenskomster, det galerens arbejdsplads. Alla mulig sådan et spørgsmål.

SPEAKER_01 19:40

Og også fordi, at lige nu i forhold til sådan noget med Palæstina. Aktivisme, ser vi jo andre lande, hvor det at nedlægge sit arbejde og strækket bliver brugt som et meget effektivt middel. Så det er jo også en tanke, jeg har. Hvorfor sker det ikke her?

SPEAKER_06 19:57

Ja. Så måske kan du sige noget om fredspægten og det der. Findes der ulovlige og strækker eller lovlig at strække, eller hvad må man strækker? Og hvad betyder det?

SPEAKER_03 20:09

Altså, man kan sige, der er jo ikke noget. Net, der er særligt ved den danske model. Det er også, at noget af det, som arbejdsgiverne og arbejdstagerne, altså arbejderne kunne blive inde i om. Det var, hvor vi skulle bland staten udenom. Fordi de kunne godt se, at arbejderne vil godt. Vi har ikke nogen, altså vi har en nulmart i staten på det her tidspunkt. Så vi vil ikke have staten laver regler. Vi kan forhandle os til bedre regler gennem arbejdsmarkedets parter gennem overenskomsterne, så det er idéen. Så den danske stat er ikke typisk med til at skabe overenskomster. U kun som en arbejdsgiver. Så når vi snakker om lovligt versus ulovligt, så det er jo ikke fordi, hvis du laver en strække, selv en strække, som din fagforen er uenig i. Det er jo ikke noget, du kommer i fængsel for. Det er jo ulovligt. Og på den måde er det heller ikke noget, der er lovreguleret i Danmark. Det er jo din, hvad skal man sige din ret til at organisere dig, som du vil, og det er jo en menneskeret. Som du har rent juridisk. Det er jo den, der gør, du kan være med i en fagforening i dag. Hvis du gerne vil strække, så kan du ikke bare beslutte at gøre det. Det kan du godt. Men du bliver socialt straffet af din fagforen og økonomisk straffet. Men typisk så figurerer strækkerne først i perioden, hvor en såenskomst er op til forhandling igen. Så det kan være, at der er gået tre år, når overenskomster er løbet ud, og så sidder dig og din klub, altså de andre, som er i fagforen på din arbejdsplads, og prøver at blive enige med jer eller jer arbejdsgiver og en ny fagforen. Hvis de kommer med et bud, og man alle sammen ser, at det er noget lort, det gider vi ikke. Så er strækken i gå sådan lovlig, så kan man vælge at strække for pres arbejdsgiveren til at give en. Bære kontrakt. Og det er typisk der, vi ser strækker i Danmark. Det ved overenskomstforhandlinger. Og det kan virke rigtig godt. Det er slet ikke fortalt det andet. Det skal man jo gøre. Det giver mening. Det er jo der, man kan vise sine musk, som arbejder. Omvendt kan man sige, at hvis du sidder midt i en overenskomstperiode. Du har en overenskomst, den udløber først om to år, og du finder ud af, der er faktisk noget lort vi har skrevet under på. Det er slet ikke godt. Eller vores arbejdsforhold er ikke som det skulle være, eller vi tjer 20% mindre i løn end den mindest siden af. Så er du fredspligt. Det var der, hvor du spørger indt. Og din fredspligt i sådan en fagforeningssamhæng er bare, at det betyder at du ikke må strække. Når du har en overenskomst, så må du ikke strække.

SPEAKER_06 22:46

Og hvad sker det, hvis man strækker lige ved.

SPEAKER_03 22:48

Hvis du gør det lige valt, så kommer der problemer. Fordi så kommer i din egen fagforen med deres store fagforeningsebald. Og banker der til, du holder op. Og typisk for man, hvad skal man sige bøde inden for sådan et privat system for at motivere en til at stoppe med at strække. Fordi det, man gør det, at man udler den danske mål. Det er sådan, man skal se det. Og det synes jeg ikke, fordi jeg er en i, men bare for forklare det.

SPEAKER_01 23:20

Det synes jeg er helt. Nu er man lige noget til rigtig. Det synes jeg er helt vildt. Jeg for godt. Nu har vi den her historiske kontekst. Og jeg forstår godt. Hvis man sidder i lort til halsen, så vil man jo gøre alt muligt, for det bliver bedre. Men jeg synes, det er helt vildt, at der er. Det er jo ikke en lovgning, men i hvert fald en praksis, der gør, at det reelt set ikke er muligt for en at strække. Og ligesom som lid på en måde af sådan en arbejdsplads demonstration på en eller anden måde. At det ikke er muligt. Medrev, det er jo altså tre år, to år, det er lang tid.

SPEAKER_03 23:57

Det er super lang tid. Og det er jo sikkert, at man var med til at lave en sin overenskomst. Og der skal en masse andre ting i mellem tidligt. Det skal en gang imellem. Men det hedder sådan ulovlig arbejdsnedlæggelse. Men den er ikke ulovligt i straffelens på stand, men kun inden for, så man sige den danske model.

SPEAKER_06 24:15

Men du har sagt, at den danske modell er exceptionel på mange, eller måden som arbejdsmarkedet fungerer i Danmark er exceptionel på mange måder. Og repressionen, hvis man går imod den danska modellen, er jo også exceptionel i danmark. Altså båden som man får i Danmark, hvis man sträker årens, vad årens konstrid, tror jeg det tekniska år. Den er meget høj i forhold til mange andra länder. Den plar og ligger på 50 kroner par timet. Hvilket betyder, at hvis du strækker ulovligt i år set i mere end meget begrænset period, så bliver det hurtigt meget dyrt.

SPEAKER_01 25:02

Det synes jeg er helt vildt. Det kan jeg bare sige. Det synes jeg godt nok, at det er et voldsomt frihedsbegrænsning. Det er også virkelig et. Det er jo virkelig en måde at holde arbejder på plads på, eller sådan virkelig og understreger.

SPEAKER_06 25:18

Og det gør, at man vil disciplinere ikke kun af sin arbejdsgiver, men også potentielt af sin fagforening, som just være ens repræsentante, og dem, der størter imod ens arbejdsgiver, men som så godt kan være dem, der i sted fra politikers skærdan på, at sige, at nu skal du tilbage til arbejde.

SPEAKER_03 25:41

Det har været den revolutionær kritik af den danske model, altså lige siden den blev indført. Det var, at vi skal ikke være vores egne politique. Det skal også nok klar.

SPEAKER_01 25:52

Ja det er faktisk nok. Det er godt nok. Det er virkelig sådan en bremse klods for forandring fra. Det må man godt nok sige.

SPEAKER_03 26:01

Men det skal også se sig, hvis man så er på en af de 29 procent af arbejdspladser i det private, som ikke er organiseret fagligt. Så skal man bare føge den af. Det ikke må bare stærk.

unknown 26:12

Det er ikke det.

SPEAKER_03 26:14

Der er ikke nogen konsist. Tværtimod, så får man helt sikkert nogle opringninger fra 3F eller dans magisterforeningen, som vil prøve at hjælpe ind med det. Men ikke så når man har en ovenskomst, så er der meget ordnet forhold.

SPEAKER_06 26:30

Det er ikke helt det samme, men for et par år siden, når jeg bod i Sverige, så var jeg involveret i en huslipkonflikt. Var det ikke var en ordenskomst. Och netav exakt det här sket. Att alltså. Föreningen föreningen. Det var det var sådan helt begastret att ræk ut til oss och var så att det är så gratis. Jag ska bara komma med och bli medlem. Og så kom der en avtell med urlingen og laverforeningen. Og den var virkelig dårlig. Det var exakt det samma som vi tidligere havde gået i konflikt imod, som det nu bare skriver noget på. Og så var det bare sådan, ja. Nu har vi en aftal, og det er jo det vigtigste.

SPEAKER_01 27:25

Det er vigtigt, når dem der skal kæme. Når man ikke må kæmpe sin. Det er jo lidt det der med fagforeningerne. Det er jo tænker ikke nødvendigvis, at i situationtegn er dårligt at være fagligt organiseret. Det betyder jo bare, at man er organiseret som arbejdsplads eller andre, som har samme idéer som en selv, som arbejder. Men det her med fagforeningerne, at det ligesom. Det er ligesom dem, der skal kæmpe ens kamp på en eller anden måde, eller kæmpe på vegne af en. Og hvis man ikke længere kan stå på, at de rent faktisk kæmper den kamp på den måde, som man forventer, at de gør. Eller at det af en eller anden grund, som jeg ikke forstår, ikke kan lade sig gøre, og de kæmpe kampe, så bliver det jo ret.

SPEAKER_03 28:08

Og i gamle dag, så var fagforenerne virkelig små og meget lokal. Og en af de mindste, det var piano fortidbyggendes fagforening. Det bygger sådan et specielt klaver i havde 22 medlemmer. Så det var så, når de holdt generalforsamlingen, så underskriver alle medlemmerne overenskomsten med det samme. Og det synes jeg bare et rigtig fint billed på, hvor anderledes det er i dag, hvor folk er i de her voldsomt store farforinger som regel, som også har svært ved at sige anerkende lokale behov eller lokale forhold.

SPEAKER_06 28:39

Ja, för det er jo også det, at hvis man er utilsk med sin fagforening og gerne vil have något andet. Så det ikke nødvendigvis så nemt att få det. Det här arbetsrättsliga begrip, der hedder förhandlingsrätt. Så betyder vilken færforening som må representera arbetarna. Och det har varit också historiskt har jag förstået det som att det har faktiskt har varit rätt många konflikter omkring förhandlingsrätt och alltså vem där en representant för arbetarna. Og för exempel så fandjer jag att akademikerna, alltså i det stora hållganisation, att det påstår som ett resultat av sådan en kamp. Det var en grupp af mennesker som syntes, at vi synes ikke, vi representeret vores fagforening. Vi vil gerne have en ny og gik i stræk for at kunne blive repræsenteret af sin egen fagforening. Men det sker meget challent i Danmark, at det lykkedes.

SPEAKER_03 29:42

Det virkelig yder sjældent. Og man kan sige, det er også, at I mangel på det lyder meget neoliberalt det, men i mangel på konkurrence. Altså hvis du er sygplagisk, så er der en fagforen, du kan være medlem i de fleste brancher har ligesom bare et sted, hvor man bliver gelettet hen. Og det alligevel dem, der har forhandlingsretten. Så selv hvis du siger jist, men du er møde i dans magisterforening i stedet for at juf, så er det synes ikke lige meget, fordi det stadigvæk juf, der forhandler.

SPEAKER_06 30:10

For din arbejdsplads. Og det kræves virkelig meget for dig at så kunde overtage forhandlingsretten til det.

SPEAKER_03 30:21

Det er meget skilligt i fall?

SPEAKER_06 30:23

Jeg kunne ikke finde rätt många eksempler. Jeg kunne finde något enkelte exempel på vad det motsattar med sket, att arbetsgivaren har været sådan, i dag förhandlar med beslutet att. För exempel i CC-konflikten med provis i 2011. Så en av det mer radikala fagföreningarna som organiserade IT-folk. Og det havde også en mer demokratisk beslutningstruktur än många andra fagföreninger. Men efter en lång konflikt i den här verksamhed, som hedder CSC, så beslutter dem, at det ville forhandla med en anden. Og det vandt så den kamp at locke pro samedlemmer i lang tid nok til at tæfter, som jeg har forstået i hvert fald.

SPEAKER_03 31:12

Og det er jo heller ikke nu særligt og kritiserer den danske modal og fagforen rigtig meget, og det er jo mega fedt, fordi det får den godt at vid. Men det er jo ikke fordi, man jo ikke fordi den dårlig det at være med i en fagforen. Det er ikke fordi, at man ikke får noget ud af det, eller de ikke gør noget godt. Det var det, vi skulle snakke om.

SPEAKER_06 31:34

Hvis vi nu skal sige bare en kort tur til noget, der er andet mindre revolutionært. Der et begreb, som bliver kæst rundt ret meget gullig foreningen. Vil du sige noget om det?

SPEAKER_03 31:49

Ja, altså. Det er jo så tilbage til neoliberalismen, ikke jo et eksempel på neoliberalismen. Og noget af det, som jeg skal nok forklare, hvad den gulg fagforen er lidt øjeblik. Men man kan sige, i gamle dag. F at der kom en masse fagforeningsfindige regler fra EU, som blev implementeret i Danmark, bla bla bla. I gamle dage, så var der et kæmpe socialt pres på de fleste arbejdspladser, for at selvfølgelig skulle være med en fagforen. Ellers fik du virkelig den kolde skulder, og andre steder kunne det være endnu grove. Så blev man måppet, eller man blev måske overfaldet. Og det betyder, at i praksis, så kunne man også gennem nogle regler presse alle til at være medlem i en fagforen. Man kunne tvinge folk til at være med i en fagforing, hvis det skulle ansættes et sted. Og det kom i af sagen. Det er jo i strid med foreningsfriheden. Du kan ikke tvinge nogen til at være med i en bestemt fagforening. Og i og med, at man, uanset hvilken fagforen man er med i, har godt eller nyder overenskomsten, så kom der nogle alternativer til de etablerede fagforeninger. De top styret centristiske, socialdemokratiske fagforeninger. Nu snakker jeg så i 1970'erne og 80'erne. Der var da et væsentlig overlapp mellem Socialdemokratiet og mange fagforeninger. Og så kom de gule fagforeninger, og det kommer ud af sådan kristne, antifagforenings tankekang. Den største høder også kristelig fagforening, altså krif. Det er der, der altså rad, hvis man hører på træ, eller ikke patræ, men the voice eller hele sådan reklamer for krift. Og det er sådan, det er sådan. Det er lidt ligesom lightsord og vand. Det smærer ikke lige så godt, og der er ikke noget sukker i. Men det er billed. Men det er billigt, og du bliver nok syg. Det er lidt længere noget af vejen. Du skal nok. Der nok lidt dårligt ved det ikke at få noget ud af det nu. Sådan færdigt her. Det er nok noget, der er der af. Og det er organiseret på en eller anden måde, men de er billig. Det er også dyrt at være medlem i en fagforen, hvis man ikke slår, at man får et fuldtidsarbejde. Det koster gerne tusin kroner om måned. Eller mere. Og der er kriget mere billig, men det giver heller ikke det samme. Og der kan man bare se de her gule fagforeninger, som man kalder dem. Altså i modsætning til de røde fagforeninger, de socialdemokratiske fagforener. At er dårligere. I hvert fald for dig som arbejdsgiv. Det er rigtig god for kapitalisterne.

SPEAKER_01 34:29

Men altså, hvorfor eksisterer? For jeg hører, at det var nogen, man kunne melde sig ind i for ikke at blive fuldstændig måppet ud af sin arbejdsplads, så kunne man melde sig ind i en fagforening, som ikke var så fagforeningsagtigt. Men hvorfor eksisterer det stadig, ikke så?

SPEAKER_03 34:42

Ja. Så det, jeg prøver at sige, det var, at måske blandt sammen. Det gør, vi skal klippe lidt i det her. De godle fagforeninger findes, fordi der ikke er. Man kan ikke laver foreningsvang. Det er ulovligt. Så det betyder, at man kan ikke på en arbejdsladet skal man ikke tvænge nogen til at være medlem af en fagforening. Men i stedet for, så kan du nyde godt af nogle af rettighederne, som man får, hvis man er faglig organiseret, ved mellet i en god fagforening i stedet for en rød fagforen eller en almindelig fagforing. Som er billig og billigere på det andet.

SPEAKER_06 35:17

Især fordi folk er så igen af overenskomsterne i kollektiver, så hvis det stadig er den røde fagforening, som forhandler om overensk, så får du stadig del af alle de ting, som bliver forhandlet omkring.

SPEAKER_03 35:34

Så du mister ikke noget, som løb modtager. Aller arbejder. Kalder vi det bare i dag måske. Og det er jo bare virksomheder. Altså de her gulefændinger bare virksomhed.

SPEAKER_06 35:46

Jeg fandt det her på Griffes hjemmeside, altså på deres beskrivelse af sig selv. Så skriv det omkring sit, hvordan det blev dannet fra starten. Baggrunden var en frustration over det eksisterende fagforen om tiltaget kamp mellem arbejdsgivere og lunder. Sæfterne ønsker at skabe et alternativ til klassiket.

SPEAKER_03 36:07

Ja. Det blev det jo, det blev den af, hvad skal man sige midt op. Mid op folk både i folk den gange.

SPEAKER_06 36:17

Og det elsker, at klæd i afserne over fagforeningsmåningen. Der burde være en nulltolerance for fagforeningsmåning siger ikke.

SPEAKER_03 36:30

Men der både måbning er også dårligt. Men der burde jo også være en nulltolerance over for at være usyldisk.

SPEAKER_01 36:38

Ja også der udnytte andre mennesker, og sådan ud andre menneskeres arbejdskraft, hergiger. Og allt muligt, som der burde være nulltranse overfor.

SPEAKER_06 36:49

Jeg har et annat citat här fra en artikel som någonting krifra skrev, hvor du ser, att det kan ikke passa att vuxna människor opföra sig som börner här och börn, för du ser annalys under dem selv, eller har taget annat väl än dem. Det är faktiskt något helt annat att folk syner att du är nöram, för du är osolidarisk och ikke köpa samman med dem. Vist du ser annud eller så annan håll. Det är ikke strukturell diskriminering. A folk synster att du er nöram, fordi du bara en troh.

SPEAKER_01 37:23

Altid tag det største stoker og aldrig bære. Aller, det er ikke det samme som nælder nu.

SPEAKER_02 37:29

Mild längre kriffer.

SPEAKER_01 37:32

Det var det største stå.

SPEAKER_02 37:35

Vi vil gerne være domt svint.

SPEAKER_01 37:38

A du også vild med. Og tager jeg tager tager man aldrig.

SPEAKER_06 37:45

Okej. Så hvis vi skal vende tilbage til grundspørgsmålet. Hvorfor er der ikke nogale flagforing i Danmark? Hvorfor er der ikke en syndalistisk fagforening i Danmark fandt?

SPEAKER_03 37:57

Altså jeg tror, der jo både. Der er to spor, vi kunne gå ned af. Og det ene spor var at starte med, og så kan vi måske snakke om det andet spor bagefter. Men der sker, og nu går vi lidt tilbage i historien ikke. Efter september i 189, der kommer der jo en revolutionær opposition. Der er nogen, der stadig er revolutionære. De kan godt se, hvor det var et kæmpe komprom. Måske var det forstå et kompromis, og vi har givet vores allerstørste våben væk i virkeligheden på en reformistisk måde. De her mennesker begynder jo organisere sig på forskellige måder. Nogle af dem danger, man skal revolutionær fagforen. Der er jo en syndikalistisk bevægelse i Danmark i 1910 og 1920'erne. Det var ikke så længe, men den er der. Og de er jo imod septemberforløb. Det synes, det var den værste idé i verden. De fleste af de her mennesker finder ud af, at septemberforløb er nok kommet for at blive. Fel der er rigtig mange, der er rigtig glade for det. Socialdemokraterne. Og Socialdemokraterne er jo lige så stille og roligt begyndt at blive reformistiske. De anerkender kongemagten, så de kan få en minister, de går i regeringen sen. Og det alt sammen skal jo i tak med, at stemmeretten jo også bliver mere og mere universel. Så det pludselig har arbejderklæsen også stemmeret. Og så er et skift i, at de revolutionær, pludselig kan orienterer sig imod parlamentarisk politik i stedet for fagforeningspolitik. Og det tror jeg egentlig er den største grund. Fordi for de revolutionære, så kan de få the best of the both worlds, at man kan tage til møde i dansk kommunistisk parti om aftenen, og man kan have overenskomst på sin arbejdsplads, hvor man får højere løn. Det lyder så drømt. Det er jo drømt. Så man kan se, selvom at fagforeningskampen i høj grad bliver reformistisk og kompromis, så kommer de revolutionære drømninger i venstre indsede politik i socialistisk politikår i højere grad parlamentarisk og internationalistisk.

SPEAKER_06 40:03

Og man kan jo sige, at septemberligt kom i meget tidligt i Danmark i forhold til lignende overanskomste andre steder. Det er flere årtider før det kommer godt lignende i Sverige for eksempel, hvor den syndikalistiske fagforening allerede er en etableret kræft og har sådan 10.000 medlemmer, når det kommer til. Og nogen sted er det jo slet ikke noget som ligner. september lige.

SPEAKER_01 40:34

Jeg ved, når vi bare sådan i vores DNA af super sådan en konfliktsky i Danmark, eller hvad der, der foregår. Det er også lidt den der. Nu kommer et lidt tidspænkt. Jeg må også tænke på sådan på det tidspunkt, hvor vi ligesom mistet enevælden i Danmark, ikke vi må ikke sige mistet stoppet med at have enelevænden i Danmark. Det var også, i forhold til andre steder i Europa, i hvert fald meget en meget rolig proces. Eller sådan, jeg ved ikke, om vi bare sådan generelt er lidt, så bange for konflikt og lidt andet.

SPEAKER_03 41:03

Ja, altså. Men der er jo aldrig, der er aldrig en stærk, hvad skal man sige, voldelig magsøende bevægelse, som der er jo i frankrig, f.eks. den franske Revolution, og hvad der sker bagefter. Der er også oprør. Altså i 1848, når Danmark får en grundlov og går væk fra gen. Det er jo samme år, som der er revolutioner. Blåde revolutioner og fire andre steder i Europa. Det er jo af frygt for, at det kunne ske i Danmark. Og så finder man, så det nok bedre, når vi laver et folketing, hvor der er sig en masse godser. Og så kan vi give nogle af de der rige handelsmænd. De kan også få en stemmeret og sådan noget. Så slipper vi for en blåd revolution. Det virker.

SPEAKER_06 41:48

Men jeg tænker også, at det ikke kun er, eller det har selvfølgelig historiske grønner også, men netop som vi nævnte tidligere, så er der også bare virkelig meget repression imod at prøve at lave sådan faglig radikalitet. Af alle mulige kampandlinger, som ikke er for den danske modal. Blier bare straffet virkelig hårdt.

SPEAKER_03 42:11

Ja, og fagforenerne i dag har det jo, altså ikke en revolution som sig. Det står jo ikke i vedterne i nogle fagforen. Det er følge ikke nogen, jeg kender. De arbejder jo meget konkret på arbejdsforholden nu her i den branche, hvor de er organiseret. Og så der jo nogle få fagforeninger, især træf, som har et internationalt sig. Og man kan også sige fx i forhold til shalbojotten, og bøjket imod af part og sådan i 40'erne og 90'erne, der var de danske fagforeninger stadig politisk aktivt, selvom de var socialdemokratiske styret, så var der jo en solidaritet med udlandet i en situation, der ligner lidt det her i Palestina, og det ser man i meget lav. Og nem også kun fra træ af i dag. Men de kan ikke. Og på en måde kan man også sige, det er nok heller ikke, det medlemmerne forventer i virkeligheden.

SPEAKER_01 43:08

Nej, ikke længere. Eller ikke længere. Og det er jo det, der synes, det er så interessant. Hvordan er det, man så kan aktivere eller mobilisere medlemmerne, eller hvordan kan man tage noget af den her oprørskejs tilbage til fagforeningerne? Og det eksisterer jo andre steder i verden, og også det der med, at solidaritet er jo et begreb, der handler om at kunne se sig selv i andre kampe. Altså at kunne se, hvordan andres kampe er ens egne kampe. Og det er bare som om at det blir er tabt i mange henseende, men også måske særligt også her i fagforenings hensen er være sådan, det er faktisk, jeg kan stå stærkere, hvis jeg organiserer mig med andre arbejdere andre steder, fordi hvis vi er flere. Så vi stærkere. Jeg ved ikke, hvordan sådan man gør det.

SPEAKER_03 44:06

Det var en strategi for både kommunister og i 50'erne, men især trods kisterne i Danmark i 70'erne og 80'erne. De havde jo sådan politik om, at man skulle være organiseret i sit parti, og man skulle være organiseret på sin arbejdsplads, og så gik de ind i brancher nogle gange. Så var det sådan, at nu skal vi radikalisere elkrike branchen. Og så prøvet de at radikalisere fagforenerne inden fra styre nogle af de store strækker, som der var i 70'erne og 80'erne. Det lykkedes det med på nogle måder. Men måske ikke baggår skærpen lys, og det er også meget nemt for os og sige. Så kan man godt stille spørgsmål ved. Det er jo i hvert fald ikke særligt et efter minder. Så der er nogen, der har prøvet at gøre det stadig godt i dag. Det er der ikke. Og så respekt for dem, der gør det. Det er ikke for at tale noget til jer eller dem. Men personligt tror jeg, at det er så tungt maskineri. Det er super tanker, som ikke rigtig kan vendes.

SPEAKER_06 45:05

Men jeg synes, det er som også er vigtigt. Nu bliver det meget, at vi har snakket meget om fagforeningerne, og hvor dårlig det er och allt muligt sådan. Jeg synes i hvert fald, at det är vigtigt att sig. A det är ju en radikal tradition för arbetsplatskemp i Danmark, også den ska man ska analys ut och mer sådan föranker i en lokal fartklubb än i fallföreningen. På att gå i strek för exempel, så jag lokal faukklubbor i Danmark som har brott andra kampmetoder som inte kan anfattas på den samma mål av den danska modell. För det är det svårt att sådan juridisk pinpoint. A för exempelvis man koller till näkta att avarbiga, eller det är många som helst i syden samma det, eller man arbetar langsamt, eller så. Det är alltså en annan tradition. Här fagligt arbet var man prar och som kommer utanför fagföreningar. Jag tror inte där någon lokala klubb som har brugt som sabotage eller att utlägga materieller hos verksamheterna som de arbetar för. Och det är så för det ikke nogen, det ser sin arbejdsgivare, eller till sin fagförening eller till politiet, eller vem det nu må. Men man måske i måden, man bliver nødt til at tänke på det fagforening er det där kæmpe monolet, og man kan ikke nødvendigvis bruge dem, så må man kigger på, hvordan man kan arbejde se rundt.

SPEAKER_03 46:52

Det tror jeg du har ret. Altså og hvis man vil noget radikaler om en masser af fagforeninger, eller aktivister i fagforeninger, eller aktivister, der er medlemmer af fagforeninger, som gør de her ting, men man er nødt til på grund af den danske model, at ligesom lægge en afstand til sin fagforen, når man træffer de valg. Og det er der nogen, der lykkes rigtig godt med at gøre. Silæsårej er sådan lidt kendt eksempel. De kan jo godt finde på, hvis der er nogen, der har bygget et stillads uden overenskomst, kan de godt finde på at gå stillads som i løbet af natten eller sådan noget. Det er jo total ulovligt i følge den danske modeller, og der selvfølgelig også straffåren og sådan noget. Men så længe man ikke gør det, altså ikke man ikke stiller sig op og siger. Nu kommer jeg som medlem af stillæsarbejders kløg og så vælger lidt her, så kan man godt slippe et sted med det.

SPEAKER_06 47:40

Og hvis du aldrig ved, at det var. At det var. At det her fagforeningen, som står bare det alligevel, så har man det stadigt som våben i forhandling afcis.

SPEAKER_01 47:53

Ja, det synes jeg er virkelig interessant. Og jeg ved jo også, at der er nogle aktivistiske kræfter og aktivistiske mennesker derude, som vi måske skulle have taget med i dag, som jo faktisk tror jeg på, at der er et kæmpe potentiale i det her med at gå mere fagforeningens vej og mere prøve sådan. Og i hvert fald, at måske ikke på samme måde ligesom meget gennem de officielle veje, men i hvert fald på en eller anden måde at organisere arbejderne, som er dele af fagforeningerne mere for at presse, måske deres fagforeninger, eller som du siger, at gøre noget mere autonomt i forhold til at presse deres fagforeninger.

SPEAKER_06 48:28

Ja. Har vi nogle afsluttende kommentarer?

SPEAKER_03 48:33

Altså, jeg synes selv, vi har så mange internationale kammerater, så lige er kommet til Danmark, så finder det jo sådan. Der er vildt mange fagforen. Jeg har ikke været, jeg er en fagforening. Og som tror, at bare det at være en fagforen. Det er bare sådan gateway. At næste år, så har vi generelt strækken, og så kommer revolutionen i Danmark. Og til dem. Der vil jeg bare sige, at jeg håber, du har ret, men også prøve til at tæt i en fagforen. Og se, hvad der er for dag sådan ikke. De kan noget andet, og vi skal holde på dem lige så længe, vi har den. Men det er nok ikke. Det er nok ikke det, som er nok. I hvert fald ikke i Danmark.

SPEAKER_01 49:14

Jeg har lyst til at slutte af med at sige, at jeg har lært helt vildt meget, som jeg ikke vidste omkring faglig organisering, også historisk set, men også hvordan det fungerer nu. Og jeg har måske også, jeg har talt med nogle andre. Jeg har sådan en lille forhåbning i maven om, at vi kan organisere. Måske bliver det ikke igennem fagforenerne, men vi kan organisere arbejderne. Og jeg bliver så inspireret af at se, hvordan der er kæmpe store havnearbejdersstrækker i andre steder i Europa, hvor der er nogen, der virkelig. Måske ikke har et bedre system til det, måske ikke er mere modige. Jeg ved ikke, hvorfor, men jeg tror på, at vi har kæmpe meget magt som arbejder, fordi eliten har brug for, at vi arbejder. Så jeg kan mærke, at jeg er glad for, at det her bagtæp af viden i forhold til det her håb for et potentiale mærker.

SPEAKER_06 50:06

Det er helt enig. Og det er en god måde at afslutte et sådan lidt lidt teknisk episode med om kampist. Vi ses.

SPEAKER_00 50:17

Jeg har ikke lov til, at det er ikke grund, at du ikke mere partier, selvom de er mange af dem, så er det jo ikke særlig klædning. Det er det. Det er bare.

SPEAKER_06 50:24

Du har lidt til dags af Chræder the System. En del af folkets radio.