Crack the System
Velkommen til Crack the System: en ny podcast, som vil give et månedligt overblik over, hvad der er sket på den radikale venstrefløj, samt dykke ned i et emne, som vi synes har særlig relevans hver måned.
Crack the System
Aktivistnyheder Marts
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Marts måned har været helt fyldt af irriterende valgtjohej, men vi prøver at samle op på alt andet som er sket i venstrefløjen siden sidste måned. Vi snakker om, hvorfor der er så mange forskellige 8. marts-arrangementer, hvordan vi skal forstå oliekrisen, om der er en mulighed for at få et våbenembargo gennem domstolene, og masser af andre nyheder fra gaderne.
Det bliver ket.
SPEAKER_06Det er da faktisk kig.
SPEAKER_00Jeg har måske ingår til, at det her over det, det om det må det er ikke contreving. Det er det. Hej.
SPEAKER_02Og velkommen til Crack The System. Det er podcast. Så jeg din podcast, hvor du hører om det vigtigste nyhed fra Vesterflyer i København og Danmark den 6. månet. Jeg bliver. Hvad vi ser.
SPEAKER_05Inspireret og man har et sloken, så skal man sige det med lidt mere sune. Inspireret og opdateret.
SPEAKER_02Ja tak. Vi prøver at gøre det klot, precis og relevant. Den sloggande. Og det første, så har vi nogle. Exceter. Det er. Pil. Vil du sig noget.
SPEAKER_04Jamen er jo så heldig, at fik lov at være det klar på det sidste afslutning, hvor Gave desværke ikke kunne deltage. Og det er simpelthen blevet. Ansat i en tidsbegrænset stilling på podcasten.
SPEAKER_02Ja. Du er. Vi har det ansat på et gigant, så vi ringer bare en halv timer før. Det mangler virkelig nu. Det er helt klank. Det er sådan det her i midab.
SPEAKER_05Det er hårdt. Men vi har aftalt, at hvis den her podcast for nok lidt, så kan I få lov til at blive fast. Så del det med jer venner.
SPEAKER_02Det får heller ikke nogen. Men så er det jo.
SPEAKER_05Det er kold, som gener på det her projekt.
SPEAKER_02Det er, hvad hedder der. Ubalt praktik i Chris.
SPEAKER_06Men så får man noget til CV tilgald. Og det er jo også en form for begaling. En fremtidsinvester, hvor man kan gøre noget, som man virkelig brand og. Det er det sag.
SPEAKER_02Og skal vi.
SPEAKER_06Hvala det for os.
SPEAKER_05Og det er klassisk? Det er lidt personen, og der er tot.
SPEAKER_02Det er også meget professionelle afslag. Det er det. Skal vi godt til nyheder for Marts måde 2026. Ja. Vi plær at sige noget om. Hvordan bliver det samme fatten? Ja, det har godt bid.
SPEAKER_05Min måned har bare været forurenet af valget, så jeg kan ikke tænke på andet. Nor. Det er ja. Det er lidt af valgforening.
SPEAKER_04Fuld sandet. Men Marts måned er jo en ret travl månede. Typ på den aktivistisk venstrefløje, synes jeg. Der sker meget. Der er to store begivenheder i hvert fald i København hver år. 1. marts og 8. marts. Vi dækkede jo 1. marts dem i sidste afsnit, så det kommer vi ikke til at sige noget om. Men de her to ting, det plejer dafølge lidt at være en god start på demosæsonen, kan man jo godt se.
SPEAKER_06Liges når de små løspiger kommer op ad jorden lige så stille i foråret, så er det som om, at alle sådan aktivister er lige så stillet kommer ud på gaden igen, fordi vi kan holde ud af der. Det er der lidt varm.
SPEAKER_05Nu kan man gå til dem og få.
SPEAKER_02Så vi kommer med conspirationsteorin, at placeret det værligt i Mars, for at opstryer det.
SPEAKER_06Måske. Måske.
SPEAKER_02Det tror jeg. Okay. Så. Marts måned. Aktivisk mærkedag, og valgforen.
SPEAKER_06Ja.
SPEAKER_02Skal vi gået nyhederne? Er det nogen, der har noget. Net, der er sket.
SPEAKER_06Jeg vil godt starte med sådan lidt letstart, som også var lidt en føles som en vigtig ting. Der er noget, der hedder årets pressefoto, som er en kategori inden for fotosjournalistik. I en større sådan awards show nærmest af forskellige slags kategorier. Men en af de kategorier, der er så det her poto awards show, det er årets pressefoto. I år er det simpelthen nogle fotografier, der er blevet taget af en protest, som var sidste år, faktisk omkring det her tidspunkt. En stor kæmpe masse af protester var for en mask hovedkvarter i forbindelse med en protestkame, der hedder Cot Tes for Genocide, som foregik primære ungdomshuset. Og der var en stor protest, hvor en hel masse mennesker, 800 mennesker, stormede politiet. Det gjorde de ikke. De er løb forbi politiet og blokerede masks hovedkvarter. Og det er der blevet taget rigtig mange flotte og voldsomme billeder af. Og blandt andet af den her journalist, som jeg ikke er huske, hver hover. Men som har taget nogle billeder af det her event, hvor der blandt andet viser meget fint, hvordan politiet udvede unødvendig vold. Det er noget, som har snakket meget om, i hvert fald også i tekst og sådan nogle forskellige ting. Men det var det en meget voldsombe, som demonstranterne fik fra den her protest. Jeg synes personligt bare, det var meget fedt, at de har fået så meget opmærksomhed, fordi det er en ret prestigeagtig ting som fotosjournalist og vinde en pris til det her awardshow. Så det synes jeg bare mega fedt. Og jeg har en vensom af fotosjournalist, som var der, som sagde, at der ligesom blev, der blev sagt ord som politi af magt den der misbrug af sin magtudøvelse. Og der blev bare sagt en masse ting til det der world show, som ikke så normalt bliver sagt. Så der er ligesom også nogle lidt nogle typer, der er blevet gjort opmærksom på det, det synes jeg bare var rigtig nice.
SPEAKER_02Jeg har lavet sådan en begyndelsen fra jorden, som var, hvor de sagde, at billederne viser ikke sympati med hver den ene eller den anden part. Det er nøgten fortalt helt uprædligt og meget overlinligt. Og så er selv et billede på, hvor folk bliver taget af politiar.
SPEAKER_06De her mennesker, der står uden våben, helt stille og bliver slået på, af knæppet fuldstændig upartisk billede. Altså det må man bare sige. Der er ikke noget i vinklingen eller klæpningen, eller vang af material, der gør, at man har en politisk holdning. Nag, grinnen, det er lidt i. Er der nogle andre, der har noget, de gerne vil fortælle.
SPEAKER_04Den 7. marts, der var der en demonstration imod af sidste. Der var blevet indkald af nogle mennesker på, som modsvarer på noget af de her nyastiske mobiliseringer i København. Der har været den her gruppe af unge skenhe, som har markeret sig især omkring rådsen, nærport og hosdan et parken. Så det er sådan at svar på det. Og der var ikke nogen, der var. Der sidder her lige nu, som var til sted til temen. Men det vi hører det var at var en fed dem, der var god stemning. Den sluttede hen i Folket Park. Og der jo var rive festival i forbindelse med 8. marts. Og skal man sige, at hvis man skal troderne, så er det en god gammel dags. Så blok afdostning nogen røg med løs, kampro stemning. Hvis man læser Danmarks Råd, TV tog og den slags ting, så blev billedet af dæmet lidt måder, fordi der var en DS ur, som sagde han blev slået i maven, mens hanger valgplakater op på drvs bro. Der var ikke nogen af, der var der, så det ved jeg ikke, om det er sket. Det vi hører, det er, at det var i hvert fald ikke så voldsomt, som medierne fik det til at lyde. Men det vi synes, der er sindssygt bekymrende som aktivister er, at justitsministeren Peter Hummelgård, som er en rigtig sat på mange måder. Går ind i sagen og bruger den i sin valgkampalt på en totalt unyanceret måde. Og man kan se, om man går ind for politisk overfald eller ej, det gør de fleste mennesker i Danmark vel ikke. Så kan man sige. Så er det jo interessant, hvad just ministeren vælger at trække op og problematiseret og politiserer. Og i det her tilfælde, så er det jo en fra hans eget ungdomsparti. Den sag, der er afslutet domstolen. Så vidt vi der ikke sæt sig mod nogen. Og så taler det jo i nogle fortællinger, hvor man kan sige, at nogle mennesker er beskyttet, og andre mennesker ikke er beskyttet. Og så har en masse andre jo brugt det her til at problematisere demonstrationer i det hele taget. Altså skal man overhovedet have lov til at holde demonstrationer hvis en ung dæst kan risikere at blive skubbet. Og det er jo vild skæmpende for os som i høj grad af både deltager og nogle gange planlægger af de her slags demor.
SPEAKER_06Jeg synes, det er virkelig interessant, det der med sådan. At man må bare sige, at folk kommer op slås. Det sker i skolegården, det sker på barnet, det sker alle mulige steder. Det er rigtig neden. Og ja, den her person er, hvis den her person er blevet slået, skal man selvfølgelig ikke blive slået i maven af hænge en valgplakat op. Det er jo ikke sådan super smart. Men så kommer på slås hele tiden. Så det er bare det, der med sådan at tage noget og blå et op på sådan et helt kæmpestort plan. Det synes jeg er så, det er så unøanceret på en eller anden måde.
SPEAKER_04Og det får mig til at tænke tilbage på nogle af de her demor, der har været første maj, hvor man kan sige, at folk fra den venstradikale miljø har været inde og protester typisk foran de socialdemokratiske taler, f.eks. vil lærerlopen i 2014, og også det seneste par år, faktisk ved Peter Hummelgård stale, hvis jeg husker korrekt. Og der har jeg også set med min egen løgn Unge venstre radikale mennesker blive slået ned, bliver tæsket, bliver skubbet af voksne mænd, altså håndværker, faglig organiseret træ for socialdemokrater og DSO. Og der ser man jo ikke randskrig fra medierne eller fra regeringen fra politisk hold. Det er måske tænkt lidover.
SPEAKER_06Ja det der med ikke noget nyt, at det kan blive fysisk. Når man er uenig, og det er bare jo ikke sådan. Det er jo rimelig barnligt. Men det sker eller sådan.
SPEAKER_05Jeg har nu allen. Jeg vil gerne uddybe en nyhed, fordi det var jo 8. marts, og der var helt vildt mange demonstrationer i over hele landet. Jeg var selv i København, så jeg så de demonstrationer der var i Køhavn. Jeg var til den demonstration, der var angeret af rifle revolutionær, intersektionel, internationale feminister, som også holdt et helt weekendsprogram i folketshus. I mod patriarket, kolonialisme, imperisme, fascisme, kapitalisme og vid supreitet. Hvad hedder den blanket? Hvid overhældet overhærdme. Vid overhærme. Det var et virkelig godt arrangement. Det må jeg bare sige, virkelig godt arrangeret. Og der var virkelig mange spændende talks. Jeg var til talk omkring ulighed i sundhedssystemet. Der var en masse transseparatistiske events, der var en fed fest. Der var folkekøkken. Det var faktisk bare virkelig hyggeligt. Og det er et event, der sker hvert år. Så hvis du miser årets rif, så skal du bare prioritere komme næsten år. Fordi det er så et godt arrangement. Så snakkede vi lidt om, før vi optår den her. Så vi begynder optage. At 8. marts er jo egentlig en lidt speciel demokultur, der hersker på den dag, fordi der er simpelthen så mange forskellige demonstrationer, i hvert fald i København. Det er ikke sådan en stor fælles marge. Aller du ved ligesom, der ofte er på Priden, at der er en officiel, eller så parlamentarisk demonstration og sådan uden om parlamentarisk, altså på den 1. marts, der er 14 demonstrationer. Kommunisterne har deres demonstration, rifla demonstration, kvinderhuset har deres demonstration. Politikerne har deres demonstration, jeg ved ikke. Er der nogen, der har hørt om nogle særlige demonstration af forgiv.
SPEAKER_02Jeg tror, at jeg har hørt om både den her, altså RF og den antiimperialistiske, altså fra antiimperialistisk sation. Og kommunistisk parti, tror jeg, jeg havde en, og nogle af generne, altså kvinder og dem rundt om det hæng, og nogle af partierne, altså enhedslister, og måske man om fag foreninger. Det kan være, at jeg tager helt forkert. Men jeg følger, at jeg har hørt om 5 forskellige demonstration.
SPEAKER_05Og jeg har tænkt lidt også over det, er det godt eller dårligt, hvor vi står sammen i en fælles demonstration. Og jeg har en af de ting, jeg synes, der er meget fedt ved, at der er så mange forskellige demonstrationer. Er, at det ligesom bliver en dag, hvor der er demonstrationer løbende i løbet af hele dagen over hele byen. Sådan det er meget svært at undgå at lægge magt til det 8. marts, fordi chancen for, der går en demo forbi der, selvom hvis det er en masse små demer. Så synes jeg faktisk bare, at det kan mærke noget særligt. At det ikke bare sådan, hvis der bare har været en demo, så bliver det helt ligesom blæst af på halvandet timer. Og så er vi færdig. Men nu dækker vi ligesom hele dagen ind. Det er jo meget. Er der nogen, der synes, det ikke kan godt være så mange dem.
SPEAKER_06Jeg kan da godt se, at der kunne være et stærkt symbol i at være rigtig mange samlet et sted. Og måske også noget. Måske kunne man håbe på noget spillover effekt på, at nogle af de her meget sidskinde orienteret og madser ligesom kunne blive inspireret af, at der også er andre køn, som kæmper den her dag for deres rettigheder. Så det er sådan. Så det er jo også kønskminoriteternes kampdag på mange måder. Og så er sådan. Det tror jeg kunne være meget spændende, men det på samtidig af det er så også det der ulempen, at vi kan risikere, at hvis vi bliver en kæmpe stor dæmo, så er der nogle af de her nuancer, som burde være så selvfølgelige, som kan blive, som kan modre, eller der er nogen, der simpelthen ikke forstår at inkludere på den måde, som vi skal, når vi har kvindernes international kampdag.
SPEAKER_04Det er også en dag, som er blevet mere politiseret, tror jeg, end den har været. Så hvis vi går 20 eller 30 år tilbage, så er der langt flere rundt arrangement, og de har langt større tilslutning, altså i tak med at sige feminismen også som globalt fænomen er blevet virkelig revitaliseret i forhold til hvad det har været tidligere. Men det er jo sådan en klassisk diskussion om fælles frøn, eller at man skal stå fast på alle sine principper hele tiden på en eller anden måde. Og jeg tror også, når der er så mange forskellige arrangementer, så er det udtryk for, at mange kvinder og kønset har mange forskellige behov, har lyst til at organisere forskellige og har en helt forskellig analyser. Og det kan være vildt svært at forenet. Jeg synes helt klart også, at der er noget smukt. Jeg ved i Oslo er der sådan en et stort arrangement, hvor det er ikke fordi, de er en alt, men så mødes omkring det er enige om, og så har de deres blokke. Forskellige tendenser indtandet i dimmon. Det kan også noget.
SPEAKER_02Jeg synes, det er lidt spændende af båden af mat, at det er mange små arranger på forskellige steder. Så i kontrast til fx 1. Så jeg tänker et rätt linande där märkisdag, hvor mange kommer ud på garden, og man samlar omkring så stået i stå för andra dimor som mer på man ser lite av sådan som är på agenten lige nu eller sådan noget. Det är ju heller ikke för det. Det är ju också fler första magdemonstrationer, men att det är noget där mer att samlade att alla är i fäldparken og sådan noget. Jeg ved ikke helt hvor det var forskelligt.
SPEAKER_05Skal vi gå videre til nyhed? Ja, hvem her nu.
SPEAKER_02Jeg kan sig noget. Sid avsnitt så ser vi, at 7. skolestrække. Og den har så fundet sted nu den 30. marts, så havde det sin landstægende skolestrække for at kræve, at den danske stad indfører en volgendar går imod Israel. Så der blev strækket i København i Aarhus, i Aalborg, i Odensa i vejlet og i tid. Og totalt så delt der ca. 800 elever på det forskellige steder. Det var største København, hvor der var 400 elever, som strækker andet sådan. Og på det fie gymnasium i København. Det skal jo ikke være sejligt. Så det blokeret skolen, så der ikke kunne skære nogen undervisning overhovedet. Så godt.
SPEAKER_04Det er jo virkelig. Det viser virkelig, hvad sådan landstærkning organisation kan ikke. Det er jo noget af det, som sufne har været rigtig gode til. Det er de her nationale kampagner, som er den aktivistiske venstre fløj faktisk ofte har virkelig svært ved at løfte.
SPEAKER_02Og det er virkelig fædt, at der sker ting i mindre byer også, og unge vandstrojenteret kan finde et fællesskab at gøre ting sammen med. Selvom man bor i vej andet i sted for eksempel.
SPEAKER_05Helt sikkert. Jeg har en nyhed mere. Der har været en demonstration på Kæshed Gård, altså det her udrejsercenter, der ligger op i Nøjland. Altså arrangeret af beboerne selv. A demonstration, hvor folk gik ud og slå på potter og pander og skabt lavet og prøver at råbe op omkring forholdene på Kæshed Gård. Der har været virkelig whack med det. Jeg har en artikel her, der står sådan noget. Kæshedgård beboer går af mok. Jeg synes bare, det har bare været så sindssygt at se. Dækningen af. En ting er, hvordan at du ved, hvide aktivister, der går på gaden, bliver dækket. Det bliver heller ikke dækket særligt godt. Men hvis man som beboer på et udrejssænder, du vil prøve at demonstrere, så bliver man set. Man bliver set som en sikkerhedsrisiko, simpelthen med det samme. Så det gør mig faktisk meget ret ked af det at se den nyhedsdærk. Og jeg er bare sige, at det er jo bare nice at høre, at der var de her demonstrationer. Og det håber jeg, at der bliver vilke for det. Det er jo fuldstænduk mindskelige forhold, der er på Kasper.
SPEAKER_06Jeg tænker også, ud over den der lidt vilde overskrift. De billeder, de har valgt, er også af nogle politibiler og en brandbil. Og sådan noget politi sikkerhedsbånd, de har sådan sat for noget. Så det er jo også bare sådan visuelt, hvordan de her, de prøver at vise noget, fordi der er nogen, der går ud og slået på nogle potter og nogle paner. Det er jo helt overdrevet. Mærkel det ikke.
SPEAKER_02Jeg kan ikke sige det. Det går af momt.
SPEAKER_06Jeg kan gå af mokt med sin potte og sine pandet. Har du mere at sige, eller kan jeg faktisk lidt i forlænge af det, fordi der har været en demo her den 26. marts. Det var i går. Og det er Forum for fængsel afskaffelse, som har lavet den. Som de kaldt for solidaritet med de indsattes protester. Alle skal have adgang til sundhed. Og det kommer, fordi vi snakkede også om det i vores forige nyhedsafsnit, tror jeg nok, at der er nogle indsatte på tværs af forskellige fængsler, som har protesteret. De nækede at gå ind i deres celler, og det gjorde de i en koordineret protest. Og det har forum for fængselsafskaffelse, så gerne vil solidaritet med ved så at lave en demo. Og de skriver ligesom, at ingen skal dø i vart, og vi støtter de indsættes protester. Og det er så åbenbart fordi, at der har været et dødfald grundet mangelse sundhedsbehandling. Og det har ligesom, hvad kan man sige, kickstartet det her protester. Det er bare mega fedt, at det er sket. De mødtes for en just ikke ministeriet for at vi solidaritet med de her protester. Og det vil vi også rigtig gerne gøre herinde fra, hvis der er nogen, der lytter der ud. Vi har jo fundet ud af, at der er ca. 100 personer, der lytter til vores afsnit den første uge, de kommer ud. Og hvis du er indsat, så vil vi bare rigtig gerne støtte op om den fængselsaktivismer og protest, om man kan lave, når man er indsat.
SPEAKER_02Så har der været en faglig konflikt. Lige efter at vi lavede varsnit om fagforen. Så var der en konflikt på nog nordisk byggeplads i Kallonborg. Vårbor ställer Industris og progress clean room installation som underlever det her. Og det er så helt man, jag slet ikke fet. Men det är den annå på en liksom. Det är två forskellige verksamheder. Men det har näktat att tagit åenskomst med trf. Samtidigt så underbetaler det der polskar. Man skärd därför. Det har nægt at tegner overensk.
SPEAKER_05Og hvis du tegner under Oenskam, så kan vi ikke blive ved med at underbetale vores polske arbejder.
SPEAKER_02Hvad er det? Hvad er det venstplan ikke forstår?
SPEAKER_06Altså ju skal have helvede jo kører. Vi kan jo ikke bare stå her og se til på den måde.
SPEAKER_02Mej. Og nog som dem. Attem somleverantør har næk at gøre nu ved situationen. Så man så hört sist episoden om stræk, så vid man ju att det att det ikke är i årens konst betyder att det ikke omfattet af frisflig. Så det gör att det är gott med stræk. Og.
SPEAKER_05Det färdt av vi förstår vad det fungerer nu.
SPEAKER_02Men nu ikke snakke så meget om sisterkonflikt, som betyder att andra fraförening kan nätta att utföra arbetet eller ydelser till den konflikframte virksomhed. Og i det här aktuella exempel så gjorde det, att arbejdet på hela byggaplansen kunne nedleges. Selv de varet afenskomsten eller ikke arbejdet for det firma, hvis det udførte sit arbejde, så ville det undersøta det firma. Så den 1. marts samlades over 100 flige aktivister og blocker hele byggeplen. Og mange af det uorganiserede arbejderna har tilslutte sig blokaden. Det var mega fedt. V et tidspunkt så blev hærligt valgt og det strækne kom ind på Bggplæsen for at kigge om der var, strikbridgare eller arbejde, som forgik på trods i stræk. Og politi kom til området med hånd, men greb ikke i den så slålige konflikt. Jeg ville nå det, at jeg snakke men af dem, som var del af den her aktion, som også havde hørt vores sidste afsnit. Og den personen ville virkelig sådan. Så man highliger det, at det med sypar konflikt et meget underbrugt og faktisk ret kræftfuldt værktøj, som findes i, også inden for den danske modal, og en opfordring til at det er noget, som kan gøre virkelig står lidt af hvis vi bruger det.
SPEAKER_06Og hvis du som jeg heller ikke lige fik sådan 100% fat i det tekniske med sygatstrækker, så kan man jo lige google det så bliver man helt sikker.
SPEAKER_04Jeg prøver faktisk at google det i morce. Og de første fem resultater, der kommer både fra dansk erhverv, dansk industri, kooperationen og sådan noget. Så det alt som arbejdsgiver foren. Så jeg vil heller bare lige ultre kort forklare det. Men hvis vi forestiller os, at du arbejder på en bar, du har ikke en overenskomst, og du prøver at få en, og din arbejdsgiver næfter at tegne en overenskomst, eller jeres overenskomst er løbet ud, og i prøver at genforhandle den. Så kan andre mennesker nægte at udføre tjenester for din arbejdsgiver. Så det kunne være, at alle dem, der var ansat som chauffør, der leverer øl til barn. De næger at levere øl til barn. Fordi der er ikke nogen overenskomst på barn. Og så betyder det, at din chef ikke kan holde barn åben, fordi der er ikke flere øl. Og så skal de i hvert fald selv ud og købe øven. Så er et rigtig effektivt redskab, som vi desværre ikke ser bliver brugt særlig ofte.
SPEAKER_05Og så er jeg sikker på, at jeg kan sige på hele podcastholdet vegne, at hvis du står i en faglig konflikt, hvor du har lyst til, at Chræder system går ind og sympat strækker med dig, så er vi bare altid klar.
SPEAKER_02Vi kommer ikke til at laver podcast. For ikke over den komst. Det er det. Virksom. Men det hele inte. Konflikten at nu efter forhandling med fag foren, så suspender det konflier fra begy plassen, indt at det tager morgen samst. Og det samme arbejde vil blive jævnt, men det vil.
SPEAKER_05Jamen altså, jeg kan da bare tage en nyhed mere. Det er jo ikke rigtig nyhed. Der har været folketings vand. Alle har været folketingsvand. Det har været en hårde. Man kigger alt for meget på. Man kan alt for meget på, der fang.
SPEAKER_06Maske han. Sanget. Fok han over det hele.
SPEAKER_05Der hænger. Og jeg synes bare. En ting, man kan blive irritet. Men hold kæft, jeg har også blevet trist i løbet af den her måned. At se. Altså valgkampen, og hvad det folk dækker. Altså der, hvor jeg bor, der hænger der bare af den samme hide mand i et jakkesæt fra dansk folkvishøj. Og der bare står, udvist kriminelle, og så står han der og kigger ind i kameran. Og jeg cykker forbi ham hver dag. Og jeg tænker hver gange, jeg kigger på hans grimme ansigt. Hvordan kan han ikke se, at han står på den forkerte side af historien. Altså hvordan det er lidt ligesom den der Monty Pison sketch. Are we the badties? Altså en nazist soldat, der står der i sin sorte uniform med krænk på kaskækken og alt muligt, og lige begynder at være sådan. Måske we the bad guys i det story. Og jeg kigger på ham der, der står der og sådan udvist kriminalet. Det var sådan, du har ikke læst histor, og du ved du, hvordan kan du. Hvordan kan du hænge sådan noget i gadet, og ikke se, at folk kommer ikke til at bevare dit minder godt i fremtiden. Det er så trist. Det er lige meget. Som vi optager nu, så ved vi stadig ikke med regeringen og sådan. Det bliver garanteret noget midt af fis. Noget af det, der har været positivt at se i valgkampen, det er, at i hvert fald her i København, hvor vi ser valgkampen. Har der faktisk været ret meget. Du ved folk, der har været ude og prøve at dække. Hvad er rasisterne valgplakater? Der er været. Jeg tror måske, det er Age, at der har været ude og lave sådan en racisme for satan. Kampagne. Og de har haft en masse klistermærker og afdækning og sådan noget. Og ligesom været ude og prøve at gøre opmærksom på. Menop og prøver at vise sig. Man kan ikke få lov til at hænge sit halmaterial op i gadet, heller ikke i velkempen, uden at vi tager ans fælles ansvar for det. Så det har måske været den eneste positiv ting, jeg har set med den her velkamp.
SPEAKER_06Mega god kampagne.
SPEAKER_05Men vi laver faktisk et fokusafsnit, som vi også optager i dag omkring valgkampen. Hvad synes vi mere om den? Hvad vil det sige? Hvad synes jeg? Hvad er vores holdninger til parlamentarisk politik generelt? Hvad synes du holdning til at stemme ikke at stemme? Så nu lukker vi valgkampen for nu, fordi vi har det op i halsen. Men hvis du har lyst til at lytte mere til det, så kan du lytte til vores fokus afsnitt.
SPEAKER_06Ja, og måske bare i forlængelse af vores system og hvor meget det stænker, så vil jeg gerne bringe nyhed omkring en højesteretsdom, som er blevet afvist. Fordi det her nu, jeg tror det sidste, det i hvert fald det sidste år, måske have andet landet år. Har tre NGO'er, Koks Farm Amnesty og Mellemfolk sammenvirke, forsøgt at, eller rejst en sag mod den danske stat. Og sagen har ligesom indeboret det her med, at Danmark er vær til at eksportere våben og våbendelt til Israel, som jo begår et folkemor. Og det har ligesom været undervejs. Og det har været sådan, jeg ved ikke, om jeg vil sige konvention. Det fucked er det. Tak. Kontroversielt. Pl en eller anden måde, fordi, og jeg forstår det ikke 100%, fordi jeg ikke er jurist eller advokat, men det er noget med, at i Danmark kan man ikke få sådan nogle forskellige domme igennem, hvis man ikke er personligt påvirket af konsekvenserne af det, man ligesom prøver at lægge dom imod. Så som en GO kan man ikke lave en sådan form for isolationsteg en princiel anklager eller få en princiel dom igennem, som handler om, at vi er med til at bryde menneskerettighed, og med til at lave et indirekte eller direkte at lavet en masse mor, fordi vi er med til at eksportere våben. Og de har ligesom prøvet at have en person med palestinensisk baggrund med i den her dom, som ligesom har kunne argumentere for at sige som jeg har familiemedlemmer, der er blevet dræbt, og bliver udsat for al den her trussel igennem den her folkemor, men det har ligesom ikke været nok, så den er blevet afvist af højeste ret.
SPEAKER_04Hele forsøget på at lave den her slags retssag, det taler jo ind sådan en tendens, som der også findes her aktivskret omkring Strategic litigation, kalder man det. Altså strategisk retssagsførelse på en eller anden måde. Og det viser sig igen og igen, at det er utroligt svært at gøre i Danmark. Domstolen er meget hurtigt til at afvise folk på baggrund af det, de kalder mangler rettelig personlig interesse. Og det betyder jo, at det ikke er redskab, at vi umiddelbart, såligt ofte kommer til at få glæder i Danmark, selvom det kan virke rigtig godt i andre line. Vi ser det jo også, hvis man sige især på klimaområdet, at der jo også rigtig mange forsøg på de her principelle retser, hvor man prøver at stævne staten for et eller andet og det er meget simpelt det lykkedes.
SPEAKER_06Ja, det er virkelig afligt, fordi det er virkelig arligt, fordi det ligesom, hvis det var gået igennem, kunne skabe noget hjemmel for fremtiden. Så jeg ved ikke så meget om lovgiv og sådan, men måske er stadig ved at forsøge og prøve at gøre det, fordi hvis de så kom igennem, kunne de som skabe en vej ind måske. Det er i hvert fald virkelig agligt. Det er lykkedes. Og jeg tror bare, jeg har lyst til at sige mega fedt, at nogle store ageorder, som har nogle penge noget motorkræft, har forsøgt det her.
SPEAKER_02Jeg synes også, er det er vigtigt at sige, at det ikke er. Domstolen har ikke ikke, at det er lovligt at sander våben, det har bare været sådan. Det vil jeg ikke, hvor det er, fordi det er ikke jeg, der er blevet bummet. Så hvorfor skal I rejse sådan sag omkring det.
SPEAKER_05Og der er bare noget helt vildt frustrerende over langsomligheden af de her ting. Og jeg er helt med på, at prøvet det hele af prøv at stæve staten og sådan noget, men jeg kan huske at høre om den her retssag. Det kom ud forholdsvis kort tid efter, at folkemrådet startede. Det er to år siden, at den her retssag blev annonceret, og så har man gået og håbede, at såke, at det gik igennem. Men der er sket et eller andet med den for, måske også tid siden eller halvandet år siden, måske fik de lov til første søgning. Der var ligesom en anden, hvor man var sådan, måske lykkes det her, måske kommer det i højste ret, og måske så vinder de, og så kan Danmark indlig. Der var lige et håb, der kommer op. Og så to år senere så er man sådan, at nej, de fik ikke lov til at snakke om det. Du bliver sådan, og alt den tid er folk blevet bumpet. Altså der bare noget. Det er så trært med.
SPEAKER_02Og det er virkelig noget, som folk på hjerflagen eller så næste bruger også. Måske ikke med den her ræt sag, men hele det, som pågår i den internationale domstol, hvor Israel bliver været for, hvor vi begår folket imor. A en masser højrefspolitiker, som siger, at nej ved jo ikke, om det begår folkemor, fordi rætene er jo ikke færdig. Og fordi det er så langsomet, så det kommer jo. Vvis domstolen når til, at der er sket i folkemod, så kommer det jo mange år ind i aktivt folkimor. Før domen domstolen kan jo det af den sag. Så det er. Langsomligheden bliver også brugt som et vorbrum for at ikke gøre noget ved aktive ting, der sker.
SPEAKER_06Ja, det er virkelig. Jeg har lige så ting. Den ting er at det der med, hvis man ikke ved særlig meget om lovgivning og julet, som jeg virkelig føler, at det er noget, jeg har begyndt at forstå lige smule bedre nu. Så er det ikke noget misvisende. Det er nog meget misvisende argumenter, man kan bruge nogle gange, når man bruger lovgivningen, fordi det er altså der er så mange forskellige, så er der vores egen domstol, så er der menneskerettighedskonventioner, så er der en eller anden europæisk domstol, der er virkelig mange forskellige, og de spiller ikke altid sammen, så det der med sådan. Sådan lov argumenter, fordi sådan så kan man bruge det en eller anden sionistisk propaganda. Så sådan lovgivningen ikke så vidt på den måde. Man kan ikke sådan sige. Ja, det er i hvert fald også nuanceret. Og så er også bare i forhold til der med, når der bliver lavet store sådan krænkelser på menneskerheden eller lignende, at det tit er på bagkant, at de her ting rigtig bliver forstået og rigtig bliver dømt. Og det er noget det, jeg prøver at holde fast i jerhåber bare. At den her regering, vi lige har haft, og nok også den, der kommer, og de bare bliver få en kæmpe dom om 5-10 år.
SPEAKER_05Ja, jeg tænkte det samme. Det her handler ikke faktisk ikke om at rede menneskelm det, det handler om eftermællet. Og det er jo så vigtigt, at det ikke er det eneste, man gør. Men derfor er det måske stadig fint at prøve de her ting for at sige sådan. A fremtidige generationer kommer til at lære at være sådan det her. Det var et forfærdeligt tidspunkt i menneskerhedens historie, som vi aldrig må gentage. Og det ikke bliver puttet ned sådan en anden. At narrativet bliver vundet om et år. Så må man så gøre andre ting for at prøve at rede mennesker liv nu.
SPEAKER_06Jeg har bare sådan en eller anden grad af retfærdighed, og jeg ikke, at det er fuldt retfærdighed, men bare en eller anden grad af det.
SPEAKER_04Hvis man skal have et lille håb, så kan man jo sige, at den spanske stat har jo været rigtig tilbageholde med at tillade af andre lande på deres havne f.eks. til at skive våben til Israel. Og jeg tror en del af grund til, det gjorde det, det er, at det var jo det, der sket under den spanske borgrig. Der står det internationalt samfund jo, og altså med hænderne i lommerne da nage i Tyskland og det fistiske Italien, ligesom flyttede våben og gav våben til de revolutionær højere ansæget i Spanien som jo vandt borgerkrig. Så der har man lært en dyr lektie, og det har de. Det kan man sige. Det tager de konsekvensen af nu i meget højere grad end andre læden.
SPEAKER_02Nag, har vi noget af flere nyheder i Danmark.
SPEAKER_04Det er jo en lille nyhed. Der har været Klimamarch. Færd is for Future. Men er stadig af dem, der planlægger den. Og det er jo stadigvæk en stor dem, der samler mange mennesker omkring nogle lidt mere søgende budskaber på klimafonten, men stadig nogle positive budskaber. Og det holdt de altså også nærmest landstækken, også i mange mindre byer. Det synes jeg altid virkelig på nærende og virkelig dejligt at se. Og lidt i samme både, så kan man sige, at en af de emner, som blev underligt politiseret i løbet af valgkan, det var jo pludselig, at alle partierne, bald and ligesom pludselig står frem som pro dyrettighedspartier. Det var sgu lidt mærkeligt, at modereterne var et dyrettighedsparti. Så lige pludselig så blev svinetags og svinivalgampen en ting. Og det skabte også noget folkelig mobilisering på en eller måde. Og det må være vildt mærkeligt for alle de vagine aktivister, dyreethedsaktivister og klimaaktivister, som ikke overviser. Jeg år har kæmpet mod svineindustrien. Det pludselig at set blive kapret af de her pøllepartier på midt fløjnet. Men der var i hvert fald en størne dem, hvor der også var rigtig mange mennesker. Vi var ikke til den. Men på en eller anden måde må det jo være positivt.
SPEAKER_05Og hvis du vil høre mere om vores analyse af, hvordan svinek blev kapret af Socialdemokratiet, så kan det vores fokus afsnit, der kommer ud om det.
SPEAKER_02Har vi nok flere nu hedder fra en eller anden, eller skal vi gå til vores udrigspanal. Det er også. Er der nogen, der har noget, der er sket uden for Danmark.
SPEAKER_04Der er jo en krig i gang, og det berørte vi også kort i det sidste nyhedsags. Men Israel har på en eller anden måde, meget dukket USA ind i en krig mod Iran, som er helt forfærdeligt. Det tror jeg, det man skal se om den. Men det vi vil sige i pådkasten i dag, det var, at det, som virker til at berøre befolkningen i Danmark mest. Det er den her snak om en såkaldt ukrise. Og det skyld jo, at der er en masse ultranskab, der på en eller anden måde sidder fast i bugten, som bliver blokeret af homosdet som Iran lige nu blokerer med missiler og militær. Så det betyder, at ule som ikke kan føde ud i resten af verdenssfundet. Og det betyder, at der er en masse industrier, der går lidt i stå. Det skriver ned for produktionen, ulpriserne stiger som udtryk for, at markedet er presset. Og på en eller anden måde blev det præsenteret for, hvor helt almindelige mennesker, som om at en står verdenskrise. Og det er det jo ikke i virklingen. Fordi man kan sige, at hvis man lærte noget af de andre ulikræ i 70'erne, så var det jo, at man kunne noget for produktionen, man kunne omstille sig, man kunne skå noget for forbruget, man kunne få bil søndag i København. Og man i det hele tæt kunne slappe lidt af. Det er bare en stor opfordring til at takle krisen på den måde. Lad være med at lade være med at åbne flere ulefælter i nordsøen. Lad være med at importere gas fra USA og fra emerraterne. Og i det hele taget. Lad os lad med at gå ind i den her fortælling om ulekrisen, fordi i virkeligheden, så er det jo kun en krise for kapitalisterne.
SPEAKER_05Ja, altså, der er jo nogle lande. Der er flere steder i Afrika derbydan, hvor befolkningen har større sådan ujomanger, hvor det rammer den almindelige befolkning sådan lidt hårdt. Men i hvert fald her i Danmark kan man sige. Der er altså sådan fødevarpriserne. Vi klar den, at lad også netop bruge det her som en mulighed for at skabe noget energiafængighed, noget mindre forbrug. Det er en mulighed at åbne sig med de her ting. Man skal ikke lave kapitalisterne og politikerne skabe sådan en anden pæsk sådan en stemning op. Fordi så sker der netop sådan noget, som Danmark nu går ud og siger. Vi vil godt gå ned og hjælpe med at åbne humus. Vi vil godt sende noget militærkapitet der ned og sådan noget, fordi vi har brug for den her ulj, hvor man er sådan. Det er ikke det her, det handler om den her krig handler ikke om det her ule. Den her kri handler om, at der er mennesker, der bliver stået i rendlig nu, fordi Idan magt sygti.
SPEAKER_06Ja, jeg vil bare sige, at desværre med de her ting rammer det jo skældt. Det rammer altid skævt. Det er altid de rige, der kommer ud på kommer bedst ud af de her ting. Og for nogle er fødevarstigningerne et problem. Men det er jo bare der, hvor det er mere socialistiske og kommunistiske måde at organisere sig på, vi give meget mere mening, fordi jeg synes, du har helt ret, det her med, at det burde være kapitalisten det her virkelig gik ud over. Så hvis vi var organiseret på en anden måde, og på en mere soldarisk måde, så ville det her ikke nødvendigvis være en krise. Og vi kan sagtens opretholde et som sådan almindelig borger, sådan gennemsnittlige borger. Vi kan sagtens opretholde et helt fint, måske endnu bedre liv, hvis vi havde bilfri søndag, hvis vi rykker sammen med stuerne med sterin lys i sådan for el. Det var bare lige en lille kommentar.
SPEAKER_02Det er jo sådan i det her lotesystem, så bliver jo kapitalisternes kris. Alles vores kris. Det var jo det, der sket ved 2008 ved finanskrigen dengang. Og vi alle andre økonomiske kriser, så er det fordi det er nog svin, som tabler en masse af penge, og så er det allerds andre, der skal betale for det.
SPEAKER_06Men det er jo virkelig sådan, men det er jo også et potentiale for rykk sammen. Hvis vi ligesom får udbredet den her forståelse, så kunne vi faktisk også være mere solidariske med hinanden og kræve, ja vi skulle ud på produktionen, så vi andre kan have oprethold en eller anden grad af livestandert. Og det er jo bare politisk prioritering.
SPEAKER_02Som sidste internationell nyhed, så som også har måligt at gøre. Så efter at USA invaderar på Venezuela i start af året så har det ju bara gått vidare och troet. Grunt omkring alla modliga. Och det är nu som har varit mest tror som efter Venezuela så säger Trump att det gå att vi att Kuba är nästa och det har ju varit en blockad är, alltså som vi säga har blockerat. Cuba och alltså blockerat för att ting kan komma in i kuba. Var och medicin och allt möj i mer än 50 år. Som är gjort att alltså jätteväg som det blir stämt i. Vit den här blockaden ska få. Så är det två länner som stämmar imod, och det är USA och det är Israel. Som klassiska underdåen. Och den blockaden är blir intensifierat och det har blockerat stort sett för ally att kunna komma in i landet. I ett land som är fattigt och var det är en faktisk krisen vis energningen ikke kan fortsätta. Och inspireret i flotilen till gaser så har der varit en internationel flotil fra aktivister och civilsamfundet, som har gået til Havana i kuba og som bland sted for et par dager siden og har leverat alla mule ting til vidværende energi og medicin og mad og forskellige ting. Så det er mega sæt.
SPEAKER_04Jeg har hørt den af Nikap spillede en koncert i havandet med de Silgeneratør og sådan noget så fyrder det lige op, så der sker ting. Men jeg er virkelig glad for, at du sagde det jo og nuanceret af sager. Man kan siger, at det, vi kan se, at det globale søde er i langt højere grad afhængigt af forskellige uleprodukter for at opretholde en energsynning. Og hvis man kigger på deres energivorsynninger i de andet, så bruger de jo langt mindre energi per indbygger, end man gør i vestnet. Og alle de ressourcer, og de robar, man skal have for at lave, man skal så kaldt vedvarende grønt energi i det globale nord. Det kommer jo fra de samme lande, som har deres egen energivorsyning som afhænger af ulig. Så det ser jo bare ikke sådan nækolonielt spil. Og helt klart, at krisen påvirker dem, der i forvejen har det. Sværk og ligger med de lavste levestandarder. Og derfor er det endnu vigtigt, at vi ikke accepterer den her præmis om, at det er vores krise, selvom at mange her selvfølgelig bliver påvirket af den, så det er virkelig på forskellige måder.
SPEAKER_02Det tror jeg bare det, vi har for den her måned. Skal der noget næsten måned, så vi skal være ops på.
SPEAKER_06Og så kan vi bare starte med, at i dag jo faktisk er en mærke dag. Vi optager her den 27. marts, og i dag er det Trans Visibility Day. Så hvis du er trans, som nogle af sig, det er jeg. Så skal du ud og skæne lidt. Og jeg hører den her på bagkanten, men så skinder du bare lidst, når du hører den her alligevel. Foryday er Transvisibility da. Og i den forbindelse, jeg kan ikke om det i den forbindelse, men der er en trans solidaritetsnetværk holder en demo den 4. april, hvor du så kan gå hen og skæne, hvis du har lyst.
SPEAKER_05Ja, så der jo 1. maj om en måned tid. Jeg håber, vi ses på gaden.
SPEAKER_02Ja, og studerende mod besækkelsen, holder også en dem. Den 10. april, tror jeg, det er en lang dem, eller det.
SPEAKER_05Og som altid, hvis vi er noget, vi har misset af en er sket den sidste måned, eller noget, der sker den næste måned, som vi har glemt, så er vi kid af det. Vi prøver meget sjældent og med vilje for bidår ting, men vi ser kun det, vi ser. Er der ikke noget, at jeg sige, ind vi slutner?
SPEAKER_02Det var det. Hej.
SPEAKER_00Jeg har på det, at det er overgegens og ikke, selvom det er mange af den, så er det jo ikke så i kan det sjældn.
SPEAKER_02Tak for at læse til den afgyn af Chris the System The Podcast. Han er folk.
SPEAKER_01Det er du.